Anmeldelse af The Incandescent, af #EmilyTesh. Roman. 2025. Hugo-finalist. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Dr. Sapphire Walden er en dygtig magiker på en kostskole, der primært uddanner rige børn til glimrende karrierer. Hun er også administrator på det område. Hendes liv er fyldt med alle de detaljer, sådan en karriere medfører. Før undervisningen i, hvordan man tilkalder en halvstor dæmon, skal der således udfyldes et skema med farer og risici ved sådan en procedure. Der er essays at rette, og masser af møder.

Er det science fiction? Nej. Fantasy.

Temaer: Omkring 20 % inde i bogen var jeg stadig meget i tvivl om, hvad Det Store Problem skulle vise sig at være. Vi får et godt indblik i, hvordan dagligdagen former sig på sådan en skole, inklusive at magi i vores verden tiltrækker dæmoner i den anden verden, og at disse dæmoner en gang imellem bryder igennem til vores verden og må nedkæmpes eller i hvert fald sendes tilbage. Det sidste er sjældent og uregelmæssigt, men når det sker, så er det til gengæld voldsomt, så der er alle mulige sikkerhedsmekanismer på skolen. Dem skal Walden også vedligeholde.

Skolen er 600 år gammel, med alle de problemer sådan noget giver. At det er dyrt at vedligeholde. At alle bygningerne har forskellige aldre og ikke nødvendigvis er i samme stil. At der har været masser af eksplosiv teenager-magi på stedet længe. I øvrigt er magi ikke det centrale fokus for skolen; der er ikke specielt mange gode stillinger til magikere. Der bliver givet en stor hånd til de få, der virkelig har talent for magi, men ikke økonomien til sådan en fin kostskole; de flytter ind på stedet på en speciel måde, hvor de får en slags papforældre. Waldens lille klasse på 4 elever, der er i gang med deres sidste år, før universitetet kalder, har i hvert fald 2 genier.

Hovedpersonerne er dygtige. Men de er også mennesker. Walden selv kan glemme, at nogle af de andre omkring hende ikke er børn og skal tiltales og behandles derefter. Børnene … Jamen, børn til alle tider laver fejl af forskellig størrelse, afhængig af deres alder. Noget af personalet laver ikke andet end at være parat til at kæmpe med dæmoner. En af dem er Laura Kenning, der rutinemæssigt trisser rundt med sit sværd. Walden skal til tider behandle hendes dumme forslag. Fordi Kenning tilhører en dum gruppe, der ikke ville arbejde på den her skole, hvis de kunne få et bedre job et andet sted.

På et tidspunkt bliver der ramt en tone af “hvorfor har vi overhovedet skoler, der stiller så smalt et behov?” Av, av, av. Briterne diskuterer tilsyneladende også, at alting bare skal proppes ind i den almindelige folkeskole.

Der er mange spændende detaljer ved, hvordan magi virker. Mobiltelefoner tiltrækker altid små dæmoner. Hvem som helst kan lære magi, hvis de virkelig øver sig. Kontakten med dæmoner er typisk en form for handel, hvor noget fra vores verden byttes for dæmonens store evne for magi.

“‘O adolescence, adolescence, I wince before thine incandescence!’”

“There was always another lesson; there was always another meeting; there was always another bell ringing, and this was one of the great comforts of school. Hour to hour the majestic machinery of the timetable moved hundreds of people around the corridors and offices and classrooms.”

“Also, honestly—straight guy, doing well for himself, over forty, not ace … but no wife, no ex-wife, not even an old girlfriend he wants to complain about? At our age people usually come peer-reviewed. There’s got to be something seriously wrong with him.”

Er det godt? Selvom jeg var forvirret i starten af romanen, så var det også lidt spændende at prøve at gætte, hvor vi var på vej hen. Senere i bogen fik jeg et godt greb om, hvad der nok var ved at ske, hvad der var farligt og var ved snige sig ind på Walden. ###

To use up less steps, I created 8 head versions of the programs, going both directions at once.

Or in the case of part 2, going both right and down.

In both cases I have to detect, that I have run into the work of another set of heads. I keep track of my state using the 2 extra heads. O for being on the outside of the “rectangle”, I for inside.

And that’s it. Thanks for reading along.

All my code .

Anmeldelse af The Everlasting, af #AlixEHarrow. Roman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Der er fortællingen om den store helt Una the Everlasting. Hvordan hun for 1000 år siden var med til at sikre dronningens kontrol over landet Dominion, bl.a. ved at slå landets fjender ihjel. Hvordan hun som barn trak et sværd ud af et takstræ. — Der er fortællingen om Owen, der som historiker har specialiseret sig i Unas liv. En dag får han en bog, der lige er blevet fundet i en udgravning. En ny version af historien om Una. — Der er fortællingen om, at Dominion var og er et prægtigt land.

Er det science fiction? Nej da. Fantasy, hvor tid og sted bl.a. minder om Storbritannien i 1920.

Temaer: Una, der er en krydsning af forskellige allerede kendte historier: Arthur, og en af hans riddere, og Jeanne d’Arc, der kunne høre stemmer og trak i rustning, trods sit køn. Et stærkt træk ved lige den her roman er, at vi kommer så tæt på Una. Una er ikke bare en legende, hun er et rigtigt menneske, med egne tanker og følelser. Baggrunden er noget, der minder om vores verden, og så alligevel ikke helt. Fx hedder dronningens slot Cavallon, som jeg har lyst til at udtale på fransk. Der er vist også gallere i den her verden.

Det viser sig ret hurtigt, at landets nuværende leder, ved at kombinere Owen og den nyfundne bog på en bestemt måde, kan få bragt Owen tilbage til Unas tid. Så han kan skrive bogen. Så der kan blive tilføjet detaljer, såsom at vi da altid har været fjender af Hinterland, men at vi også altid har besejret dem.

Owens papfar er teknisk set anarkist. Men en bedre beskrivelse er nok, at han er modstander af landets ret tyranniske ledelse. Det kan han være nogenlunde roligt, eftersom han trods alt er hvid. Owen selv er derimod mørkere i huden, som alle fra Hinterland er, og må være mere forsigtig.

Som antydet, så er Dominions nuværende ledelse ikke bange for at bruge fortiden som argument for nutidens synder. Uanset om fortiden nu egentlig var brugbar som argument. I den her roman er fortiden nødt til at være, som historiebøgerne siger, man kan ikke bare lyve om den. Ikke desto mindre er der noget her, der minder mig om noget …

‘ “… That she might fight, even lead—”
“So long as she dies before she starts wondering why she can’t vote, divorce, or open a bank account. …” ‘

‘It was past supper, which meant my father was drifting between verb tenses, transitioning gently from drinking to drunk.’

‘… a nation is a story we tell about ourselves, and stories change, if you let them.’

Er det godt? Der er bestemt noget fascinerende her. Det viser sig, at Owen har et større problem, end bare at få skrevet bogen. Og hvordan skal det problem løses? Men det betyder også, at nogle passager er meget lange og til dels gentagelser. Det blev lidt meget. ##-

I don’t know why I didn’t do this from the beginning. But using 3 heads instead of 2 saved a lot of steps.

Turning corners. Always fun. 🙂

All my code .

Anmeldelse af A Drop of Corruption, af #RobertJacksonBennett. Roman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Politi-rejseholdet må endnu engang ud og klare ærterne. Ana (genial til opklaring) og Din (genial til at huske) skal finde ud af, hvordan en person kan forsvinde fra et værelse, hvor alle vinduer og døre er låst, for senere at dukke op i en flod, halvt spist og helt død.

Er det science fiction? Nej da. Absolut fantasy, krydset med krimi.

Temaer: Hvis man synes, at Ana minder om Sherlock Holmes, tja … Hun bliver rastløs, hvis tingene går for langsomt. Til tider griber hun til stoffer af forskellig art. Hun foretrækker at opklare forbrydelser, uden at forlade sit værelse eller åbne øjnene.

Som en god krimi skal, så får vi langsomt afsløret, at alt muligt er galt. Ligene, korruptionen, forbrydelserne og i sidste ende imperiets skæbne maser sig ind i historien.

Og hvad er der så galt? Jo, bl.a. at dette lille landområde ikke helt er en del af imperiet. Der blev lavet en god aftale for nogle årtier siden, og det er helt fantastisk, at imperiet således kan få adgang til en vigtig havn. De lokale undertrykte ser frem til, at slaveri og sådan noget snart vil blive afskaffet. Men tingene har ændret sig, og aftalen er muligvis ikke god længere. Begge sider overvejer at afbryde samarbejdet.

Et rejsehold er en god metode til at præsentere en masse world building. De just ankomne er jo nødt til at finde ud af, hvordan alting fungerer. Og der er masser at finde ud af. En lokal industri spiller en stor rolle for både handling og land. Der er herskere hist og her, lokale skikke, lokale opfindelser, masser at sætte sig ind i.

Som om det ikke er nok, at der er mord, intriger og politik, så har Din også problemer, fordi han har arvet en stor gæld. Og han er usikker på, om detektiv-arbejde nu er det rigtige for ham. Der er jo andre, der på mere synlige måder redder liv.

“Leviathans: the colossal, monstrous creatures that lumbered ashore each wet season and went wandering the plains, bringing death and panic with them.”

“And the drop of corruption that lies within every society shall always persist.”

‘As Sir Terry Pratchett once put it, it’s as if even the most intelligent person has this little blank spot in their heads where someone’s written: “Kings. What a good idea.” ‘

Er det godt? Ja! Jeg blev glad, da jeg opdagede, at det her er et bind 2, hvor jeg har læst bind 1. Mums. Jeg læste bogen virkelig hurtigt, og ærgrede mig lidt, da der ikke var mere tilbage. Ligesom bind 1, så bliver det en topkarakter: ###.

1 head, more legwork.

All my code .

This week the #puzzle is: Can You Fix the Random Number Generator? #probabilities #montecarlo #coding #expectedvalue

And for extra credit:

Can You Fix the Random Number Generator?

Solution, possibly incorrect:

Program

Method 1: Something, something, sums, integrals. PDFs? I got stuck.

Method 2: Monte Carlo. Choose a random a, then produce a random output for the calculator. (If r is a random number 0-1, then ra is a random number 0-a. Neat.) If that random output is reasonably close to 0.5 (within a difference of $\Delta$), use that a to calculate the average a.

actual loops   good loops        delta    average a
    71468147     10000000     0.100000     0.714385
   360434645     10000000     0.020000     0.721046
  1803734570     10000000     0.004000     0.721364
  9014346353     10000000     0.000800     0.721287
 45085162688     10000000     0.000160     0.721386

Result: 0.721. We know a is somewhere between 0.5 and 1, so that makes sense.

And for extra credit:

Still monte carlo. Choose a random a, then produce a random output for the calculator. If that random number is 0.5 or below, use that a.

actual loops   good loops                 average a
    11812250     10000000                  0.442937

Result: 0.443. The lower the a, the higher the chance of producing an output below 0.5. Makes sense.

This was actually much easier as monte carlo!

I think quest 5 was meant be a bit easier. Let’s have fun. It was about a dance around barrels.

In part 1 there was a line of barrels. In part 2 it became an L, and in part 3 a rectangle.

All my code .

Anmeldelse af Death of the Author, af #NnediOkorafor. Roman. 2025. Hugo-finalist. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Zelu er forfatter og underviser, men får endnu et afslag på en tekst i det ene område og bliver fyret fra det andet. I frustration begynder hun på en ny bog, der bare flyder ud af hende. Den her gang skal det handle om robotter i fremtiden.

Er det science fiction? 95-100 % science fiction, ja. Noget af det er robotterne, så det er fint. Noget af det er Zelu, der bruger selvkørende taxaer og via teknologi kommer til at gå igen, efter et uheld, da hun var 12, så det er nær fremtid. Endelig er der interviews med Zelus familie og venner, der foregår et stykke inde i fremtiden også.

Temaer: Zelus familie fylder meget. Zelu går ikke efter altid at tilpasse sig, og hendes familie reagerer som regel, som om hun kaster skam over dem alle. Da Zelu laver så stort et plask, at hele verden opdager det, så rammer det hendes mor hårdt. Hendes hjerne “bliver ødelagt”. Det viser sig, at der var tale om et panik-anfald, og at moderen har haft dem før. (Suk.) På den anden side er familien fra Nigeria, så vi hører bl.a. om mad fra området. (Og jeg kaster mig ud i at lave egg stew. Mums.)

Zelus roman foregår i Nigeria. Det er derfor et hårdt slag, da filmatiseringen helt har slettet den del af historien. Det er bare én af de ting, en forfatter med succes oplever. Filmatisering? Jeps. Romanen var nærmest en bestseller, før et forlag havde sagt ja til den. Woohoo! Bagsiden af det er fans, der utålmodigt kræver bind 2 og på anden vis stiller store krav. Såsom: Når Zelu via teknologi lærer at gå igen, så er det en kommentar til andre handicappede, en opfordring til, at de skal ændre sig også. Eller sådan er der i hvert fald nogen, der ser det.

Zelu kæmper med diverse psykiske problemer. Det kræver løbende terapi, og på et tidspunkt er det godt for hende, at en ven af en ven nægter at have ondt af hende. Da hun finder en kæreste, så er det også noget af en omstilling. Hun er meget bevidst om det, første gang hun gør noget, primært fordi kæresten gerne vil have det.

Er det godt? Den sidste halvdel af bogen fungerede for mig. Men første halvdel var for hoppende. Hver gang, jeg var ved at komme godt ind i det, så var det næste kapitel i en anden tråd. Derfor ikke top-karakter. Desuden er der en overraskelse hen mod slutningen, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal tænke om. ##-

For part 1 I stumbled upon a solution by Favo02, that runs very fast. I read this solution and then recreated it on my own. Basically, instead of hammering the nails, hammer the log. Brilliant.

For part 2 and 3, it was back to generated code. In both cases, it took days to get the program to run. Cases 1-72, with 9 nails or less, were easy to write. But cases 73-100… Instead of just traveling right, the heads have to jiggle a little to cover both top and bottom of each column. I grew to really hate case 73.

I’m sure both of those programs could be optimized. Cleanup in part 3 is a bit messy.

Unlike quest 2, the programs didn’t have to list every possible combination in every single case. The combinations just couldn’t overlap. So e.g., looking for the 1st head of a nail, I could look for |!! and =|! and ==! in the case of 3 nails. (! is a wild card.) This made the programs shorter.

READ0		===_______	READ0	**********	RRRRRRRRRR
READ0		|!!_______	READ1	**********	RRRRRRRRRR
READ0		=|!_______	READ1	**********	RRRRRRRRRR
READ0		==|_______	READ1	**********	RRRRRRRRRR

For some reason, I found it very hard to jiggle the heads. Up, over to mark the next column, then down. I spent such a long time fixing mistakes, and occasionally running into programs taking 10.000 steps in a single direction or running out of steps altogether.

All my code .