Jeg har behov for at sove lidt længere. Og det gør jeg så. Så er jeg til gengæld frisk til at gå i green room. Den her gang lykkes det. Vi får sludret på forhånd.
“Mit” publikum:
13.00, “Lost in Mistranslation”. I et af de største lokaler, eek! Jeg er nervøs, eek! Vi skal have folk til at grine, kan jeg det, eek! Men på en eller anden måde går det. Døm selv. Min præsentation ligger ca. 6.30-13.50.
(Hm. En tanke. Code of Conduct anviste, at man ikke måtte fotografere folk uden tilladelse. Jeg blev ikke spurgt, om jeg ville optages på video. Jeg overlader resten som en øvelse til læseren.)
Selv synes jeg, det gik okay 😉 Resten af dagen er jeg helt høj. Det gik godt!
Og andre er enige!
Og jeg blev bedt om min autograf!
Tilfældig t-shirt:
15.00, “Babylon 5 vs. Star Trek – Fight!”. 2 fandoms laver kærligt sjov med hinanden. Der bliver grinet meget.
- Torpedoerne rammer om 75 timer. Skal vi elske?
- Specialdefekter.
- Hvem er bedst, Alfred Bester (Walter Koenig) eller Pavel Chekov (Walter Koenig)?
- Spock døde. Det virkede, fordi Shatner spillede godt.
- Hov! Er der en ST-forfatter på panelet? Ja, der er!
Et panel i det fjerne:
17.00, så lukker vi. Ligesom åbningsceremonien er det sjovt. Jukka trasker lidt ind og ud og spiller den rolle, en introvert finne nu kan. Andre danser og synger, han trasker. Forøvrigt viser det sig, at ham den dominerende cosplayer/moderator fra den anden dag er formand for Worldcon næste år! Han præsenterer noget af “sit” personale.
Bus hen til en fest:
Der er nemlig Dead dog. Til en forandring er der kø. Lidt ved et tilfælde kommer vi ret forrest og kan følge med i, hvordan det vælter ind med folk. En ekstra etage må åbnes. Texmex’en skifter karakter. Men der bliver tilsyneladende sludret til den store guldmedalje rundt omkring.
Jeg nåede kun en enkelt ting på det akademiske spor. Hm.
Der blev ved med at være for få mikrofoner. Typisk var der 3 mikroner til 4-5 mennesker. Hm.
Til sidst blev det bare en stående joke, at Google Maps ikke kunne finde noget. Således gik noget lappemad for kæresten i vasken bl.a. fordi Google Maps ikke gad vise, at en tur med det offentlige ind til centrum skulle suppleres med et par små gåture. Hm.
Her er de bøger, jeg løbende har samlet til stak.
Gaver, dels fra Finland, dels fra Hopkinson:
En enkelt ny fagbog:
En håndfuld gamle antologier:
Sådan kom mit badge + ribbons i øvrigt til at se ud til sidst:
Nåh. Men der er stadig lidt video.
Hvis du var her for at følge med i Worldcon, så vinker jeg farvel her. Ellers er du velkommen til at følge med på resten af ferien.