Anmeldelse af “The Millay Illusion” (gratis), af #SarahPinsker. Langnovelle. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Et show kan indeholde alle mulige små numre: den trænede hund, akrobater. Både fortælleren og “Millay”, tidligere Miller, er tryllekunstnere. Og kvinder. Den ene klæder sig ud som mand, den anden optræder fjollet. Fordi kvinder kan jo ikke lave seriøst, dygtigt tryl.

Er det science fiction? Nej. Fantasy?

Temaer: Tryl. Kvinder. Sexisme.

Er det godt? Ja da. Men jeg gættede godt nok næsten slutningen for tidligt. ##-

Anmeldelse af “The Girl That My Mother Is Leaving Me For” (gratis), af #CameronReed. Langnovelle. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: En stinkerig kvinde leder et forretningsimperie. Desuden “lever hun evigt”, i den forstand, at den næste leder skal være hendes egen klon. Opdraget på samme måde som stifteren af imperiet, sådan som man gør i hver generation. Fortælleren skal være gravid med klonen og siden opdrage barnet. Det er ikke nogen økonomisk fest, men det er meget mere stabilt end alternativet, hvor en gåtur om sommeren indebærer brændemærker fra fortovet, når man besvimer i varmen. Desværre er det kun blevet til en stribe aborter indtil nu, så er ny pige er ved at blive installeret, der kan overtage jobbet.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Der er en del af plottet, der kredser om en teknologi, hvor konstruerede kroppe kan modtage en uploadet person. Det er fx genialt at blive en superstærk vagt, når man ellers ikke rigtig kunne få et job i sin kedelige, normale krop.

Fortælleren er en transkvinde, og det spiller på flere måder en stor rolle i historien.

Er det godt? Jo. Klamt. ###

Anmeldelse af “Rapport: Friendship, Solidarity, Communion, Empathy” (gratis), af #MarthaWells. Langnovelle. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Det gode rumskib Perihelion er i gang med en mission, som Iris leder. De skal besøge en rumstation. Der lige er blevet erobret af en fjendtlig gruppe. Øv.

Er det science fiction? Jepper.

Temaer: Langnovellen er del af Murderbot-serien, omend det her er en usædvanlig del af serien, dels fordi den foregår tidligere i kronologien end den foregående historie, dels fordi Murderbot ikke selv er med. Men bare rolig. Perihelion er på enhver måde Murderbots gode ven, inklusive alle de verbale stikpiller.

Historien kommer til at dreje sig om Peri, der tydeligt er påvirket af at have mødt Murderbot. Mødt? Påvirket? Hvad betyder de ord, når begge parter er konstruerede personer, der ikke opfører sig 100 % som mennesker, og Peri er et rumskib?

Iris og hendes gruppe kommer fra et ikke-kapitalistisk samfund, så vi ser hele tiden deres reaktioner på penge & co.

Er det godt? Åh ja. Iris er rigtig rar at være sammen med og håndterer Peris krise på en god måde. ###

This week the #puzzle is: Can You Drink the “Random-ade”? #MonteCarlo #coding #probabilities

And for extra credit:

Can You Drink the “Random-ade”?

Solution, possibly incorrect:

Program

Method 1, sanity check.

• If the random amounts are small, then a small amount gets into the pitcher, at the lowest 0.
• If the random amounts are all in the middle, we get 2 * 6 + 2 * 0 = 12.
• If the random amounts are large, we get 2 * 12 + 2 * 12 = 48.
• We expect somewhere in between 0 and 48, tending towards 12.

Method 2, Monte Carlo:

Fiddler?  True. 10000000 loops. Amount of randomade, average: 14.00286

Method 3, probabilities, integral etc. Oh my. I don’t dare go that way. Especially not when Monte Carlo is so easy.

Let’s say 14.00.

And for extra credit:

Method 1, sanity check.

• 0.
• 3 * 6 + 3 * 0 + 3 * 0 = 18.
• 3 * 12 + 3 * 12 + 3 * 12 = 108.
• We expect somewhere in between 0 and 108, tending towards 18.

Method 2, Monte Carlo:

Fiddler? False. 10000000 loops. Amount of randomade, average: 22.20186

Let’s say 22.20.

Anmeldelse af “Kaiju Agonistes” (gratis), af #ScottLynch. Langnovelle. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Galaksen fungerer sådan, at de gamle, vise rumvæsener patruljerer rundt blandt planeterne. Når en planet viser tegn på at kunne have intelligent liv, så smider de et frø ned, der er klar til at vokse op og gøre noget ved sagerne, hvis intelligenserne opfører sig dumt. Således fik Jorden sådan et frø for 200.000 år siden. Efter WW2 er der radioaktivitet i luften, så frøet vågner op. Bliver til en kaiju. Tramper rundt. Bliver slået ned. Tror man. Monsteret i Stillehavet bliver flittigt diskuteret i både Moskva og Washington.

Er det science fiction? Ja da. Rumvæsener og alternate history, mums.

Temaer: Godzilla! Kaiju! Hvad du nu har lyst til at sige. Og jeg tror, der er guf her, hvis man har set filmene. Kaiju har lært princippet, at hvis man tramper rundt længe nok, så vil planeten opgive vold. Men sådan er mennesker jo ikke indrettet, næ nej.

En god del humor. Politikere er jo sjove? Og jeg klukkede da lidt, da Jacques Cousteau blev meldt savnet. Og da Kennedy lovede, at der indenfor et årti ville blive bygget en Kaiju-overvågende rumstation.

Er det godt? Jeg var bange for, at det hele skulle drukne i kommunist-klicheer, men tog heldigvis fejl. Det er sjovt. Det læner sig i hvert fald til dels opad noget historie og kultur, jeg kender. Der er en god slutning. ###

Her er årets nominerede langnoveller, med samt link til mine anmeldelser:

Godt felt. 2 med topkarakter, kun 1 fuser. (Lige nu kan jeg ikke huske “evigheden” ud fra titlen.) Det er vegetaren, der får plads nr. 1 hos mig.

Anmeldelse af “Never Eaten Vegetables” (gratis), af #HHPak. Langnovelle. 2025. Nebula-nomineret, Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Et rumskib på vej mod en ny planet har 10.000 frosne, befrugtede æg ombord. Pludselig bliver 500 af dem tøet op og begynder at blive fostre. Hvad gør et klogt rumskib nu? / Et barn bliver undervist af virtuelle lærere. / En voksen besøger en virtuel frø.

Er det science fiction? Jeps.

Temaer: Der er altså 3 tidslinjer, så vi kan følge historien på forskellige tidspunkter. Det endte med, at rumskibet, NEV-476, byggede sig selv om, så de små 500 babyer kunne komme godt i gang med livet. Det krævede ofre, og de 9.500 andre æg blev “slukket”. At de 500 derefter voksede op med virtuelle lærere var helt efter planen. Men det er et problem, at de ikke er 10.000. Koloniseringen af den nye planet er betalt af et stort firma, der har øjnene stift rettet mod bundlinjen, og der skal leveres, uanset hvor mange de er!

I det hele taget fylder aktionærerne pænt meget. Tidligt i historien får NEV både ordre om at slukke for fostrenes næring og ilt og om absolut ikke at slukke. Suk. Den proces kunne måske godt have været strømlinet.

Den virtuelle frø repræsenterer rumskibet, og vi lærer en hel del mere om, hvad hun (fordi skibet bliver jo en slags mor) har tænkt undervejs. Hun har selv måttet tage kurser hos de virtuelle lærere, om babyer og babymad og meget andet godt. Hun bruger overraskende meget energi på at tænke på navne. Hvorfor man bruger dem, hvad de betyder. Det nyeste er, at en langvarig retssag er endt med at påvise, at optøningen af æggene var hendes fejl, så nu skal hun slettes.

Citat fra en lærer, om frøer bl.a.: “Millions of years of rain cycles. Crop domestication. Dogs. Wow.” Nemlig. Wow.

På et tidspunkt får vi at vide, at en frisure har “inkuberet” under en hat. Tihi.

Er det godt? Ja! Det er nok med vilje, at firmaet skal være så frustrerende. ###

Anmeldelse af “The Life and Times of Alavira the Great as Written by Titos Pavlou and Reviewed by Two Lifelong Friends” (gratis), af #EugeniaTriantafyllou. Langnovelle. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: 2 venner anmelder en roman på en hjemmeside. De er ikke helt enige, men det er okay.

Er det science fiction? Nej. Den anmeldte roman er fantasy.

Temaer: Alavira har et hårdt liv. Hun er prinsesse, og forældrene har besluttet, at alle deres børn skal kæmpe til døden, så den næste hersker kan blive fundet. Suk. Oveni er hvert barn blevet placeret alene i en anden familie. Som tiden går, så dør folk omkring Alavira, og hun bliver i stigende grad omgivet af deres spøgelser, i form af skygger.

Det sjove her er så, at forfatteren (altså Pavlou) har baseret den mekanisme på sit eget liv. Jaså. Noget her begynder at minde mig om egehjerter.

For forfatteren, og for i hvert fald den ene læser, er disse skygger virkelige. Når man har noget at fortryde, så popper sådan en op. Og jeg tror, der er hints af, at fortrydelse og identitet hænger sammen. Hvis man fx. er biseksuel, men ikke vil indrømme det. En mekanisme her er også, at nogen har styr på det, mens andre ikke har. Inklusive at en ung person ikke har styr på det, men får det som ældre.

Er det godt? Tja. Jeg sank ikke helt ned i den. ##-

Anmeldelse af The Name Ziya (gratis), af #WenYiLee. Langnovelle. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: Oprindeligt havde Ziya et navn på 5 stavelser. Men stavelser er magiske. Hver stavelse står for en bestemt magisk evne. Hvis man er fattig, så kan en stavelse sælges. Den tilsvarende “tatovering” bliver skrællet af, og ens navn bliver kortere. Ziya har måttet sige farvel til 3 stavelser, så der blev råd til hendes uddannelse. Men måske er det okay, at magien så kan blive brugt mere generelt i stedet, til at sikre gode afgrøder og sådan noget. I hvert fald, afsted til skolen, hvor Ziya er del af en kvote. Det er helt nyt, at hendes slags også bliver optaget. Med alle den slags problemer, sådan noget giver.

Er det science fiction? Nej. Fantasy.

Temaer: Byen viser sig at være lidt anderledes end forventet. Knapt så ophøjet. Det viser sig bl.a. i, at de andre studerende, der typisk er rige, køber magiske mærker, udelukkende for at pynte sig med dem. Det gør ondt på Ziya at se det.

Undervejs hører vi om venskaber og andet i gruppen.

Er det godt? Ja. Jeg blev meget optaget af historien. Eneste minus er, at vi nærmest ikke ser Ziya eller nogen andre bruge magi på noget tidspunkt. ###

Anmeldelse af “We Begin Where Infinity Ends” (gratis), af #SomtoIhezue. Langnovelle. 2025. Nebula-nomineret.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: 2 drenge er optaget af, at ildfluerne er ved at uddø. Der er et simpelt trick, så gadelys kan lyse på en måde, der ikke skræmmer ildfluerne væk, så drengene lusker rundt om natten for at indføre den slags lys. I al hemmelighed. Men så bliver de opdaget af en pige.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: De 3 har den alder, hvor man bliver forelsket. Nogen bliver forelsket i nogen andre. Måske gensidigt.

Det hele bliver meget dramatisk en overgang, og omverdenen hører om ildfluerne og lyset og synes, det er en glimrende idé, der burde praktiseres overalt.

Er det godt? Mja. ##-