This week the #puzzle is: Can You Spot the Sheep? #topic

And for extra credit:

Can You Spot the Sheep?

Solution, possibly incorrect:

Program

Method 1:

• For sheep 1, there’s a 50/50 chance, that it’s facing the right direction to see sheep 2.
• Same for sheep 2 seeing sheep 1.
• Combined this is 25% or 0.25.

Method 2:

• Write a monte carlo program. Result confirmed.

And for extra credit:

Expand program to a 3 sheep situation. Result: 0.0272.

Anmeldelse af The Death of Mountains, af #JordanKurella. Kortroman. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Et bjerg er ved at dø, og nu kommer Døden efter hende. Bjergenes Død altså. Men lad os udsætte øjeblikket lidt. Lad os fortælle historier først.

Er det science fiction? Nix.

Temaer: Den der død minder mig om ham i Discworld. Dødens job er bare at ledsage personen over til den næste fase, hvad den så end er. Det er ikke den personificerede Død, der forårsager dødsfald. Og Døden er altså til at snakke med.

Lige det her bjerg er ved at dø, fordi mennesker bedriver minedrift. Oveni skal det her bjerg vist også fjernes helt, så man kan bygge en vej eller noget.

“Bul all things die, even permanence.”

Er det godt? Jeg læste den ikke færdig. Jeg kedede mig helt kolossalt. #–

Anmeldelse af Disgraced Return of the Kap’s Needle, af #RenanBernardo. Kortroman. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Rumskibet er efter et årti nået frem til den fantastiske planet — der viser sig ikke at være så fantastisk. Planterne smider frø og sporer alle vegne, og menneskene kan ikke tåle at indånde dem og bliver syge på stribe. Og Hannah har allerede hemmeligheder, der er store nok til, at hun slår tilfældige vidner ihjel.

Er det science fiction? Nemlig.

Temaer: Kapitalisme! Det er nemlig penge, der afgør, om rumskibet bliver sendt afsted, om Hannah har hemmeligheder osv.

Kaptajnen beslutter, at missionen er håbløs, så alle 90.000 tager hjem igen. Men der går kage i det, fordi der ikke er ressourcer nok. Revas job er at holde styr på, at der er nok ilt og den slags, og hun er presset nok til, at reglerne ikke længere helt bliver fulgt, når forgældede typer bliver sat i lav-ilt-fængsel.

Der er også personlige problemer. Revas datter døde på den der ikke-fantastiske planet, og hendes søn er blevet forgældet narkoman.

Er det godt? Jo, altså. Redigeringen kunne have været bedre. Der er fx gentagelser af ord og vendinger, der stikker mig i øjnene. Og så er jeg helt med på, at der bør være historier om, at kapitalisme er noget snot. Men jeg bliver bare også trist af at læse dem. ##-

Her er årets nominerede kortromaner, med samt link til mine anmeldelser:

Spredning i feltet. 2 topscorere. Hm. Det må være mord-minderne, der kommer øverst.

Anmeldelse af The River Has Roots, af #AmalElMohtar. Kortroman. 2025. Hugo-finalist. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: “The River Liss runs north to south, and its waters brim with grammar.” Grammatik? Magi? På den anden side af floden er Faerie. Familien Hawthorne har forpligtet sig overfor feerne: På bestemte tider og steder vil der blive sunget sange. (Sange kan også være en slags grammatik.) 2 søstre i familien kan vældig godt lide at synge, så de gør det morgen og aften hver dag. Og den ene har måske en fe-kæreste.

Er det science fiction? Nej da. Fantasy.

Temaer: Søstrene, Esther og Isabel, havde på et tidspunkt en oplevelse, hvor de fik forvildet sig ind i fe-land. De kom ud igen uden at være blevet forandret væsentligt, men den ene længes tilbage. Og så er der altså det her med kæresten.

I øvrigt er jeg ikke helt tilfreds med det danske ord “fe”. Det betyder små, flyvende væsener på en måde, som Faerie ikke gør. Hm.

Nåh. Søstrene har et problem. En søn fra nabogården har besluttet, at han vil giftes med en af dem, så gårdene på et tidspunkt kan blive lagt sammen. Esther får tilbuddet først og siger nej. Hun kan ikke holde ham ud! Og det er så her, fyren viser sig at være lidt incel. Er det nu også okay at sige nej? Er det okay, at hun er luder for en fe? Yf!

(Det her med ikke at acceptere et nej mindede mig så meget om Mr. Collins fra Stolthed og fordom at jeg måtte genlæse et par kapitler.)

“Faerie being the source of so much grammar made folk apt to speak of it in a kind of translation.”

“the Professors loved each other in a forbidden love,” “… they had professed their love, hence the name.”

“But people sometimes left offerings in the Modal Lands, and Esther had been taught from her earliest childhood not to disturb them; it wouldn’t do to pick up other folks’ hopes and dreams, however accidentally.”

“Perhaps you thought we would not enter Arcadia in this story…”

Er det godt? Sådan i det store og hele. Den fangede mig ikke 100 %. Jeg tror, det er det her med, at der er regler for magien grammatikken, men at de ikke fremgår tydeligt. ##-

Anmeldelse af Automatic Noodle, af #AnnaleeNewitz. Kortroman. 2025. Hugo-finalist. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: En dag vågner robotten Staybehind, og der er noget helt galt. Han og resten af personalet på restauranten har sovet i månedsvis, der er ikke nogen mennesker, og gulvet er vådt efter en oversvømmelse! Krigen er heldigvis stadig slut, California er stadig løsrevet fra USA, og dygtige robotter har stadig rettigheder som mennesker på visse områder, men altså, det er noget skidt. Og en lukket restaurant tjener ikke penge, og robotter er afhængige af indtægter ligesom alle andre.

Er det science fiction? Absolut.

Temaer: Selvfølgelig skal det her med “rettigheder som mennesker på visse områder” undersøges nærmere. Og der er mange slags robotter, på mange niveauer. Staybehind arbejdede i militæret før, og han er ikke den eneste i den lille gruppe robotter, der prøver at starte restauranten op igen. Udover at racismen (robotismen?) er indlejret i loven, så er der selvfølgelig også robofober alle vegne. Vi holder naturligvis med ‘botterne, og det er charmerende at se, hvordan et par robot-kokke griber sagerne an. Og hvorfor producerer de overhovedet noget, som de ikke selv kan spise?

Restauranten udvikler sig, og kvarteret tager godt imod dem. Der bliver doneret borde og stole, så takeaway ikke er den eneste mulighed. (Den del minder mig om Doctorow. Langt de fleste mennesker er gode nok.)

“Now they were “free,” according to the reporter, who also explained that bots would of course never be allowed to join a union, nor open a bank account, nor vote.”

“The HEEI rights laws quantified their freedom, gave it shape and substance, entirely because humans couldn’t steal something that hadn’t yet been measured. And now they could.”

Er det godt? Jo. Det er naturligvis velskrevet. Men det minder mig også om noget, jeg har set før. Sjovt nok minder det mig om kaffe-legenderne (Legends & Lattes), hvor en gruppe skal udvikle en kaffebar, uden at have den store erfaring på forhånd. ##-

Anmeldelse af What Stalks the Deep, af #TKingfisher. Kortroman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Der foregår mærkelige ting i USA, så vores fortæller må rejse over og undersøge det, måske endda stoppe det. I mellemtiden må det tolereres, at udenfor Gallacia forstår man ikke det her med en person, der ligner det ene køn (har bryster), opfører sig som det andet køn (er soldat) og gerne vil bruge et tredje køns stedord (3 køn???).

Er det science fiction? Nej. Fantasy/horror.

Temaer: Mærkelige ting, nede i en kulmine, en person er forsvundet, bla bla bla. Mindelser om Lovecraft. Fortælleren kan ikke lide det her og tog gerne benene på nakken. Og det er så her, jeg falder af og ikke læser historien færdig. Der er alt for meget “uha, hvad sker der nu”.

Det her er vist den tredje i en serie. Jeg kom vist gennem nr. 2, men husker godt, at mine nakkehår blafrede vildt under læsningen. Puha. Hvad værre er, forfatteren vil godt være helt sikker på, at læserne kan huske detaljer fra de foregående historier, så der er store klumper af “jeg huskede med rædsel” osv. Nix. For meget.

“… his Boston accent was so thick that you could stand a spoon up in it.”

“The way he pronounced dark as dahhhk was so pure that I had an involuntary urge to snatch up the teapot and find a harbor to dump it in.”

Er det godt? Hm. #–

Anmeldelse af The Summer War, af #NaomiNovik. Kortroman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: På den anden side af floden bor sommerfolket. (*) (Sommerhusejere? Elvere?) Man skal passe på med at tage derover, man kan blive meget forandret. Og så er der ovenikøbet fred mellem os i øjeblikket. Nåh. Celia har 2 brødre, Argent og Roric. Argent har et stort opgør med deres far og forlader så huset for evigt. Celia elsker ham højt og tager det personligt, at han ikke engang ville sige farvel til hende. Og ups, hun vidste ikke, at hun kunne magi, så hun kommer til at kaste en forbandelse på ham.

(*) 2 historier så tæt på hinanden, der har samme udgangspunkt? Okay så.

Er det science fiction? Nixen bixen. Fantasy.

Temaer: Familien er mægtig nok til, at der er politik involveret i ægteskaber og sådan noget. Da det pludselig viser sig, at Celia kan magi (eller grammatik?), så træder et gammelt løfte i kraft, og hun skal giftes med prinsen. Celia forstår nok af politikken til, at hun accepterer situationen. Hun kan også godt forstå, at hele situationen er mere kompliceret, end man skulle tro. At deres far må træde varsomt for ikke at miste alt igen.

Problemet med Argent var ikke så meget, at han ikke er til piger, men at det blev opdaget. Eller sådan tænker deres far i hvert fald. Men resultatet er i hvert fald, at Argent krydser floden. Efter historierne at dømme, så bliver han en stor helt. Og Celia “opdager” pludselig, at hun har endnu en bror, der også er ensom.

Sommerfolket bedrev krig på en underlig måde. Krigen tog mange år. Den bestod altid i, at sommerfolket krydsede floden, når sommeren begyndte. Så blev der kæmpet lidt hist og her. Om efteråret tænkte de pludselig “guuud, der er noget der hedder efterår, så kan vi jo ikke være her”, og så skyndte de sig hjem. Lidt glemsomme folk. Nogle år glemte de vist også, at der overhovedet var en krig. Skidt pyt. Celias far var god til strategi, så han var med til at afslutte krigen.

Naboerne er i det hele taget lidt underlige. Det er ikke kun hukommelse, der virker anderledes. Deres idéer om ære er mærkelige. Man kan godt have en kamp til døden formiddag og eftermiddag og spise sammen til frokost. Løfter spiller en meget stor rolle.

“My lady, I ask you to aver that you come here with your family’s consent and of your own free will to be married to the prince, as your king has commanded…” Både fri vilje og kongens ordrer? Hm.

“A murmuring swelled through the court, but not of the objections that his people might sensibly have made to Elithyon giving an enemy more chances to kill them. Instead the summerlings all seemed pleased by their prince’s graciousness, even the other knights who were waiting for their chance to fight.”

Er det godt? Egentlig okay. Men den fangede mig ikke helt. Der er igen det her med, at der er regler, men at de er lidt hemmelige. ##-

This week the #puzzle is: The Ant Goes Marching #geometry #minimum #coding

June the ant is on a cylinder. More specifically, she is on the edge of one of the cylinder’s two circular faces. Her dinner is on the edge of the opposite circular face, and all the way around on the other side of that face. The radius of the cylinder is 2 meters and its height is 2 meters.

Your job is to help June find the shortest path along the surface of the cylinder so that she can chow down as quickly as possible. What’s the length of this shortest path?

And for extra credit:

Now, June is on a hollowed-out cylinder, also known as a “cylindrical shell.” The shell’s outer radius is 2 meters and its inner radius is 1 meter. The shell is 2 meters tall. June is on the outer edge of one of the cylinder’s two flat faces. Her dinner is on the opposite face, and all the way around on the other end of that face.

Once again, your job is to help June find the shortest path along the surface of the shell so that she can chow down as quickly as possible. What’s the length of this shortest path?

The Ant Goes Marching

Solution, possibly incorrect:

Program Desmos

While I did mess around with various techniques, I ended up using a program to go through a lot of options.

• There’s an angle between the beginning point, the center of the top disk and the point, where June begins walking on the curved part of the cylinder. Similarly for the bottom disk. Assumption: I only have to look at cases where these 2 angles sum to 180° or less, and where the shortest possible path is taken on the curved part.
• I go through a lot of options where these 2 angles are anything from 0° to 180°.
• The length of the path across a disk with radius r (in this case 2) depends on the angle:

• For the curved part, I can simply assume, that it has been laid flat. It has height 2, and the width depends on how much is left, after the 2 angles have used some. E.g., if the 2 angles eat up π/2 between them, there’s 3π/2 left. At the most, it has width 2π.
• Add these 3 paths parts together, and we have the length of the whole path.
• Go through a lot of options, and remember the best one.

I also made a heat map of the options. It tells me, that the shortest paths occur in the corners, when 1 angle is 0 and 1 angle is 180. The program reaches the same conclusion. In this situation the path has length 6: 4 across a disk and 2 going straight down the curved part of the cylinder.

And for extra credit:

Similar to the fiddler, I use a program, with small modifications.

• I assume again there are 2 angles. This time I cap both at 90°. My program actually handles 90° slightly wrong, but the solution isn’t close to that situation, so it doesn’t matter.
• Across a disk, June travels between the outer circle and the inner. She also travels down the inner cylinder.
• For the length traveled across a disk:

• This time the solution is close to 26° for both angles. Length 5.36896.
• Heat maps. Read 540 on the left as 5.40 and 5368 on the right as 5.368. Further read 0-10 on the right as 20-30.

Anmeldelse af Murder by Memory, af #OliviaWaite. Kortroman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Detektiven Dorothy vågner uventet, i en elevator, og ikke i sin egen krop. (Normalt bliver en backup installeret i en klon af sin egen krop og på et fredeligt sygehus, her ombord på rumskibet, der skal rejse et årtusind med de samme 10.000 passagerer hele vejen. Det er muligt at “ligge på hylden” et stykke tid, og Dorothy havde meldt sig ud af samfundet 2 år, da hun altså pludselig blev flået tilbage.) Altså, Dorothy vågner. Rumvejret er barskt, så skibets computer er høj/skæv/fuld, og Dorothy kan ikke få et ordentligt svar på, hvad der egentlig foregår.

Er det science fiction? Nemlig, sf/krimi.

Temaer: Dorothy vågner i Glorias krop. Hun trisser lidt rundt, opsøger Glorias hjem og arbejdsplads og Dorothys egen nevø. Det er praktisk for en detektiv sådan at ligne en anden! Det viser sig hurtigt, at der er sket en eller flere forbrydelser, inklusive et mord.

Dorothy er en rigtig god detektiv, og det var først her på rumskibet, hun fik det job. Henover 300 år har det vist sig, at hun er dygtig.

Selvom personerne kan tage backup, så bliver Jorden mere og mere tåget for dem. Løsningen er at drikke mindesprut. En god cocktail kan indfange fornemmelsen af at stå på en bakke i regnvejr.

Rumskibet har lidt sine egne regler. Politi, dommere, straf. Økonomi, borgerløn, lån.

Er det godt? Ja. Godt skruet sammen, forbrydelsen bliver langsomt afdækket, og forbryderen giver mening psykologisk. ###