Vidste du, at jeg har skrevet en bog?

Læs om den på min gamle blog. Kig på indholdsfortegnelsen. Find et sted at købe den på bogpriser.dk. Eller køb den direkte hos bod.dk.

Påklistrede greneFørst var der en liste af kort formulerede rettesnore, fx: Ærlighed varer længst, Det er menneskeligt at fejle, Frihed under ansvar, Kvalitet. Og hvordan de virker i hverdagen. Så var der spørgsmålet: Er de moderne, eller flere tusind år gamle? Kan den levende livsvisdom forbindes med sine rødder? Noget af svaret kan findes, fx i: biologi, åndelighed, filosofi og historie.

Niels Klim-kandidater, måske

Nomineringsperioden nærmer sig sin afslutning. Jeg har i dag opdateret forslagslisten, så den nu er oppe på 140 værker.

De her poster når jeg forhåbentlig også at kigge på. Og ellers er de i hvert fald her:

  • Den lille død i Beirut
    Af Y. S. Germanos (2018)
    Jensen & Dalgaard
  • Love City
    David Garmark (f. 1972)
    Stephan Garmark (f. 1980)
    Kandor
  • Moderskibet : roman
    Marie Ladefoged (f. 1973)
    Det Poetiske Bureau
  • Skønhedssalon
    Mario Bellatin (f. 1960)
    Skjødt
  • Hoff, Kasper
    Universets helte – det stærkeste våben
    BOG: 1. udgave. – Kbh., Gyldendal, 2018. – 60 sider, illustreret i farver. – (Universets Helte, 4)
    (fra 10 år)
  • Titel: Mega Wizard slår til
    Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen, Søren Klok
    Alvilda
  • Kjøller, Klaus
    Algoritmen som åd sin skaber : kunstig intelligent roman : trykt af frivillige i Frilandsmuseets Håndtrykkeri
    Kjoeller.dk
  • Familien Skurk går på museum
    Af Anna Hansson (2018)
    Conta
    (fra 8 år)
  • Drømmen eller måneastronomi
    Johannes Kepler
    Wunderbuch

Den femte årstid

Anmeldelse af The Fifth Season, af N.K. Jemisin.

Skitse: Vi er på planeten Jorden. Kontinentet Stillness (ironisk navngivet) er stærkt præget af jordskælv og vulkaner. En gang imellem går det så vildt til, at der kommer en “ekstra vinter”, den femte årstid, når der pga. fx skyggende aske i luften ikke kan dyrkes madvarer. Til gengæld er de orogene rigtig gode til netop at beherske den slags ballade.

Det bliver opdaget, at lille Damaya er orogen, og hun bliver sat i en speciel skole for at træne sit talent.

Syenite bliver sendt på en opgave for at rydde en havn for koral.

Essun bevidner starten på en ny femte årstid. Hun holder dog sin egen landsby fri for rystelser, som er første fase af problemerne.

En prolog indeholder nogle gode infodumps og nogle oplysninger, der først falder helt på plads til sidst. En mystisk mand har startet den femte årstid ved at smadre hovedstaden.

Er det science fiction? Hvis man har det fint med en slags telekinese, så er det her sf om Jordens fremtid, ja. Også selvom nogle ting peger på teknologi og skikke, vi forbinder med middelalderen.

Temaer: Det helt store tema er racisme. De orogene bliver behandlet usselt. Selvom de i praksis bare er mennesker med lidt ekstra, så bliver de omtalt og behandlet som onde og upålidelige monstre, der skal holdes i kort snor. Efter behov bliver de banket på plads eller forsvinder simpelthen. Nogle af de orogene ønsker sig naturligt nok noget mere. Der er også små tegn på, at de historisk set har været herskere i andre perioder, uden specielle problemer.

Er det godt? Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i bogen. Sådan er det at hoppe mellem 3 tråde. Men den fangede mig da. Og prologens antydninger og de 3 tråde blev flettet fint sammen. Det er for mig noget af det tilfredsstillende: at prøve at gætte sammenhængene. Det kunne jeg godt, med passende tilløb.

Note: Det her er første bind i trilogien, hvor alle 3 bind helt enestående har vundet Hugoen.

At skrive det andet

Jeg har læst Writing the Other, Nisi Shawl & Cynthia Ward. Nedenfor er der nogle af de tanker, jeg finder interessante. Bogen er rettet mod forfattere.

Én måde ikke at begå fejl på, er at holde sig helt fra at prøve. Man skriver ikke sorte personer forkert, hvis man ikke skriver om sorte personer. Men det er ikke det, Shawl og Ward anbefaler.

Der er mange måder, man kan afvige fra “det normale” på. Bogen har specielt fokus på ROAARS: race, (sexual) orientation, ability, age, religion, sex. Påstanden er, at det er disse egenskaber, vores kultur altid “opdager”, altid lægger vægt på, hvis der er forskelle. Bemærk at klasse ikke er med på listen. Sådan er “deres kontinent”, dvs. USA.

Hvis man er “normal”, så er man i den “umærkede tilstand”. Det er forskellen på, om hovedpersonen i filmen er “en rejsende” eller “en rejsende kvinde”. Om en hændelse tiltrækker “3 tilskuere” eller “3 asiatiske tilskuere”. Det er her, en historie måske ingenting siger, og så antager læseren, at hovedpersonen er en hvid mand.

Bogen indeholder små cases. Således den helt fantastiske replik “En hummerfisker fra Maine kan ikke være en new yorkers bedste ven!” (New yorkeren er endda bøsse.) Replikken skal ikke tages helt bogstaveligt. Selvfølgelig kan de godt være venner. Men de kan ikke være det, uden at nogen ville kommentere på det. Måske ville fiskeren blive drillet fredsommeligt af sine andre venner. Måske ville han selv blive slået af, at det er en usædvanlig parring. Men historien er ikke realistisk, hvis alle bare accepterer det. Sådan er Maine ikke.

Her er en tanke, jeg ikke har efterprøvet. Mennesker tilhører kategorier. Vi havde ROAARS ovenfor, men der er også andre egenskaber/kategorier. Historier handler tit om at skifte kategori.

Endnu en case. En lille novelle handler om en mand, der opfører sig nasty. Han har desuden et tysk efternavn. Test-læserne får alle mulige associationer til nazisme. Det viser sig, at forfatteren tilfældigvis valgte et tysk navn, der var ikke nogen dybere mening med det. Morale: Man skal tænke over, hvilke associationer, man lægger op til.

Vigtig pointe: Det er ikke meningen, at der altid skal være stor variation i egenskaber hos dine personer. Hvis du skriver om et nonnekloster, så er det okay, at der ikke er så mange mænd.

Der er en gruppe for folk, der har læst bogen og godt vil kunne sparre med andre læsere: https://facebook.com/groups/1532623950120251

Efter at have læst bogen, tænker jeg, at mange af dens anbefalinger føles banale. Men den følelse er måske ikke rigtig. Er det en fejl, at jeg aldrig har haft en tyrker med i en novelle? Hvorfor er det egentlig, at jeg ikke har det? Ville det være okay, hvis jeg havde en tyrkisk kiosk-ejer, eller ville det være en stereotyp?

Fri os for jobcirkler

DR har lavet et eksperiment og dokumenteret resultatet i en lille serie, Fri os for kontanthjælp. Og det er sådan set en udmærket idé. Men der ligger nogle pudsige antagelser bag programmet.

Altså, folk, der ikke er i arbejde, koster samfundet penge. I hvert fald dem, der er på kontanthjælp.

Hvis nu vi udvider gruppen til alle, der ikke er i arbejde. Så kunne man også sige, at det er en god idé, at nogle af os “holder lidt fri”. Tager en pause mellem 2 jobs fx. Det er med til at få det hele til at glide lidt lettere, når den store jobkabale skal gå op. Det er en god investering.

Selvfølgelig er det kedeligt, at nogle så ligesom kommer til at sidde fast i den pause. At pausen bliver længere end planlagt. Men indtil det kan blive løst, så er det godt, at de mennesker stadig kan betale huslejen osv. Det vil vi godt hjælpe med. Ikke?

Ja, det er jo så det. “Der er jobs at få.” Er der det? Siden nogen går ledige længe, så kunne man jo også sige, at der må være for få jobs.

Hver gang en eller anden råber op om, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi de her stillinger har vist sig helt umulige at besætte – så har det vist sig at være, ahem, skal vi sige overdrevet? Så noget tyder på, at der er ledige nok. Altså må det være jobs, der mangler.

Det koster stadig penge.

Det koster mange penge!

Det fremgår ikke rigtigt, hvor tallet 200.000 kommer fra. Det kunne være rart at vide.

Så antagelsen er: Selvfølgelig er der et job til dig! Vi skal bare have fundet vejen derhen.

Og hvordan gik det så?

  • En blev så frustreret over situationen, at han fandt et job udenfor sit fag. Sandsynligvis også til en lavere løn.
  • En er blevet sporet ind på at tage en uddannelse.
  • En fik opdateret sine kompetencer og fik et job.
  • En kom i job med løntilskud og får forhåbentlig et rigtigt job bagefter.

Der er ikke blevet skabt et eneste job. Et par af dem kan måske være lidt iværksættere i fritiden. Men ellers er der kun blevet rykket rundt på folk i jobkøen. Det job, Petrine er heldig at få, går Paula jo glip af. Så næste år kan vi lave en ny serie om dem, der blev langtidsledige, fordi vores 4 hovedpersoner her slap ud af suppedasen. Og sådan kan jobkøen blive en lille cirkel, vi tramper rundt i.

Er det en løsning?

Niels Klim-nyt, november

For det første vil jeg gøre opmærksom på forslagslisten, der med udgangen af oktober var oppe på 90 tekster. Som sædvanlig batter det godt at få en lille stak antologier på listen.

For det andet vil jeg svare på noget, jeg er blevet spurgt om fra flere forskellige sider. Stemmesedlen så her i marts sådan ud:

nk1

Desuden indeholdt hver kategori altså “Ingen pris”, som noget man kunne stemme på.

Men der er stadig mulighed for, at nogen kan misforstå situationen. Så fra næste gang kommer der i hver kategori til at stå “Prisen skal ikke uddeles i denne kategori”. Det kommer forhåbentlig til at udrydde den sidste tvivl, hvis der altså er nogen.

banner.jpg