Anmeldelse af Midnight Robber, af Nalo Hopkinson.

Skitse: Oho. Like it starting, oui? Don’t be frightened, sweetness; is for the best. I go be with you the whole time. Trust me and let me distract you little bit with one anansi story.

Toussaint er en planet, der bestyres (tror jeg) af Marryshow Corporation. (Via et dimensionsslør kan man komme til planetens fætter, New Half-Way Tree, der ikke er nær så velordnet.)

Tan-Tans far er borgmester. Mor er måske far utro.

Huset har en ai, kaldet eshu. (Den er ikke så smart og forstår fx ikke jalousi.) Planeten har en ai, kaldet Granny Nanny, Granny Nansi’s web, Grande Nanotech Sentient Interface eller Grande ‘Nansi Web. Mennesker kommunikerer med begge dele via noget indbygget. Desuden kan man synge til GN, via nannysong. En lille gruppe fravælger alt det her computer-snavs.

Tilsyneladende er alle på planeten sorte. Forbrydere bliver sendt til fætter-planeten.

Tan-Tan leger, at hun er Midnight Robber, en fiktiv (?) person. Det bliver ekstra vigtigt, da far forlader mor.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Jeg vidste lidt om bogen på forhånd. Granny Nanny osv. (som man kunne kalde cyberpunk) fyldte en del i hovedet på mig. Automatisering er helt normalt, og eneste undtagelse er kokke og andre kunstnere, der arbejder frivilligt. (Obs. Det er okay at være kok. Det er ikke okay at løbe foran en rickshaw.) Jeg blev overrasket, da vi pludselig forlod alt det.

Jeg vidste også godt, hvad forbindelsen er mellem Tan-Tan og bogens titel. Igen kom det bag på mig, at det spillede en mindre rolle.

Det var til gengæld en stor overraskelse, at Tan-Tan har elendige forældre. At hendes far på et tidspunkt lader en duel afgøre sit forhold til moderen. At en intelligent art på New Half-Way Tree så åbenlyst bliver udsat for racisme. Og at Tan-Tan får ptsd eller noget i den retning. Øv.

Er det godt? Nemlig. Som jeg antyder, skal man dog kunne leve med et (for os) uvant engelsk. Og så skal man ikke tænke så meget over, at vi 2 gange kommer over i et nyt hjørne af verden via flugt.

(Og hvor går man hen efter den titel?)

Er Nalo Hopkinson afrofuturist? Tja? Afrofuturism: Synecdoche is Not the Same as Solidarity.

Ret nyt tweet.

Samantha Bee snakker afrofuturisme! Black Future Month.

Er Nnedi Okorafor afrofuturist? Noget af tiden. In Conversation: Nnedi Okorafor on Venom, George R.R. Martin and Why Artists Can’t Have Mentors.

I øvrigt har jeg læst Report From Planet Midnight. En god, lille bog. Den indeholder bl.a. et essay, der oprindeligt var en tale, med visse teater-elementer. Så noget af talen er hun ikke sig selv, men et rumvæsen, der ikke kan forstå vores måde at tale om race på.

Anmeldelse af Binti Home, af Nnedi Okorafor.

Skitse: På nogle måder er det her Binti fra del 1. På nogle måder er hun anderledes. Hun er 1 år ældre, 17 år. Hun lærer nye ting på universitetet. Hun er fuld af vrede.

Er det science fiction? Hun kan en slags telepati med sin bedste ven. Og hun beskriver et bestemt fænomen som, at der kommer strøm ud af hende. Men jo. Jeg ville kalde det sf.

Temaer: Der er fart på. Hendes ven, der er intetkøn, truer med at slå sin lærer ihjel, men Binti genskaber harmonien, men kan jo ikke fikse hadet mellem 2 af planetens andre kulturer, og i øvrigt er hun stadig meget vred, og det rigtige er vist at tage hjem til Jorden på en pilgrimsfærd, udøve sin religion, og samtidig skal hun huske at gøre gode gerninger, fordi det gør matematikere, og hun skal huske at trække vejret dybt, når PTSD’en forårsaget af del 1 blusser op. Og så har hun en bekendt, der er trans. Og det virker som om, der slet ikke er nogen hvide på Jorden?

Er det godt? Der er meget her! Heldigvis er teksten meget mere elegant end min beskrivelse.

Note: Nomineret til en Hugo sidste år.

Anmeldelse af Binti, af Nnedi Okorafor.

Skitse: Det er uhørt at flytte hjemmefra. Heldigvis for Binti tænder transporteren, så flugten fra familien og planeten ikke vil blive opdaget i tide.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Egentlig er målet bare at få en uddannelse. Det er også ret fedt at opdage, at skibet er fuldt af matematikere. Selvom der på andre områder er store forskelle på Binti og de andre, og store fordomme. Men så bliver det hele lidt akademisk. Skibet bliver angrebet og alle de andre dør. Bliver hun beskyttet af en gammel genstand, hun lidt tilfældigt har, eller af sin race? Måske er der en vej frem, der handler om kommunikation og fred, men også handler om aldrig at komme hjem.

Er det godt? En historie med en passende mængde kød på.

Note: Denne anmeldelse offentliggjorde jeg tidligere, da den var nomineret til en Hugo i 2016.

Jeg har læst et magasin, der har afrofuturisme som tema! Nedenfor følger bl.a. mine noter.

Science Fiction Studies
#102 = Volume 34, Part 2 = July 2007
SPECIAL ISSUE ON #AFROFUTURISM
https://www.depauw.edu/sfs/covers/cov102.htm

Edited by Mark Bould and Rone Shavers

Mark Bould. The Ships Landed Long Ago: Afrofuturism and Black SF

(Intro.) Når vi dyrker en fremtid uden racisme, så kan sf ikke diskutere racisme. Når vore efterkommere er racistiske overfor grønne marsboere eller robotter, så kan sf ikke diskutere den konkrete racisme mod sorte.

Luke Cage (1972) kan diskutere nogle ting, fordi han er en sort superhelt.

Mark Sinker diskuterede sort sf i bladet The Wire, men også sort musik. Det er ikke tilfældigt, at Zion danser vildt, lige før maskinerne kommer. (Matrix.)

Fordi det her er en intro, så skal vi også lige forbi en definition af afrofuturisme: ‘Afrofuturism, described by Dery as “speculative fiction that treats African-American themes and addresses African-American concerns in the context of 20th-century technoculture – and, more generally, African-American signification that appropriates images of technology and a prosthetically enhanced future” […].’ Så Dery mener altså, at man ikke kommer udenom det amerikanske.

Wikipedia siger i øvrigt det her: “Afrofuturism is a cultural aesthetic, philosophy of science, and philosophy of history that explores the developing intersection of African Diaspora culture with technology. It was coined by Mark Dery in 1994 […].”

Isiah Lavender, III. Ethnoscapes: Environment and Language in Ishmael Reed’s Mumbo Jumbo, Colson Whitehead’s The Intuitionist, and Samuel R. Delany’s Babel-17

Abstract. — In this essay, I start from some of the central concerns of Afrofuturism to investigate the ubiquity of race in sf. I map out a novel way to think about the various environments that sf provides as well as a way to think about characterization in sf semblances. I argue that social interactions, technology, and physical surroundings all contribute to the systematic nature of a racialized environment—what I term an ethnoscape. Sf ethnoscapes can both fabricate racial difference and reconceive it. The concept of the ethnoscape helps us unpack the racial or ethnic environments that sf can posit or assume. I explore Ishmael Reed’s Mumbo Jumbo (1972), a marginally sf work, as a fabulist ethnoscape; Colson Whitehead’s The Intuitionist (1990) as a counterfactual ethnoscape; and Samuel R. Delany’s Babel-17 (1966) as a linguistic ethnoscape.

“The blunt thesis underlying Afrofuturism is that all black cultural production in the New World is sf.” ???

“Confirming white identity by denying black identity. Therefore black experience in America is defined by alienation: “Black people live the estrangement that science fiction writers imagine.” ”

“… feminist sf might be credited with laying the groundwork for race reading in sf.”

I Mumbo Jumbo er der en virus, Jes Grew, der symboliserer soul. De ramte får mere energi og begynder at synge og danse.

The Intuitionist handler om elevator-kontrollører, der bruger intuition hhv. empiri til deres job. Hovedpersonen er første sorte, kvindelige kontrollør i sin by. Hun bruger intuition, der bliver skældt ud for at være voodoo og heksekunst. Det er de hvide, der ejer elevatorerne, og de sorte kan risikere at sidde fast i kælderen. Sorte kan bruge teknologi, men kun sådan som de hvide foreskriver.

Babel-17 handler om sprog. Signifikansen her er vist, at sorte bliver tvunget til at tale (og tænke) som hvide.

Darryl A. Smith. Droppin’ Science Fiction: Signification and Singularity in the Metapocalypse of Du Bois, Baraka, and Bell

Abstract. — This essay presents the argument that black speculative fiction can be construed generally as a dialectical riposte to the broader sf megatext. Specifically, I argue, black sf can be understood as refiguring in apocalyptic terms the so-called Spike (or Singularity) as posited by an important quarter of the Anglo-European sf tradition through the critical inversion of this idea by African-American sf. Consideration is also given to the relevant discourse on the posthuman within the genre. To these ends, I focus on the speculative fiction of W.E.B. Du Bois, Amiri Baraka, and Derrick Bell, paying particular attention to both explicit and implicit expressions of this inverted Spike in each, which tend to disrupt dominant paradigms of reality. I draw substantially on the critical signification theory articulated by Ralph Ellison and substantially elaborated by Henry Louis Gates, Jr

Når ord ændrer betydning og mennesker bytter roller:

White patrol officer: Evening, there. Say, are you lost, son?

Young, black man: This is America, officer. Of course I’m lost.

Og her skal vi lige snakke om “The Comet”. 👍🏻 Den sorte mand kan sendes ned i den farlige kælder. Han er ikke værdsat. Efter et vist punkt kan man kun falde dybere ned i et sort hul. På samme måde kan nogle ikke undslippe nedstigningen til kælderen.

Her hopper vi lige. Sorte huller. Schwarzschild. Sort skjold. Kælderen viser sig at være en tryg bunker, fordi den er mørk!

Og så handler det om “Rhythm Travel”. Ikke alene er novellens Rhythm Traveller i familie med Wells’ Time Traveller, vi har også et nyt eksempel på at være dybt nede, den her gang i en brønd.

Endelig har vi “The Space Traders”. Problemet er en flok rumvæsner i kredsløb om Jorden, der vil købe alle USA’s sorte. Her kan vi spekulere lidt over hovedpersonen Golightly, hvis navn rimer på lys og hvid, foruden let. Men derudover har rumskibene sorte lastrum. Endnu et skib, endnu en påtvunget rejse.

Mark Bould. Come Alive by Saying No: An Introduction to Black Power SF

Abstract. — This essay considers a group of novels from the 1960s and 1970s about African-American revolution, by Barry Beckham, Nivi-kofi A. Easley, Sam Greenlee, Chester Himes, Blyden Jackson, William Melvin Kelley, John O. Killens, Warren Miller, Julian Moreau, Chuck Stone, John Edgar Wideman, and John A. Williams as examples of black power sf. It focuses in particular on their inability to imagine a post-revolutionary future, and the strategies they adopt in place of more conventional sf techniques of extrapolation—such as refusal, immanentization, veil-rending, and pornotopianism—in order to narrativize the problem of what Walter Mosley has characterized as breaking the chains of (white) reality.

Detaljerne: William Melvin Kelley’s A Different Drummer (1962); Warren Miller’s The Siege of Harlem (1964); John A. Williams’s The Man Who Cried I Am (1967), Sons of Darkness, Sons of Light (1969), and Captain Blackman (1972); John O. Killens’s ‘Sippi (1967); Julian Moreau’s The Black Commandos (1967); Sam Greenlee’s The Spook Who Sat By the Door (1969); Chuck Stone’s King Strut (1970); Barry Beckham’s Runner Mack (1972); Blyden Jackson’s Operation Burning Candle (1973); John Edgar Wideman’s The Lynchers (1973); Nivi-kofi A. Easley’s The Militants (1974); and Chester Himes’s Plan B (written 1969-1972; published 1983).

Hvordan kan en fremtid se ud i disse bøger?

• De sorte slagter nogle af de hvide og bliver så selv udryddet. ☹
• De sorte starter en revolution, der inkluderer at gøre grin med nogle af de hvide.
• De sorte spankulerer med højt hævet hoved, i hvert fald når de ikke går i vejen for hvide.
• En sort opdager 10 landes plan om at forhindre Afrikas lande i at danne en union og USA’s plan om at forberede sig på den mulige racekrig. Skal han sige det til nogen, gøre noget?
• En sort hyrer en snigmorder til at myrde fx skydegale hvide politifolk, der ikke bliver dømt for at myrde sorte.
• Lyse sorte infiltrerer USA’s hær og får dermed magten over den, så den ikke kan blive brugt mod sorte. Samtidig bliver der opbygget en hær i Afrika.
• Refusal. Fx at alle sorte forlader en sydlig delstat i USA, uden at forklare hvorfor. De vil bare ikke mere.
• Immanentization. Fx at en sort opnår superstyrke og -intelligens for sig selv og andre. Der skal ikke så meget til at vække det, der allerede er i dem.
• Veil-rending. Fx at udføre en handling, der er så voldsom, at alle sorte nødvendigvis må vågne og frigøre sig.
• Pornotopianism. Fx at lederen af en gruppe sorte, der kræver hævn over en hvid politibetjent, primært opnår at have en masse sex (med hvide kvinder), uden at pege på, hvordan en bedre fremtid ville se ud.

Sherryl Vint. “Only by Experience”: Embodiment and the Limitations of Realism in Neo-Slave Narratives

Abstract. — This essay positions Octavia Butler’s Kindred and Toni Morrison’s Beloved within the slave narrative tradition, focusing specifically on issues of embodiment and authenticity. It argues that the fantastic elements in these novels demonstrate the limitations of realist representation and official discourse for capturing the subjective experience of slavery, while simultaneously revealing the importance of understanding such devices in relation to literatures of both the fantastic and the African-American canon. Both novels reveal the degree to which the consequences of slavery continue to disturb American culture, largely because this history has not been acknowledged and accepted. Through their emphasis on embodiment and the healing made possible by overcoming mind/body dualism, Butler and Morrison challenge the liberal-humanist model of subjectivity and argue for a model of self-in-connection consistent with the self expressed in nineteenth-century slave narratives

Hvis man afviser Kindred og lignende som science fiction, så siger man også “du bør kunne fortælle dine historier i min ramme, altid, uanset hvem du er”. Hvis man afviser det sentimentale, så afskærer man muligheden for, at en læser kan føle sig som personen i bogen, fx en slave.

Butler skriver om en kvinde, der lærer, hvor nemt det er at blive objekt. Morrison skriver om en kvinde, der lærer at blive subjekt.

Jillana Enteen. “On the Receiving End of the Colonization”: Nalo Hopkinson’s ’Nansi Web

Abstract. — In the 1980s, cyberpunk helped to revitalize interest in science fiction among academic and popular audiences. The genre offers a singular vision of the imminent production and deployment of technology in the service of capitalism writ large. In this essay, I argue for a broader vision of cyberpunk, including the novels of authors situated “on the receiving end of the colonization,” particularly Nalo Hopkinson, whose future visions render visible current socio-economic inequities and increase the cultural repository of ideas that inspire technological development. Nalo Hopkinson’s Midnight Robber (2000) fashions unconventional scenarios premised on technological development and provides unorthodox versions of future societies. Hopkinson combines English with Trinidadian and Jamaican creole, “hacking” a language that recalls the histories of the middle passage, slavery, and imperialism. Her characters break and create code, “hacking” in speech as well as through their conceptions of community. Centered on a feminine Artificial Intelligence commanding a planet and its inhabitants, Midnight Robber challenges the genre conventions of cyberpunk, revealing its ideological underpinnings, and complicates popular accounts of the intersections of gender, technology, and corporate presence.

Om cyberpunk, og altså i 2007:

“As Istvan Csicsery-Ronay, Jr., complained nearly twenty years ago, how many formulaic tales can one wade through in which a self-destructive but sensitive young protagonist with an (implant/prosthesis/telechtronic talent) that makes the evil (megacorporations/police states/criminal underworlds) pursue him through (wasted urban landscapes/elite luxury enclaves/eccentric space stations) full of grotesque (haircuts/clothes/self-mutilations/rock music/sexual hobbies/ designer drugs/telechtronic gadgets/nasty new weapons/exteriorized hallucinations) representing the (mores/fashions) of modern civilization in terminal decline, ultimately hooks up with rebellious and tough-talking (youth/artificial intelligence/rock cults) who offer the alternative, not of (community/socialism/ traditional values/transcendental vision), but of supreme, life-affirming hipness, going with the flow which now flows in the machine, against the specter of a world-subverting (artificial intelligence/multinational corporate web/evil genius)?”

Hæ.

Det lyder, som om Hopkinsons blandede engelsk ville være svært at oversætte.

Midnight Robber lyder spændende og helt anderledes. En helt anden slags cyberpunk, hvor bl.a. samarbejde betyder meget.

Nabeel Zuberi. Is This The Future? Black Music and Technology Discourse

Abstract. — As a dispersed assemblage of ideas and aesthetics, sonic Afrofuturism operates across the porous borders between and among music, sf, the academy, journalism, and the blogosphere. In this article I am interested in the value of these rhetorics for media studies. In particular, how can writing that focuses on the materiality of music inform our understanding of the technological changes associated with digitization? I will argue that music forms, commodities, and practices provide ample evidence of the continuities as well as discontinuities in the mediascape. Today’s popular music culture is marked by the mediations of the past, even as recorded sounds take on more informational characteristics. I also seek to ground the technological sublime of Afrofuturist poetics in the widespread social practices associated with records, sound-system dances, and music networks. Underpinning the sonic imagination in techno-centric writing and music-making are the quotidian practices of music cultures, the more “worldly” fictions behind “sonic fictions,” to borrow Kodwo Eshun’s suggestive adaptation of literary and visual sf for music recordings. This paper examines the material possibilities of techno-discourse for transnational media studies through a discussion of digital sampling, and points to the limitations of technological utopianism in relation to writing about music and black bodies.

Technostalgia er et godt ord. (Techno + nostalgia.) Når moderne musik fx inkluderer støj fra pickuppen på en pladespiller.

Hauntology. Spøgelser. Der er et spøgelse i Beloved, og en zombie i “Thriller”.

Og så handler det i øvrigt om en masse musik, jeg ikke kender.

(Herfra og frem er det boganmeldelser.)

Brown’s Black Superheroes (Joe Sutliff Sanders)

Det var godt for tegneserier generelt, at der kom et tegneserie-firma ejet af sorte.

Kevorkian’s The Black Face of Technology in America (Isiah Lavender, III)

Først får vi en liste med andre bøger, man jo egentlig også burde læse.

Lige præcis den her bog handler om en ny stereotyp: Programmering og den slags bør udføres af undermenneskene, såsom sorte mænd.

Hm. Så der er en grund til, at Neo (Matrix) ikke er fysisk stærk.

Spaulding’s History, the Fantastic, and the Postmodern Slave Narrative (Michelle Reid)

Eks-slaver skrev deres historier på en bestemt måde til en bestemt målgruppe. Moderne “historiske romaner” kan vælge at gribe tingene an på en anden måde.

Jeg læser og ser så meget afrofuturisme for tiden. Måske er du også interesseret?

Den her video hedder “Fantastical Fictions Presents: Nisi Shawl Book Launch at Malvern Books 9/9/16”. Nisi Shawl læser højt fra Everfair. Jeg anbefaler specielt runden med spørgsmål og svar fra 32.40.

Den her hedder “Dive into Worldbuilding – Tade Thompson and Rosewater”. Billedkvaliteten er ikke så god, jeg kiggede væk det meste af tiden. Lyden er også iffy, men dog acceptabel.

Begge videoer giver indtryk af tænksomme forfattere, der kan snakke og grine. Jeg glæder mig til at se dem i virkeligheden.

Så har Nisi Shawl også været ordstyrer for et panel: Writing the Other: Conflict and Inclusion Panel Discussion Recap from #ICFA40.

Så har jeg også set Black Panther!

Trailer.

Gode scener. (Spoilers.)

Trevor Noah cameo!

Jeg har allerede omtalt bind 1 i den her serie. Og her er såmænd bind 2.

Dark Matter: Reading the Bones
Ed.: Sheree R. Thomas
2004
Aspect / Warner Books
xii+400 sider

I “Introduction” forsøger redaktøren, Sheree R. Thomas, at dele novellerne op i grupper. Ligesom selve bogen lykkes det ikke helt. Der er en hel del diverse til sidst.

Hvis en historie ikke har et årstal, så er den fra 2004.

“ibo landing” (1998, ihsan bracy). En bunke brunt menneskekød er endelig i land, efter den lange sejltur på slaveskibet. Det er dem, der forbløffende nok stadig har krop og sjæl i behold. – Den er skrevet med små bogstaver. Fantasy.

“The Quality of Sand” (Cherene Sherrard). Et slaveskib er tæt på at kunne sælge sin last af afrikanere. Så griber et andet skib ind og befrier slaverne, men det er umuligt at få dem hjem. For en af slaverne er det et problem, ligesom det er ubehageligt, at hendes planlagte omskæring ikke blev til noget. – Fantasy.

“Yahimba’s Choice” (Charles R. Saunders). Piger og kvinder, mørke som ibenholt, nær Guromen, er samlet, så bl.a. Yahimba kan blive omskåret. Det fører til flugt og frygt. Dossoye bliver rodet ind i historien. – Mænd er dumme. Forandring er måske mulig. Fantasy.

“The Glass Bottle Trick” (2000, Nalo Hopkinson). Beatrice (lys brun) er gravid og vil så gerne fortælle det til Samuel (meget mørkere). Så har hun et skæbnesvangert uheld. Derved opdager hun bl.a., præcis hvor skidt han har det med sin hudfarve. – Fantasy.

“Desire” (Kiini Ibura Salaam). Sené er gravid. Og Faru, en ged/gud, løber. Lige hen til Sené, som han kysser. Og det er ikke de sidste kropsvæsker den dag. Der er også en krokodille. – Fantasy.

“Recovery from a Fall” (David Findlay). Junior er bare så stenet. Zoe hjælper. Det er vist Zoe. Hende han fik to sønner med. Der er nye ar i hans chokoladefarvede hud. Tænder han stadig på hende? – Sex! Gud! Fantasy.

“Anansi Meets Peter Parker at the Taco Bell on Lexington” (2000, Douglas Kearney). Man kan ikke sidde og spise en burrito, uden at en klovn kommer og fotograferer éns 8 arme. – Skrevet med små bogstaver. Fantasy.

“The Magical Negro” (Nnedi Okorafor-Mbachu). Den blinde Thor står overfor en smertefuld død, da en afrikaner pludselig dukker op. Han svæver i luften og giver gode råd og gider absolut ikke noget pjat. – Fantasy.

“Jesus Christ in Texas” (1920, W. E. B. Du Bois). En fange, en nigger, der nu skal være med til at lægge togskinner. Og en fremmed, der virker sær og som lader de små børn komme til sig. – Fantasy.

“Will the Circle Be Unbroken?” (1974, Henry Dumas). Afrohorn. Sopran sax, trommer, klaver, fløjte, trompet, bas. Harlem. Ny musik, der er farlig for hvide. – Fantasy.

” ‘Cause Harlem Needs Heroes” (Kevin Brockenbrough). Der var en lov, der forbød dig at stjæle arme og ben fra din klon. Var. Nu er det hårdt at være klon, sort og fattig. Så skal man passe på “vampyrerne”. Politiet bliver involveret i noget, der ser ud som et mord. – Jazz. Science fiction.

“Whipping Boy” (Pam Noles). Tårnet burde egentlig rives ned. Men mens det stadig står, skal Dexter slæbe sin døde fætter op på øverste etage. – Hvide politifolk. Fattigdom. Fantasy.

“Old Flesh Song” (Ibi Aanu Zoboi). Hun stinker af død og har blåsort hud og er svøbt i afrikansk mudderstof. Og så synger hun for babyer i klapvogne, kørt af barnepiger. – Fantasy.

“Whispers in the Dark” (2001, Walter Mosley). Sorte Misty er gammel og får et slagtilfælde. Barnebarnet, Popo, er rigtig smart. Han kan lugte, når der er regn på vej. Det er vigtigt, at hans intelligens bliver plejet, at han får den rigtige uddannelse. – Science fiction.

“Aftermoon” (Tananarive Due). Månen taler til Kenya, men hun nægter at lytte. Men varulven i hende glæder sig til en blodig bøf. Indtil hun falder over en læge. – Fantasy.

“Voodoo Vincent and the Astrostoriograms” (Tyehimba Jess). De er vant til at se den her negro tigger i gadebilledet. Nu har han fundet sig en ny fidus. – Fantasy.

“The Binary” (John Cooley). Når man teknisk set er død, så lyder et alternativt tilbud godt. Som at dele sin krop med et magisk væsen. – Fantasy.

“BLACKout” (Jill Robinson). Endelig får amerikanske borgere af afrikansk herkomst erstatning. Men Nigel gør ikke, fordi han stammer fra Jamaica. – Science fiction.

“Sweet Dreams” (Charles Johnson). Du skylder i drømmeskat. Det bliver dyrt. Alle de der middagslure. – Science fiction.

“Buying Primo Time” (Wanda Coleman). Miss Niobe har kakao-hud og har fået nej til sin ansøgning om at få sit liv forlænget udover de 2 måneder, der ellers er tilbage. – Science fiction.

“Corona” (1967, Samuel R. Delany). Buddys liv var ikke så nemt. Far forlod mor til fordel for Marskolonien før fødslen. Han ender selv med et liv i en rumhavn. Han har et uheld, mens Fausts musik spiller i højtalerne. Lee er 9 år, brun og telepat. Lee og Buddy har det skidt og hører musikken og får forbindelse. – Science fiction.

“Maggies” (Nisi Shawl). Tata (sort) har en skabt mutation og “skin”, en slags naturlig rumdragt med pels. Far udfører terraforming sammen med Tata. Kayley opdager, at de også har en affære. – Science fiction.

Mindscape” (uddrag, Andrea Hairston). Der er endelig ved at være fred på Jorden igen. Celestina var med til at forhandle den. Hun har hovedet fuldt af dødes stemmer. Hun kan bede på Yoruba. – Science fiction.

“Trance” (Kalamu ya Salaam). Skal tidsrejse-historie-projektet nedlægges? I den tid, der er tilbage, skal det sidste projekt færdiggøres og en forsvundet findes. Holdet til at løse opgaven er Sheba, Bashe, Juno og Muta. De er del af en krig mod de hvide. – Science fiction.

“The Second Law of Thermodynamics” (Jewelle Gomez). Det her en en udskrift af et panel, hvor de bl.a. diskuterer vampyrer og trangen efter det evige liv.

“Her Pen Could Fly: Remembering Virginia Hamilton” (Nnedi Okorafor-Mbachu) og “Celebrating the Alien: The Politics of Race and Species in the Juveniles of Andre Norton” (Carol Cooper). Her fejres 2 forfattere, der var vigtige for andres barndom.

Jeg har en fornemmelse af, at der er procentvis er mere fantasy i den her end i bind 1. Jeg har også en fornemmelse af en lavere kvalitet. Som om bind 1 havde det gode og det her er resterne.

Når man ønsker at udgive en antologi med sorte og oversete forfattere og værker, så er mørkt stof ikke så ringe en titel og metafor for projektet. Jeg har læst det første bind, og her er min detaljerede beskrivelse. (Der bliver også en længere snak om den næste uge på Science Fiction Cirklens møde, Afrofuturisme.

Dark Matter: A Century of Speculative Fiction from the African Diaspora
Ed.: Sheree R. Thomas
2000
Aspect / Warner Books
xiv + 427 sider

Introduction: Looking for the Invisible • (2000) • Sheree R. Thomas
Den her bog vil se nærmere på “the contributions of black writers to the sf genre”, fordi det ved vi for lidt om. Vi har brug for at se det synspunkt. Vi har brug for at få bedre styr på historieskrivningen.
Min fornemmelse er, at historier, der ligner hinanden, også er tæt på hinanden. Således kan jeg læse 3 noveller i træk, der alle har noget med død.
Bogen er ikke meget for at fortælle mig det, men så vidt jeg kan se, så er alle noveller fra 2000 nye eller nye versioner af noget gammelt, mens alt andet er genoptryk. Der er ca. halvt af hver.
Stort tema: fordomme, dominans, ghetto osv. Sorte er ikke den eneste minoritet. Sorte hedder ikke nødvendigvis sorte, der er mange måder at genkende dem på.

Sister Lilith • (2000) • Honorée Fanonne Jeffers
Lilith fortæller om den første tid med Adam, hvor de var helt nye, mørkere end mudderet, tæt sammen. Og siden blev den forkælede Adam utilfreds og fik en ny kone, og så var Lilith ude.

The Comet • (1920) • W. E. B. Du Bois
Jim er i praksis usynlig. Han har et af de der rådne jobs, nede i kælderen. Da en komethale skyller henover dem ved middagstide, mens han er i kælderen, tror han først, at han er den eneste overlevende. Han finder dog en kvinde. Og så skal vi lige have repeteret, hvordan det er. Han er negro, hun er hvid. Det kan glemmes. Kan det ikke? En meget traditionel historie fra den periode, med racen som twist.
Science fiction.

Chicago 1927 • (2000) • Jewelle Gomez
Gilda er født som slave, telepat, vampyr, god (vil ikke opføre sig som en slaveejer) og lesbisk. Lydia er en glad sanger og halvt afrikansk, halvt indiansk. De mødes på en klub. Klubben er et fristed for farvede. Det er også skidt at være kvinde og at drikke alkohol.

Black No More (excerpt) • (1931) • George S. Schuyler
En opfinder, Junius Crookman, annoncerer stolt, at han kan gøre sort til hvid på 3 dage. Verden er indrettet så man må “get out, get white, or get along”. Max Disher, vores helt, melder sig gerne som den første frivillige. Allerede i uddraget her får man som læser mistanke om, at det måske ikke kun er lykke at blive hvid. (I et resumé af resten af bogen bliver det bare bekræftet. Desuden har opfinderen ondskabsfulde motiver.)
Science fiction.

Separation Anxiety • (2000) • Evie Shockley
Livet i ghettoen (officielt The African American Cultural Conservation Unit) er trygt. Fra 2095 har alle afroamerikanere kunnet bo steder som dette, sikre fra hvid racisme. (Indianere har deres egne zoner osv.) Peaches er en danser, der nyder at hendes publikum kender hendes genre så godt. Det er vigtigt at bevare kulturen og historien. På det sidste er der dog også blevet fokus på at bevare nutiden, på en måde der minder om overvågning. Isolerer ghettoen på en dårlig måde? Er der bedre udenfor, hvor man kan få ny inspiration? Bliver ghettoen mindre sikker?
skrevet med små bogstaver.
Science fiction.

Tasting Songs • (2000) • Leone Ross
Fotografen Jerry (kinesisk/jamaicansk/indianer/sort) er gift med Sasha. Men han er fascineret af Brianna, der altid sveder alt for meget, og som han møder til en sex-fest. Da Sasha opdager dem i ægtesengen, bliver Jerry ikke bare presset til at ende forholdet, men også til at købe et nyt, “rent” hus.
Science fiction.

Can You Wear My Eyes • (2000) • Kalamu ya Salaam
Som død kan hun stadig følge, hvad der foregår, bl.a. at sorte Reggie (hendes enkemand) bytter sine egne øjne ud med hendes. Som resultat får han en slags dobbeltsyn, og kan se hendes minder, reaktioner osv. Det er for meget for ham.

Like Daughter • (2000) • Tananarive Due
Paige og Denise voksede op sammen, men kun Denise voksede op med pædofili. På sin vis er det ikke overraskende for Paige, at det en dag brister for Denise, at hendes mand skrider, og at lille Neecy ikke længere er sikker.
Science fiction.
Anbefales.

Greedy Choke Puppy • (2000) • Nalo Hopkinson
Jacky er en 31-årig ph.d.-studerende, der samler på gamle myter i sin omegn, Vest Indien. Hun kan også godt lide at få sat sit hår af bedstemor, der taler om at have set en lagahoo, en lokal version af en varulv. Noget tyder på, at en slags vampyr er løs.

Rhythm Travel • (1996) • Amiri Baraka
Fortællerens bror har bl.a. arbejdet med usynlighed, men har nu udviklet en form for tidsrejse: Hvis du hører en melodi, kan du rejse til et andet tidspunkt, hvor den melodi også blev spillet. Han har allerede besøgt en tid med slaver.

Buddy Bolden • (1996) • Kalamu ya Salaam
En flok af dem rejser astralt og har sex, i 6/8-takt. De reinkarnerer. De har været Monk, Coltrane, Duke Ellington. Det er hårdt at være Billie Holiday i 1947. At være blandt folk, der ikke kan finde ud af at klappe på 2 og 4, og ikke kan finde ud af at skrive et ordentligt interview, ikke forstår.
skrevet med små bogstaver.

Aye, and Gomorrah … • (1967) • Samuel R. Delany
Fortælleren er indianer, men også rumrejsende. Når man er hjemme på Jorden, er en del af livet, at frelk-folk virkelig gerne vil have sex med en. En anden del af livet er længslen efter den gang, man var mand og faktisk kunne have sex som en mand.
Science fiction.
Anbefales.

Ganger (Ball Lightning) • (2000) • Nalo Hopkinson
Issy og Cleve (chokoladebrune) har peppet deres liv op med dragter, der lader dem føle hinanden på en ny måde. Den dag, de prøver at bruge dragterne til at bytte køn, er også optakten til, at et elektrisk spøgelse kommer på besøg.
Science fiction-agtig.

The Becoming • (2000) • Akua Lezli Hope
Hun er ung og får sin første elsker, Jason. Hun Vælger at blive kunstner. Det indebærer at Blive et instrument, i hendes tilfælde en saxofon. Er det godt eller skidt at Vælge/Blive?
Science fiction.

The Goophered Grapevine • (1887) • Charles W. Chesnutt
De vil flytte til North Carolina for at dyrke vindruer og har kig på en bestemt vingård. En farvet mand fortæller dog, at den er forhekset. Niggere elsker den lokale drue, fordi den er sød, så de stjæler gerne af druerne. Indtil der bliver kastet en forbandelse altså.
Fortællingen om vingårdens fortid er transkriberet fra det sprog, man må antage den farvede har brugt, og derfor ret svær at læse.

The Evening and the Morning and the Night • (1987) • Octavia E. Butler
Fortælleren prøvede at begå selvmord som 15-årig, for at undgå et liv med symptomer. 3 år senere blev far syg og fik lynhurtigt taget livet af mor og sig selv. Der er mange fordomme om DGD, så andre folk undgår dem. Desværre et klassisk tilfælde af videnskab, der havde nogle uventede bivirkninger.
Science fiction.
Anbefales.

Twice, at Once, Separated • (2000) • Linda Addison
Xatama lytter til forhandlingerne om sit bryllup, men afbryder dem så. Der kan ikke være noget bryllup, før hun får snakket med Ship og funder ud af, hvad drømmen egentlig handler om. En shaman hjælper hende på vej.
Science fiction-agtig.

Gimmile’s Songs • (1984) • Charles R. Saunders
Dossouye er en kriger, vist nok på Haiti, der bliver overrasket af 2 røvere, men alligevel klarer sig. Derefter møder hun Gimmile, der synger/spiller og forhekser hende. Der er både magi og kærlighed på spil.

At the Huts of Ajala • (2000) • Nisi Shawl
Loanna er 15 år og bor i USA. Bedstemor kan en underlig historie om, at hun har “second sight” / er synsk. Det faldt nemlig sådan, at da hun skulle vælge sit hoved op til sin fødsel, fik hun taget fusen på en gud og fik 2 hoveder.

The Woman in the Wall • (2000) • Steven Barnes
Shauna Littleton fra USA er mørk, rødbrun. Hun var egentlig gæst hos præsidenten af dette lille land i Afrika, men så blev præsidenten pludselig afsat, og nu er hun i en lejr sammen med en masse andre uønskede. Det er ikke populært at være blandt disse folk, der ligner hende i hudfarve, men ikke meget andet.
Science fiction.

Ark of Bones • (1974) • Henry Dumas
I skolen er niggeren Headeye den bedste. Han er også god til at omgås floden, Mississippi. Lige nu er han efter fortælleren, Fish-hound, født 1944. Mærkeligt. Er der voodoo på spil? Hvad betyder det, at en storm blæser op og at en båd fuld af knogler kommer til syne?
Teksten er skrevet på dialekt.

Butta’s Backyard Barbecue • (2000) • Tony Medina
Ra-Dizzap og Drainpipe skal have afgjort, hvem der er bedst til hip-hop. Resultatet er lidt underligt.
Den er skrevet i dialekt.

Future Christmas (excerpt from The Terrible Twos) • Ishmael Reed
Joe Baby, Big Meat (sort) og Snow Man forhandler om et mord. Zumwalt har rettighederne til julemanden. Alle mulige farver mennesker er repræsenteret. Black Peter (sort) bærer julemandens bagage og er højt placeret i en tilknyttet religion. Kun at læse dette uddrag skaber noget forvirring.
Den er mærkelig …

At Life’s Limits • (2000) • Kiini Ibura Salaam
Et væsen mellem stjernerne, WaLiLa, fødes nu blandt mennesker. Hun lander i en krop, der danser, hører musik, er i trance. Her har man tjærefarvede forfædre og er på Cuba. Hun er i nød og får hjælp af en en gæstfri familie. Er det fantasy? Det kommer an på fortolkningen.

The African Origins of UFOs (excerpt) • (2000) • Anthony Joseph
Musik og stoffer får niggere til at danse og svede. Er det kun her på Jorden, “sort” er et relevant ord?
Frekvensen af ord, jeg ikke lige genkender, er høj.
Science fiction.

The Astral Visitor Delta Blues • (2000) • Robert Feming
I aften drikker han et sted, hvor klientellet har forskellige lyse og mørke nuancer. Senere på natten får han besøg af en alien.
Science fiction.

The Space Traders • (1992) • Derrick Bell
De kommer fra en fjern stjerne og vil give USA vældige rigdomme. Til gengæld vil de godt have lov til at tage alle de afrikanske amerikanere med hjem. Hvad vil de med dem? Er det en test af os hvide? Fodnoter undervejs. Tragisk. Realistisk.
Science fiction.
Anbefales.

The Pretended • (2000) • Darryl A. Smith
Androiderne, de brune kroppe, bliver sendt bort af de hvide mennesker.
Science fiction.

Hussy Strutt • (2000) • Ama Patterson
Hussy Strutt er sort som tjære og hovedpersonen i den historie, de lyse og mørke piger lytter til, mens de sidder bundet i en kælder. Verden er gået fallit. Der er også noget fantasy her.

—

Racism and Science Fiction • (1998) • Samuel R. Delany
Afroamerikansk sf’s historie, også hans personlige oplevelse af den. Deriblandt en anekdote om Asimov.

Why Blacks Should Read (and Write) Science Fiction • (2000) • Charles R. Saunders
Hvad sorte og ikke-sorte læser og skriver. Deriblandt en vurdering af Resnick.

Black to the Future • (1999) • Walter Mosley
–

Yet Do I Wonder • (1994) • Paul D. Miller
Fokus på musik. Ordet afrofuturisme forekommer.

The Monophobic Response • (1995) • Octavia E. Butler
“Behovet” for racisme.