Der var køer alle vegne i går. Derfor aflyser jeg selv min planlagte 10.00, for ikke at komme for sent til 11.00; det viste sig dog senere at være lidt lige meget. Vi kommer i så god tid til lokalet for 11.00, at vi får en hel del af 10.00, “Making Patterns Fit”, med. Det er aldrig før faldet mig ind, at man kan modificere et snitmønster på den måde.

11.00, “Guest of Honour Interview: Nalo Hopkinson”. Fedt mand! Og jeg fik helt officielt lov til at tage et billede af denne æresgæst. (Hvorfor er generel fotografering af mennesker i øvrigt forbudt? Og hvorfor er der tilsyneladende ikke nogen, der retter sig efter det?)

• Der er så lidt fiktion fra Jamaica (?), at der ikke er behov for at inddele kategorien yderligere.
• Udtrykket “Fractal novel” pirrer.
• Et ikke-kristent navn for en seer er four eyes. Idé: at erstatte alle kristne udtryk på den måde.

Sådan ser et velordnet lokale ud, mens det venter på “panelet”:

13.00, “Coode Street Live”. Jonathan Strahan byder velkommen:

Den havde jeg glædet mig til! Det er altid godt at se de ansigter (og kroppe, og ansigtsudtryk, og kropssprog), der gemmer sig bag en podcast.

Og en anden af æresgæsterne, Walter Jon Williams, bliver interviewet. Og han har taget en elev/fan med 😉

Men hvorfor er der i øvrigt ikke mikrofoner nok?

• “You have a lot of plot!” “Yes, I am Plot Boy.” 😉

14.00, “Remember Who Is Boss: Golem as a Jewish Joke With Roots – And as Universal Admonition”, er også fuld, men den havde jeg teknisk set før, så det gør ikke så meget.

På magisk vis har har jeg pause! Der er simpelthen ikke noget i programmet, der interesserer mig specielt meget resten af dagen.

Så jeg har tid til at se noget 3d, en danglænder har taget med:

Og tid til at se virakket om en kø foran George R.R. Martin:

Heldigvis skal man ikke stå i kø for bare at tage et billede:

Man kan også daske rundt. Og bl.a. se den bygning, der måske skal huse Worldcon om 2 år:

Indrømmet har jeg ikke så meget at sammenligne med. Men jeg synes udstillingen af Hugoer for 3 år siden var pænere end det her:

I går snakkede jeg om noget pænt fjeld i videoen. Desværre var fjeldet/klippen mest i skygge. Her er samme sted i solskin:

(Det grønne ude til venstre er ikke en stump greenscreen, men noget hegn.)

Møgbunken har en imponerende mængde kraner, der har deres egen skønhed:

Her er forresten vores værelse:

Aftensmaden bliver kylling i appelsin:

Om aftenen er der igen party, der er igen mange mennesker, og larm, og kedelige småkager, og drinks uden alkohol. Suk.

Til gengæld har baren stadig gin og tonic med tyttebær og grankvist. Jeg er vist ikke gin-menneske. Men det er tilfredsstillende at få det prøvet.

Der er også tid tilovers til endelig at få fundet ud af, hvordan busser kører mellem hotel og con, agtigt. Vi sparer ikke tid med bussen, men vi sparer nogle dyrebare skridt.

Hvorfor har program-app og trykt program ikke programpunkterne i samme rækkefølge? (Alfabetisk hhv. efter lokalenummer.) Og hvorfor har det trykte program ikke sluttidspunkterne med?

Program-app’en gør Program rigtigt (programmet er opdelt i dage; når jeg har studeret et punkts detaljer, kommer jeg tilbage til programmet, hvor jeg forlod det). Mit program gør de samme ting forkert. App’en kan heller ikke blive enig med sig selv, om der er opdateringer eller ej. Jeg er irriteret over ikke at kunne følge med i, om helt nye programpunkter dukker op.

Og her til slut, videoen: