Vidste du, at jeg har skrevet en bog?

Min bog kan kun købes frem til 31. marts 2020!

Læs om den på min gamle blog. Kig på indholdsfortegnelsen. Find et sted at købe den på bogpriser.dk. Eller køb den direkte hos bod.dk.

Påklistrede greneFørst var der en liste af kort formulerede rettesnore, fx: Ærlighed varer længst, Det er menneskeligt at fejle, Frihed under ansvar, Kvalitet. Og hvordan de virker i hverdagen. Så var der spørgsmålet: Er de moderne, eller flere tusind år gamle? Kan den levende livsvisdom forbindes med sine rødder? Noget af svaret kan findes, fx i: biologi, åndelighed, filosofi og historie.

Klima-noveller

Det var egentlig meningen, at vi sidste uge skulle snakke om klimafiktion, udfra at serien Lige under overfladen nærmest hvert år har haft en novelle udi denne genre.

Men så altså corona ligesom.

Så nu sidder jeg selv og kigger på novellerne. Man skal jo ikke være ukulturel, bare fordi kulturinstitutionerne holder lukket. Her er listen, med mine egne små tilføjelser. Dels af hvad jeg lige kan finde, andre har sagt – i nogle tilfælde hvad forfatterne selv har sagt. Dels hvad jeg tænker ved at huske eller genlæse.

Spoilers!

Vi tager primært udgangspunkt i de noveller, der er udgivet af SFC, men andre må også gerne komme på tale.

De titler, der er udgivet i Lige under overfladen-serien, kan findes her:

LUO2: Henrik Løyche, “I min faders hus” – Klimasammenbrud, evakuering af Jorden, terraforming af Mars.

  • Anmeldelse, gyseren.dk: “På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?”
  • (Økoterror på Jorden.) Jorden vil snart være mennesketom, men med en besked fra os. (Fejlslagne klimatiltag, videnskabelige.) Nogle billetter til kolonien på Mars gives til vinderne i et reality-show.

LUO3: Lise Andreasen, “NeuralTerapi” – Terapi via computerprogram (Neuralt netværk) Programør og psykolog slår sig sammen og udvikler programmet over lang tid.

  • Citat. (Langt.)
  • Af gode grunde kan jeg huske den her novelle. Emnet er at redde verden på én måde, via terapi, men i mellemtiden forfalder den på en anden måde i baggrunden, pga. klimaændringer.
  • Seminar: programmører, terapeuter og Al Gore. (Opgive personligt. Strømsvigt.) Helbrede folk, men det er for sent?

LUO4: Richard Ipsen, “De gamle svin” – Nanoteknologisk miljøaktivisme

  • Omtale, gravko.com: “En miljøaktivisthistorie, der foregår i nær fremtid. Tre gamle mænd slår igen overfor den statssanktionerede gylleterror.”
  • (Klimaet ændrer sig, naturen ændrer sig.) Vandene stiger. (Elbiler, vindmøller.) Penge er vigtigere end natur. Økoterror.

LUO4: Gudrun Østergaard, “Havnomader” – Biologisk tilpasning til vandland

  • Omtale, gravko.com: “Ligesom i filmen Waterworld er Jordens landjord forsvundet. Menneskene lever på flåder og spiser tang. Spoiler: Jeg kom også til at tænke på Vonneguts Galapagos. Historiens hovedperson er en ung pige på tærsklen til voksenlivet.”
  • Den her kan jeg vist godt huske. Meget stemning. Ikke så mange detaljer om hvordan eller hvorfor.
  • Svømmehud mellem tæerne. Spæklag. Genetisk mutation. Verdenshavet. Folk bor på flåder.

LUO6: Lise Andreasen, Glen Stihmøe, “Samtaler på bryllupsdagen” – Hvordan klimaet har ændret sig over tid og påvirket verden.

  • Citat: “Vi vidste, vi ville have hinanden, alt andet kunne vi finde ud af senere. Og det har jeg ikke fortrudt. Og jeg kunne alligevel ikke have gættet, hvor vi var havnet henne i dag. At jeg skulle blive vandtekniker, og hjælpe med at holde København inddæmmet, men selv ende med at flytte til Ringsted, fordi det bare var mere praktisk at bo langt fra vandet. At det sommerhus, vi var helt overbeviste om vi skulle have, i stedet blev en båd. Men vi fik jo alle de børn vi ville have, og vi har været glade for jer alle sammen. Selvom I har overrasket os, har I altid også glædet os.”
  • Igen, den kan jeg selvfølgelig godt huske. På et tidspunkt faldt samtalen på, at en historie, der dækker tid nok til at vise klimaændringer, ikke også kan dække én person. Løsning? Vise 3 generationer i samme situation.
  • Ting forandrer sig. Nyt job: vandtekniker. København inddæmmet. Ikke sommerhus, men båd. Ikke længere bo på land. Genetisk modificering: svømmehud mellem tæerne.

LUO6: Amdi Silvestri, “Højdepunkt” – Post-økokatastrofe, skolestil, klassesamfund

  • Citat. (Langt.)
  • Omtale: “… novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d’er.”
  • Anmeldelse, gyseren.dk: “I Højdepunkt er fortælleren den 16-årige Joakim, og novellen er en stil, han skal aflevere. Da Joakim er ordblind, er fortællingen fuld af stavefejl, hvilket får ham til at fremstå lidt naiv. Joakim er snart voksen og skal have sit eget indeklima, så han kan arbejde udenfor kuplen. Han ved, at der er sket en katastrofe på jorden, som gør, at han og de andre må arbejde under jorden, men Joakim stiller ingen spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke engang i novellens slutning, som efterlod mig lidt trist.”
  • Fortælleren er frygtelig til at stave, ja. Så vidt jeg husker, er han ordblind. Jeg husker også fortællingen som, at ganske få mennesker hutler sig gennem en hård tilværelse, men at slutningen sætter spørgsmålstegn ved, om de gør det af de rigtige årsager. Om livet nødvendigvis skal være hårdt.
  • Bo i lufttæt bygning. Have iltforsyning udenfor. “Vejret gik amok.” De fleste mennesker døde. Men, ups, det er løgn. Slaveri? Racisme?

LUO8: Carl Christian Abrahamsen, “Manual til robotliv” – Tidsrejse, miljøsammenbrud, mediemanipulation

  • Anmeldelse, Himmelskibet: “Dette indlæg er blot et udmærket lille digt om en arbejdsrobots livsforløb.”
  • Hm. Mon det er stikordene til en anden historie?

LUO8: Mogens Graae Hansen, “Copenhagen by night” – Modstandsbevægelse i oversvømmet København

  • Anmeldelse, Himmelskibet: “I et angiveligt politistatsagtigt og miljøkatastroferamt fremtids-Danmark hører vi om en oprørsbevægelses hårde vilkår. Man kommer tæt på et par af medlemmerne, men man hører ikke noget om deres ideologi eller præcis hvad de gør oprør i mod. Udmærket skrevet (og muligvis inspireret af Linda og Valentin-albummet Storbyen der druknede), men mangler efter min mening noget idémæssigt substans.”
  • Stigende vand. Diget fejlede.

LUO9: Majbrit Høyrup, “Dommedagsdrømmere” – Preppere i en ikke fjern fremtid med begyndende økologisk kollaps

  • Omtale, gravko.com: “Dommedagsdrømmere foregår i nær fremtid i Århus Nord. Jeg havde ikke regnet med at folk uden for Århus ville kunne se det sjove i den, fordi de ikke med det samme opfatter, hvornår scenen i historien er anderledes fra det fysiske nu-Århus. Plus, at der ikke er ret meget handling i novellen. Dommedagsforberederklubben i Århus Nord holder møde, andet sker der ikke. – Novellen består af de forestillinger folk har om den RIGTIGE dommedag – den dramatiske og imponerende dommedag der vil gøre verden bedre, ikke den dommedag, hvor verden klasker sammen med et sagte suk.”
  • Anmeldelse, oneiriad: “Several good stories in this one. […] Also, Majbrit Høyrup’s Dommedagsdrømmere, which has me wondering if it qualifies as cozy catastrophe […]”
  • Jeg kan da vist godt huske den her. En lille gruppe mennesker mødes jævnligt og diskuterer verdens undergang. Men de kan ikke blive enige om ret meget, inklusive hvordan det skal gribes an.
  • Mangel på cykelslanger. Stigende vande. Færre biler. Folk i dårlige hytter. Mere regn, mere tørke. Mad dyrt. Men fokus på alle mulige katastrofer.

LUO10: Gudrun Østergaard, “Kreds 11 mandag aften” – Langt udvælgelsesprojekt til flugt fra klimatruet Jord til Mars – der så bliver aflyst

  • Omtale: “Min novelle Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.”
  • Den her husker jeg tydeligt. Klimaet bliver godt nok koldere, men skidt pyt. Løsningen er, at man tager en raket til Mars og starter forfra der. Fokus er på udvælgelsen af de mennesker, der skal afsted.
  • Ekstremt vejr, pludselige skift, til sidst ekstrem kulde. Nært forestående kollaps. Flygtninge. Mange døde. Devaluering. Rationering. Planlagt koloni på Mars.

LUO11: Morten Carlsen, “Laikas Strand” – Post-klimakatastrofehistorie

  • Omtale: “en god, lille fortælling om en dreng, en bedstefar og en klode på vej lige lukt i afgrunden.”
  • (Ozon væk, forurening.) Varme, uddøde fisk og fugle. Klimakatastrofe i 2091, millioner døde. (Solstorme.) Klimaet er menneskeskabt.

LUO12: Maria Frantzen Sanko, “Flygtningen” – Flygtningefjendtlig politiker bliver bragt til forståelse (engelske klimaflygtninge)

  • Folk flygter fra Norden i millionvis, vel pga. klimaet. Storme, tornadoer og flodbølger i fremtiden?

LUO13: A. Silvestri, “13. august 1989” – Kunst og astronomi på en baggrund af global opvarmning, der viser sig at skyldes en invasion af aliens

  • Omtale: “[Den] handler om kunst, meteorsværme og miljø. Det er en fortælling, der strækker sig over et helt liv, og da jeg læste korrektur på den, slog det mig hvor mange følelser, der egentlig var til stede mellem linjerne.”
  • Selve novellen.
  • Jeg kan i hvert fald huske noget af den her. En meget stor oplevelse med at se en meteorsværm. Et kunstværk baseret på den oplevelse. Og senere i livet en erkendelse af, at den nat skete der noget mere, end vi lige troede.
  • Grønland er grønt. Fare for oversvømmelse på Østerbro. Diger. CO2-neutral begravelse. Så liv på andre planeter. Baser på Månen og Mars. Kuppel over Paris. CO2 skyldes aliens!

LUO13: Katrine Skovgaard, “Spillet” – Verdenspolitik, naturkatastrofer mv. afgøres ved hjælp af brætspil

  • Omtale, citat.
  • Anmeldelse, gyseren.dk: “[…] ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på [en novelle], hvor computerspil er i centrum. […] med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.”
  • Den kan jeg huske. I starten virker det bare som et spil. Og så sniger det sig ind på en, at begivenhederne i spillet også sker i virkeligheden. Hov! Nej, jeg blander den sammen med en anden.
  • Spillet medfører stigning af vandene og temperaturen.

LUO14: Sara Buch, “Udsigt til regn” – Klimaflugt til Sverige

  • Vand på gaderne i København og regn. Så flugt til Sverige, 3. gang i år.

Det var listen. Men der mangler mindst én. Manfred Christiansen (mener jeg) skrev en, der handlede om et teknisk tiltag mod global opvarmning, der virkede. Lidt for godt, faktisk.

A.Superprofessionel Silvestri

Fornylig havde jeg anledning til at lytte til A. Silvestri et par timer. (Bevares, der kom også tilråb fra salen, og de blev håndteret løbende. Men det var jo mest et foredrag.) Og det første ord, jeg tænker i den forbindelse er: Professionel.

Han er jo lærer. Det er ikke fremmed for ham at præsentere et stof.

Vi havde fra foreningens side bedt om at høre om hans sf-forfatterskab. Og selvom det måske ikke er det stikord, han oftest får, så gik det fint alligevel. Han tænker jo over tingene. Han ved, at den her novelle blev skrevet lidt som et eksperiment med noget bestemt, eller at noget besynderligt skete lige med den her bog, fordi anmelderne ikke kunne lide den. Som altid er det en fornøjelse at høre en forfatter, der kan sige mere end “den her historie føltes rigtig”.

Så med noget godt stof, med kød på benene, og med rutine i at præsentere stof glidende, så gik aftenen bare derudaf.

Jeg kan godt selv lide novellen “Tordenøglen”, som jeg også lærte at kende allerede som barn. Det er nyt for mig, at nærmest al worldbuilding i historien ligger på den første halve side, men det gør mig ikke mindre glad for den. Til gengæld nikkede jeg med, da vi blev enige om, at filmatiseringen ikke er så heldig.

Jeg har læst “I fremtiden” før, men jeg havde ikke opdaget rimene og versefødderne. Det gør den ikke dårligere.

Til gengæld har jeg ikke læst “The Future” før. Men jeg elsker baggrundshistorien om, at den delvist er drevet af alkohol.

Mange gange i løbet af aftenen opdagede jeg, at jeg kan huske de af Silvestris noveller, jeg har læst. De sidder fast. Og ikke-sf-delen, som Scener fra et parforhold og Optisk bedrag, sidder der også. Det var næsten synd, at vi ikke kunne snakke mere om dem.

Som bestyrelsesmedlem i en forening, der fik idéen til det her arrangement, så er jeg tilfreds. Vi fik næsten fyldt lokalet, og der var en god stemning. Som ganske almindelig fan, ja, det har jeg vist allerede beskrevet, der er jeg også glad.

Det er heller ikke skidt at se, hvordan en fellow-lollik præsenterer sine rødder.

Niels Klim-prisen 2019, nomineringerne

21/2: McMullen trækker 2 af sine historier.

29/2: Østergaard trækker 1 historie.

2/3: SFC offentliggør alle de nominerede fra Sandsynlighedskrydstogt.

Nomineringen er overstået, og hermed offentliggøres, hvem der er blevet nomineret og derfor kommer med på stemmesedlen. Bemærk at tekster kan blive trukket tilbage i løbet af processen. Hvis dette sker, vil denne side bliver opdateret. Det samme gælder, hvis en tekst bliver lagt online.

Afstemningen begynder 1. marts.

Novelle

  • “At modstå menneskenes ondskab”, Gudrun Østergaard, Det nådesløse daggry, Enter Darkness
  • “Opspind – en helt almindelig historie”, Manfred Christiansen, Himmelskibet 57, Fantastik
  • “2060: Organisatorisk borgerskab”, Jannik Landt Fogt, Himmelskibet 57, Fantastik
  • “Fire år senere”, Lars Ahn, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Sandsynlighedskrydstogt”, Jakob Drud, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Beautiful Budapest”, A. Silvestri, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En tur i parken”, Jesper Rugård Jensen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En chance i livet”, Gudrun Østergaard, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Symbionter”, Richard Ipsen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Hver for sig”, Marie Bachmann Pedersen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen

Langnovelle

  • “Det kubistiske hjerte”, Tue Omø, Det nådesløse daggry, Enter Darkness
  • “Jeg ved godt, du er der”, A. Silvestri, Jeg ved godt, du er der, Calibat
  • “Shenzhen hardware”, Freddy E. Silva, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Landlov”, Mette Markert, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Xact FAQ”, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “Farmer”, Karsten Brandt-Knudsen, Lige under overfladen 14: Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen
  • “En flok hovedløse heste”, Kim Foss, Technomania, Forlaget mellemgaard

Kortroman

  • (Ingen der kunne nomineres, ingen nominerede.)

Oversat

  • Armageddon år 2419, Philip Francis Nowlan, Pilgaard Publishing
  • “Den sovende”, Roger Zelazny, Wild cards 1.1, DreamLitt
  • “Blodbarn”, Octavia Butler, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Ganger (Kuglelyn)”, Nalo Hopkinson, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Mor og datter”, Tananarive Due, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Maggier”, Nisi Shawl, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Tidstrance”, Kalamu ya Salaam, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Corona”, Samuel R. Delany, Tidstrance, Science Fiction Cirklen
  • “Kaskaden”, Sean McMullen, Technarion, Science Fiction Cirklen
  • “Technarion”, Sean McMullen, Technarion, Science Fiction Cirklen
  • “Aeronauten”, Sean McMullen, Technarion, Science Fiction Cirklen

For børn og unge

  • Den Rustne Verden 1: Flugten fra Danmark, Adam O., Høst & Søn
  • Ørkenfeber, Søren Jessen, Gyldendal
  • Vest for Charlie, Line Leonhardt, Alinea
  • Befri mormor, Bo Skjoldborg, Werther
  • Kopien 3: Hjernevasket, Sandra Schwartz, Alinea
  • Den rustne verden 2: Motorhjerte, Adam O., Høst & Søn

Der er værre ting, du kan bruge din tid på, end at læse de nominerede, uanset om du vil stemme og uanset om du når det “til tiden”. De er alle sammen gode.

Hvis du vil være med til at støtte prisen, så kan du gøre det ved at blogge dine anmeldelser af en eller flere kategorier.

Kampagner og Niels Klim-prisen

Fra tid til anden hænder det, at en gruppe stemmer (*) til Niels Klim-prisen ligner hinanden så meget, at det statistisk set ikke kan være et tilfælde. Der er i så fald sandsynligvis en fælles, underliggende årsag, man fx kunne kalde en kampagne.

(*) Det kan også dreje sig om nomineringer.

Niels Klim-prisen sigter efter at præmiere de bedste tekster. Et middel til dette er, at den enkelte person læser de udgivne tekster (eller i hvert fald nogle af dem) og på egen hånd beslutter sig for, hvad der er det bedste. I den sammenhæng er det fint, at nogle gør opmærksom på, at et eller flere værker har mulighed for at vinde prisen, eller at de er gode.

Det modsatte af dette er, at nogen fører en kampagne for et eller flere værker, og opfordrer til at stemme på netop dem.

Der er blevet afprøvet et par metoder til at dæmme op for det sidste. De har desværre ikke virket efter hensigten.

Fornylig optrådte fænomenet igen i den igangværende nomineringsperiode. Som administrator foreslog jeg en ny metode: Benyt retten i § 17 til at blackliste de involverede personer og slette deres nomineringer. Jeg rådførte mig med Niels Klim-udvalget, der støttede mig. Så metoden blev sat i værk.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den underliggende metode ikke med sikkerhed kan udpege de involverede i en kampagne (altså dem, der primært har fulgt en opfordring, ikke på egen hånd har truffet sine egne valg), eller om der overhovedet finder en kampagne sted. Det er også blevet konstateret, at det ikke er en selvfølge, at kampagner bør undgås.

Blacklistingen og sletningen er derfor blevet rullet tilbage, og der vil i fremtiden være debat om disse emner, så vi kan finde ud af, om reglerne eller fortolkningen af dem skal ændres.

Jeg beklager ulejligheden, specielt for den involverede forfatter. Jeg takker for input fra alle parter.

banner.jpg

Picard rokker stadig

Julen 2002 havde Star Trek: Nemesis premiere. Her så vi bl.a. Picard være begejstret over at have en all-terrain buggy. Woohoo!

Nogle af os kunne ikke helt finde ud af, hvor det nu kom fra. Det passede ikke helt sammen med den værdige og eftertænksomme fyr, der roligt havde styret Enterprise gennem et eventyr om ugen i 7 halvår, foruden 3 andre film.

Der var mange gode grunde til, at den næste film ikke havde Picard med.

Men nu er han tilbage! Og trekkies.dk føltes også pludselig som gamle dage igen, da en flok af os mødtes for at se første afsnit af en ny serie sammen.

I den virkelige verden er der gået sådan noget som 17 år. Og i trekland er det omtrent det samme. Picard er i 90’erne, men der er stadig liv i ham. Og hvad kan man derudover sige?

Spoilers!

  • Når Picard siger, at romulanere og syntetiske livsformer bør behandles som alt andet liv. Når en ung dame dukker op og fortæller lidt om sig selv. Så bliver hans blik intenst. Det er godt. (Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan der pludselig kan være bunkevis af “synteter”.)
  • Picard kan ikke længere løbe op ad trapper. Godt.
  • Dahj kæmper på en elegant måde. (Og lad os så håbe, at serien primært byder på andre ting end slåskamp.)
  • Det virker, som om Picard er ved at få rodet sig ud i et mysterie. Måske endda en konflikt. Mja.
  • Af gode grunde kan Data ikke være med her. Men “Data 2.0” kan.
  • Selv om der var masser af ny information, så føltes det ikke tungt.

Gode, gamle Asimov

Da jeg var færdig med eventyrene og hestebøgerne, kom science fiction ind i mit liv. Jeg var heldig. Der blev skrevet sf specielt til unge mennesker. Og der var et par forlag, der jævnligt udgav nyt. Nakskov Bibliotek havde afsat 3-4 reoler til genren, så det var bare at gå i gang. Samlinger og antologier fuld af noveller passede mig rigtig godt.

Så selvfølgelig læste jeg I, Robot. Og selvfølgelig læste jeg andre af Asimovs noveller.

(På et tidspunkt må jeg have opdaget, at Asimovs robotter demonstrativt ikke slog folk ihjel til højre og venstre. Det passede mig fint.)

Min første kæreste læste bl.a. Stiftelsen. Så jeg kom i gang med at læse sf-romaner også, for alvor. Alle dem med Stiftelsen. Alle dem med robotterne. Et par stykker med begge dele. Sågar et par stykker af andre forfattere. Bare guf.

Da jeg flyttede hjemmefra, blev det at købe bøger en mulighed. Asimov-hylden blev den første investering, der langsomt voksede. Jeg opdagede, at Asimov altid havde noget sjovt at sige om tilblivelsen af en novelle, eller hvordan den blev modtaget. Jeg elskede hans falske beskedenhed.

Der var også en autobiografi. Haps.

Historien om, at han havde drømt, at våbnene blev smedet om til penne, og i søvne løb hen til sin kone med budskabet, er jo bare sød.

Bicentennial Man er en dejlig film, og det var først senere, jeg fik læst den endnu bedre historie.

I, Robot blev en frygtelig film, der bl.a. indeholdt morderiske robotter. Jeez!

Selv guderne er et sent fund. Den midterste tredjedel er skøn.

Der er stadig noveller og romaner, jeg ikke har læst, men jeg arbejder på sagen. Lige nu er jeg i gang med en af hans fagbøger. Bare for at se, hvordan det er.

Nu til dags skal man tage stilling til, at han ragede på kvinderne. At kvinderne i hans historier er hysteriske, iskolde eller fraværende. Og hvordan er det nu lige han udtales, hvis det skal være rigtigt? S som Z? V som F?

Bliver tv-serien om Stiftelsen god? Det må guderne vide.

Og så er han altså lige fyldt 100 år. Til lykke med dagen, Isaac.

Science fiction predictions XI

Science Fiction and Prophecy: Talking to Arthur C. Clarke, Tod Mesirow interviews Arthur C. Clarke

TM: Is it fair to call some science fiction writers prophets in a way?

ACC: Yes, but accidental prophets, because very few attempt to predict the future as they expect it will be. They may in some cases, and I’ve done this myself, write about — try to write about — futures as they hope they will be, but I don’t know of anyone that’s ever said this is the way the future will be.

TM: I guess the definition of a real prophet, right?

ACC: Well, I don’t think there is such a thing as, as a real prophet. You can never predict the future. We know why now, of course, chaos theory, which I got very interested in, shows you can never predict the future.

TM: So the success of science fiction writers is, because they predict everything that might happen, eventually —

ACC: Well, the success of a science fiction writer is if he can write a good read.