Langsomt tempo

Jeg har før skrevet om Tempo-litteratur, for at udforske fænomenet pacing, noget man skal have styr på, når man skriver.

Jeg er siden faldet over et andet godt eksempel: How Books Work: The Hunger Games (Part 1). Den bruger også farvekoder. Noget af det interessante ved den valgte passage er, at tanker ikke fylder ret meget og typisk bliver puttet ind mellem andre ting.

Så begyndte jeg at læse Hunger Games 0. Den har lange stræk, der er helt modsat. Coryo tænker og tænker. Her er et lidt tilfældigt eksempel fra kapitel 22.

Og det er gabende kedsommeligt.

Twitter, 20220517

Hugo-langnoveller

Så har jeg sludret lidt om alle 6 langnoveller, der har mulighed for at vinde en hugo. Og her er en oversigt.

Best Novelette

Det er jo et rigtig godt felt! Jeg ville pege på enten “Colors” eller “L’Esprit” som vinderen. Der var noget (for mig) nyt ved dem.

Unseelie Br., Aps.

Anmeldelse af “Unseelie Brothers, Ltd.” (gratis), af Fran Wilde.

Skitse: Fru Saunders har ellers helt styr på tingene. Sæsonen begynder om 1 uge, og alle beslutninger vedrørende hendes datters kjoler er truffet. Men så spreder rygtet sig. Den der butik med den fantastiske skrædder er tilbage! Find den, før den flytter sig!

Er det science fiction? Overhovedet ikke. Fantasy og horror.

Temaer: For det første har vi den klassiske butik, der kan flytte sig og helt forsvinde. For det andet er kjolerne gode, men priserne er også høje og måske ikke kun penge. For det tredje sker der mystiske ting. Nogle kunder fører glimrende liv efter ballerne. Andre dør eller forsvinder.

Hele balladen med kjolerne har de rigtige ingredienser af snobberi, penge, forkælelse osv. Og de unge vil et, og deres forældre vil noget andet, selvfølgelig. Fordi forældre!

Saunders junior får en kjole. Hendes kusine, Sera, vil hellere have et job i butikken. Og så ville det være rart at finde ud af, hvad der skete med Seras mor.

Er det godt? Velskrevet. Spændende. ●●●

Den historie er ikke historien

Anmeldelse af “That Story Isn’t the Story” (gratis), af John Wiswell.

Skitse: Det er næsten helt umuligt at gøre det. Der er så meget frygt. Men Anton når alligevel ud gennem døren og væk fra mr. Bird. Væk fra et frygteligt forhold. Væk fra at være hans familiar og bløde fra sårene på benene.

Er det science fiction? Fantasy. Tror jeg nok. Med lidt horror.

Temaer: Det her med at flygte fra et voldeligt forhold, med livet i behold, men også med et traume, det er meget tydeligt. Jeg hepper på, at Anton virkelig slipper væk og får det bedre.

En ekstra krølle er, at lige det her monster jager unge bøsser. 😕

Er det godt? Fint nok, men ikke lige min smag. ●●○

O2-arenaen

Anmeldelse af “O2 Arena” (gratis), af Oghenechovwe Donald Ekpeki.

Skitse: Nogle gange må man kæmpe til døden, i håbet om at vinde mange penge og redde en andens liv. Der er modstanderen i ringen, og så er der den virkelige modstander, systemet. Nigeria, 2030, hvor ilt er penge. Hvor tobaksindustrien har fundet et nyt produkt: iltmasker. Hvor en bachelor i jura er den eneste vej frem for en fattig mand. Hvor Ovoke er dødeligt syg.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Luften er ødelagt og tynd, og alting er alt for varmt.

Er det godt? Tja. De der tvekampe altså. ●●○

Trappevid

Anmeldelse af “L’Esprit de L’Escalier” (gratis), af Catherynne M. Valente.

Skitse: Orfeus har lavet den perfekte morgenmad. Eurydike, hans afdøde kone, kan alligevel ikke spise den. Så bliver Orfeus fornærmet. Tidspunkt: Man kan have en slidt T-shirt fra 1984.

Er det science fiction? Nix. Noget med guder.

Temaer: Orfeus er jo en dygtig musiker, og normalt siger vi, at det via musikken næsten lykkedes ham at få genoplivet Eurydike. Men her lykkedes det! Der er dog ikke rigtig nogen, der har glæde af det. Der skal en del til for at holde hende rask, rørig og mugfri.

Nærmest hele familien er noget ved musikken. Noget stort. Noget “gammel rocker, der har spaden i den ene hånd og øllen i den anden” stort.

Orfeus er stadig oppe at slås med døden, bare på en anden måde.

Orfeus er i øvrigt ikke helt sympatisk. Så fat dog, at hun ikke kan tåle almindelig mad! Hold op med at tage det personligt!

Der er mange gentagelser i deres liv. Morgenmaden. Mors besøg. Fars besøg. “Er hun stadig død?” Ja, Apollon, hun er stadig død og ildelugtende. — Er det noget med, at hvis man ikke er nået frem til accept (af sorgen), så sidder man fast i de samme handlinger?

Godt sprog. Passende mængde humor. Kerberos er en god hund, ja, han er så!

Er det godt? Ja. Og usædvanligt. ●●●

Farver fra den evige palet

Anmeldelse af “Colors of the Immortal Palette” (gratis), af Caroline M. Yoachim.

Skitse: Han er en udød, udødelig maler. Hun er model. Han er gammel og hvid. Hun, Mariko, Mari, er ung og japansk, nu i Paris. Han maler hende. Og så fortsætter de i soveværelset.

Er det science fiction? Nej. Fantasy.

Temaer: Det fylder meget, at han er gammel og hvid og derfor accepteret, mens hun skal kæmpe for det. Hellere “vampyr” end japansk! Hvid bliver ved med at dukke op i historien. Hvid er godt. Hvid kan være farligt. Hvid og frisk. Hvid er sammenblandingen af alle andre farver.

Oveni det store problem, at Mari ikke er hvid, så er hun heller ikke mand. Hun er “en model, der også maler”, ikke omvendt. For ham er hun noget af tiden bare en ting.

Tid. Ting tager tid. Tiden går. Tid nok. Alt for meget tid. Ting forandrer sig over tid. Hun er født ca. 1830 og lever over 100 år.

Han er udød. Det bliver hun også. Den ene af dem bliver ophøjet til en Virkelig God Maler. Og det er jo også en slags udødelighed.

Skal man holde fast eller forandre sig, tilpasse sig?

Er det godt? Jeps. ●●●

Den fortabte arks botter

Anmeldelse af “Bots of the Lost Ark” (gratis), af Suzanne Palmer.

Skitse: Bot 9 bliver vækket af rumskibet. 68 år efter et vundet slag er der mulighed for endelig at komme hjem. Men først skal et oprør slås ned. Og selvom Bot 9 ikke er populær (den er også noget af en oprører, og så improviserer den), så er den nærmest den eneste mulighed.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Bot 9 spørger sig selv, hvilket formål mennesker egentlig har. Botter er åbenlyst meget bedre bygget. Men lige nu har mennesker i hvert fald ét formål, nemlig at forhandle med nogle rumvæsener, der hader robotter.

Oprøret viser sig at være: Alle mennesker var frosset ned. I deres fravær blev botter sat til at udfylde deres positioner. Det har udviklet sig til, at næstkommanderende-bot-gruppen godt vil kaldes Lopez, som sit forbillede, og det samme med de andre botter. Der opstår slagsmål, når flere grupper “har samme identitet”.

Nu vi er ved det: Hvad er identitet?

Er det godt? Den er sjov og let. Som med gode historier, der involverer planer, så er det ikke til at gætte planen på forhånd. ●●●