Amélie Wen Zhao har efter kritik valgt at trække og redigere sin bog, der ellers var planlagt til udgivelse til juni.
25/1-’18, eller for lidt over et år siden, bekendtgjorde fr. Zhao, at hun havde fået en bogkontrakt og ville få udgivet sin første bog. Genren er YA fantasy, og planen er at udgive Blood Heir, første bind i en trilogi, sommeren 2019.
I HAVE A THREE-BOOK DEAL!!!!!!!
Og så kører møllen. Som del af den mekanisme bliver der sendt anmeldereksemplarer ud.
Y.A. Author Pulls Her Debut After Pre-Publication Accusations of Racism
Og nogle af anmelderne er ikke tilfredse.
Der er en anklage om, at sorte bliver behandlet racistisk, at der sættes lighedstegn mellem magtfuld (og derfor kontrolleret?) og undertrykt, at (endnu en gang) dør den sorte, at den eneste handicappede er en skurk. Desuden er der sjusk i det russiske, og der bliver “lånt” replikker fra Ringenes herre, Harry Potter og andet.
115 reviews and how is nobody mentioning the anti-blackness and blatant bigotry in this book?
På Twitter går LL McKinney 28/1 amok over, at folk i bogens univers er farveblinde.
Ellen Oh brokker sig over det samme.
Åh ja, og hvad skal man sige? Der skete en hel del mere.
How a Twitter Mob Derailed an Immigrant Female Author’s Budding Career
30/1 offentliggjorde fr. Zhao, at hun trækker bogen fra dens planlagte udgivelse, så den kan blive skrevet om. Det var aldrig planen at vise sort slaveri i USA som en god ting, eller i det hele taget en ting; det er ikke bogens emne.
To The Book Community: An Apology
Debatten er selvfølgelig fortsat. Den er sågar nået frem til mindst 1 dansk avis.
Shitstorm truer med at smadre lovende forfatterskab, før det overhovedet er kommet i gang (for abonnenter)
Jeg er indrømmet biased, og det er mange af mine kilder også, men jeg har prøvet at skildre forløbet, så du kan danne dig din egen mening.
Personligt synes jeg, at sagen er indviklet. Jeg håber, at i hvert fald dem, der beslutter bogens endelige form, holder hovedet koldt og ikke gør ting, bare fordi Twitter siger, de skal.
ETA: Nu er bogen på vej igen, næsten uændret. NY Times.
Nu er det vel – i bund&grund – en dårlig ide at udtale sig om en bog man ikke har læst.
Dog er der (vel) to-tre principielle forhold, man kan trække ud diskussionen, som er af væsentlig betydning.
For det første er der det krænkelseskulturelle: – det mest “hippe” man kan være, nu om dage, det er “krænket”. Og er man “krænket”, så er man hævet over enhver form for rationale eller nødvendighed af at få lidt perspektiv på tingene. Krænketheden er ultimativt retfærdiggørende.Topmålet i den spiral (kan man sige det?) er såkaldt “micro-aggression”, der tilsiger en selv-censur af mareridtsagtige proportioner.
For det andet: dersom graden af chauvenisme – i hvilken form den ellers måtte optræde – skulle være en skala for hvornår bøger i almindelighed, og fantasy-bøger, i særdeleshed, skal kunne udgives eller tilbagetrækkes, så kender jeg titlerne på et par hyldemetre (eller tyve) der bør pilles ned, øjeblikkeligt.
For det tredje: – den noget hysteriske tone i kritikken ligner i høj grad noget vi kender fra kritikken af tegneserier, som noget sjælsfordærvende og ødelæggende for sarte barnesind. Hvilket i al sin enkelthed er noget vrøvl. I ens “litterære opvækst” skal man have mulighed for at æde sig gennem ti tons skrald, for derved at blive istand til at skelne mellem skidt og kanel. Og ikke – af “pædagogiske hensyn” – blot blive maddet med en smalkost af “lødig” (læs: ligegyldig) “Monas mor er buschauffør” eller “Svampebob Firkant”. Og så sarte er “barnesind” heller ikke – en tur på nærmeste legeplads kan forvisse én om det modsatte.
På den anden side – og in hoc casu (angiveligt) – er det ikke skide smart, at planke Tolkien eller Rowling – slet ikke for en debuttant. Det vil altid blive opdaget. Men undtagelsesvis kan “håndtaget” benyttes i en eller anden meta-kontekst.
Iøvrigt mener jeg ikke, at “Twitter” skal betragtes som Vox Populi; det er – som Facebook mv – et (a)socialt medie, der hverken er værre eller bedre end anmeldelser på GoodReads eller kommentarer på YouTube.
Jeg kunne godt have meninger om meget YA-litteratur, men jeg kan ikke forlige mig med tanken om, at voksnes (herunder min) idé om “bør” og “må” skal afholde – eller ligefrem forhindre – teenagere i at få én på opleveren.
Og så er der jo altså det, at frøken Zhao er tilflytter – endda skævøje – og sådan en lille gook skal ikke komme hér. Lidt ligesom da Spike Lee tog sig en skriger over, at Quentin Tarrantino “tillod sig” at bruge ordet “nigger” i “Django Unchained”.
LikeLike
1) Ja, man bør læse bøger, før man kritiserer dem på den her måde.
2) Lige i det her tilfælde synes krænkelsen at være gået for vidt.
3) Jeg ved ikke, om det gør en forskel, at man er krænket på unges vegne. Men det synes her at have været en faktor, at de unge ikke deler ledernes holdning.
4) Ja, hvornår går noget så langt, at censuren trumfer ytringsfriheden?
5) Det er svært for mig at vide, om fr. Zhaos hudfarve spiller en rolle. Men noget af kritikken har været helt sikker på, at hun ikke skrev korrekt om Rusland og Asien. Og taget fejl.
LikeLike
Pingback: Afrofut! | Stuff from ommadawn.dk