Feministens klagesang

Henover nogle år har jeg fulgt med i, hvad feminister siger, og i stigende grad holder jeg med dem/os. (Noget begyndte i 2013.)

Specielt ifm. #metoo er jeg begyndt at snakke med. Jeg blander mig i debatter. Desværre er de debatter underligt frosne. Der er en tendens til at slynge ord ud (“overdreven”, “hysterisk”) uden at underbygge dem eller bede om beviser fra modparten. Det hele bliver bare noget råberi.

Jeg ved ikke, om det her bliver endnu et råb i koret. Men jeg vil prøve at gøre det til lidt mere.

25/2 skrev Politiken “Nu må det snart være på tide, at vi dropper de urimeligt lave lønninger i de traditionelle såkaldte kvindefag”. (Online, for abonnenter.) Her finder vi bl.a. disse citater:

  • “…  lærerne og politifolkene skal have markant højere lønninger end sygeplejerskerne og pædagogerne. Hvorfor? Jo, fordi de to af fagene er typiske kvindefag, og de to, der skal have mere i løn, er typiske mandefag.”
  • “… fordi sygeplejersker og pædagoger ikke var at regne som primære forsørgere …”

Citaterne handler om tjenestemandsreformen fra 1969, der mht. disse lønninger stadig gælder.

For mig er det her en vigtig, historisk brik. Den er med til at forklare, hvordan vi gik fra hjemmegående mødre til familier med 2 indkomster. Moderen i en tilfældig familie tjener sandsynligvis mindre end faderen, så når der skal træffes svære beslutninger om barsel, første sygedag osv., så er det hende der bliver hjemme. Og så bliver hun ikke forfremmet og får lønstigninger lige så hurtigt som manden, og så stiger sandsynligheden for, at hun også fremover bliver hjemme, og så ender vi med, at hun får sparet mindre pension op.

Det er et stort og komplekst emne. Der er mange brikker. Der skal forskning til, for at finde årsag og virkning. Men nu fik jeg altså endnu en brik.

Således samler jeg brikker. Emnet er stort. Der er holdninger til lønninger, sexchikane, voldtægt osv. For ikke så længe siden blev jeg rodet ind i en debat om en forside og en anden forside (debatten). Hvordan bliver kvinder afbilledet i fiktion? Hvad er forkert? Hvor går grænsen? Hvad bør konsekvensen være af at overskride den? Selvfølgelig er det her noget, man kan diskutere. Men som sagt bliver diskussionen noget flad i det. “Ja.” “Nej.” “Jamen, det synes jeg.” “Og det gør jeg ikke.”

Jeg må indrømme, at debatten gør mig paf. Når jeg fx siger noget om, at et billede er seksualiseret, og her er forresten definitionen af det ord, og den slags billeder er problematiske, så er svaret omkring ordet sexet, og at sex da aldrig før har været et problem. Æhm, er vi overhovedet i den samme samtale? Er vi enige om, hvad for en praksis vi diskuterer, og at det er den praksis i dag, der er interessant? Tilsyneladende ikke.

Når vi snakker sexchikane. Og nogen laver en vittighed. Og jeg så siger, at vittigheder bør sparke opad. Så bliver jeg svaret, at “det gør den sørme også”. Okay, så kvinderne har vundet? Æh. Kun på det område? Eller overalt? Jo, fordi “definitionen på sexchikane indeholder ordet ‘føle’, og så kan man jo altid komme og påstå, at man følte dit og dat”. Jaså. Hvis nu vi fx snakker om en fyring (og det er vist det, vi gør), så skal påstanden om dit og dat jo stadig overbevise en eller anden chef, og så er vi der, hvor mennesker altid er i den situation, vi prøver at fortolke ord og dermed afgøre, hvad der skal ske. Nix. Der er “ingen retssikkerhed”. Hm. For det første har retssikkerhed noget med myndighedernes overgreb at gøre, og der er vel ikke nogen, der påstår, at det er myndighederne, der kræver den der fyring? For det andet: Hvis den fyring bare er helt forkert, så gå til fagforeningen eller retssystemet. Jeg er ikke med. Hvad er det, der mangler her? Jo, men “dommen blev jo ensidigt afsagt i medierne”. Øh. Så den fyrede kan ikke komme til orde? Det skal jeg da ellers lige love for, at en bestemt fyret kunne, i stort set alle medier, for ikke så længe siden. Han er netop på vej mod en retssag. Godt for ham! Benyt dig af dine rettigheder, mand. Hvis instans 1 ikke gjorde deres arbejde, så gå videre til instans 2. Dejligt. (Nej, jeg ved ikke, om en ganske bestemt vært på et ganske bestemt tv-program er voldtægtsmand. Hvor i alverden skulle jeg vide det fra?) Men så kører snakken i ring, eller min ærede modpart begynder at gå efter spilleren og ikke bolden.

Som sagt. Jeg er paf. Der er ikke enighed om, hvad fakta er, hvordan man finder dem, hvordan de bør bruges. Reglerne for debat er helt væk.

Men det burde jeg måske vide. Vi er trods alt i “fake news”-alderen, hvor begge sider af enhver diskussion forundres over den anden sides dumhed.

Niels Klim-prisen 2020, nomineringerne

2/3: “Det tynde øl”-link tilføjet.

28/2: 3 af A. Silvestris langnoveller er blevet trukket.

24/2: Rigtig mange værker kan lånes via ereolen. Derudover er der nu link til Retsindigheden og rejsen for at besegle.

20/2: Vampyrer fra rummet-link tilføjet.

Nomineringen er overstået, og hermed offentliggøres, hvem der er blevet nomineret og derfor kommer med på stemmesedlen. Bemærk at tekster kan blive trukket tilbage i løbet af processen. Hvis dette sker, vil denne side og stemmesedlen blive opdateret. Denne side bliver også opdateret, hvis en tekst bliver lagt online, gratis.

Afstemningen begynder 1. marts.

Novelle

Langnovelle

  • Retsindigheden og rejsen for at besegle, Chr. Køpmannæhafn Winther, SMSpress
  • “Stig Attertag, manuskriptforfatter”, A. Silvestri, Næsten her, Brændpunkt
  • Det tynde øl“, A. Silvestri, Næsten her, Brændpunkt
  • “Et studium i jordfarver IX”, A. Silvestri, Næsten her, Brændpunkt
  • “Herrens legeme”, A. Silvestri, Næsten her, Brændpunkt

Kortroman

  • Alle himlens fugle, Rakel Haslund-Gjerrild, Lindhardt og Ringhof
  • Månen over Øen, Anne-Marie Vedsø Olesen, Lindhardt og Ringhof

Oversat

  • “Øjet”, Liliana Colanzi, Vores døde verden, Forlaget Silkefyret
  • “Bølgen”, Liliana Colanzi, Vores døde verden, Forlaget Silkefyret
  • “Meteorit”, Liliana Colanzi, Vores døde verden, Forlaget Silkefyret
  • “Kannibal”, Liliana Colanzi, Vores døde verden, Forlaget Silkefyret
  • “Vores døde verden”, Liliana Colanzi, Vores døde verden, Forlaget Silkefyret
  • “Får”, Eva Menasse, Dyr for viderekomne, Jensen & Dalgaard

For børn og unge

  • Nørdrejsen, Jonas Wilmann, Kaos
  • Helios-ekspeditionen 1: Frostplaneten, Benni Bødker, Corto
  • Den gule planet 1: Jagten på Lyra, Helle Perrier, KRABAT
  • Den gule planet 2: Drengen i vinduet, Helle Perrier, KRABAT
  • Den gule planet 3: Flugten gennem ørkenen, Helle Perrier, KRABAT
  • Den rustne verden 3: Ukrudt, Adam O., Høst
  • Hemmeligheden i det forladte hus, Snæbjörn Arngrimsson, ABC
  • Blodig halloween, Henrik Einspor, Løse Ænder
  • Battle royale 1: En storm af kugler, Michael Kamp, Tellerup
  • “Hotel”, Freddy E. Silva, Mørkets Gerninger 2: Går igen, Forlaget Petunia

Der er værre ting, du kan bruge din tid på, end at læse de nominerede, uanset om du vil stemme og uanset om du når det “til tiden”. De er alle sammen gode.

Hvis du vil være med til at støtte prisen, så kan du gøre det ved at blogge dine anmeldelser af en eller flere kategorier.

Fremtidsspejl

Småsnak om Fremtidsspejl af Svend Åge Madsen.

I Nøjrup var der en, der ville beskytte sig mod tyveri. Så han spredte mel rundt om sit hus. (Det overlades som en øvelse til læseren at se, hvordan det virker.) Nogle år senere begyndte folk at bruge Lipatin i stedet. Det er bedre, bl.a. fordi det er usynligt.

Lipatin har således i praksis umuliggjort tyveri. Det har nogle yderligere konsekvenser. Folk bruger ikke længere nøgler. Eller penge. Alle er fælles om alt. Folk går ikke på arbejde.

Den lille by er blevet så dejlig at bo i, at man har oprettet grænsekontrol.

Niels Klim-nyt, januar

For det første: Jeg stopper som administrator af Niels Klim-prisen. Sig til, hvis du føler dig kaldet til at være den nye. Når jeg er færdig med at registrere tekster fra 2020, så holder jeg op med den del af jobbet.

For det andet: I skrivende stund er der 156 værker på listen. Woohoo! Og jeg mangler stadig at få sat et par stykker på.

For det tredje: Af gode grunde er jeg ikke så udfarende. Men det lykkes alligevel at få uddelt et par trofæer. Til Cory Doctorow (oversat, 2019):

Og til Amdi Silvestri (langnovelle, 2020):

Picards regler

Se, nu har jeg allerede sagt noget forkert. Det her er Patrick Stewarts regler. Dem, der skulle følges, hvis han skulle spille Picard igen. De giver mening. Og min respekt for ham stiger bare.

  • Never a dream. (Almost never.)
  • No Borg. (Instead xBs.)
  • No uniforms. (Almost.)
  • Nothing familiar unless it’s earned.

Kilde: mini-dokumentar “Make It So”, 10 minutter lang. Patrick’s tenets.

Jeg elsker, at der var nogle betingelser. Det her skal opfyldes, ellers kan vi ikke gøre det her.

Der er også andet guf i de 10 minutter. Fokus på Data. Der er gået mange år, siden vi sidst så Picard, der er sket meget, og han har ændret sig. Det tillader en ny serie, der på en ny serie reflekterer sin samtid.

Men jeg er vild med, at Stewart ikke gider uniformen længere. At vi i hvert fald ikke skal have den samme slags borger som før. At vi ikke skal vade rundt i profetiske drømme eller “det var bare en drøm”. Og endelig, ja, vi kan fx godt have Riker med. Men der skal være en bedre grund end en gruppe glade fans.

Ja, ja, jeg ved det godt. Sir Patrick Stewart. Han var ikke en sir, da jeg lærte ham at kende, så det er svært at vænne sig til.

Passager til Frankfurt

Småsnak om Passager til Frankfurt af Agatha Christie.

Hen mod slutningen af denne bog lykkes det at få en opfinder til at forklare, hvad projekt Benvo går ud på. Formålet var at fremstille noget (fx en gas), der kunne gøre folk godgørende. Idéen er, at man med dette middel kunne gøre verden til et meget bedre sted.

Det lykkedes at finde et middel! Men så opstod der tvivl. Er det nu også rigtigt at gøre folk gode, uden at have spurgt dem? At ændre deres adfærd på den måde? At stjæle en del af deres frie vilje? Nej, det ville være en forbrydelse. Og hvad værre er, det ville være imod Gud. Så opfindelsen blev ødelagt.

Er det hele historien? Blev Benvo testet på en større gruppe? Blev det faktisk ødelagt? Vil det blive brugt nu? Tja. Der må du selv læse bogen.

Niels Klim-nyt, oktober

Kampagner. Defineret som: En eller flere personer går ud og opfordrer andre til at nominere eller stemme på en bestemt måde. (Typisk: En forfatter bliver nomineret og siger “stem på mig”.) Hvad synes du om kampagner? Bør de bekæmpes? Kan man overhovedet det? Deltag i debatten, her eller på Facebook.

Føl søges stadigvæk. Det er rigtig godt at komme og være med nu, hvor jeg sætter værker på listen regelmæssigt, så man kan studere den del af sagen.

Der er 59 værker på listen. Og der er masser at undersøge endnu. Så det ser ud til at blive endnu et glimrende år, hvis man kan lide at læse science fiction på dansk.

Der blev optaget et par relevante videoer på Fantasticon. Den ene kommer her. Kig med og hør lidt om et par nominerede forfattere.

Den gavmilde pest

Småsnak om The Giving Plague af David Brin.

Her er der tale om en naturligt opstået virus, der tilsyneladende kun har ét symptom: Den spreder sig selv. Metoden er, at den smitter via blod. Så den får folk til at blive bloddonorer. Fordi vi er gode til at rationalisere, så ser man konkret horder af mennesker, der siger: Fornylig fik jeg en blodtransfusion under en operation. Det er jeg meget taknemmelig for. Så jeg har besluttet at blive donor.

Det ene fører dog det andet med sig. De her mennesker melder sig også til frivilligt arbejde. Og de bliver medlemmer af Greenpeace. Og verden bliver faktisk et bedre sted.

Som sagt er sygdommen naturligt opstået. Så det eneste, hovedpersonen kunne have gjort, var at prøve at stoppe den.

Hovedpersonen ser absolut ikke sig selv som altruist. Og han har et stort problem med at blive det, bare fordi en sygdom kører rundt med ham. Han vil med andre ord beholde sin fri vilje. Er det et godt valg?