Fra Danmark til Finland (dag 1)

For 14 dage siden var kæresten og jeg på vej til Worldcon + ferie. Her er mine blog-indlæg om den oplevelse, forskudt i tid, ét indlæg hver dag, indtil jeg kom hjem igen.

Rejsen til Worldcon-land er påbegyndt. Og midt i det hele, mens jeg har min egen rejse til den relevante by og tænker på mit eget bidrag, så bliver jeg mindet om min respekt for de frivillige. Det er ufatteligt så mange timer, de har puttet i det her projekt. Jeg er spændt på, hvad resultatet af det hele bliver.

Helsinki viser sig at være en by i 2 etager. Udover fortove er der trapper op til næste niveau over det hele. Den relativt korte tur fra station til hotel bliver vildt indviklet, fordi vi tosser rundt på den forkerte etage og ikke kan komme ned. Suk.

Okay. Vi har fundet hotellet, og så skal vi finde con’en. Et skilt, der hjælpsomt viser vej det forkerte sted hen, får os på afveje igen!

Okay. Vi har fundet con’en. Nu er det næste spændende så: Får vi lov til at få vores badge osv. aftenen før kæmpekøen danner sig? Svaret i løbet af de sidste dage har været ja, så nej, så et modificeret nej. Da vi når frem, er svaret ja. (Det viser sig senere, at andre også har fået denne besked.) Dog ikke mere ja, end at jeg ikke får det materiale, jeg skal have som programdeltager. Fordi vi er kommet så tidligt, går vi også glip af et I ❤ Helsinki-ribbon.

Som vanligt for en con-tur er planen at finde et supermarked, så drikkevand og den slags kan købes billigt. Google Maps er blank. En Worldcon-relateret Facebook-gruppe har nogle forslag. Selv da er det ved rent held, at vi finder det supermarked, der ligger mellem hotellet og con’en. Ruten fra hotel til Con er i øvrigt 15 minutters gang, rundt om en larmende møgbunke.

Efter at have overlevet noget buffet til frokost (billigt, men ikke specielt godt; tæt på hotellet) skal vi også have fundet et sted at spise aftensmad, forhåbentlig noget lidt bedre. Google Maps og Worldcons restaurant-guide er ret enige om, at der i området ikke serveres aftensmad, eller næsten ikke. Vi finder et sted, omend der skal lidt af en gåtur til. Der skal forhandles lidt på gebrokkent engelsk. Da vi er ved at være færdige, ankommer et helt hold polakker (?), der tydeligvis også har læst restaurant-guiden. Gad vide, om stedet fik en forbløffende omsætning?

Mand, hvor er finsk svært at gennemskue! Men ordbogen kan heldigvis sagtens få mening i det.

Her forneden er der en lille video af de indtryk, der vanskeligt lader sig skildre på anden vis.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s