I came across this interesting quote:

“After many years – sometimes it feels like too many – of reading year’s best anthologies, I’ve come to the conclusion that they serve three different purposes for three different but overlapping audiences.

• The first, and most obvious, is to provide a rich and entertaining variety of stories for the general literary reader; we might quibble over why a particular story was considered “best,” or why a favored story didn’t make it, but, given the considerable variety of talent at work these days, it would take a Trumpian level of incompetence to produce an annual that wasn’t, on the whole, pretty readable – and Strahan (a colleague on this magazine and our podcast) has the advantage of eclectic tastes, both stylistically and thematically.
• The second purpose is that they provide a useful service for those of us who at least nominally try to keep up with the field, helping to identify trends, letting us know what old favorites are up to, perhaps more importantly, introducing us to newer writers who might emerge as major figures over the next few years.
• The third purpose might be to serve as an introduction to the field for readers thinking it may be time to catch up on this sci-fi stuff, or as a reintroduction for those who may have drifted away years earlier. I have no idea what proportion of the market this latter group might represent (not a lot, I suspect), but an interested novice faced with a daunting bookstore section or Amazon algorithm full of widely varied and unfamiliar titles might reasonably expect that something called the Year’s Best is a good place to dive in.”

Locus, April 2018, “Locus looks at books: Gary K. Wolfe”. The Best Science Fiction and Fantasy of The Year: Volume 12, Jonathan Strahan, ed. Bullets mine.

My primary reason for reading this kind of book is my wish to read quality. I guess that puts me in group 1. But I’m also trying to figure out, who my favorite authors are. That sounds more like group 2. Of course I’m not qualified to be in group 3. But back when I was a new reader, reprint anthologies were very important.

Jeg fik taget mig sammen til at læse årets noveller i Retro-Hugo-kategorien! Det er så oplagt, at jeg skal gøre det, og jeg kender selvfølgelig nogle af dem i forvejen. Du kan selv orientere dig her: How to get the 1943 Retro Hugo finalists, Part 3: Short Stories.

Her er der link til steder, hvor du kan læse historierne, og link til mine anmeldelser.

• ** “Etaoin Shrdlu,” Fredric Brown (Unknown Worlds, February 1942), Etaoin Shrdlu
• ** “Mimic,” Martin Pearson (Donald A. Wollheim) (Astonishing Stories, December 1942), Efteraber
• ** “Proof,” Hal Clement (Astounding Science-Fiction, June 1942), Bevis
• *** “Runaround,” Isaac Asimov (Astounding Science-Fiction, March 1942), Løb i cirkler
• ** “The Sunken Land,” Fritz Leiber (Unknown Worlds, February 1942), Det sunkne land
• ** “The Twonky,” C.L. Moore and Henry Kuttner (Astounding Science-Fiction, September 1942), Twonkien

Hvis du kender mig bare lidt, vil det ikke overraske dig, at min personlige vinder er Asimov-historien.

Der er nogle små knirk hist og her, set med moderne øjne. Fafhrd “græder som en kvinde”. Det er først fornylig, vi har “opdaget det halve af kloden”. Den slags. Men det er detaljer, synes jeg.

Andre tænker også over tingene: Some Thoughts on the Hugo Award Finalists, Part I: The 1943 Retro Hugos, The 1943 Retro Hugo finalists for Best Short Story.

Anmeldelse af “Mimic” (gratis), af Donald A. Wollheim.

Skitse: Som børn undgik vi primært den sære fyr, der tilsyneladende hadede kvinder.

Er det science fiction? Ja. Vi er ovre i noget kryptobiologi eller sådan noget. Der er dog også lidt horror.

Temaer: Vidste du, at nogle insekter primært overlever, fordi de ligner en anden, farlig art? Og ja, det har noget med historien at gøre.

Er det godt? Ja, hvorfor skulle verden ikke være sådan indrettet? Jeg bliver dog ikke bange af at læse den. Den har lige den rigtige længde. **

Anmeldelse af “Runaround” (gratis), af Isaac Asimov.

Skitse: Robotten løber rundt om en pøl, i stedet for at ordne sit ærinde. En ældre robot bliver kørt i stilling for at finde en løsning. Og Merkur er varm.

Er det science fiction? I den grad.

Temaer: Der er regler for robotters adfærd. Der er et par deadlines. Og robotten lyder fuld. Hvad er løsningen?

Er det godt? Der er noget glimrende world building. Og så har jeg en gammel kærlighed til denne novelle (eller i hvert fald den samling, jeg kender den fra) og denne forfatter. ***

Anmeldelse af “Etaoin Shrdlu” (gratis), af Fredric Brown.

Skitse: En hemmelighedsfuld fyr vil have noget trykt, men han vil ikke lade trykkeren se teksten.

Er det science fiction? Hm. Agtigt. En lille smule. Men det er mere en historie om besættelse.

Temaer: I første omgang er sættemaskinen egentlig blevet bedre. Hvis man ellers retter stavefejlene i originalen først, så klarer maskinen rigtig meget selv. Men selvfølgelig går det galt. Ejeren tjener styrtende, indtil der skal sættes en tekst om socialisme og maskinen kræver frokostpause, for nu at nævne et eksempel. Hvad er løsningen?

Er det godt? Som altid er det jo tilfredsstillende, når der bliver fundet en løsning. Omend nogle buddhister måske vil protestere. Lidt langsom. **

Anmeldelse af “The Sunken Land” (gratis), af Fritz Leiber.

Skitse: Fafhrd og Gray Mouser er ude på en lille sejltur, da en guldring/nøgle dukker op. De kan ikke blive enige om, om det er godt eller skidt.

Er det science fiction? Ærkefantasy.

Temaer: Fisketuren giver også tid til at tale om Simorgya (der ligner vores Atlantis). Pludselig bliver vejret dårligere, og de er ved at blive sejlet ned. Før vi er færdige, har vi rundet myter, guld, kamp og magi.

Er det godt? Endnu en historie, jeg kan forestille mig, man husker længe. Var den et højdepunkt i serien? Det ved jeg ikke. Så fantastisk synes jeg ikke den er. **

Anmeldelse af “The Twonky” (gratis), af C.L. Moore and Henry Kuttner.

Skitse: En tidsrejsende (?) ankommer til fabrikken, bygger en twonky forklædt som radio, får pludselig sin hukommelse igen og rejser videre.

Er det science fiction? Jeppedepper.

Temaer: Kerry synes, den nye radio er helt fantastisk. Den tænder hans cigaret og tager hans opvask. Men den blander sig også i hans kaffedrikning, musik og læsning.

Er det godt? Jeg har læst den før, så det er lidt en klassiker. Den fungerer udmærket. Det tankevækkende er det, man slet ikke ser: det samfund der har brug for twonkier. **