Author Archives: Lise Andreasen

Niels Klim-nominerede noveller, tæt på

Skriv en kommentar

Her er der små citater fra årets nominerede noveller.

“Kvantegruppedynamik”, Manfred Christiansen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Bilen trillede svagt summende ud på hovedvejen og Robert tog sine briller på for at kigge nærmere på den indbyggede GPS, der sad i kardanboksen mellem ham og Jens. Pilen med positions­markøren tegnede en stiplet streg langs vejene på det landkort, der bevægede sig hen over skærmen, mens de kørte. Han studerede knapperne nøje og dannede sig et billede af, hvordan man kunne betjene bilens GPS, ikke fordi han regnede med at blive bedt om det, men det var teknik og han kunne ikke lade være.

“Verdensherredømme”, Jakob Drud, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Efter de ubehagelige begivenheder under sidste spil, vil Spilme­strene på det kraftigste opfordre alle deltagere i ”Verdensherre­dømme – det 21. århundrede” til at følge de opdaterede regler, vi har beskrevet nedenfor. ”Verdensherredømme” er stadig et fuldt 3D-holografisk spil, som er godkendt af Soldynamoens Hegemoni og tilgængeligt for alle her i Historiearkaden, og spillere kan stadig opleve glæden ved at styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere. Det er stadig sjovt! Men som I sikkert forstår, er det vigtigt at overholde de nye regler, så vi ikke får problemer.

“Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’”, Lars Ahn, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

Genforeningen spilder ikke tiden med at sætte publikum ind i en forhistorie, som instruktøren antager, at alle kender i forvejen. Det bety­der, at vi hører meget lidt om Jordan Sturlasson, den private rig­mand, som gjorde Sigrún 7 til den første privatfinansie­rede Mars-ekspedition.

“Sortskørt”, Kenneth Krabat, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC

”Titlen er valgt som kondensat af samtlige titler med overvæg­ten på klar indholdsrelation. Jeg synes selv, den passer rigtig godt til fortællingen. ’Pippi Sortskørt’.” ”Skørt?” sagde forskeren. ”Et skørt er en beklædningsgenstand til primært hunkøn, som i længde varierer fra akkurat under ballerne til lidt under knæene.”

“Fordærvets sommer”, Majbrit Høyrup, Krinoline og kedsomhed, SFC

Jeg forestiller mig, hvordan du forventningsfuld har taget damptoget fra en af vores grænsebyer, og har moret dig over at skulle skifte dine klæder for at leve op til vores forestillinger om anstændighed. En påklæder har hjulpet dig med at knappe dine benklæder og med at binde din kravat. Din elektronik er blevet taget fra dig og lagt på en hylde i toldstationen, nydeligt og omhyggeligt pakket ind i silkepapir. Hvis du har brug for hjælpemidler til dine eventuelle handicaps, har du måttet låne vores. Du får nok et stort og smukt ciseleret hørerør til at afhjælpe din tunghørhed. Vantro har du lagt det til øret og opdaget, at det er lige så godt som den lille, næsten usynlige knop bag øret, som du plejer at bruge. Vi skjuler ikke vores legemlige skavanker, som I gør. De giver blot endnu en mulighed for at smykke sig.

“Büchsflint“, A. Silvestri, Ord fra forfattersaunaen, Ord fra forfattersaunaen

“Vi starter først klokken halv elleve, så drengene har haft tid til at tage benene på nakken. De skal jo lige forstå, at de har besudlet vores døtre, og nu bliver nødt til at tage konsekvenserne af deres handlinger. For mange af de unge kommer det som en overraskelse, og for et par måneder siden fandt vi faktisk misdæderen på hans hjemmeadresse. Hans forældre anede ikke hvad han havde gjort, men da vi fortalte det, leverede de ham selv til os. Som hans far sagde: Når han er så dum, så fortjener han alt hvad I gør ved ham,” siger Kalle, og tager imod den cigaret, Helmuth rækker ham. ”Men de fleste er kvikke, forstår hvad det handler om, og giver os en god jagt. Det er som om de fatter essensen af det hele, hvis du ved hvad jeg mener?”

Mænd der tænder på kvinders afmagt

Skriv en kommentar

Fornylig havde Zetland denne charmerende artikel: Hvorfor jeg tænder på tanken om hævnpornobilleder – og hvad det siger om moderne seksualitet (og mine komplekser). Den har jeg et par tanker om.

Rasmussen siger: “I gør ret i at sige fra, vi må alle sammen sige fra over for det. Men er det nok at sige fra? Hvad med at sige til? Sætte ord på, hvordan I kunne tænke jer at komme hinanden ved.”

Bagefter fortæller han ret detaljeret, hvad de involverede kvinder kunne tænke sig. Men de kunne ikke tænke sig one night stands eller lignende. Så det, de siger, er ikke godt nok.

Så er vi i byen. “Sådan stod jeg lidt på Boogies og tænkte, hvor vanskeligt det var at komme derhen, og hvor ærgerligt det var, at kun, hvad ved jeg, ti ud af os 100 mennesker skulle gå herfra med oplevelsen af at have mærket en andens krop, kysset kæben af led, måske have sex, for vi havde jo lyst til den slags, alle sammen, og regnestykket gik op, hvorfor skulle det være så svært?”

Rasmussen ved, hvad de 99 andre har lyst til. I de fleste tilfælde helt uden at have spurgt.

Pigerne ville ikke rigtig snakke med ham. På sin vis forstår han det. De blokerer for påtrængenhed, fair nok. Og så forstår han det alligevel ikke. Det burde de ikke gøre.

Heldigvis bliver han sat på plads. “Og nu kan jeg høre min veninde Trine sige, at Anders, jeg går altså ikke i byen for at snave med fyre …” Og dog, fordi “jeg har set dig stå og snave med fyre i byen, jeg har set dig tage med dem hjem, og du har for det meste haft okay optur over det.” Trine er en fupmager. Hun siger et og gør noget andet. Rasmussen har gennemskuet hende. Og dermed alle kvinder, der går i byen.

Så får vi en lang historie om Johnson. Han spiller en slags rollespil, når han scorer. Og det virker. Hun kommer med hjem. Næste morgen lægger hun sit telefonnummer. Men det kan Johnson ikke bruge til noget. Hun burde have opdaget hans løgn inden morgenstunden. Når hun ikke gør det, så ryger telefonnummeret ud. Jeez! Jeg vil håbe, jeg aldrig har været udsat for sådan en fusket eksamen.

Porno. Her lærer jeg, at der findes en genre, der hedder casting couch. Kort fortalt, på et tidspunkt falder replikken: “Du får jobbet, hvis jeg får sex.” Eller en variation. Lidt senere er der fuld gang i den. Og så kommer der en lyd. Eller en bevægelse. Den, der fortæller Rasmussen, at kvinden (som altså er fiktiv) begynder at nyde den påtvungne sex. Det er hot.

Nu synes jeg nok, det begynder at blive ulækkert. For det første kan Rasmussen høre/se, hvad der foregår i kvindens hoved. (Jeg vil love dig for, at, hvad min krop gør og siger, godt kan rende fra mig. Under de forkerte omstændigheder. Desværre.) For det andet, er det hot, at hun strittede imod i starten (som hun bør, det er sexchikane), men nu har ombestemt sig.

Har Rasmussen aldrig hørt, at nej betyder nej?

Hævnporno virker, fordi det på samme måde viser, at hende den kortfattede, henne i baren, i virkeligheden godt vil. Og alligevel siger bitchen nej.

Suk.

Nåh. Rasmussen har besøg af en kvinde, Eini. Han forklarer hende om sit forhold til fremfusende kvinder. “Problemet opstår, når hun er sådan ‘Jeg er til det her og det her’, eller ‘Jeg udforsker det her for tiden’. Jeg stivner ligesom. ‘Øøøh, jeg ved ikke lige, hvad jeg er til, faktisk, jeg plejer bare at tage tøjet af og se, hvad der sker.’” Fint nok for dig. Men for mig ville det der handle om grænser. Vi kan A og B, men ikke C. Det ville jeg altså have det skønt med at få sagt tidligt. Men den slags skræmmer tilsyneladende Rasmussen.

Rasmussen er misundelig på, at piger bare kan kramme med hinanden, og det kan drenge ikke. Nu er den slags regler jo ikke hugget i sten. Så måske kunne han være med til at ændre dem.

Eini kan en historie. Noget med at få en pige med hjem, og så siger hun alligevel nej, og Eini bliver bare så skuffet og begår vel en slags overgreb, og pigen begynder at græde. Eini skriger af grin, mens hun fortæller den her historie. Eini, hvad har du gang i?

Eini kan også noget mere aktuelt. “Det er den neurose, mændene mærker nu med #MeToo. De uklare grænser for adfærd. ‘Der sker noget dårligt, hvis jeg kommer til at gøre noget forkert, men jeg ved ikke helt, hvad det er, men jeg ved, at jeg skal sørge for hele tiden at være på vagt over for, hvad andre mennesker udsender af signaler, så jeg ikke kommer til at overskride en eller anden svært definerbar social grænse.’” Grænserne er ikke en pind uklare. De er bare en nyhed for mændene. Så må man jo lære noget nyt.

Der er en masse andet også. Det er en lang artikel. Noget af det er okay. Noget af det har jeg lyst til at brække mig over.

Men så skrev jeg det her indlæg i stedet for.

En Feminists Bekendelser har også nogle gode kommentarer.

Flere kommentarer, både positive og negative.

Er jeg med?

6 kommentarer

Nogle ord fylder mere end andre. Tiderne er sådan, at diversity fylder. Et andet ord er intersectionality. Der er et kampråb:

Representation matters

For mig er det et interessant fænomen. Jeg er helt med på, at eftersom verden indeholder kvinder, sorte osv., så bør vores bøger også gøre det. Jeg arbejder også på sagen. Jeg prøver at vænne mig til at skrive historier med kvindelige hovedpersoner.

Jeg har bare svært ved at lodde, om jeg har savnet det selv.

Jeg har heldigvis haft god adgang til kvindelige forfattere og kvindelige hovedpersoner. Mig og Ursula (K.LeG.) har fx kendt hinanden i mange år.

Men jeg synes ikke, jeg identificerer mig mindre med en hovedperson, bare fordi vedkommende er mand.

(Indskud: Jeg har i mange år været “one of the guys”. Jeg har lært elektronik i skolen. Jeg har studeret computere og siden arbejdet med dem. Det er ikke fremmed for mig at føle mig lidt som en fyr.)

(Indskud: Jeg er ikke god til at visualisere bøger. Den der sektion, hvor hårfarve og tøjstil bliver afsløret, den kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg kan ikke huske det undervejs. Jeg er blevet overrasket, når en anden læser konstaterer noget om en hovedpersons hudfarve, som jeg ikke selv har opdaget.)

Nogle beskriver, hvordan det var meget vigtigt at støde på “en selv” i fiktion. At have en følelse af at være med i bøgerne. Det kan jeg ikke genkende.

Måske har jeg haft så god adgang til “mig selv”, at jeg ikke har savnet noget.

Eller måske er jeg bygget på en anden måde. Måske betyder det vitterligt ikke så meget for mig. Måske omdanner jeg mit slørede billede af hovedpersonen til et billede af mig og læser videre.

Jer med ikke-default køn, farve, nationalitet, religion osv. Er jeg den eneste, der på egne vegne er lidt ligeglad med repræsentation?

Niels Klim-prisen 2018, nomineringerne

6 kommentarer

ETA 28/2: Alle nominerede noveller fra Lige under overfladen 13: De fremmede og Krinoline og kedsomhed ligger nu online.

Nomineringen er overstået, og hermed offentliggøres, hvem der er blevet nomineret og derfor kommer med på stemmesedlen. Bemærk at tekster kan blive trukket tilbage i løbet af processen. Hvis dette sker, vil denne side bliver opdateret. Det samme gælder, hvis en tekst bliver lagt online.

Afstemningen begynder 1. marts.

banner.jpg

Novelle (citater)

Langnovelle (citater)

  • “13. august 1989“, A. Silvestri, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC
  • “Natholdet“, Anne-Marie Træholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC
  • “Ætervind“, Jesper Goll, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • “Dødens sø“, Richard Ipsen, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • “Som markens fugle“, Jesper Rugård, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • “Til Polen, hurra!“, A. Silvestri, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • “Krinoline og kedsomhed“, Gudrun Østergaard, Krinoline og kedsomhed, SFC
  • Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør, Jacob Oliver Krarup, Calibat
  • Bionic, Lars Kramhøft, Alinea

Kortroman (citater)

  • Robotten kan skide, Morten Dürr, Forlaget Plot
  • De ansatte, Olga Ravn, Gyldendal

Oversat (citater)

  • “Haveselskabet Selen”, Molly Brown, Damphammeren, SFC
  • “Victoria”, Paul Di Filippo, Damphammeren, SFC
  • “Portræt af en dame med monokel”, Jody Lynn Nye, Damphammeren, SFC
  • “Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”, Genevieve Valentine, Damphammeren, SFC
  • “Børnehjemslederen”, Cory Doctorow, Damphammeren, SFC
  • “Damphammeren”, James Lovegrove, Damphammeren, SFC
  • “Korte historier fra rummet”, Gunnhild Øyehaug, Knuder, Rosinante

Der er værre ting, du kan bruge din tid på, end at læse de nominerede, uanset om du vil stemme og uanset om du når det “til tiden”. De er alle sammen gode.

Hvis du vil være med til at støtte prisen, så kan du gøre det ved at blogge dine anmeldelser af en eller flere kategorier.

Forfatter trækker bog efter kritik

3 kommentarer

Amélie Wen Zhao har efter kritik valgt at trække og redigere sin bog, der ellers var planlagt til udgivelse til juni.

25/1-’18, eller for lidt over et år siden, bekendtgjorde fr. Zhao, at hun havde fået en bogkontrakt og ville få udgivet sin første bog. Genren er YA fantasy, og planen er at udgive Blood Heir, første bind i en trilogi, sommeren 2019.

I HAVE A THREE-BOOK DEAL!!!!!!!

Og så kører møllen. Som del af den mekanisme bliver der sendt anmeldereksemplarer ud.

Y.A. Author Pulls Her Debut After Pre-Publication Accusations of Racism

Og nogle af anmelderne er ikke tilfredse.

Der er en anklage om, at sorte bliver behandlet racistisk, at der sættes lighedstegn mellem magtfuld (og derfor kontrolleret?) og undertrykt, at (endnu en gang) dør den sorte, at den eneste handicappede er en skurk. Desuden er der sjusk i det russiske, og der bliver “lånt” replikker fra Ringenes herre, Harry Potter og andet.

115 reviews and how is nobody mentioning the anti-blackness and blatant bigotry in this book?

På Twitter går LL McKinney 28/1 amok over, at folk i bogens univers er farveblinde.

The argument seems to be that because oppression isn’t blind to skin color in our world, it’s racist to conjure a fantasy world in which it is.

Ellen Oh brokker sig over det samme.

A bunch of people who haven’t read Zhao’s book now KNOW that it’s racist, that she attempted to harass her critics (because she is rumored to have gathered screenshots[?]), and so on.

Åh ja, og hvad skal man sige? Der skete en hel del mere.

How a Twitter Mob Derailed an Immigrant Female Author’s Budding Career

30/1 offentliggjorde fr. Zhao, at hun trækker bogen fra dens planlagte udgivelse, så den kan blive skrevet om. Det var aldrig planen at vise sort slaveri i USA som en god ting, eller i det hele taget en ting; det er ikke bogens emne.

To The Book Community: An Apology

Debatten er selvfølgelig fortsat. Den er sågar nået frem til mindst 1 dansk avis.

Shitstorm truer med at smadre lovende forfatterskab, før det overhovedet er kommet i gang (for abonnenter)

Jeg er indrømmet biased, og det er mange af mine kilder også, men jeg har prøvet at skildre forløbet, så du kan danne dig din egen mening.

Personligt synes jeg, at sagen er indviklet. Jeg håber, at i hvert fald dem, der beslutter bogens endelige form, holder hovedet koldt og ikke gør ting, bare fordi Twitter siger, de skal.

ETA: Nu er bogen på vej igen, næsten uændret. NY Times.

Farvel til Pinterest

Skriv en kommentar

Jeg ved ikke. Jeg er så træt af Pinterest. Det er kun andre brugere, der kan se mit indhold på en nem måde. Så nu vil jeg prøve at starte forfra. Jeg vil dog også godt have mit indhold med.

Så nu har jeg taget en ikke særlig god backup (hvorfor er det ikke indbygget, at man kan gøre det nemt og rart) og lagt den på Min Anden Hjemmeside.

Bunkevis af links.

Bunkevis af billeder, inddelt efter board.

Slægt

3 kommentarer

Noter om Kindred, af Octavia E. Butler.

Skitse: Dana bliver gentagne gange trukket tilbage i tiden.

Er det science fiction? Der er ikke nogen ordentlig forklaring på tidsrejserne, så måske ikke.

Temaer: Under anden episode bliver Dana kaldt “nigger”. Da hun vender tilbage fra den tur, får vi at vide, at hendes mand, Kevin, er hvid. Det der med hudfarven bliver mere og mere vigtigt. I fortiden er Dana slave i Sydstaterne, medmindre en hvid beskytter hende.

Under og efter første episode er Dana primært bange. Og det er der jo ikke noget at sige til. Under anden episode prøver hun at regne ud, hvad der foregår. Tilsyneladende bliver hun trukket gennem tiden hver gang Rufus, en hvid forfar, frygter for sit liv. Efterhånden vænner hun sig til turene, grænsende til at hun accepterer selv at være slave, hvilket bekymrer hende.

Det gør noget ved mit hoved, at jeg kan identificere mig med Dana. Oplevelsen af slaveri bliver tydeligere for mig.

Repræsentation er vigtig. Hvad nytter det en sort, at en yankee besøger kong Arthurs hof? Det er bare hvide mænd, der render rundt og passer deres hvide sager. For nogle sorte betyder det meget, at hovedpersonen er sort og ovenikøbet får “sorte problemer” af den grund.

Er det godt? Jeg forstår godt, at den her bog i Butlers forfatterskab bliver fremhævet. Nemt læst, men stærk.

Niels Klim-kandidater, måske

Skriv en kommentar

Opdateret 5/2, 7 undersøgte poster streget over. Dermed er der kun 1 joker tilbage.

Opdateret 24/1, 1 post tilføjet. 2 undersøgte poster streget over.

Nomineringsperioden nærmer sig sin afslutning. Jeg har i dag opdateret forslagslisten, så den nu er oppe på 140 værker.

De her poster når jeg forhåbentlig også at kigge på. Og ellers er de i hvert fald her:

  • Den lille død i Beirut
    Af Y. S. Germanos (2018)
    Jensen & Dalgaard
  • Love City
    David Garmark (f. 1972)
    Stephan Garmark (f. 1980)
    Kandor
  • Moderskibet : roman
    Marie Ladefoged (f. 1973)
    Det Poetiske Bureau
  • Skønhedssalon
    Mario Bellatin (f. 1960)
    Skjødt
  • Hoff, Kasper
    Universets helte – det stærkeste våben
    BOG: 1. udgave. – Kbh., Gyldendal, 2018. – 60 sider, illustreret i farver. – (Universets Helte, 4)
    (fra 10 år)
  • Titel: Mega Wizard slår til
    Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen, Søren Klok
    Alvilda
  • Kjøller, Klaus
    Algoritmen som åd sin skaber : kunstig intelligent roman : trykt af frivillige i Frilandsmuseets Håndtrykkeri
    Kjoeller.dk
  • Familien Skurk går på museum
    Af Anna Hansson (2018)
    Conta
    (fra 8 år)
  • Drømmen eller måneastronomi
    Johannes Kepler
    Wunderbuch
  • Titel: Den kloge dreng
    Forfatter: Gunnar Wille
    Jensen & Dalgaard