Jeg har behov for at sove lidt længere. Og det gør jeg så. Så er jeg til gengæld frisk til at gå i green room. Den her gang lykkes det. Vi får sludret på forhånd.

“Mit” publikum:

13.00, “Lost in Mistranslation”. I et af de største lokaler, eek! Jeg er nervøs, eek! Vi skal have folk til at grine, kan jeg det, eek! Men på en eller anden måde går det. Døm selv. Min præsentation ligger ca. 6.30-13.50.

(Hm. En tanke. Code of Conduct anviste, at man ikke måtte fotografere folk uden tilladelse. Jeg blev ikke spurgt, om jeg ville optages på video. Jeg overlader resten som en øvelse til læseren.)

Selv synes jeg, det gik okay 😉 Resten af dagen er jeg helt høj. Det gik godt!

Og andre er enige!

Og jeg blev bedt om min autograf!

Tilfældig t-shirt:

15.00, “Babylon 5 vs. Star Trek – Fight!”. 2 fandoms laver kærligt sjov med hinanden. Der bliver grinet meget.

• Torpedoerne rammer om 75 timer. Skal vi elske?
• Specialdefekter.
• Hvem er bedst, Alfred Bester (Walter Koenig) eller Pavel Chekov (Walter Koenig)?
• Spock døde. Det virkede, fordi Shatner spillede godt.
• Hov! Er der en ST-forfatter på panelet? Ja, der er!

Et panel i det fjerne:

17.00, så lukker vi. Ligesom åbningsceremonien er det sjovt. Jukka trasker lidt ind og ud og spiller den rolle, en introvert finne nu kan. Andre danser og synger, han trasker. Forøvrigt viser det sig, at ham den dominerende cosplayer/moderator fra den anden dag er formand for Worldcon næste år! Han præsenterer noget af “sit” personale.

Bus hen til en fest:

Der er nemlig Dead dog. Til en forandring er der kø. Lidt ved et tilfælde kommer vi ret forrest og kan følge med i, hvordan det vælter ind med folk. En ekstra etage må åbnes. Texmex’en skifter karakter. Men der bliver tilsyneladende sludret til den store guldmedalje rundt omkring.

Jeg nåede kun en enkelt ting på det akademiske spor. Hm.

Der blev ved med at være for få mikrofoner. Typisk var der 3 mikroner til 4-5 mennesker. Hm.

Til sidst blev det bare en stående joke, at Google Maps ikke kunne finde noget. Således gik noget lappemad for kæresten i vasken bl.a. fordi Google Maps ikke gad vise, at en tur med det offentlige ind til centrum skulle suppleres med et par små gåture. Hm.

Her er de bøger, jeg løbende har samlet til stak.

Gaver, dels fra Finland, dels fra Hopkinson:

En enkelt ny fagbog:

En håndfuld gamle antologier:

Sådan kom mit badge + ribbons i øvrigt til at se ud til sidst:

Nåh. Men der er stadig lidt video.

Hvis du var her for at følge med i Worldcon, så vinker jeg farvel her. Ellers er du velkommen til at følge med på resten af ferien.

Jeg iler for at være med fra morgenstunden. For så at opdage, at første punkt finder sted bag et lokale, der ikke er åbnet endnu. Jeg indsmigrer mig hos en af initiativ-tagerne, og smutter med over til et pre-fan-meet. Og det bliver det i sandhed! Det viser sig, at de 2 proaktive fans er 2 hollændere, jeg havde boende efter Eurocon for 10 år siden! Så der bliver snakket om lidt af hvert. Efterhånden dukker andre dog også op, og et stadigt voksende møde starter.

10.00, “Star Trek Fan Meet”. Det bliver til lidt løs snak. Ræk hånden op, hvis du godt kan lide serie x, y eller z. Fortæl os derefter, hvad du kan lide, med dine egne ord.

11.00, “Beyond the Dystopia”. Herfra noterer jeg mig, at rædslen ved at se Handmaid’s Tale er, at du alt for godt kan føle hjælpeløsheden. Og at en forfatter, jeg har set før, nu har skæg?

12.00, “Betrayal With Integrity: Conformance and Estrangement in Translating Chinese SF”. Ken Liu holder et fantastisk oplæg om oversættelse, med fokus på oversættelse til/fra kinesisk. Han stiger et hak i min helte-skala.

• Hvordan oversætter man huse af træ og bambus, når læserne kun kender huse af mudder og palmer?
• Jeg kommer en passant til at tænke på Pantheon, med sit hul i loftet. Den ville ikke gå i Danmark.
• Hvorfor oversætter man græsk meget lidt, og indiansk til engelsk? (Høj/lav status.)
• Kinesisk er eksotisk.
• Sf handler om magt, om at tæmme videnskab og teknologi.
• Paradise Lost genopfinder det engelske sprog ved at importere “reflective language”. Ih, du godeste.

Et punkt bliver droppet, fordi frokost og afslapning virker vigtigt. Det var ellers noget med katte. Jeg benytter lejligheden til at få arbejdet videre på det ark papir, mit billede med isbjørnen blev forvandlet til. Da jeg fik arket for et par dage siden, fik jeg omgående stempler for “køb en bog” (jeg havde en nykøbt bog i tasken) og “lær et nyt ord” (“kiitos”). Nu har jeg tygget lidt på det og arbejder videre på sagen. Jeg får et stempel for “craft” (noget tøj, jeg selv har syet). Jeg har skrevet en lille anmeldelse af et punkt. Og så gentager jeg mit store nummer, forvandlingen fra Lise til Agent L, via en hat. (Fans af Phineas & Ferb og Perry vil nikke genkendende her.) Og man kan få et stempel for at være i en masse lokaler og dokumentere det:

Mens jeg drøner rundt, finder jeg også et sted i centret, jeg ellers havde overset. Nice:

Lidt mere nussen rundt, og så løber jeg tør for ting, jeg gerne vil. Vi slutter tidligt. Sandwich på værelset og film. Skønt! I øvrigt mens det stormer udenfor og træer vælter.

Dagens video:

Efter at have truet med det et par dage falder nogle store ændringer på plads: 3 af de store lokaler bliver opgraderet til at være endnu større. Dette sker ved at få et ekstra lokale, gøre et andet lokale større, og flytte rundt på en farlig masse punkter. Det hjælper ikke rigtig, hvis du er i et lille lokale, men det er da rart at vide, at der som regel vil være plads i de store. Tja. Der er nu stadig køer. Men jeg prøver at opføre mig, som om der er plads nok, og jeg bliver ikke rigtig skuffet.

Her er forresten indgangen endnu en gang:

Jeg skal selv på kl. 12.00, så jeg dropper at se noget inden da. Således har jeg god tid til at begive mig til green room og vente der. Som den eneste. Vores moderator-løse panel har ikke kommunikeret på forhånd, så det her med fælles forberedelse falder til jorden. Den anden er gået direkte til lokalet, og den tredje ankommer fra noget med noget fægtning. Der bliver i al hast valgt en moderator, og så er vi på.

Her er forresten lokalet, den gamle station:

“Cyberpunk and Computing Advances in Science Fiction”. Jeg har på forhånd givet meget slip på, hvad det her skal blive til, og det er vist godt. Publikum (i form af 5-6 eksperter, der sagtens kunne have været på panelet også) blander sig. Emnet udarter sig til noget andet, end jeg havde forstået. Når jeg synes, jeg har noget at tilføje til diskussionen, så blander jeg mig. Jeg mister vist point på at nævne en hacket dna-sequencer, men sådan er der jo så meget. Jeg tror, jeg får min del af snakken. Jeg vil overlade til andre at bedømme, om det var godt. Der er ikke nogle begejstrede tweets bagefter, så vidt jeg kan se.

Her er et glimt fra panelet:

Her er den liste af punkter, jeg ikke rigtig brugte:

• Cyberpunk described a certain type of future, but how are computing advances apparent in science fiction today?
• Computere tænker ikke som mennesker.
• Deus Ex Machina: Turing test
• “Cat pictures please”: Google becomes intelligent
• Doctorow: self driving cars
• Doctorow/Rosenbaum? “True Names”? AI forks and syncs
• “Herds of reindeer”, you can clock up and down
• Robot as nanny, becomes close to child, tries to adopt, legal case
• Doctorow: use app to get away when police surrounds demonstration

14.00, “Evolution of Feminism in Science Fiction”. Publikum bliver spurgt: Hvad skal vi snakke om? Efter et par indspark repeteres det: Sig navne og titler tydeligt. Og så degenerer det til en liste med navne og titler. Efter lidt tid bliver det repeteret, at navne og titler helst skal suppleres med lidt om indholdet, så hjælper det lidt. Men det her punkt forbliver nærkeligt. I hvert fald anderledes end teksten i programmet.

Var der publikum til det her punkt? Ja, det var der.

Og her er en video med hele balladen:

15.00, “Nalo Hopkinson and Farah Mendlesohn: a Conversation”. Jeg ved ikke rigtig, hvem der har fundet på den her type punkt. I praksis er det et interview af Hopkinson. Men det gør nu heller ikke noget! En perle af en replik fra hende: Vi kan tale! Skrive! Læse! Det er ren Star Trek! Og så vandt jeg en bog, fordi jeg var den første, der bare måtte stille et spørgsmål.

16.00, “Creating An Inclusive Cosplay Environment”. Tiltrækningen er, at jeg kender en af panelisterne. En tilfældig (?) accepterer rollen som moderator, fordi alle har glemt, at han fik den på forhånd. Og så går han i øvrigt frem efter princippet, at hvis han selv ved noget/kender svaret, så er der ikke grund til at sende spørgsmålet videre. Heldigvis kan panelisterne råbe op hist og her. Og jeg fik lært et nyt ord: crossplay.

I øvrigt får jeg indtryk af, at cosplayers har de samme udfordringer som fx forfatterne: Hvad med de “unormale” køn, farver osv.?

Cosplayers:

Nå ja forresten. “Danskvand” her til lands kan hedde novelle:

Og så går resten af dagen såmænd med Hugo. Spise før Hugo. Stå i kø til Hugo.

(Hvorfor står nogen i kø, når skilte siger, køen ikke må starte endnu?) Traske ind på plads til Hugo. Vente på Hugo.

Og endelig komme i gang og faktisk få uddelt en Hugo. Nogle af uddelerne repræsenterer et stort antal kontinenter, det har jeg ikke set før. (Sagde jeg med min kæmpe-erfaring; det her er nemlig min Worldcon nr. 2!) Der bliver også uddelt et par japanske (?) priser (en af uddelerne er trekkie og har Spock-ører), og en finsk politiker (der førte sin politiske kampagne på bl.a. klingonsk) uddeler en pris. Vi er blandt venner. Nogle vinder, nogle taber. Nogen/noget prøver at tekste ceremonien, med skiftende held. En enkelt kuvert bliver åbnet i utide, men teksten når ikke at blive læst højt. Til tider bliver jeg grebet af den her følelse, at alt det her kun kan lade sig gøre, fordi en masse fans, altså tusindvis, samarbejder. Wauw.

Her lidt video, primært med køen fra Hugo:

Der var køer alle vegne i går. Derfor aflyser jeg selv min planlagte 10.00, for ikke at komme for sent til 11.00; det viste sig dog senere at være lidt lige meget. Vi kommer i så god tid til lokalet for 11.00, at vi får en hel del af 10.00, “Making Patterns Fit”, med. Det er aldrig før faldet mig ind, at man kan modificere et snitmønster på den måde.

11.00, “Guest of Honour Interview: Nalo Hopkinson”. Fedt mand! Og jeg fik helt officielt lov til at tage et billede af denne æresgæst. (Hvorfor er generel fotografering af mennesker i øvrigt forbudt? Og hvorfor er der tilsyneladende ikke nogen, der retter sig efter det?)

• Der er så lidt fiktion fra Jamaica (?), at der ikke er behov for at inddele kategorien yderligere.
• Udtrykket “Fractal novel” pirrer.
• Et ikke-kristent navn for en seer er four eyes. Idé: at erstatte alle kristne udtryk på den måde.

Sådan ser et velordnet lokale ud, mens det venter på “panelet”:

13.00, “Coode Street Live”. Jonathan Strahan byder velkommen:

Den havde jeg glædet mig til! Det er altid godt at se de ansigter (og kroppe, og ansigtsudtryk, og kropssprog), der gemmer sig bag en podcast.

Og en anden af æresgæsterne, Walter Jon Williams, bliver interviewet. Og han har taget en elev/fan med 😉

Men hvorfor er der i øvrigt ikke mikrofoner nok?

• “You have a lot of plot!” “Yes, I am Plot Boy.” 😉

14.00, “Remember Who Is Boss: Golem as a Jewish Joke With Roots – And as Universal Admonition”, er også fuld, men den havde jeg teknisk set før, så det gør ikke så meget.

På magisk vis har har jeg pause! Der er simpelthen ikke noget i programmet, der interesserer mig specielt meget resten af dagen.

Så jeg har tid til at se noget 3d, en danglænder har taget med:

Og tid til at se virakket om en kø foran George R.R. Martin:

Heldigvis skal man ikke stå i kø for bare at tage et billede:

Man kan også daske rundt. Og bl.a. se den bygning, der måske skal huse Worldcon om 2 år:

Indrømmet har jeg ikke så meget at sammenligne med. Men jeg synes udstillingen af Hugoer for 3 år siden var pænere end det her:

I går snakkede jeg om noget pænt fjeld i videoen. Desværre var fjeldet/klippen mest i skygge. Her er samme sted i solskin:

(Det grønne ude til venstre er ikke en stump greenscreen, men noget hegn.)

Møgbunken har en imponerende mængde kraner, der har deres egen skønhed:

Her er forresten vores værelse:

Aftensmaden bliver kylling i appelsin:

Om aftenen er der igen party, der er igen mange mennesker, og larm, og kedelige småkager, og drinks uden alkohol. Suk.

Til gengæld har baren stadig gin og tonic med tyttebær og grankvist. Jeg er vist ikke gin-menneske. Men det er tilfredsstillende at få det prøvet.

Der er også tid tilovers til endelig at få fundet ud af, hvordan busser kører mellem hotel og con, agtigt. Vi sparer ikke tid med bussen, men vi sparer nogle dyrebare skridt.

Hvorfor har program-app og trykt program ikke programpunkterne i samme rækkefølge? (Alfabetisk hhv. efter lokalenummer.) Og hvorfor har det trykte program ikke sluttidspunkterne med?

Program-app’en gør Program rigtigt (programmet er opdelt i dage; når jeg har studeret et punkts detaljer, kommer jeg tilbage til programmet, hvor jeg forlod det). Mit program gør de samme ting forkert. App’en kan heller ikke blive enig med sig selv, om der er opdateringer eller ej. Jeg er irriteret over ikke at kunne følge med i, om helt nye programpunkter dukker op.

Og her til slut, videoen:

Her i Helsinki får vi 7 nætter på samme hotel, og det er bare så lækkert. Der er rigeligt med andet, der er nyt og foranderligt.

Con’en er stået op, og vi iler derover. Gåturen derover tager ca. 15 minutter. Lige efter at have forladt hotellet kan vi næsten se over til centeret (på billedet ligger det mellem den røde bygning til venstre og dens nabo), men vi skal altså først rundt om møgbunken:

Kan jeg få min lille stak jeg skal være med i programmet-ting nu? Jeg stiller mig op i den kø, der ser mest lovende ud. Den viser sig at være forkert. Der bliver peget i retning af et bord, og jeg tøfler derover og står lidt i kø igen. Da jeg kommer til og får stillet mit spørgsmål igen, er svaret “øh”. Jeg iagttager en hjælpsom sjæl løbe lidt rundt for at finde en, der ved noget. Nåh ja, du skal over til det der bord. Der der andet bord, jeg ikke kunne se først, fordi det havde gemt sig bag det første bord. Afsted igen. Kø igen. Så lykkes det endelig. Omend arrangementet her må kunne effektiveres. Køen er langsom, trods 3-4 personer på rad.

Pro-tip. Når du først er på programmet 2 dage senere, så vent til den her kø forsvinder.

12.00: “Fantasies of Free Movement”. Dårlige pladser. Det er meget, meget svært at abstrahere fra, at der er dårlig lyd, og bippende mobiler, og visuel støj (hende foran mig krøller hår). Hvorfor har vi endnu ikke opfundet det signal, en publikummer nemt kan give moderatoren/panelet, når der er behov for at skrue op? Måske en knyttet hånd med en pegefinger i vejret? Hvis det halve publikum viser sådan en, så bliver det jo nok bemærket. Anyway. Noget om at man frit kan flytte rundt i verden og bo hvor man vil. Exit West er vist panelets udgangspunkt. Star Trek er vist eksempel på noget lignende? Asimovs robotbøger har omvendt kolonier, man ikke bare kan flytte til.

14.00: “Academic Track session 02: Starting-Points”. Udmærket.

• Finfar og Fafnir er centrale og er dannet af de samme bogstaver.
• Hvis man taler længere end de aftalte 20 minutter, kommer der en ray gun på banen 😉
• Lad os fejre 100 år med estrangement.
• 95 % af de foreslåede præsentationer holdt sig til emnet, det er helt usædvanligt.

Og efter således at have sparket con’en i gang for akademikerne, kommer der en præsentation fra en Rusland-kyndig, der ikke kender noget til sf. Friskt.

Shklovsky fik stavet forkert i farten:

Digtere kan være virkelig weird:

15.00: “Opening Ceremonies”. Lokalet bliver fyldt (det er rent held, at vi som nogle af de sidste får pladser, og ovenikøbet gode pladser). Con’en bliver sat i gang med et godt show:

Karen Lord leder os gennem showet:

En del af showet er sang. Den her er sjov, fordi starten og slutningen af sangen er munter, mens midten absolut ikke er:

Bunkevis af æresgæster:

Mere sang – den her kender jeg på fransk som “Tourdion”, og jeg har engang selv begået en oversættelse til dansk:

Mere åbning:

Bemærk i øvrigt hvor forskellig scenen kan se ud, bare fordi farven bliver skiftet.

I øvrigt kan du se hele åbningsceremonien her:

17.00 skal jeg til noget, men ak, lokalet er fuldt 16.50. Øv bøv.

Noget af ventetiden bliver brugt til at tage skridt 1 ind i – noget. Vores goodiebag indeholdt en seddel, der opfordrede til at man blev fotograferet sammen med en isbjørn. Så det bliver jeg!

18.00 har jeg knap så travlt. “Stand up Comedy Improv Class” er for dem, der skrev sig på en liste på forhånd, så der kan vel ikke blive problemer? Jo, det kan der, når lederen ikke kender noget til listen og er ligeglad med den. Lokalet bliver alt for proppet (listen havde 12 pladser, lokalet har kapacitet til leder + 17, vi når over begge tal), og så smutter jeg.

Skal vi sige, at jeg ikke er glad på det tidspunkt?

Nåh, men det lykkes alligevel at få lidt mere ud af dagen.

Messen har en bar, der har en prisseddel:

Baren ligger lige ved siden af, hvor nogle af aftenens fester skal afholdes. New Zealænderne har noget kage og noget alkoholfri væske med en paraply. Finnerne har noget lakrids. Desuden har de rykket deres fest til “et bedre sted” uden at efterlade en henvisning til dette bedre sted. Så der er lidt tossen rundt i lokalerne og en hel del ståen i kø.

Jeg har vist refereret vist til en møgbunke et par gange? Siden har jeg lavet lidt research. Sådan så der ud, før Operation Møgbunke begyndte. Skinner + en station:

Og sådan kommer der til at se ud i 2019, hvor området (Pasila) bliver Helsinkis Nye Centrum:

Vi slutter igen med en lille video.

For 14 dage siden var kæresten og jeg på vej til Worldcon + ferie. Her er mine blog-indlæg om den oplevelse, forskudt i tid, ét indlæg hver dag, indtil jeg kom hjem igen.

Rejsen til Worldcon-land er påbegyndt. Og midt i det hele, mens jeg har min egen rejse til den relevante by og tænker på mit eget bidrag, så bliver jeg mindet om min respekt for de frivillige. Det er ufatteligt så mange timer, de har puttet i det her projekt. Jeg er spændt på, hvad resultatet af det hele bliver.

Helsinki viser sig at være en by i 2 etager. Udover fortove er der trapper op til næste niveau over det hele. Den relativt korte tur fra station til hotel bliver vildt indviklet, fordi vi tosser rundt på den forkerte etage og ikke kan komme ned. Suk.

Okay. Vi har fundet hotellet, og så skal vi finde con’en. Et skilt, der hjælpsomt viser vej det forkerte sted hen, får os på afveje igen!

Okay. Vi har fundet con’en. Nu er det næste spændende så: Får vi lov til at få vores badge osv. aftenen før kæmpekøen danner sig? Svaret i løbet af de sidste dage har været ja, så nej, så et modificeret nej. Da vi når frem, er svaret ja. (Det viser sig senere, at andre også har fået denne besked.) Dog ikke mere ja, end at jeg ikke får det materiale, jeg skal have som programdeltager. Fordi vi er kommet så tidligt, går vi også glip af et I ❤ Helsinki-ribbon.

Som vanligt for en con-tur er planen at finde et supermarked, så drikkevand og den slags kan købes billigt. Google Maps er blank. En Worldcon-relateret Facebook-gruppe har nogle forslag. Selv da er det ved rent held, at vi finder det supermarked, der ligger mellem hotellet og con’en. Ruten fra hotel til Con er i øvrigt 15 minutters gang, rundt om en larmende møgbunke.

Efter at have overlevet noget buffet til frokost (billigt, men ikke specielt godt; tæt på hotellet) skal vi også have fundet et sted at spise aftensmad, forhåbentlig noget lidt bedre. Google Maps og Worldcons restaurant-guide er ret enige om, at der i området ikke serveres aftensmad, eller næsten ikke. Vi finder et sted, omend der skal lidt af en gåtur til. Der skal forhandles lidt på gebrokkent engelsk. Da vi er ved at være færdige, ankommer et helt hold polakker (?), der tydeligvis også har læst restaurant-guiden. Gad vide, om stedet fik en forbløffende omsætning?

Mand, hvor er finsk svært at gennemskue! Men ordbogen kan heldigvis sagtens få mening i det.

Her forneden er der en lille video af de indtryk, der vanskeligt lader sig skildre på anden vis.