Her er der små citater fra årets nominerede oversatte.

“Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC

Hun ville være vanvittigt glad, hvis det ikke havde været for én ting: J. T. Maston var begyndt på havedyrkning. Hun fandt sin mand bøjet over en haubitser i den fjerne ende af grunden. “Jeg tænkte det ville være et godt sted til azaleaer,” sagde han og pegede på et stykke ryddet jord mellem springvandet og grotten.

“Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC

Da jeg tog hendes puls, blev jeg atter forbløffet over hvor skrøbelige hendes knogler er. Da jeg bøjede mig over hende, lagde hun en hånd med de lange, tynde, bøjelige, fingre med en smule svømmehud hen over min pande, og jeg besvimede næsten.

“Portræt af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC

“Men det er Beauregard, vi alle sammen er misundelige på i denne uge.” Da Albins navn blev nævnt, rev det Penelope ud af hendes drømmerier. “De kender til Deres forhenværende forlovedes succes med en af hans opfindelser, miss Galferd,” sagde Finbury. “Hele byen snakker om hvordan Pinkerton netop har taget den til sig.” “Ja, det gør jeg,” sagde Penelope sammenbidt. “Men det er min opfindelse, professor, ikke hans, der er årsag til alt ståhejet. Han stjal den. Jeg fortalte ham om den i fortrolighed, og han kopierede den.”

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC

Mærkeligt at være så gammel og ikke mærke det. I det mindste holder heliummen os unge, selv om den gør os lange og kolde. Ih guder, da det gik op for os hvad der skete med os! Men de havde vel advaret os, og det er mange favne bedre nu end den gang. Da de almindelige kaldte en et uhyre, når de så én på gaden.

“Børnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC

Monty Goldfarb gik ind i Sankt Agathas som om han ejede stedet, med et overlegent udtryk i den halvdel af hans ansigt der stadig var intakt, og med muntre skridt til trods for at hans venstre ben var af stål. Og det varede ikke længe før han vitterligt ejede stedet, havde overtaget det ved rent og skært mord og snedige kunster. Det varede ikke længe før han var min bedste ven og herre, og herre over hele Sankt Agathas, og man kan rolig sige at han regerede over en guldalder i det miserable steds historie.

“Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC

Alle har hørt om Damphammeren. “Blikkæmpen.” “Messingbankeren.” Kongen af jern-arenaen. Nå, men jeg var hans træner. Jeg sværger ved Gud at jeg var. Jeg mener, jeg var meget mere end det. Jeg var hans mekaniker, hans ledsmører, hans fyrbøder, hans pladesmed, hans reparatør og mitter og alt muligt andet ved siden af. Men når det kommer til stykket, så var det jeg gjorde mest af for ham, og det jeg var bedst til, var at træne ham. Det var takket være mig, mere end nogen anden, at Damphammeren blev det han var – ubestridelig, ubesejret mester i vægtklassen tolv tons og opefter, og en legende indenfor mekanisk boksning.

“Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Åh, der fløj rosinbollen ud af mine hænder! Den sejler rundt i rummet og er tabt for altid. Jeg drømmer om rosiner når jeg lægger mig til at sove inde i rumskibet, jeg drømmer at de er vægtløse inde i bollen, men at selve bollestoffet forhindrer dem i at opleve svæven, forhindrer dem i at opleve sig selv som så vægtløse som de faktisk er.

Her er der små citater fra årets nominerede kortromaner.

Robotten kan skide, Morten Dürr, Forlaget Plot

Barnløse ægtepar ville ikke adoptere børn af kød og blod. De ville have robotbørn. Hvis jeg skulle adopteres, måtte jeg altså selv blive robot. Eller i hvert fald lade, som om jeg var robot. Føler du det store savn, så tag et robotbarn i din favn … Det robotbarn kunne være mig.

De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Den hængende genstand, jeg genkender mit køn i den. Eller det køn, jeg har på det sekstusinde skib. Hver gang jeg ser på den, kan jeg mærke det mellem benene og mellem læberne. Det bliver fugtigt. På trods af at jeg ikke nødvendigvis har noget der. Blandt jægerne på mit hold kalder vi den den omvendte strap-on. Det er måske grimt sagt, men jeg har sagt, at jeg ikke nødvendigvis deler jeres syn på tingene her. Det kan meget vel være grunden til, at I opfatter mig som kriminel. Halv menneskelig, af kød og teknik. For levende.

Her er der små citater fra årets nominerede langnoveller.

“13. august 1989“, A. Silvestri, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Den sidste uge havde min mor hver aften siddet limet til stjerne­kikkerten, og fulgt de små fragmenter af universet brænde op i atmosfæren, men de andre nætter var intet i forhold til denne. Himlen lyste op i kaskader og eksplosioner. Det var som var det ikke kun enkelte støvgran, der traf atmosfæren, men hele buketter af is. Det lignede stjernekastere, det lignede fyrværkeri, det lig­nede blomster skabt af ild. Jeg forestillede mig, at hvert af de lange spor, der trak sig på tværs af himlen, var udstødningen fra rumvæsners raketter, og de kom i hobetal, brød hinandens baner og på min nethinde brændte lyssporene sig fast og jeg tænkte, at det her ville jeg huske for evigt.

“Natholdet”, Anne-Marie Træholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Hvad er det egentligt, jeg skal transporte?” havde han spurgt. ”Jeg ku’ sige det, men så blev jeg nok nødt til at slå dig ihjel?” Han lo, og Klaus lo med. ”Fik du den? Ej. Vi transporterer alt muligt. Det vigtigste er ikke hvad, men hvornår? Vi er det eneste firma i verden, der kan levere gennem både tid og rum.”

“Ætervind”, Jesper Goll, Krinoline og kedsomhed, SFC

Ankom sidst paa Eftermiddagen med Toget fra Freiburg. Vejret er mildt for Aarstiden. Stor opstandelse paa Stationen i Olten; en Herre havde “glemt” at købe Billet. Vel fremme i Bern indlogerede jeg mig straks paa det nybyggede Hotel National i Hirschengraben, ikke langt fra Banegaarden og ej heller saa langt fra Universitetet. Jeg glæder mig til at møde Professoren og de Øvrige i Morgen og se, hvad man her har udrettet for at maale den flygtige Ætervind.

“Dødens sø”, Richard Ipsen, Krinoline og kedsomhed, SFC

Pisk, altid pisk. Pisk indtil blodet flyder fra åbne sår. Lutalo, hedder han. Vistnok. Han har glemt så meget, og selv ikke ens eget navn er nemt at huske, når det aldrig bliver brugt. Han er blot en slave i det grå, klæbrige mudder på søens bred, hvor lange rør kommer ind med luft fra bunden af søen. Larmende maskiner i den store hytte køler luften ned og pressen den sammen i buttede metalbeholdere.

“Som markens fugle”, Jesper Rugård, Krinoline og kedsomhed, SFC

Først var det Hedeeventyret, der fik tag i folkets fantasi. Hvad der udad tabes, kunne måske indad vindes. Men Dalgas entusiasme og det spæde Hedeselskab måtte snart lægge sig fladt på maven over for den unge militærmand og våbenopfinder H. O. Madsens fængende, nye slagråd: “Grønland under ploven.” Og tusinder blev optændte af tanken om at bringe islandet i Nord under civilisationens kappe.

“Til Polen, hurra!”, A. Silvestri, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg vender mig væk fra rælingen, og der, på det flade dæk, står den ypperste maskine, der nogensinde er blevet frembragt. Fire dæk høj, af glinsende metal og poleret træ, langs fartøjets sider løber et indviklet system af rør og store ampuller, de største lige så brede som en mands overkrop, de mindste ikke større end en fingerring, alle som én hvilende i et leje af isolering. Det øverste dæk har været indhyllet i en tom blære, men nu, hvor vi blot er timer fra landgangen, er matroserne begyndt at fylde den store blære med en blanding af gasser og damp. Når den er helt fyldt, vil ballonen nå en højde af seks meter, hvilket tilsammen gør landskibet til en herkulisk konstruktion, der tårner sig femten meter op i himlen.

“Krinoline og kedsomhed”, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, SFC

De to mænd satte i et latterbrøl. Deres dybe stemmer rungede i hendes hoved. Bea sank og pressede følelsen ned som en lille klump i maven, men det gik ikke. Hun kunne ikke kontrollere det, den kom op igen, den voksede og steg op igennem hendes krop, og igennem halsen og ud igennem hendes mund som et forfærdeligt skrig. Det lød som et såret dyr. Med ét begyndte tårerne at strømme ud af hende. Bea skjulte ansigter i sine hænder.

Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør, Jacob Oliver Krarup, Calibat

Peter er kommet ud af ingenting. Han har givet mig en chance for at komme væk. Jeg udnytter de få sekunder, hvor manden er ude af balance til at komme op. Jeg spæner hen mod risten. Det faste tilholdssted for oprørsgruppen. Jeg skimter Peter ud af øjenkrogen, der løber lige bag mig. Vi træder ind i fællesrummet. Oprørsgruppens kommandocentral.

Bionic, Lars Kramhøft, Alinea

“Hvad har jeg sagt til dig om at tage på lossepladsen mere end én gang om ugen? Der er en grund til, at det er ulovligt.” “Ja, fordi politiet ikke vil have, vi finder våben …” “Nej, fordi det sted er fyldt med radioaktivt lort. Hvis jeg nu siger, jeg ikke vil købe af dig mere end én gang om ugen, vil du så …” “Så går jeg til en af de andre der vil købe mit skrap,” svarer Akin trodsigt.

Her er der små citater fra årets nominerede noveller.

“Kvantegruppedynamik”, Manfred Christiansen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Bilen trillede svagt summende ud på hovedvejen og Robert tog sine briller på for at kigge nærmere på den indbyggede GPS, der sad i kardanboksen mellem ham og Jens. Pilen med positions­markøren tegnede en stiplet streg langs vejene på det landkort, der bevægede sig hen over skærmen, mens de kørte. Han studerede knapperne nøje og dannede sig et billede af, hvordan man kunne betjene bilens GPS, ikke fordi han regnede med at blive bedt om det, men det var teknik og han kunne ikke lade være.

“Verdensherredømme”, Jakob Drud, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Efter de ubehagelige begivenheder under sidste spil, vil Spilme­strene på det kraftigste opfordre alle deltagere i ”Verdensherre­dømme – det 21. århundrede” til at følge de opdaterede regler, vi har beskrevet nedenfor. ”Verdensherredømme” er stadig et fuldt 3D-holografisk spil, som er godkendt af Soldynamoens Hegemoni og tilgængeligt for alle her i Historiearkaden, og spillere kan stadig opleve glæden ved at styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere. Det er stadig sjovt! Men som I sikkert forstår, er det vigtigt at overholde de nye regler, så vi ikke får problemer.

“Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’”, Lars Ahn, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Genforeningen spilder ikke tiden med at sætte publikum ind i en forhistorie, som instruktøren antager, at alle kender i forvejen. Det bety­der, at vi hører meget lidt om Jordan Sturlasson, den private rig­mand, som gjorde Sigrún 7 til den første privatfinansie­rede Mars-ekspedition.

“Sortskørt”, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Titlen er valgt som kondensat af samtlige titler med overvæg­ten på klar indholdsrelation. Jeg synes selv, den passer rigtig godt til fortællingen. ’Pippi Sortskørt’.” ”Skørt?” sagde forskeren. ”Et skørt er en beklædningsgenstand til primært hunkøn, som i længde varierer fra akkurat under ballerne til lidt under knæene.”

“Fordærvets sommer”, Majbrit Høyrup, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg forestiller mig, hvordan du forventningsfuld har taget damptoget fra en af vores grænsebyer, og har moret dig over at skulle skifte dine klæder for at leve op til vores forestillinger om anstændighed. En påklæder har hjulpet dig med at knappe dine benklæder og med at binde din kravat. Din elektronik er blevet taget fra dig og lagt på en hylde i toldstationen, nydeligt og omhyggeligt pakket ind i silkepapir. Hvis du har brug for hjælpemidler til dine eventuelle handicaps, har du måttet låne vores. Du får nok et stort og smukt ciseleret hørerør til at afhjælpe din tunghørhed. Vantro har du lagt det til øret og opdaget, at det er lige så godt som den lille, næsten usynlige knop bag øret, som du plejer at bruge. Vi skjuler ikke vores legemlige skavanker, som I gør. De giver blot endnu en mulighed for at smykke sig.

“Büchsflint“, A. Silvestri, Ord fra forfattersaunaen, Ord fra forfattersaunaen

“Vi starter først klokken halv elleve, så drengene har haft tid til at tage benene på nakken. De skal jo lige forstå, at de har besudlet vores døtre, og nu bliver nødt til at tage konsekvenserne af deres handlinger. For mange af de unge kommer det som en overraskelse, og for et par måneder siden fandt vi faktisk misdæderen på hans hjemmeadresse. Hans forældre anede ikke hvad han havde gjort, men da vi fortalte det, leverede de ham selv til os. Som hans far sagde: Når han er så dum, så fortjener han alt hvad I gør ved ham,” siger Kalle, og tager imod den cigaret, Helmuth rækker ham. ”Men de fleste er kvikke, forstår hvad det handler om, og giver os en god jagt. Det er som om de fatter essensen af det hele, hvis du ved hvad jeg mener?”