Mørkt stof og læseben

Jeg har allerede omtalt bind 1 i den her serie. Og her er såmænd bind 2.

DRKMTTRRDN2004.jpg

Dark Matter: Reading the Bones
Ed.: Sheree R. Thomas
2004
Aspect / Warner Books
xii+400 sider

I “Introduction” forsøger redaktøren, Sheree R. Thomas, at dele novellerne op i grupper. Ligesom selve bogen lykkes det ikke helt. Der er en hel del diverse til sidst.

Hvis en historie ikke har et årstal, så er den fra 2004.

“ibo landing” (1998, ihsan bracy). En bunke brunt menneskekød er endelig i land, efter den lange sejltur på slaveskibet. Det er dem, der forbløffende nok stadig har krop og sjæl i behold. – Den er skrevet med små bogstaver. Fantasy.

“The Quality of Sand” (Cherene Sherrard). Et slaveskib er tæt på at kunne sælge sin last af afrikanere. Så griber et andet skib ind og befrier slaverne, men det er umuligt at få dem hjem. For en af slaverne er det et problem, ligesom det er ubehageligt, at hendes planlagte omskæring ikke blev til noget. – Fantasy.

“Yahimba’s Choice” (Charles R. Saunders). Piger og kvinder, mørke som ibenholt, nær Guromen, er samlet, så bl.a. Yahimba kan blive omskåret. Det fører til flugt og frygt. Dossoye bliver rodet ind i historien. – Mænd er dumme. Forandring er måske mulig. Fantasy.

“The Glass Bottle Trick” (2000, Nalo Hopkinson). Beatrice (lys brun) er gravid og vil så gerne fortælle det til Samuel (meget mørkere). Så har hun et skæbnesvangert uheld. Derved opdager hun bl.a., præcis hvor skidt han har det med sin hudfarve. – Fantasy.

“Desire” (Kiini Ibura Salaam). Sené er gravid. Og Faru, en ged/gud, løber. Lige hen til Sené, som han kysser. Og det er ikke de sidste kropsvæsker den dag. Der er også en krokodille. – Fantasy.

“Recovery from a Fall” (David Findlay). Junior er bare så stenet. Zoe hjælper. Det er vist Zoe. Hende han fik to sønner med. Der er nye ar i hans chokoladefarvede hud. Tænder han stadig på hende? – Sex! Gud! Fantasy.

“Anansi Meets Peter Parker at the Taco Bell on Lexington” (2000, Douglas Kearney). Man kan ikke sidde og spise en burrito, uden at en klovn kommer og fotograferer éns 8 arme. – Skrevet med små bogstaver. Fantasy.

“The Magical Negro” (Nnedi Okorafor-Mbachu). Den blinde Thor står overfor en smertefuld død, da en afrikaner pludselig dukker op. Han svæver i luften og giver gode råd og gider absolut ikke noget pjat. – Fantasy.

“Jesus Christ in Texas” (1920, W. E. B. Du Bois). En fange, en nigger, der nu skal være med til at lægge togskinner. Og en fremmed, der virker sær og som lader de små børn komme til sig. – Fantasy.

“Will the Circle Be Unbroken?” (1974, Henry Dumas). Afrohorn. Sopran sax, trommer, klaver, fløjte, trompet, bas. Harlem. Ny musik, der er farlig for hvide. – Fantasy.

” ‘Cause Harlem Needs Heroes” (Kevin Brockenbrough). Der var en lov, der forbød dig at stjæle arme og ben fra din klon. Var. Nu er det hårdt at være klon, sort og fattig. Så skal man passe på “vampyrerne”. Politiet bliver involveret i noget, der ser ud som et mord. – Jazz. Science fiction.

“Whipping Boy” (Pam Noles). Tårnet burde egentlig rives ned. Men mens det stadig står, skal Dexter slæbe sin døde fætter op på øverste etage. – Hvide politifolk. Fattigdom. Fantasy.

“Old Flesh Song” (Ibi Aanu Zoboi). Hun stinker af død og har blåsort hud og er svøbt i afrikansk mudderstof. Og så synger hun for babyer i klapvogne, kørt af barnepiger. – Fantasy.

“Whispers in the Dark” (2001, Walter Mosley). Sorte Misty er gammel og får et slagtilfælde. Barnebarnet, Popo, er rigtig smart. Han kan lugte, når der er regn på vej. Det er vigtigt, at hans intelligens bliver plejet, at han får den rigtige uddannelse. – Science fiction.

“Aftermoon” (Tananarive Due). Månen taler til Kenya, men hun nægter at lytte. Men varulven i hende glæder sig til en blodig bøf. Indtil hun falder over en læge. – Fantasy.

“Voodoo Vincent and the Astrostoriograms” (Tyehimba Jess). De er vant til at se den her negro tigger i gadebilledet. Nu har han fundet sig en ny fidus. – Fantasy.

“The Binary” (John Cooley). Når man teknisk set er død, så lyder et alternativt tilbud godt. Som at dele sin krop med et magisk væsen. – Fantasy.

“BLACKout” (Jill Robinson). Endelig får amerikanske borgere af afrikansk herkomst erstatning. Men Nigel gør ikke, fordi han stammer fra Jamaica. – Science fiction.

“Sweet Dreams” (Charles Johnson). Du skylder i drømmeskat. Det bliver dyrt. Alle de der middagslure. – Science fiction.

“Buying Primo Time” (Wanda Coleman). Miss Niobe har kakao-hud og har fået nej til sin ansøgning om at få sit liv forlænget udover de 2 måneder, der ellers er tilbage. – Science fiction.

“Corona” (1967, Samuel R. Delany). Buddys liv var ikke så nemt. Far forlod mor til fordel for Marskolonien før fødslen. Han ender selv med et liv i en rumhavn. Han har et uheld, mens Fausts musik spiller i højtalerne. Lee er 9 år, brun og telepat. Lee og Buddy har det skidt og hører musikken og får forbindelse. – Science fiction.

“Maggies” (Nisi Shawl). Tata (sort) har en skabt mutation og “skin”, en slags naturlig rumdragt med pels. Far udfører terraforming sammen med Tata. Kayley opdager, at de også har en affære. – Science fiction.

Mindscape” (uddrag, Andrea Hairston). Der er endelig ved at være fred på Jorden igen. Celestina var med til at forhandle den. Hun har hovedet fuldt af dødes stemmer. Hun kan bede på Yoruba. – Science fiction.

“Trance” (Kalamu ya Salaam). Skal tidsrejse-historie-projektet nedlægges? I den tid, der er tilbage, skal det sidste projekt færdiggøres og en forsvundet findes. Holdet til at løse opgaven er Sheba, Bashe, Juno og Muta. De er del af en krig mod de hvide. – Science fiction.

“The Second Law of Thermodynamics” (Jewelle Gomez). Det her en en udskrift af et panel, hvor de bl.a. diskuterer vampyrer og trangen efter det evige liv.

“Her Pen Could Fly: Remembering Virginia Hamilton” (Nnedi Okorafor-Mbachu) og “Celebrating the Alien: The Politics of Race and Species in the Juveniles of Andre Norton” (Carol Cooper). Her fejres 2 forfattere, der var vigtige for andres barndom.

Jeg har en fornemmelse af, at der er procentvis er mere fantasy i den her end i bind 1. Jeg har også en fornemmelse af en lavere kvalitet. Som om bind 1 havde det gode og det her er resterne.

Mørkt stof

Når man ønsker at udgive en antologi med sorte og oversete forfattere og værker, så er mørkt stof ikke så ringe en titel og metafor for projektet. Jeg har læst det første bind, og her er min detaljerede beskrivelse. (Der bliver også en længere snak om den næste uge på Science Fiction Cirklens møde, Afrofuturisme.

DarkMatter_vol

Dark Matter: A Century of Speculative Fiction from the African Diaspora
Ed.: Sheree R. Thomas
2000
Aspect / Warner Books
xiv + 427 sider

Introduction: Looking for the Invisible • (2000) • Sheree R. Thomas
Den her bog vil se nærmere på “the contributions of black writers to the sf genre”, fordi det ved vi for lidt om. Vi har brug for at se det synspunkt. Vi har brug for at få bedre styr på historieskrivningen.
Min fornemmelse er, at historier, der ligner hinanden, også er tæt på hinanden. Således kan jeg læse 3 noveller i træk, der alle har noget med død.
Bogen er ikke meget for at fortælle mig det, men så vidt jeg kan se, så er alle noveller fra 2000 nye eller nye versioner af noget gammelt, mens alt andet er genoptryk. Der er ca. halvt af hver.
Stort tema: fordomme, dominans, ghetto osv. Sorte er ikke den eneste minoritet. Sorte hedder ikke nødvendigvis sorte, der er mange måder at genkende dem på.

Sister Lilith • (2000) • Honorée Fanonne Jeffers
Lilith fortæller om den første tid med Adam, hvor de var helt nye, mørkere end mudderet, tæt sammen. Og siden blev den forkælede Adam utilfreds og fik en ny kone, og så var Lilith ude.

The Comet • (1920) • W. E. B. Du Bois
Jim er i praksis usynlig. Han har et af de der rådne jobs, nede i kælderen. Da en komethale skyller henover dem ved middagstide, mens han er i kælderen, tror han først, at han er den eneste overlevende. Han finder dog en kvinde. Og så skal vi lige have repeteret, hvordan det er. Han er negro, hun er hvid. Det kan glemmes. Kan det ikke? En meget traditionel historie fra den periode, med racen som twist.
Science fiction.

Chicago 1927 • (2000) • Jewelle Gomez
Gilda er født som slave, telepat, vampyr, god (vil ikke opføre sig som en slaveejer) og lesbisk. Lydia er en glad sanger og halvt afrikansk, halvt indiansk. De mødes på en klub. Klubben er et fristed for farvede. Det er også skidt at være kvinde og at drikke alkohol.

Black No More (excerpt) • (1931) • George S. Schuyler
En opfinder, Junius Crookman, annoncerer stolt, at han kan gøre sort til hvid på 3 dage. Verden er indrettet så man må “get out, get white, or get along”. Max Disher, vores helt, melder sig gerne som den første frivillige. Allerede i uddraget her får man som læser mistanke om, at det måske ikke kun er lykke at blive hvid. (I et resumé af resten af bogen bliver det bare bekræftet. Desuden har opfinderen ondskabsfulde motiver.)
Science fiction.

Separation Anxiety • (2000) • Evie Shockley
Livet i ghettoen (officielt The African American Cultural Conservation Unit) er trygt. Fra 2095 har alle afroamerikanere kunnet bo steder som dette, sikre fra hvid racisme. (Indianere har deres egne zoner osv.) Peaches er en danser, der nyder at hendes publikum kender hendes genre så godt. Det er vigtigt at bevare kulturen og historien. På det sidste er der dog også blevet fokus på at bevare nutiden, på en måde der minder om overvågning. Isolerer ghettoen på en dårlig måde? Er der bedre udenfor, hvor man kan få ny inspiration? Bliver ghettoen mindre sikker?
skrevet med små bogstaver.
Science fiction.

Tasting Songs • (2000) • Leone Ross
Fotografen Jerry (kinesisk/jamaicansk/indianer/sort) er gift med Sasha. Men han er fascineret af Brianna, der altid sveder alt for meget, og som han møder til en sex-fest. Da Sasha opdager dem i ægtesengen, bliver Jerry ikke bare presset til at ende forholdet, men også til at købe et nyt, “rent” hus.
Science fiction.

Can You Wear My Eyes • (2000) • Kalamu ya Salaam
Som død kan hun stadig følge, hvad der foregår, bl.a. at sorte Reggie (hendes enkemand) bytter sine egne øjne ud med hendes. Som resultat får han en slags dobbeltsyn, og kan se hendes minder, reaktioner osv. Det er for meget for ham.

Like Daughter • (2000) • Tananarive Due
Paige og Denise voksede op sammen, men kun Denise voksede op med pædofili. På sin vis er det ikke overraskende for Paige, at det en dag brister for Denise, at hendes mand skrider, og at lille Neecy ikke længere er sikker.
Science fiction.
Anbefales.

Greedy Choke Puppy • (2000) • Nalo Hopkinson
Jacky er en 31-årig ph.d.-studerende, der samler på gamle myter i sin omegn, Vest Indien. Hun kan også godt lide at få sat sit hår af bedstemor, der taler om at have set en lagahoo, en lokal version af en varulv. Noget tyder på, at en slags vampyr er løs.

Rhythm Travel • (1996) • Amiri Baraka
Fortællerens bror har bl.a. arbejdet med usynlighed, men har nu udviklet en form for tidsrejse: Hvis du hører en melodi, kan du rejse til et andet tidspunkt, hvor den melodi også blev spillet. Han har allerede besøgt en tid med slaver.

Buddy Bolden • (1996) • Kalamu ya Salaam
En flok af dem rejser astralt og har sex, i 6/8-takt. De reinkarnerer. De har været Monk, Coltrane, Duke Ellington. Det er hårdt at være Billie Holiday i 1947. At være blandt folk, der ikke kan finde ud af at klappe på 2 og 4, og ikke kan finde ud af at skrive et ordentligt interview, ikke forstår.
skrevet med små bogstaver.

Aye, and Gomorrah … • (1967) • Samuel R. Delany
Fortælleren er indianer, men også rumrejsende. Når man er hjemme på Jorden, er en del af livet, at frelk-folk virkelig gerne vil have sex med en. En anden del af livet er længslen efter den gang, man var mand og faktisk kunne have sex som en mand.
Science fiction.
Anbefales.

Ganger (Ball Lightning) • (2000) • Nalo Hopkinson
Issy og Cleve (chokoladebrune) har peppet deres liv op med dragter, der lader dem føle hinanden på en ny måde. Den dag, de prøver at bruge dragterne til at bytte køn, er også optakten til, at et elektrisk spøgelse kommer på besøg.
Science fiction-agtig.

The Becoming • (2000) • Akua Lezli Hope
Hun er ung og får sin første elsker, Jason. Hun Vælger at blive kunstner. Det indebærer at Blive et instrument, i hendes tilfælde en saxofon. Er det godt eller skidt at Vælge/Blive?
Science fiction.

The Goophered Grapevine • (1887) • Charles W. Chesnutt
De vil flytte til North Carolina for at dyrke vindruer og har kig på en bestemt vingård. En farvet mand fortæller dog, at den er forhekset. Niggere elsker den lokale drue, fordi den er sød, så de stjæler gerne af druerne. Indtil der bliver kastet en forbandelse altså.
Fortællingen om vingårdens fortid er transkriberet fra det sprog, man må antage den farvede har brugt, og derfor ret svær at læse.

The Evening and the Morning and the Night • (1987) • Octavia E. Butler
Fortælleren prøvede at begå selvmord som 15-årig, for at undgå et liv med symptomer. 3 år senere blev far syg og fik lynhurtigt taget livet af mor og sig selv. Der er mange fordomme om DGD, så andre folk undgår dem. Desværre et klassisk tilfælde af videnskab, der havde nogle uventede bivirkninger.
Science fiction.
Anbefales.

Twice, at Once, Separated • (2000) • Linda Addison
Xatama lytter til forhandlingerne om sit bryllup, men afbryder dem så. Der kan ikke være noget bryllup, før hun får snakket med Ship og funder ud af, hvad drømmen egentlig handler om. En shaman hjælper hende på vej.
Science fiction-agtig.

Gimmile’s Songs • (1984) • Charles R. Saunders
Dossouye er en kriger, vist nok på Haiti, der bliver overrasket af 2 røvere, men alligevel klarer sig. Derefter møder hun Gimmile, der synger/spiller og forhekser hende. Der er både magi og kærlighed på spil.

At the Huts of Ajala • (2000) • Nisi Shawl
Loanna er 15 år og bor i USA. Bedstemor kan en underlig historie om, at hun har “second sight” / er synsk. Det faldt nemlig sådan, at da hun skulle vælge sit hoved op til sin fødsel, fik hun taget fusen på en gud og fik 2 hoveder.

The Woman in the Wall • (2000) • Steven Barnes
Shauna Littleton fra USA er mørk, rødbrun. Hun var egentlig gæst hos præsidenten af dette lille land i Afrika, men så blev præsidenten pludselig afsat, og nu er hun i en lejr sammen med en masse andre uønskede. Det er ikke populært at være blandt disse folk, der ligner hende i hudfarve, men ikke meget andet.
Science fiction.

Ark of Bones • (1974) • Henry Dumas
I skolen er niggeren Headeye den bedste. Han er også god til at omgås floden, Mississippi. Lige nu er han efter fortælleren, Fish-hound, født 1944. Mærkeligt. Er der voodoo på spil? Hvad betyder det, at en storm blæser op og at en båd fuld af knogler kommer til syne?
Teksten er skrevet på dialekt.

Butta’s Backyard Barbecue • (2000) • Tony Medina
Ra-Dizzap og Drainpipe skal have afgjort, hvem der er bedst til hip-hop. Resultatet er lidt underligt.
Den er skrevet i dialekt.

Future Christmas (excerpt from The Terrible Twos) • Ishmael Reed
Joe Baby, Big Meat (sort) og Snow Man forhandler om et mord. Zumwalt har rettighederne til julemanden. Alle mulige farver mennesker er repræsenteret. Black Peter (sort) bærer julemandens bagage og er højt placeret i en tilknyttet religion. Kun at læse dette uddrag skaber noget forvirring.
Den er mærkelig …

At Life’s Limits • (2000) • Kiini Ibura Salaam
Et væsen mellem stjernerne, WaLiLa, fødes nu blandt mennesker. Hun lander i en krop, der danser, hører musik, er i trance. Her har man tjærefarvede forfædre og er på Cuba. Hun er i nød og får hjælp af en en gæstfri familie. Er det fantasy? Det kommer an på fortolkningen.

The African Origins of UFOs (excerpt) • (2000) • Anthony Joseph
Musik og stoffer får niggere til at danse og svede. Er det kun her på Jorden, “sort” er et relevant ord?
Frekvensen af ord, jeg ikke lige genkender, er høj.
Science fiction.

The Astral Visitor Delta Blues • (2000) • Robert Feming
I aften drikker han et sted, hvor klientellet har forskellige lyse og mørke nuancer. Senere på natten får han besøg af en alien.
Science fiction.

The Space Traders • (1992) • Derrick Bell
De kommer fra en fjern stjerne og vil give USA vældige rigdomme. Til gengæld vil de godt have lov til at tage alle de afrikanske amerikanere med hjem. Hvad vil de med dem? Er det en test af os hvide? Fodnoter undervejs. Tragisk. Realistisk.
Science fiction.
Anbefales.

The Pretended • (2000) • Darryl A. Smith
Androiderne, de brune kroppe, bliver sendt bort af de hvide mennesker.
Science fiction.

Hussy Strutt • (2000) • Ama Patterson
Hussy Strutt er sort som tjære og hovedpersonen i den historie, de lyse og mørke piger lytter til, mens de sidder bundet i en kælder. Verden er gået fallit. Der er også noget fantasy her.

Racism and Science Fiction • (1998) • Samuel R. Delany
Afroamerikansk sf’s historie, også hans personlige oplevelse af den. Deriblandt en anekdote om Asimov.

Why Blacks Should Read (and Write) Science Fiction • (2000) • Charles R. Saunders
Hvad sorte og ikke-sorte læser og skriver. Deriblandt en vurdering af Resnick.

Black to the Future • (1999) • Walter Mosley

Yet Do I Wonder • (1994) • Paul D. Miller
Fokus på musik. Ordet afrofuturisme forekommer.

The Monophobic Response • (1995) • Octavia E. Butler
“Behovet” for racisme.

Kraften fra rummet

Jeg har vist fuldstændig glemt at fortælle jer, at der er kommet en bog, jeg har været involveret i. Det drejer sig om Kraften fra rummet af J.-H. Rosny aîné.

Rosny er en af de gamle drenge. Omtrent samtidig med Verne og Wells. Rosny blev født i Belgien og skrev på fransk, så der er ikke adgang til så meget af ham på dansk.

Jeg bliver nysgerrig, når jeg hører om noget, jeg ikke lige har adgang til. Så jeg prøvede at orientere mig. Hvad kunne jeg finde på internettet? Og kunne jeg få nogenlunde styr på historien, selvom mit fransk er rustent?

Det lykkedes at lave en liste med 4 titler, science fiction-folk nok kunne finde interessante. Og heldigvis oversatte og korrekturlæste andre. Og bogen blev præsenteret på Bogforum sidste år.

Når man er kommet så langt, så bliver der også lavet en lektørudtalelse til landets bibliotekarer. Her er lidt uddrag:

  • en vidunderlig nysgerrighed på verden
  • tempoet ikke så adstadigt som man skulle tro
  • poetisk
  • charmerende
  • vil kunne fornøje også nutidige læsere
  • idérige fortællinger
  • Anbefales til større biblioteker.

Det er egentlig okay.

Budbringer

Anmeldelse af “Messenger” (gratis), af R.R. Virdi & Yudhanjaya Wijeratne.

Skitse: Pludselig er der krig. Med rumvæsner.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Fjenden ankom i Oumuamua (Messenger) nr. 2. Kort efter dens landing på Månen lander noget i Bangalore, og fortælleren mister sin familie. Til gengæld får han motivation til sit job som soldat, i en stor mech. Træningen forinden gør ham sindssyg.

“Am I a man dreaming that I am a machine, or a machine dreaming of being a man?”

Krig ødelægger soldaterne.

Fortælleren er skiftevis badet i sorg og magtfølelse.

Gudenavne fylder meget. En model mech hedder Vishnu, en anden Kali.

Er det godt? Mja. På den ene side er det godt med en historie, der siger, at krig er usundt. På den anden side: krig. Jeg er træt af emnet. *

Note: Langnovellen er del af 20booksto50k-rodet. En af forfatterne (ham fra Sri Lanka) har fortalt noget om historien, fra dens oprindelse til i dag: “Incidentally, there is support for Wijeratne’s story”: a response to file770 and a record of the Nebula Award madness.

Langnovellen er også blevet anmeldt af Camestros Felapton.

Verden i sort-hvid

Jeg ynder at sætte mine apps til sort baggrund. Det sparer bl.a. lidt batteri. Det har dog også gjort mig opmærksom på et pudsigt problem, nemlig at forskellige apps viser billeder forskelligt i denne situation.

Min ebogslæser (FBReader) gør ikke noget ved billedet.

Min rss-læser (Feedly) gør billedet mørkere.

Min pdf-læser (Librera) viser billedet i negativ!

Tydeligvis et område, hvor der ikke er en standard.

Afrofut!

Til efteråret skal vi bruge en hel weekend på at snakke afrofuturisme.

Jeg har allerede kigget lidt på et par ting, der er afrofuturisme eller noget derhenad.

Det er muligt, der er mere. Jeg har anmeldt en hel masse, jeg ikke har styr på i hovedet.

Jeg er også i gang med at læse noget mere. Fx er der planlagt en lille ting, hvor vi en aften snakker om 3 relevante antologier.

Afrofuturisme

2 af antologierne beskriver jeg ret detaljeret i F’s første progress report.

For mig begyndte det her med A Crash Course in the History of Black Science Fiction. Siden har fr. Shawl skrevet mere om værkerne på listen: History of Black Science Fiction.

Som sf-læser og lidt bevidst om, hvad der rører sig i verden, så kommer man i stigende grad ikke udenom det her emne. Og det her indlæg bliver ikke det sidste fra mig.

Denne liste er ikke en liste

For et par år siden var Hugo-prisen plaget af lister fra Sad & Rabid Puppies. I år er Nebula-prisen ramt af en liste, der relateres til navnet 20booksto50k. Suk.

Listen går tilbage til en, der bare gerne ville lave en liste med anbefalinger. Temaet er indie-bøger, altså selvudgivne bøger.

(Det er siden blevet bemærket, at listen fremhæver en bestemt gruppe lige lovlig meget og ikke bare er uskyldige anbefalinger.)

Siden har en anden, småhemmelig gruppe kapret listen. Der bliver der gjort meget ud af at sige, at der ikke skal så mange nomineringer til for at få en sikker plads på stemmesedlen. I nogle tilfælde er 10 nok.

Da stemmesedlen blev offentliggjort og man kunne sammenligne den med den nu knapt så hemmelige liste, så viste der sig at være 6 overlap, fordelt på 4 kategorier. Jeg er specielt interesseret i novellerne, der har 2 hits.

Påstanden er i øvrigt, at “de heldige” ser ud til at være militær sf eller noget i den retning + space opera. Noget Nebula ellers ikke plejer at have med.

I Puppy-dagene skete det bl.a., at forfattere trak deres værker, da de opdagede, at de nok var kommet ind via en liste. Et par af dem har et pinefuldt deja vu nu.

3 af mine kilder, der indeholder links til en masse meget mere:

The Nebulas & 20booksto50, not-a-nudge-nudge-slate – Camestros Felapton

Annie Bellet Criticizes 20Booksto50K Slate and Members of the Group Respond | File 770

It’s worth talking about LMBPN publishing when talking about the Nebula nominees

Niels Klim-nominerede oversatte, tæt på

Her er der små citater fra årets nominerede oversatte.

“Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC

Hun ville være vanvittigt glad, hvis det ikke havde været for én ting: J. T. Maston var begyndt på havedyrkning. Hun fandt sin mand bøjet over en haubitser i den fjerne ende af grunden. “Jeg tænkte det ville være et godt sted til azaleaer,” sagde han og pegede på et stykke ryddet jord mellem springvandet og grotten.

“Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC

Da jeg tog hendes puls, blev jeg atter forbløffet over hvor skrøbelige hendes knogler er. Da jeg bøjede mig over hende, lagde hun en hånd med de lange, tynde, bøjelige, fingre med en smule svømmehud hen over min pande, og jeg besvimede næsten.

“Portræt af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC

“Men det er Beauregard, vi alle sammen er misundelige på i denne uge.” Da Albins navn blev nævnt, rev det Penelope ud af hendes drømmerier. “De kender til Deres forhenværende forlovedes succes med en af hans opfindelser, miss Galferd,” sagde Finbury. “Hele byen snakker om hvordan Pinkerton netop har taget den til sig.” “Ja, det gør jeg,” sagde Penelope sammenbidt. “Men det er min opfindelse, professor, ikke hans, der er årsag til alt ståhejet. Han stjal den. Jeg fortalte ham om den i fortrolighed, og han kopierede den.”

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC

Mærkeligt at være så gammel og ikke mærke det. I det mindste holder heliummen os unge, selv om den gør os lange og kolde. Ih guder, da det gik op for os hvad der skete med os! Men de havde vel advaret os, og det er mange favne bedre nu end den gang. Da de almindelige kaldte en et uhyre, når de så én på gaden.

“Børnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC

Monty Goldfarb gik ind i Sankt Agathas som om han ejede stedet, med et overlegent udtryk i den halvdel af hans ansigt der stadig var intakt, og med muntre skridt til trods for at hans venstre ben var af stål. Og det varede ikke længe før han vitterligt ejede stedet, havde overtaget det ved rent og skært mord og snedige kunster. Det varede ikke længe før han var min bedste ven og herre, og herre over hele Sankt Agathas, og man kan rolig sige at han regerede over en guldalder i det miserable steds historie.

“Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC

Alle har hørt om Damphammeren. “Blikkæmpen.” “Messingbankeren.” Kongen af jern-arenaen. Nå, men jeg var hans træner. Jeg sværger ved Gud at jeg var. Jeg mener, jeg var meget mere end det. Jeg var hans mekaniker, hans ledsmører, hans fyrbøder, hans pladesmed, hans reparatør og mitter og alt muligt andet ved siden af. Men når det kommer til stykket, så var det jeg gjorde mest af for ham, og det jeg var bedst til, var at træne ham. Det var takket være mig, mere end nogen anden, at Damphammeren blev det han var – ubestridelig, ubesejret mester i vægtklassen tolv tons og opefter, og en legende indenfor mekanisk boksning.

“Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Åh, der fløj rosinbollen ud af mine hænder! Den sejler rundt i rummet og er tabt for altid. Jeg drømmer om rosiner når jeg lægger mig til at sove inde i rumskibet, jeg drømmer at de er vægtløse inde i bollen, men at selve bollestoffet forhindrer dem i at opleve svæven, forhindrer dem i at opleve sig selv som så vægtløse som de faktisk er.

Niels Klim-nominerede kortromaner, tæt på

Her er der små citater fra årets nominerede kortromaner.

Robotten kan skide, Morten Dürr, Forlaget Plot

Barnløse ægtepar ville ikke adoptere børn af kød og blod. De ville have robotbørn. Hvis jeg skulle adopteres, måtte jeg altså selv blive robot. Eller i hvert fald lade, som om jeg var robot. Føler du det store savn, så tag et robotbarn i din favn … Det robotbarn kunne være mig.

De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Den hængende genstand, jeg genkender mit køn i den. Eller det køn, jeg har på det sekstusinde skib. Hver gang jeg ser på den, kan jeg mærke det mellem benene og mellem læberne. Det bliver fugtigt. På trods af at jeg ikke nødvendigvis har noget der. Blandt jægerne på mit hold kalder vi den den omvendte strap-on. Det er måske grimt sagt, men jeg har sagt, at jeg ikke nødvendigvis deler jeres syn på tingene her. Det kan meget vel være grunden til, at I opfatter mig som kriminel. Halv menneskelig, af kød og teknik. For levende.

Niels Klim-nominerede langnoveller, tæt på

Her er der små citater fra årets nominerede langnoveller.

“13. august 1989“, A. Silvestri, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Den sidste uge havde min mor hver aften siddet limet til stjerne­kikkerten, og fulgt de små fragmenter af universet brænde op i atmosfæren, men de andre nætter var intet i forhold til denne. Himlen lyste op i kaskader og eksplosioner. Det var som var det ikke kun enkelte støvgran, der traf atmosfæren, men hele buketter af is. Det lignede stjernekastere, det lignede fyrværkeri, det lig­nede blomster skabt af ild. Jeg forestillede mig, at hvert af de lange spor, der trak sig på tværs af himlen, var udstødningen fra rumvæsners raketter, og de kom i hobetal, brød hinandens baner og på min nethinde brændte lyssporene sig fast og jeg tænkte, at det her ville jeg huske for evigt.

“Natholdet”, Anne-Marie Træholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Hvad er det egentligt, jeg skal transporte?” havde han spurgt. ”Jeg ku’ sige det, men så blev jeg nok nødt til at slå dig ihjel?” Han lo, og Klaus lo med. ”Fik du den? Ej. Vi transporterer alt muligt. Det vigtigste er ikke hvad, men hvornår? Vi er det eneste firma i verden, der kan levere gennem både tid og rum.”

“Ætervind”, Jesper Goll, Krinoline og kedsomhed, SFC

Ankom sidst paa Eftermiddagen med Toget fra Freiburg. Vejret er mildt for Aarstiden. Stor opstandelse paa Stationen i Olten; en Herre havde “glemt” at købe Billet. Vel fremme i Bern indlogerede jeg mig straks paa det nybyggede Hotel National i Hirschengraben, ikke langt fra Banegaarden og ej heller saa langt fra Universitetet. Jeg glæder mig til at møde Professoren og de Øvrige i Morgen og se, hvad man her har udrettet for at maale den flygtige Ætervind.

“Dødens sø”, Richard Ipsen, Krinoline og kedsomhed, SFC

Pisk, altid pisk. Pisk indtil blodet flyder fra åbne sår. Lutalo, hedder han. Vistnok. Han har glemt så meget, og selv ikke ens eget navn er nemt at huske, når det aldrig bliver brugt. Han er blot en slave i det grå, klæbrige mudder på søens bred, hvor lange rør kommer ind med luft fra bunden af søen. Larmende maskiner i den store hytte køler luften ned og pressen den sammen i buttede metalbeholdere.

“Som markens fugle”, Jesper Rugård, Krinoline og kedsomhed, SFC

Først var det Hedeeventyret, der fik tag i folkets fantasi. Hvad der udad tabes, kunne måske indad vindes. Men Dalgas entusiasme og det spæde Hedeselskab måtte snart lægge sig fladt på maven over for den unge militærmand og våbenopfinder H. O. Madsens fængende, nye slagråd: “Grønland under ploven.” Og tusinder blev optændte af tanken om at bringe islandet i Nord under civilisationens kappe.

“Til Polen, hurra!”, A. Silvestri, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg vender mig væk fra rælingen, og der, på det flade dæk, står den ypperste maskine, der nogensinde er blevet frembragt. Fire dæk høj, af glinsende metal og poleret træ, langs fartøjets sider løber et indviklet system af rør og store ampuller, de største lige så brede som en mands overkrop, de mindste ikke større end en fingerring, alle som én hvilende i et leje af isolering. Det øverste dæk har været indhyllet i en tom blære, men nu, hvor vi blot er timer fra landgangen, er matroserne begyndt at fylde den store blære med en blanding af gasser og damp. Når den er helt fyldt, vil ballonen nå en højde af seks meter, hvilket tilsammen gør landskibet til en herkulisk konstruktion, der tårner sig femten meter op i himlen.

“Krinoline og kedsomhed”, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, SFC

De to mænd satte i et latterbrøl. Deres dybe stemmer rungede i hendes hoved. Bea sank og pressede følelsen ned som en lille klump i maven, men det gik ikke. Hun kunne ikke kontrollere det, den kom op igen, den voksede og steg op igennem hendes krop, og igennem halsen og ud igennem hendes mund som et forfærdeligt skrig. Det lød som et såret dyr. Med ét begyndte tårerne at strømme ud af hende. Bea skjulte ansigter i sine hænder.

Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør, Jacob Oliver Krarup, Calibat

Peter er kommet ud af ingenting. Han har givet mig en chance for at komme væk. Jeg udnytter de få sekunder, hvor manden er ude af balance til at komme op. Jeg spæner hen mod risten. Det faste tilholdssted for oprørsgruppen. Jeg skimter Peter ud af øjenkrogen, der løber lige bag mig. Vi træder ind i fællesrummet. Oprørsgruppens kommandocentral.

Bionic, Lars Kramhøft, Alinea

“Hvad har jeg sagt til dig om at tage på lossepladsen mere end én gang om ugen? Der er en grund til, at det er ulovligt.” “Ja, fordi politiet ikke vil have, vi finder våben …” “Nej, fordi det sted er fyldt med radioaktivt lort. Hvis jeg nu siger, jeg ikke vil købe af dig mere end én gang om ugen, vil du så …” “Så går jeg til en af de andre der vil købe mit skrap,” svarer Akin trodsigt.