Hvad er Niels Klim-prisen?

Fra 2011 finder og præmierer vi årets bedste kortere science fiction værk.

Kortere betyder i denne sammenhæng “mindre end 40.000 ord” *.

Science fiction betyder: Nogen har peget på dette værk og kaldt det science fiction.

Værk betyder: noget af ord. Noveller og romaner tæller naturligvis. Tegneserier og andre illustrerede værker tæller med, hvis man grundlæggende ville få den samme historie frem uden illustrationerne. En lydbog fx tæller, hvis en skriftlig version også er til rådighed.

Foreslået læsning: Alle kortere tekster, der opfylder ovenstående krav, er interessante at læse i denne sammenhæng. Jeg prøver løbende at lave en liste over disse: Forslag, nominerede, vindere.

Nomineringer finder sted 15. november – 15. februar.

Afstemning finder sted i marts.

Hvis du gerne vil foreslå tekster, der er interessante i forhold til denne pris, så kan du kontakte mig eller skrive det på den åbne facebook-gruppe, Niels Klim-prisens opland.

Hvis du gerne vil være med til at nominere og/eller stemme, så meld dig ind i Niels Klim-systemet. Så vil du få nærmere besked når tiden kommer.

Lidt om mig

Jeg har i mange år skrevet artikler, hjemmesider og blog-indlæg om science fiction. Jeg er medlem af Science Fiction Cirklen og Fantastik.

* Der er 4 kategorier, og forskellen på dem er (for originalt danske) antallet af ord: større eller mindre end hhv. 7.500 og 17.500 ord, foruden at der er en kategori for oversatte.