Afrofut!

Skriv en kommentar

Til efterÄret skal vi bruge en hel weekend pÄ at snakke afrofuturisme.

Jeg har allerede kigget lidt pÄ et par ting, der er afrofuturisme eller noget derhenad.

Det er muligt, der er mere. Jeg har anmeldt en hel masse, jeg ikke har styr pÄ i hovedet.

Jeg er ogsÄ i gang med at lÊse noget mere. Fx er der planlagt en lille ting, hvor vi en aften snakker om 3 relevante antologier.

Afrofuturisme

2 af antologierne beskriver jeg ret detaljeret i F’s fĂžrste progress report.

For mig begyndte det her med A Crash Course in the History of Black Science Fiction. Siden har fr. Shawl skrevet mere om vÊrkerne pÄ listen: History of Black Science Fiction.

Som sf-lÊser og lidt bevidst om, hvad der rÞrer sig i verden, sÄ kommer man i stigende grad ikke udenom det her emne. Og det her indlÊg bliver ikke det sidste fra mig.

Denne liste er ikke en liste

1 kommentar

For et par Ă„r siden var Hugo-prisen plaget af lister fra Sad & Rabid Puppies. I Ă„r er Nebula-prisen ramt af en liste, der relateres til navnet 20booksto50k. Suk.

Listen gÄr tilbage til en, der bare gerne ville lave en liste med anbefalinger. Temaet er indie-bÞger, altsÄ selvudgivne bÞger.

(Det er siden blevet bemĂŠrket, at listen fremhĂŠver en bestemt gruppe lige lovlig meget og ikke bare er uskyldige anbefalinger.)

Siden har en anden, smÄhemmelig gruppe kapret listen. Der bliver der gjort meget ud af at sige, at der ikke skal sÄ mange nomineringer til for at fÄ en sikker plads pÄ stemmesedlen. I nogle tilfÊlde er 10 nok.

Da stemmesedlen blev offentliggjort og man kunne sammenligne den med den nu knapt sÄ hemmelige liste, sÄ viste der sig at vÊre 6 overlap, fordelt pÄ 4 kategorier. Jeg er specielt interesseret i novellerne, der har 2 hits.

PĂ„standen er i Ăžvrigt, at “de heldige” ser ud til at vĂŠre militĂŠr sf eller noget i den retning + space opera. Noget Nebula ellers ikke plejer at have med.

I Puppy-dagene skete det bl.a., at forfattere trak deres vĂŠrker, da de opdagede, at de nok var kommet ind via en liste. Et par af dem har et pinefuldt deja vu nu.

3 af mine kilder, der indeholder links til en masse meget mere:

The Nebulas & 20booksto50, not-a-nudge-nudge-slate – Camestros Felapton

Annie Bellet Criticizes 20Booksto50K Slate and Members of the Group Respond | File 770

It’s worth talking about LMBPN publishing when talking about the Nebula nominees

Niels Klim-nominerede oversatte, tĂŠt pĂ„

Skriv en kommentar

Her er der smÄ citater fra Ärets nominerede oversatte.

“Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC

Hun ville vĂŠre vanvittigt glad, hvis det ikke havde vĂŠret for Ă©n ting: J. T. Maston var begyndt pĂ„ havedyrkning. Hun fandt sin mand bĂžjet over en haubitser i den fjerne ende af grunden. “Jeg tĂŠnkte det ville vĂŠre et godt sted til azaleaer,” sagde han og pegede pĂ„ et stykke ryddet jord mellem springvandet og grotten.

“Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC

Da jeg tog hendes puls, blev jeg atter forblÞffet over hvor skrÞbelige hendes knogler er. Da jeg bÞjede mig over hende, lagde hun en hÄnd med de lange, tynde, bÞjelige, fingre med en smule svÞmmehud hen over min pande, og jeg besvimede nÊsten.

“Portrét af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC

“Men det er Beauregard, vi alle sammen er misundelige pĂ„ i denne uge.” Da Albins navn blev nĂŠvnt, rev det Penelope ud af hendes drĂžmmerier. “De kender til Deres forhenvĂŠrende forlovedes succes med en af hans opfindelser, miss Galferd,” sagde Finbury. “Hele byen snakker om hvordan Pinkerton netop har taget den til sig.” “Ja, det gĂžr jeg,” sagde Penelope sammenbidt. “Men det er min opfindelse, professor, ikke hans, der er Ă„rsag til alt stĂ„hejet. Han stjal den. Jeg fortalte ham om den i fortrolighed, og han kopierede den.”

“Zeppelin-konduktĂžrernes Forenings Ă„rlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC

MÊrkeligt at vÊre sÄ gammel og ikke mÊrke det. I det mindste holder heliummen os unge, selv om den gÞr os lange og kolde. Ih guder, da det gik op for os hvad der skete med os! Men de havde vel advaret os, og det er mange favne bedre nu end den gang. Da de almindelige kaldte en et uhyre, nÄr de sÄ én pÄ gaden.

“Bþrnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC

Monty Goldfarb gik ind i Sankt Agathas som om han ejede stedet, med et overlegent udtryk i den halvdel af hans ansigt der stadig var intakt, og med muntre skridt til trods for at hans venstre ben var af stÄl. Og det varede ikke lÊnge fÞr han vitterligt ejede stedet, havde overtaget det ved rent og skÊrt mord og snedige kunster. Det varede ikke lÊnge fÞr han var min bedste ven og herre, og herre over hele Sankt Agathas, og man kan rolig sige at han regerede over en guldalder i det miserable steds historie.

“Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC

Alle har hĂžrt om Damphammeren. “BlikkĂŠmpen.” “Messingbankeren.” Kongen af jern-arenaen. NĂ„, men jeg var hans trĂŠner. Jeg svĂŠrger ved Gud at jeg var. Jeg mener, jeg var meget mere end det. Jeg var hans mekaniker, hans ledsmĂžrer, hans fyrbĂžder, hans pladesmed, hans reparatĂžr og mitter og alt muligt andet ved siden af. Men nĂ„r det kommer til stykket, sĂ„ var det jeg gjorde mest af for ham, og det jeg var bedst til, var at trĂŠne ham. Det var takket vĂŠre mig, mere end nogen anden, at Damphammeren blev det han var – ubestridelig, ubesejret mester i vĂŠgtklassen tolv tons og opefter, og en legende indenfor mekanisk boksning.

“Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Åh, der flĂžj rosinbollen ud af mine hĂŠnder! Den sejler rundt i rummet og er tabt for altid. Jeg drĂžmmer om rosiner nĂ„r jeg lĂŠgger mig til at sove inde i rumskibet, jeg drĂžmmer at de er vĂŠgtlĂžse inde i bollen, men at selve bollestoffet forhindrer dem i at opleve svĂŠven, forhindrer dem i at opleve sig selv som sĂ„ vĂŠgtlĂžse som de faktisk er.

Niels Klim-nominerede kortromaner, tĂŠt pĂ„

Skriv en kommentar

Her er der smÄ citater fra Ärets nominerede kortromaner.

Robotten kan skide, Morten DĂŒrr, Forlaget Plot

BarnlĂžse ĂŠgtepar ville ikke adoptere bĂžrn af kĂžd og blod. De ville have robotbĂžrn. Hvis jeg skulle adopteres, mĂ„tte jeg altsĂ„ selv blive robot. Eller i hvert fald lade, som om jeg var robot. FĂžler du det store savn, sĂ„ tag et robotbarn i din favn … Det robotbarn kunne vĂŠre mig.

De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Den hÊngende genstand, jeg genkender mit kÞn i den. Eller det kÞn, jeg har pÄ det sekstusinde skib. Hver gang jeg ser pÄ den, kan jeg mÊrke det mellem benene og mellem lÊberne. Det bliver fugtigt. PÄ trods af at jeg ikke nÞdvendigvis har noget der. Blandt jÊgerne pÄ mit hold kalder vi den den omvendte strap-on. Det er mÄske grimt sagt, men jeg har sagt, at jeg ikke nÞdvendigvis deler jeres syn pÄ tingene her. Det kan meget vel vÊre grunden til, at I opfatter mig som kriminel. Halv menneskelig, af kÞd og teknik. For levende.

Niels Klim-nominerede langnoveller, tĂŠt pĂ„

Skriv en kommentar

Her er der smÄ citater fra Ärets nominerede langnoveller.

“13. august 1989“, A. Silvestri, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Den sidste uge havde min mor hver aften siddet limet til stjerne­kikkerten, og fulgt de smÄ fragmenter af universet brÊnde op i atmosfÊren, men de andre nÊtter var intet i forhold til denne. Himlen lyste op i kaskader og eksplosioner. Det var som var det ikke kun enkelte stÞvgran, der traf atmosfÊren, men hele buketter af is. Det lignede stjernekastere, det lignede fyrvÊrkeri, det lig­nede blomster skabt af ild. Jeg forestillede mig, at hvert af de lange spor, der trak sig pÄ tvÊrs af himlen, var udstÞdningen fra rumvÊsners raketter, og de kom i hobetal, brÞd hinandens baner og pÄ min nethinde brÊndte lyssporene sig fast og jeg tÊnkte, at det her ville jeg huske for evigt.

“Natholdet”, Anne-Marie Tréholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Hvad er det egentligt, jeg skal transporte?” havde han spurgt. ”Jeg ku’ sige det, men sĂ„ blev jeg nok nĂždt til at slĂ„ dig ihjel?” Han lo, og Klaus lo med. ”Fik du den? Ej. Vi transporterer alt muligt. Det vigtigste er ikke hvad, men hvornĂ„r? Vi er det eneste firma i verden, der kan levere gennem bĂ„de tid og rum.”

“Ætervind”, Jesper Goll, Krinoline og kedsomhed, SFC

Ankom sidst paa Eftermiddagen med Toget fra Freiburg. Vejret er mildt for Aarstiden. Stor opstandelse paa Stationen i Olten; en Herre havde “glemt” at kĂžbe Billet. Vel fremme i Bern indlogerede jeg mig straks paa det nybyggede Hotel National i Hirschengraben, ikke langt fra Banegaarden og ej heller saa langt fra Universitetet. Jeg glĂŠder mig til at mĂžde Professoren og de Øvrige i Morgen og se, hvad man her har udrettet for at maale den flygtige Ætervind.

“Dþdens sþ”, Richard Ipsen, Krinoline og kedsomhed, SFC

Pisk, altid pisk. Pisk indtil blodet flyder fra Äbne sÄr. Lutalo, hedder han. Vistnok. Han har glemt sÄ meget, og selv ikke ens eget navn er nemt at huske, nÄr det aldrig bliver brugt. Han er blot en slave i det grÄ, klÊbrige mudder pÄ sÞens bred, hvor lange rÞr kommer ind med luft fra bunden af sÞen. Larmende maskiner i den store hytte kÞler luften ned og pressen den sammen i buttede metalbeholdere.

“Som markens fugle”, Jesper RugĂ„rd, Krinoline og kedsomhed, SFC

FĂžrst var det Hedeeventyret, der fik tag i folkets fantasi. Hvad der udad tabes, kunne mĂ„ske indad vindes. Men Dalgas entusiasme og det spĂŠde Hedeselskab mĂ„tte snart lĂŠgge sig fladt pĂ„ maven over for den unge militĂŠrmand og vĂ„benopfinder H. O. Madsens fĂŠngende, nye slagrĂ„d: “GrĂžnland under ploven.” Og tusinder blev optĂŠndte af tanken om at bringe islandet i Nord under civilisationens kappe.

“Til Polen, hurra!”, A. Silvestri, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg vender mig vÊk fra rÊlingen, og der, pÄ det flade dÊk, stÄr den ypperste maskine, der nogensinde er blevet frembragt. Fire dÊk hÞj, af glinsende metal og poleret trÊ, langs fartÞjets sider lÞber et indviklet system af rÞr og store ampuller, de stÞrste lige sÄ brede som en mands overkrop, de mindste ikke stÞrre end en fingerring, alle som én hvilende i et leje af isolering. Det Þverste dÊk har vÊret indhyllet i en tom blÊre, men nu, hvor vi blot er timer fra landgangen, er matroserne begyndt at fylde den store blÊre med en blanding af gasser og damp. NÄr den er helt fyldt, vil ballonen nÄ en hÞjde af seks meter, hvilket tilsammen gÞr landskibet til en herkulisk konstruktion, der tÄrner sig femten meter op i himlen.

“Krinoline og kedsomhed”, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, SFC

De to mÊnd satte i et latterbrÞl. Deres dybe stemmer rungede i hendes hoved. Bea sank og pressede fÞlelsen ned som en lille klump i maven, men det gik ikke. Hun kunne ikke kontrollere det, den kom op igen, den voksede og steg op igennem hendes krop, og igennem halsen og ud igennem hendes mund som et forfÊrdeligt skrig. Det lÞd som et sÄret dyr. Med ét begyndte tÄrerne at strÞmme ud af hende. Bea skjulte ansigter i sine hÊnder.

OprĂžret 3: KobranetvĂŠrket: Det endelige opgĂžr, Jacob Oliver Krarup, Calibat

Peter er kommet ud af ingenting. Han har givet mig en chance for at komme vÊk. Jeg udnytter de fÄ sekunder, hvor manden er ude af balance til at komme op. Jeg spÊner hen mod risten. Det faste tilholdssted for oprÞrsgruppen. Jeg skimter Peter ud af Þjenkrogen, der lÞber lige bag mig. Vi trÊder ind i fÊllesrummet. OprÞrsgruppens kommandocentral.

Bionic, Lars KramhĂžft, Alinea

“Hvad har jeg sagt til dig om at tage pĂ„ lossepladsen mere end Ă©n gang om ugen? Der er en grund til, at det er ulovligt.” “Ja, fordi politiet ikke vil have, vi finder vĂ„ben …” “Nej, fordi det sted er fyldt med radioaktivt lort. Hvis jeg nu siger, jeg ikke vil kĂžbe af dig mere end Ă©n gang om ugen, vil du sĂ„ …” “SĂ„ gĂ„r jeg til en af de andre der vil kĂžbe mit skrap,” svarer Akin trodsigt.

Niels Klim-nominerede noveller, tĂŠt pĂ„

Skriv en kommentar

Her er der smÄ citater fra Ärets nominerede noveller.

“Kvantegruppedynamik”, Manfred Christiansen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Bilen trillede svagt summende ud pÄ hovedvejen og Robert tog sine briller pÄ for at kigge nÊrmere pÄ den indbyggede GPS, der sad i kardanboksen mellem ham og Jens. Pilen med positions­markÞren tegnede en stiplet streg langs vejene pÄ det landkort, der bevÊgede sig hen over skÊrmen, mens de kÞrte. Han studerede knapperne nÞje og dannede sig et billede af, hvordan man kunne betjene bilens GPS, ikke fordi han regnede med at blive bedt om det, men det var teknik og han kunne ikke lade vÊre.

“Verdensherredþmme”, Jakob Drud, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Efter de ubehagelige begivenheder under sidste spil, vil Spilme­strene pĂ„ det kraftigste opfordre alle deltagere i ”Verdensherre­dĂžmme – det 21. Ă„rhundrede” til at fĂžlge de opdaterede regler, vi har beskrevet nedenfor. ”VerdensherredĂžmme” er stadig et fuldt 3D-holografisk spil, som er godkendt af Soldynamoens Hegemoni og tilgĂŠngeligt for alle her i Historiearkaden, og spillere kan stadig opleve glĂŠden ved at styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere. Det er stadig sjovt! Men som I sikkert forstĂ„r, er det vigtigt at overholde de nye regler, sĂ„ vi ikke fĂ„r problemer.

“Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra SigrĂșn 7’”, Lars Ahn, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Genforeningen spilder ikke tiden med at sĂŠtte publikum ind i en forhistorie, som instruktĂžren antager, at alle kender i forvejen. Det bety­der, at vi hĂžrer meget lidt om Jordan Sturlasson, den private rig­mand, som gjorde SigrĂșn 7 til den fĂžrste privatfinansie­rede Mars-ekspedition.

“Sortskþrt”, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Titlen er valgt som kondensat af samtlige titler med overvĂŠg­ten pĂ„ klar indholdsrelation. Jeg synes selv, den passer rigtig godt til fortĂŠllingen. ’Pippi SortskĂžrt’.” ”SkĂžrt?” sagde forskeren. ”Et skĂžrt er en beklĂŠdningsgenstand til primĂŠrt hunkĂžn, som i lĂŠngde varierer fra akkurat under ballerne til lidt under knĂŠene.”

“Fordérvets sommer”, Majbrit Hþyrup, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg forestiller mig, hvordan du forventningsfuld har taget damptoget fra en af vores grÊnsebyer, og har moret dig over at skulle skifte dine klÊder for at leve op til vores forestillinger om anstÊndighed. En pÄklÊder har hjulpet dig med at knappe dine benklÊder og med at binde din kravat. Din elektronik er blevet taget fra dig og lagt pÄ en hylde i toldstationen, nydeligt og omhyggeligt pakket ind i silkepapir. Hvis du har brug for hjÊlpemidler til dine eventuelle handicaps, har du mÄttet lÄne vores. Du fÄr nok et stort og smukt ciseleret hÞrerÞr til at afhjÊlpe din tunghÞrhed. Vantro har du lagt det til Þret og opdaget, at det er lige sÄ godt som den lille, nÊsten usynlige knop bag Þret, som du plejer at bruge. Vi skjuler ikke vores legemlige skavanker, som I gÞr. De giver blot endnu en mulighed for at smykke sig.

“BĂŒchsflint“, A. Silvestri, Ord fra forfattersaunaen, Ord fra forfattersaunaen

“Vi starter fĂžrst klokken halv elleve, sĂ„ drengene har haft tid til at tage benene pĂ„ nakken. De skal jo lige forstĂ„, at de har besudlet vores dĂžtre, og nu bliver nĂždt til at tage konsekvenserne af deres handlinger. For mange af de unge kommer det som en overraskelse, og for et par mĂ„neder siden fandt vi faktisk misdĂŠderen pĂ„ hans hjemmeadresse. Hans forĂŠldre anede ikke hvad han havde gjort, men da vi fortalte det, leverede de ham selv til os. Som hans far sagde: NĂ„r han er sĂ„ dum, sĂ„ fortjener han alt hvad I gĂžr ved ham,” siger Kalle, og tager imod den cigaret, Helmuth rĂŠkker ham. ”Men de fleste er kvikke, forstĂ„r hvad det handler om, og giver os en god jagt. Det er som om de fatter essensen af det hele, hvis du ved hvad jeg mener?”

MĂŠnd der tĂŠnder pĂ„ kvinders afmagt

Skriv en kommentar

Fornylig havde Zetland denne charmerende artikel: Hvorfor jeg tĂŠnder pĂ„ tanken om hĂŠvnpornobilleder – og hvad det siger om moderne seksualitet (og mine komplekser). Den har jeg et par tanker om.

Rasmussen siger: “I gĂžr ret i at sige fra, vi mĂ„ alle sammen sige fra over for det. Men er det nok at sige fra? Hvad med at sige til? SĂŠtte ord pĂ„, hvordan I kunne tĂŠnke jer at komme hinanden ved.”

Bagefter fortĂŠller han ret detaljeret, hvad de involverede kvinder kunne tĂŠnke sig. Men de kunne ikke tĂŠnke sig one night stands eller lignende. SĂ„ det, de siger, er ikke godt nok.

SĂ„ er vi i byen. “SĂ„dan stod jeg lidt pĂ„ Boogies og tĂŠnkte, hvor vanskeligt det var at komme derhen, og hvor ĂŠrgerligt det var, at kun, hvad ved jeg, ti ud af os 100 mennesker skulle gĂ„ herfra med oplevelsen af at have mĂŠrket en andens krop, kysset kĂŠben af led, mĂ„ske have sex, for vi havde jo lyst til den slags, alle sammen, og regnestykket gik op, hvorfor skulle det vĂŠre sĂ„ svĂŠrt?”

Rasmussen ved, hvad de 99 andre har lyst til. I de fleste tilfĂŠlde helt uden at have spurgt.

Pigerne ville ikke rigtig snakke med ham. PÄ sin vis forstÄr han det. De blokerer for pÄtrÊngenhed, fair nok. Og sÄ forstÄr han det alligevel ikke. Det burde de ikke gÞre.

Heldigvis bliver han sat pĂ„ plads. “Og nu kan jeg hĂžre min veninde Trine sige, at Anders, jeg gĂ„r altsĂ„ ikke i byen for at snave med fyre …” Og dog, fordi “jeg har set dig stĂ„ og snave med fyre i byen, jeg har set dig tage med dem hjem, og du har for det meste haft okay optur over det.” Trine er en fupmager. Hun siger et og gĂžr noget andet. Rasmussen har gennemskuet hende. Og dermed alle kvinder, der gĂ„r i byen.

SÄ fÄr vi en lang historie om Johnson. Han spiller en slags rollespil, nÄr han scorer. Og det virker. Hun kommer med hjem. NÊste morgen lÊgger hun sit telefonnummer. Men det kan Johnson ikke bruge til noget. Hun burde have opdaget hans lÞgn inden morgenstunden. NÄr hun ikke gÞr det, sÄ ryger telefonnummeret ud. Jeez! Jeg vil hÄbe, jeg aldrig har vÊret udsat for sÄdan en fusket eksamen.

Porno. Her lĂŠrer jeg, at der findes en genre, der hedder casting couch. Kort fortalt, pĂ„ et tidspunkt falder replikken: “Du fĂ„r jobbet, hvis jeg fĂ„r sex.” Eller en variation. Lidt senere er der fuld gang i den. Og sĂ„ kommer der en lyd. Eller en bevĂŠgelse. Den, der fortĂŠller Rasmussen, at kvinden (som altsĂ„ er fiktiv) begynder at nyde den pĂ„tvungne sex. Det er hot.

Nu synes jeg nok, det begynder at blive ulÊkkert. For det fÞrste kan Rasmussen hÞre/se, hvad der foregÄr i kvindens hoved. (Jeg vil love dig for, at, hvad min krop gÞr og siger, godt kan rende fra mig. Under de forkerte omstÊndigheder. DesvÊrre.) For det andet, er det hot, at hun strittede imod i starten (som hun bÞr, det er sexchikane), men nu har ombestemt sig.

Har Rasmussen aldrig hĂžrt, at nej betyder nej?

HÊvnporno virker, fordi det pÄ samme mÄde viser, at hende den kortfattede, henne i baren, i virkeligheden godt vil. Og alligevel siger bitchen nej.

Suk.

NĂ„h. Rasmussen har besĂžg af en kvinde, Eini. Han forklarer hende om sit forhold til fremfusende kvinder. “Problemet opstĂ„r, nĂ„r hun er sĂ„dan ‘Jeg er til det her og det her’, eller ‘Jeg udforsker det her for tiden’. Jeg stivner ligesom. ‘Øþþh, jeg ved ikke lige, hvad jeg er til, faktisk, jeg plejer bare at tage tĂžjet af og se, hvad der sker.’” Fint nok for dig. Men for mig ville det der handle om grĂŠnser. Vi kan A og B, men ikke C. Det ville jeg altsĂ„ have det skĂžnt med at fĂ„ sagt tidligt. Men den slags skrĂŠmmer tilsyneladende Rasmussen.

Rasmussen er misundelig pÄ, at piger bare kan kramme med hinanden, og det kan drenge ikke. Nu er den slags regler jo ikke hugget i sten. SÄ mÄske kunne han vÊre med til at Êndre dem.

Eini kan en historie. Noget med at fÄ en pige med hjem, og sÄ siger hun alligevel nej, og Eini bliver bare sÄ skuffet og begÄr vel en slags overgreb, og pigen begynder at grÊde. Eini skriger af grin, mens hun fortÊller den her historie. Eini, hvad har du gang i?

Eini kan ogsĂ„ noget mere aktuelt. “Det er den neurose, mĂŠndene mĂŠrker nu med #MeToo. De uklare grĂŠnser for adfĂŠrd. ‘Der sker noget dĂ„rligt, hvis jeg kommer til at gĂžre noget forkert, men jeg ved ikke helt, hvad det er, men jeg ved, at jeg skal sĂžrge for hele tiden at vĂŠre pĂ„ vagt over for, hvad andre mennesker udsender af signaler, sĂ„ jeg ikke kommer til at overskride en eller anden svĂŠrt definerbar social grĂŠnse.’” GrĂŠnserne er ikke en pind uklare. De er bare en nyhed for mĂŠndene. SĂ„ mĂ„ man jo lĂŠre noget nyt.

Der er en masse andet ogsÄ. Det er en lang artikel. Noget af det er okay. Noget af det har jeg lyst til at brÊkke mig over.

Men sÄ skrev jeg det her indlÊg i stedet for.

En Feminists Bekendelser har ogsÄ nogle gode kommentarer.

Flere kommentarer, bÄde positive og negative.

Er jeg med?

6 kommentarer

Nogle ord fylder mere end andre. Tiderne er sÄdan, at diversity fylder. Et andet ord er intersectionality. Der er et kamprÄb:

Representation matters

For mig er det et interessant fÊnomen. Jeg er helt med pÄ, at eftersom verden indeholder kvinder, sorte osv., sÄ bÞr vores bÞger ogsÄ gÞre det. Jeg arbejder ogsÄ pÄ sagen. Jeg prÞver at vÊnne mig til at skrive historier med kvindelige hovedpersoner.

Jeg har bare svĂŠrt ved at lodde, om jeg har savnet det selv.

Jeg har heldigvis haft god adgang til kvindelige forfattere og kvindelige hovedpersoner. Mig og Ursula (K.LeG.) har fx kendt hinanden i mange Ă„r.

Men jeg synes ikke, jeg identificerer mig mindre med en hovedperson, bare fordi vedkommende er mand.

(Indskud: Jeg har i mange Ă„r vĂŠret “one of the guys”. Jeg har lĂŠrt elektronik i skolen. Jeg har studeret computere og siden arbejdet med dem. Det er ikke fremmed for mig at fĂžle mig lidt som en fyr.)

(Indskud: Jeg er ikke god til at visualisere bÞger. Den der sektion, hvor hÄrfarve og tÞjstil bliver afslÞret, den kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg kan ikke huske det undervejs. Jeg er blevet overrasket, nÄr en anden lÊser konstaterer noget om en hovedpersons hudfarve, som jeg ikke selv har opdaget.)

Nogle beskriver, hvordan det var meget vigtigt at stĂžde pĂ„ “en selv” i fiktion. At have en fĂžlelse af at vĂŠre med i bĂžgerne. Det kan jeg ikke genkende.

MĂ„ske har jeg haft sĂ„ god adgang til “mig selv”, at jeg ikke har savnet noget.

Eller mÄske er jeg bygget pÄ en anden mÄde. MÄske betyder det vitterligt ikke sÄ meget for mig. MÄske omdanner jeg mit slÞrede billede af hovedpersonen til et billede af mig og lÊser videre.

Jer med ikke-default kÞn, farve, nationalitet, religion osv. Er jeg den eneste, der pÄ egne vegne er lidt ligeglad med reprÊsentation?