Her er der små citater fra årets nominerede oversatte.

“Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC

Hun ville være vanvittigt glad, hvis det ikke havde været for én ting: J. T. Maston var begyndt på havedyrkning. Hun fandt sin mand bøjet over en haubitser i den fjerne ende af grunden. “Jeg tænkte det ville være et godt sted til azaleaer,” sagde han og pegede på et stykke ryddet jord mellem springvandet og grotten.

“Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC

Da jeg tog hendes puls, blev jeg atter forbløffet over hvor skrøbelige hendes knogler er. Da jeg bøjede mig over hende, lagde hun en hånd med de lange, tynde, bøjelige, fingre med en smule svømmehud hen over min pande, og jeg besvimede næsten.

“Portræt af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC

“Men det er Beauregard, vi alle sammen er misundelige på i denne uge.” Da Albins navn blev nævnt, rev det Penelope ud af hendes drømmerier. “De kender til Deres forhenværende forlovedes succes med en af hans opfindelser, miss Galferd,” sagde Finbury. “Hele byen snakker om hvordan Pinkerton netop har taget den til sig.” “Ja, det gør jeg,” sagde Penelope sammenbidt. “Men det er min opfindelse, professor, ikke hans, der er årsag til alt ståhejet. Han stjal den. Jeg fortalte ham om den i fortrolighed, og han kopierede den.”

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC

Mærkeligt at være så gammel og ikke mærke det. I det mindste holder heliummen os unge, selv om den gør os lange og kolde. Ih guder, da det gik op for os hvad der skete med os! Men de havde vel advaret os, og det er mange favne bedre nu end den gang. Da de almindelige kaldte en et uhyre, når de så én på gaden.

“Børnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC

Monty Goldfarb gik ind i Sankt Agathas som om han ejede stedet, med et overlegent udtryk i den halvdel af hans ansigt der stadig var intakt, og med muntre skridt til trods for at hans venstre ben var af stål. Og det varede ikke længe før han vitterligt ejede stedet, havde overtaget det ved rent og skært mord og snedige kunster. Det varede ikke længe før han var min bedste ven og herre, og herre over hele Sankt Agathas, og man kan rolig sige at han regerede over en guldalder i det miserable steds historie.

“Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC

Alle har hørt om Damphammeren. “Blikkæmpen.” “Messingbankeren.” Kongen af jern-arenaen. Nå, men jeg var hans træner. Jeg sværger ved Gud at jeg var. Jeg mener, jeg var meget mere end det. Jeg var hans mekaniker, hans ledsmører, hans fyrbøder, hans pladesmed, hans reparatør og mitter og alt muligt andet ved siden af. Men når det kommer til stykket, så var det jeg gjorde mest af for ham, og det jeg var bedst til, var at træne ham. Det var takket være mig, mere end nogen anden, at Damphammeren blev det han var – ubestridelig, ubesejret mester i vægtklassen tolv tons og opefter, og en legende indenfor mekanisk boksning.

“Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Åh, der fløj rosinbollen ud af mine hænder! Den sejler rundt i rummet og er tabt for altid. Jeg drømmer om rosiner når jeg lægger mig til at sove inde i rumskibet, jeg drømmer at de er vægtløse inde i bollen, men at selve bollestoffet forhindrer dem i at opleve svæven, forhindrer dem i at opleve sig selv som så vægtløse som de faktisk er.