MĂŠnd der tĂŠnder pĂ„ kvinders afmagt

Fornylig havde Zetland denne charmerende artikel: Hvorfor jeg tĂŠnder pĂ„ tanken om hĂŠvnpornobilleder – og hvad det siger om moderne seksualitet (og mine komplekser). Den har jeg et par tanker om.

Rasmussen siger: “I gĂžr ret i at sige fra, vi mĂ„ alle sammen sige fra over for det. Men er det nok at sige fra? Hvad med at sige til? SĂŠtte ord pĂ„, hvordan I kunne tĂŠnke jer at komme hinanden ved.”

Bagefter fortĂŠller han ret detaljeret, hvad de involverede kvinder kunne tĂŠnke sig. Men de kunne ikke tĂŠnke sig one night stands eller lignende. SĂ„ det, de siger, er ikke godt nok.

SĂ„ er vi i byen. “SĂ„dan stod jeg lidt pĂ„ Boogies og tĂŠnkte, hvor vanskeligt det var at komme derhen, og hvor ĂŠrgerligt det var, at kun, hvad ved jeg, ti ud af os 100 mennesker skulle gĂ„ herfra med oplevelsen af at have mĂŠrket en andens krop, kysset kĂŠben af led, mĂ„ske have sex, for vi havde jo lyst til den slags, alle sammen, og regnestykket gik op, hvorfor skulle det vĂŠre sĂ„ svĂŠrt?”

Rasmussen ved, hvad de 99 andre har lyst til. I de fleste tilfĂŠlde helt uden at have spurgt.

Pigerne ville ikke rigtig snakke med ham. PÄ sin vis forstÄr han det. De blokerer for pÄtrÊngenhed, fair nok. Og sÄ forstÄr han det alligevel ikke. Det burde de ikke gÞre.

Heldigvis bliver han sat pĂ„ plads. “Og nu kan jeg hĂžre min veninde Trine sige, at Anders, jeg gĂ„r altsĂ„ ikke i byen for at snave med fyre …” Og dog, fordi “jeg har set dig stĂ„ og snave med fyre i byen, jeg har set dig tage med dem hjem, og du har for det meste haft okay optur over det.” Trine er en fupmager. Hun siger et og gĂžr noget andet. Rasmussen har gennemskuet hende. Og dermed alle kvinder, der gĂ„r i byen.

SÄ fÄr vi en lang historie om Johnson. Han spiller en slags rollespil, nÄr han scorer. Og det virker. Hun kommer med hjem. NÊste morgen lÊgger hun sit telefonnummer. Men det kan Johnson ikke bruge til noget. Hun burde have opdaget hans lÞgn inden morgenstunden. NÄr hun ikke gÞr det, sÄ ryger telefonnummeret ud. Jeez! Jeg vil hÄbe, jeg aldrig har vÊret udsat for sÄdan en fusket eksamen.

Porno. Her lĂŠrer jeg, at der findes en genre, der hedder casting couch. Kort fortalt, pĂ„ et tidspunkt falder replikken: “Du fĂ„r jobbet, hvis jeg fĂ„r sex.” Eller en variation. Lidt senere er der fuld gang i den. Og sĂ„ kommer der en lyd. Eller en bevĂŠgelse. Den, der fortĂŠller Rasmussen, at kvinden (som altsĂ„ er fiktiv) begynder at nyde den pĂ„tvungne sex. Det er hot.

Nu synes jeg nok, det begynder at blive ulÊkkert. For det fÞrste kan Rasmussen hÞre/se, hvad der foregÄr i kvindens hoved. (Jeg vil love dig for, at, hvad min krop gÞr og siger, godt kan rende fra mig. Under de forkerte omstÊndigheder. DesvÊrre.) For det andet, er det hot, at hun strittede imod i starten (som hun bÞr, det er sexchikane), men nu har ombestemt sig.

Har Rasmussen aldrig hĂžrt, at nej betyder nej?

HÊvnporno virker, fordi det pÄ samme mÄde viser, at hende den kortfattede, henne i baren, i virkeligheden godt vil. Og alligevel siger bitchen nej.

Suk.

NĂ„h. Rasmussen har besĂžg af en kvinde, Eini. Han forklarer hende om sit forhold til fremfusende kvinder. “Problemet opstĂ„r, nĂ„r hun er sĂ„dan ‘Jeg er til det her og det her’, eller ‘Jeg udforsker det her for tiden’. Jeg stivner ligesom. ‘Øþþh, jeg ved ikke lige, hvad jeg er til, faktisk, jeg plejer bare at tage tĂžjet af og se, hvad der sker.’” Fint nok for dig. Men for mig ville det der handle om grĂŠnser. Vi kan A og B, men ikke C. Det ville jeg altsĂ„ have det skĂžnt med at fĂ„ sagt tidligt. Men den slags skrĂŠmmer tilsyneladende Rasmussen.

Rasmussen er misundelig pÄ, at piger bare kan kramme med hinanden, og det kan drenge ikke. Nu er den slags regler jo ikke hugget i sten. SÄ mÄske kunne han vÊre med til at Êndre dem.

Eini kan en historie. Noget med at fÄ en pige med hjem, og sÄ siger hun alligevel nej, og Eini bliver bare sÄ skuffet og begÄr vel en slags overgreb, og pigen begynder at grÊde. Eini skriger af grin, mens hun fortÊller den her historie. Eini, hvad har du gang i?

Eini kan ogsĂ„ noget mere aktuelt. “Det er den neurose, mĂŠndene mĂŠrker nu med #MeToo. De uklare grĂŠnser for adfĂŠrd. ‘Der sker noget dĂ„rligt, hvis jeg kommer til at gĂžre noget forkert, men jeg ved ikke helt, hvad det er, men jeg ved, at jeg skal sĂžrge for hele tiden at vĂŠre pĂ„ vagt over for, hvad andre mennesker udsender af signaler, sĂ„ jeg ikke kommer til at overskride en eller anden svĂŠrt definerbar social grĂŠnse.’” GrĂŠnserne er ikke en pind uklare. De er bare en nyhed for mĂŠndene. SĂ„ mĂ„ man jo lĂŠre noget nyt.

Der er en masse andet ogsÄ. Det er en lang artikel. Noget af det er okay. Noget af det har jeg lyst til at brÊkke mig over.

Men sÄ skrev jeg det her indlÊg i stedet for.

En Feminists Bekendelser har ogsÄ nogle gode kommentarer.

Flere kommentarer, bÄde positive og negative.

Er jeg med?

Nogle ord fylder mere end andre. Tiderne er sÄdan, at diversity fylder. Et andet ord er intersectionality. Der er et kamprÄb:

Representation matters

For mig er det et interessant fÊnomen. Jeg er helt med pÄ, at eftersom verden indeholder kvinder, sorte osv., sÄ bÞr vores bÞger ogsÄ gÞre det. Jeg arbejder ogsÄ pÄ sagen. Jeg prÞver at vÊnne mig til at skrive historier med kvindelige hovedpersoner.

Jeg har bare svĂŠrt ved at lodde, om jeg har savnet det selv.

Jeg har heldigvis haft god adgang til kvindelige forfattere og kvindelige hovedpersoner. Mig og Ursula (K.LeG.) har fx kendt hinanden i mange Är.

Men jeg synes ikke, jeg identificerer mig mindre med en hovedperson, bare fordi vedkommende er mand.

(Indskud: Jeg har i mange Ă„r vĂŠret “one of the guys”. Jeg har lĂŠrt elektronik i skolen. Jeg har studeret computere og siden arbejdet med dem. Det er ikke fremmed for mig at fĂžle mig lidt som en fyr.)

(Indskud: Jeg er ikke god til at visualisere bÞger. Den der sektion, hvor hÄrfarve og tÞjstil bliver afslÞret, den kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg kan ikke huske det undervejs. Jeg er blevet overrasket, nÄr en anden lÊser konstaterer noget om en hovedpersons hudfarve, som jeg ikke selv har opdaget.)

Nogle beskriver, hvordan det var meget vigtigt at stĂžde pĂ„ “en selv” i fiktion. At have en fĂžlelse af at vĂŠre med i bĂžgerne. Det kan jeg ikke genkende.

MĂ„ske har jeg haft sĂ„ god adgang til “mig selv”, at jeg ikke har savnet noget.

Eller mÄske er jeg bygget pÄ en anden mÄde. MÄske betyder det vitterligt ikke sÄ meget for mig. MÄske omdanner jeg mit slÞrede billede af hovedpersonen til et billede af mig og lÊser videre.

Jer med ikke-default kÞn, farve, nationalitet, religion osv. Er jeg den eneste, der pÄ egne vegne er lidt ligeglad med reprÊsentation?

Niels Klim-prisen 2018, nomineringerne

ETA 28/2: Alle nominerede noveller fra Lige under overfladen 13: De fremmede og Krinoline og kedsomhed ligger nu online.

Nomineringen er overstÄet, og hermed offentliggÞres, hvem der er blevet nomineret og derfor kommer med pÄ stemmesedlen. BemÊrk at tekster kan blive trukket tilbage i lÞbet af processen. Hvis dette sker, vil denne side bliver opdateret. Det samme gÊlder, hvis en tekst bliver lagt online.

Afstemningen begynder 1. marts.

banner.jpg

Novelle (citater)

Langnovelle (citater)

  • 13. august 1989“, A. Silvestri, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC
  • Natholdet“, Anne-Marie TrĂŠholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC
  • Ætervind“, Jesper Goll, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • DĂždens sĂž“, Richard Ipsen, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • Som markens fugle“, Jesper RugĂ„rd, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • Til Polen, hurra!“, A. Silvestri, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • Krinoline og kedsomhed“, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • OprĂžret 3: KobranetvĂŠrket: Det endelige opgĂžr, Jacob Oliver Krarup, Calibat
  • Bionic, Lars KramhĂžft, Alinea

Kortroman (citater)

  • Robotten kan skide, Morten DĂŒrr, Forlaget Plot
  • De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Oversat (citater)

  • “Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC
  • “Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC
  • “PortrĂŠt af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC
  • “Zeppelin-konduktĂžrernes Forenings Ă„rlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC
  • “BĂžrnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC
  • “Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC
  • “Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Der er vĂŠrre ting, du kan bruge din tid pĂ„, end at lĂŠse de nominerede, uanset om du vil stemme og uanset om du nĂ„r det “til tiden”. De er alle sammen gode.

Hvis du vil vÊre med til at stÞtte prisen, sÄ kan du gÞre det ved at blogge dine anmeldelser af en eller flere kategorier.

Forfatter trĂŠkker bog efter kritik

Amélie Wen Zhao har efter kritik valgt at trÊkke og redigere sin bog, der ellers var planlagt til udgivelse til juni.

25/1-’18, eller for lidt over et Ă„r siden, bekendtgjorde fr. Zhao, at hun havde fĂ„et en bogkontrakt og ville fĂ„ udgivet sin fĂžrste bog. Genren er YA fantasy, og planen er at udgive Blood Heir, fĂžrste bind i en trilogi, sommeren 2019.

I HAVE A THREE-BOOK DEAL!!!!!!!

Og sÄ kÞrer mÞllen. Som del af den mekanisme bliver der sendt anmeldereksemplarer ud.

Y.A. Author Pulls Her Debut After Pre-Publication Accusations of Racism

Og nogle af anmelderne er ikke tilfredse.

Der er en anklage om, at sorte bliver behandlet racistisk, at der sĂŠttes lighedstegn mellem magtfuld (og derfor kontrolleret?) og undertrykt, at (endnu en gang) dĂžr den sorte, at den eneste handicappede er en skurk. Desuden er der sjusk i det russiske, og der bliver “lĂ„nt” replikker fra Ringenes herre, Harry Potter og andet.

115 reviews and how is nobody mentioning the anti-blackness and blatant bigotry in this book?

PÄ Twitter gÄr LL McKinney 28/1 amok over, at folk i bogens univers er farveblinde.

The argument seems to be that because oppression isn’t blind to skin color in our world, it’s racist to conjure a fantasy world in which it is.

Ellen Oh brokker sig over det samme.

A bunch of people who haven’t read Zhao’s book now KNOW that it’s racist, that she attempted to harass her critics (because she is rumored to have gathered screenshots[?]), and so on.

Åh ja, og hvad skal man sige? Der skete en hel del mere.

How a Twitter Mob Derailed an Immigrant Female Author’s Budding Career

30/1 offentliggjorde fr. Zhao, at hun trÊkker bogen fra dens planlagte udgivelse, sÄ den kan blive skrevet om. Det var aldrig planen at vise sort slaveri i USA som en god ting, eller i det hele taget en ting; det er ikke bogens emne.

To The Book Community: An Apology

Debatten er selvfÞlgelig fortsat. Den er sÄgar nÄet frem til mindst 1 dansk avis.

Shitstorm truer med at smadre lovende forfatterskab, fĂžr det overhovedet er kommet i gang (for abonnenter)

Jeg er indrÞmmet biased, og det er mange af mine kilder ogsÄ, men jeg har prÞvet at skildre forlÞbet, sÄ du kan danne dig din egen mening.

Personligt synes jeg, at sagen er indviklet. Jeg hÄber, at i hvert fald dem, der beslutter bogens endelige form, holder hovedet koldt og ikke gÞr ting, bare fordi Twitter siger, de skal.

ETA: Nu er bogen pÄ vej igen, nÊsten uÊndret. NY Times.

Farvel til Pinterest

Jeg ved ikke. Jeg er sÄ trÊt af Pinterest. Det er kun andre brugere, der kan se mit indhold pÄ en nem mÄde. SÄ nu vil jeg prÞve at starte forfra. Jeg vil dog ogsÄ godt have mit indhold med.

SÄ nu har jeg taget en ikke sÊrlig god backup (hvorfor er det ikke indbygget, at man kan gÞre det nemt og rart) og lagt den pÄ Min Anden Hjemmeside.

Bunkevis af links.

Bunkevis af billeder, inddelt efter board.

SlĂŠgt

Noter om Kindred, af Octavia E. Butler.

Skitse: Dana bliver gentagne gange trukket tilbage i tiden.

Er det science fiction? Der er ikke nogen ordentlig forklaring pÄ tidsrejserne, sÄ mÄske ikke.

Temaer: Under anden episode bliver Dana kaldt “nigger”. Da hun vender tilbage fra den tur, fĂ„r vi at vide, at hendes mand, Kevin, er hvid. Det der med hudfarven bliver mere og mere vigtigt. I fortiden er Dana slave i Sydstaterne, medmindre en hvid beskytter hende.

Under og efter fÞrste episode er Dana primÊrt bange. Og det er der jo ikke noget at sige til. Under anden episode prÞver hun at regne ud, hvad der foregÄr. Tilsyneladende bliver hun trukket gennem tiden hver gang Rufus, en hvid forfar, frygter for sit liv. EfterhÄnden vÊnner hun sig til turene, grÊnsende til at hun accepterer selv at vÊre slave, hvilket bekymrer hende.

Det gĂžr noget ved mit hoved, at jeg kan identificere mig med Dana. Oplevelsen af slaveri bliver tydeligere for mig.

ReprĂŠsentation er vigtig. Hvad nytter det en sort, at en yankee besĂžger kong Arthurs hof? Det er bare hvide mĂŠnd, der render rundt og passer deres hvide sager. For nogle sorte betyder det meget, at hovedpersonen er sort og ovenikĂžbet fĂ„r “sorte problemer” af den grund.

Er det godt? Jeg forstÄr godt, at den her bog i Butlers forfatterskab bliver fremhÊvet. Nemt lÊst, men stÊrk.

Niels Klim-kandidater, mÄske

Opdateret 5/2, 7 undersĂžgte poster streget over. Dermed er der kun 1 joker tilbage.

Opdateret 24/1, 1 post tilfĂžjet. 2 undersĂžgte poster streget over.

Nomineringsperioden nÊrmer sig sin afslutning. Jeg har i dag opdateret forslagslisten, sÄ den nu er oppe pÄ 140 vÊrker.

De her poster nÄr jeg forhÄbentlig ogsÄ at kigge pÄ. Og ellers er de i hvert fald her:

  • Den lille dĂžd i Beirut
    Af Y. S. Germanos (2018)
    Jensen & Dalgaard
  • Love City
    David Garmark (f. 1972)
    Stephan Garmark (f. 1980)
    Kandor
  • Moderskibet : roman
    Marie Ladefoged (f. 1973)
    Det Poetiske Bureau
  • SkĂžnhedssalon
    Mario Bellatin (f. 1960)
    SkjĂždt
  • Hoff, Kasper
    Universets helte – det stĂŠrkeste vĂ„ben
    BOG: 1. udgave. – Kbh., Gyldendal, 2018. – 60 sider, illustreret i farver. – (Universets Helte, 4)
    (fra 10 Är)
  • Titel: Mega Wizard slĂ„r til
    Forfatter: Bjarke SchjĂždt Larsen, SĂžren Klok
    Alvilda
  • KjĂžller, Klaus
    Algoritmen som Äd sin skaber : kunstig intelligent roman : trykt af frivillige i Frilandsmuseets HÄndtrykkeri
    Kjoeller.dk
  • Familien Skurk gĂ„r pĂ„ museum
    Af Anna Hansson (2018)
    Conta
    (fra 8 Är)
  • DrĂžmmen eller mĂ„neastronomi
    Johannes Kepler
    Wunderbuch
  • Titel: Den kloge dreng
    Forfatter: Gunnar Wille
    Jensen & Dalgaard

Den femte Ärstid

Anmeldelse af The Fifth Season, af N.K. Jemisin.

Skitse: Vi er pĂ„ planeten Jorden. Kontinentet Stillness (ironisk navngivet) er stĂŠrkt prĂŠget af jordskĂŠlv og vulkaner. En gang imellem gĂ„r det sĂ„ vildt til, at der kommer en “ekstra vinter”, den femte Ă„rstid, nĂ„r der pga. fx skyggende aske i luften ikke kan dyrkes madvarer. Til gengĂŠld er de orogene rigtig gode til netop at beherske den slags ballade.

Det bliver opdaget, at lille Damaya er orogen, og hun bliver sat i en speciel skole for at trĂŠne sit talent.

Syenite bliver sendt pÄ en opgave for at rydde en havn for koral.

Essun bevidner starten pÄ en ny femte Ärstid. Hun holder dog sin egen landsby fri for rystelser, som er fÞrste fase af problemerne.

En prolog indeholder nogle gode infodumps og nogle oplysninger, der fÞrst falder helt pÄ plads til sidst. En mystisk mand har startet den femte Ärstid ved at smadre hovedstaden.

Er det science fiction? Hvis man har det fint med en slags telekinese, sÄ er det her sf om Jordens fremtid, ja. OgsÄ selvom nogle ting peger pÄ teknologi og skikke, vi forbinder med middelalderen.

Temaer: Det helt store tema er racisme. De orogene bliver behandlet usselt. Selvom de i praksis bare er mennesker med lidt ekstra, sÄ bliver de omtalt og behandlet som onde og upÄlidelige monstre, der skal holdes i kort snor. Efter behov bliver de banket pÄ plads eller forsvinder simpelthen. Nogle af de orogene Þnsker sig naturligt nok noget mere. Der er ogsÄ smÄ tegn pÄ, at de historisk set har vÊret herskere i andre perioder, uden specielle problemer.

Er det godt? Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i bogen. SÄdan er det at hoppe mellem 3 trÄde. Men den fangede mig da. Og prologens antydninger og de 3 trÄde blev flettet fint sammen. Det er for mig noget af det tilfredsstillende: at prÞve at gÊtte sammenhÊngene. Det kunne jeg godt, med passende tillÞb.

Note: Det her er fÞrste bind i trilogien, hvor alle 3 bind helt enestÄende har vundet Hugoen.

At skrive det andet

Jeg har lĂŠst Writing the Other, Nisi Shawl & Cynthia Ward. Nedenfor er der nogle af de tanker, jeg finder interessante. Bogen er rettet mod forfattere.

Én mĂ„de ikke at begĂ„ fejl pĂ„, er at holde sig helt fra at prĂžve. Man skriver ikke sorte personer forkert, hvis man ikke skriver om sorte personer. Men det er ikke det, Shawl og Ward anbefaler.

Der er mange mĂ„der, man kan afvige fra “det normale” pĂ„. Bogen har specielt fokus pĂ„ ROAARS: race, (sexual) orientation, ability, age, religion, sex. PĂ„standen er, at det er disse egenskaber, vores kultur altid “opdager”, altid lĂŠgger vĂŠgt pĂ„, hvis der er forskelle. BemĂŠrk at klasse ikke er med pĂ„ listen. SĂ„dan er “deres kontinent”, dvs. USA.

Hvis man er “normal”, sĂ„ er man i den “umĂŠrkede tilstand”. Det er forskellen pĂ„, om hovedpersonen i filmen er “en rejsende” eller “en rejsende kvinde”. Om en hĂŠndelse tiltrĂŠkker “3 tilskuere” eller “3 asiatiske tilskuere”. Det er her, en historie mĂ„ske ingenting siger, og sĂ„ antager lĂŠseren, at hovedpersonen er en hvid mand.

Bogen indeholder smĂ„ cases. SĂ„ledes den helt fantastiske replik “En hummerfisker fra Maine kan ikke vĂŠre en new yorkers bedste ven!” (New yorkeren er endda bĂžsse.) Replikken skal ikke tages helt bogstaveligt. SelvfĂžlgelig kan de godt vĂŠre venner. Men de kan ikke vĂŠre det, uden at nogen ville kommentere pĂ„ det. MĂ„ske ville fiskeren blive drillet fredsommeligt af sine andre venner. MĂ„ske ville han selv blive slĂ„et af, at det er en usĂŠdvanlig parring. Men historien er ikke realistisk, hvis alle bare accepterer det. SĂ„dan er Maine ikke.

Her er en tanke, jeg ikke har efterprÞvet. Mennesker tilhÞrer kategorier. Vi havde ROAARS ovenfor, men der er ogsÄ andre egenskaber/kategorier. Historier handler tit om at skifte kategori.

Endnu en case. En lille novelle handler om en mand, der opfÞrer sig nasty. Han har desuden et tysk efternavn. Test-lÊserne fÄr alle mulige associationer til nazisme. Det viser sig, at forfatteren tilfÊldigvis valgte et tysk navn, der var ikke nogen dybere mening med det. Morale: Man skal tÊnke over, hvilke associationer, man lÊgger op til.

Vigtig pointe: Det er ikke meningen, at der altid skal vÊre stor variation i egenskaber hos dine personer. Hvis du skriver om et nonnekloster, sÄ er det okay, at der ikke er sÄ mange mÊnd.

Der er en gruppe for folk, der har lĂŠst bogen og godt vil kunne sparre med andre lĂŠsere: https://facebook.com/groups/1532623950120251

Efter at have lÊst bogen, tÊnker jeg, at mange af dens anbefalinger fÞles banale. Men den fÞlelse er mÄske ikke rigtig. Er det en fejl, at jeg aldrig har haft en tyrker med i en novelle? Hvorfor er det egentlig, at jeg ikke har det? Ville det vÊre okay, hvis jeg havde en tyrkisk kiosk-ejer, eller ville det vÊre en stereotyp?