Worldcon flytter rundt på punkterne (dag 4)

Efter at have truet med det et par dage falder nogle store ændringer på plads: 3 af de store lokaler bliver opgraderet til at være endnu større. Dette sker ved at få et ekstra lokale, gøre et andet lokale større, og flytte rundt på en farlig masse punkter. Det hjælper ikke rigtig, hvis du er i et lille lokale, men det er da rart at vide, at der som regel vil være plads i de store. Tja. Der er nu stadig køer. Men jeg prøver at opføre mig, som om der er plads nok, og jeg bliver ikke rigtig skuffet.

Her er forresten indgangen endnu en gang:

IMG_3556

Jeg skal selv på kl. 12.00, så jeg dropper at se noget inden da. Således har jeg god tid til at begive mig til green room og vente der. Som den eneste. Vores moderator-løse panel har ikke kommunikeret på forhånd, så det her med fælles forberedelse falder til jorden. Den anden er gået direkte til lokalet, og den tredje ankommer fra noget med noget fægtning. Der bliver i al hast valgt en moderator, og så er vi på.

Her er forresten lokalet, den gamle station:

IMG_3558

“Cyberpunk and Computing Advances in Science Fiction”. Jeg har på forhånd givet meget slip på, hvad det her skal blive til, og det er vist godt. Publikum (i form af 5-6 eksperter, der sagtens kunne have været på panelet også) blander sig. Emnet udarter sig til noget andet, end jeg havde forstået. Når jeg synes, jeg har noget at tilføje til diskussionen, så blander jeg mig. Jeg mister vist point på at nævne en hacket dna-sequencer, men sådan er der jo så meget. Jeg tror, jeg får min del af snakken. Jeg vil overlade til andre at bedømme, om det var godt. Der er ikke nogle begejstrede tweets bagefter, så vidt jeg kan se.

Her er et glimt fra panelet:

IMG_3562

Her er den liste af punkter, jeg ikke rigtig brugte:

  • Cyberpunk described a certain type of future, but how are computing advances apparent in science fiction today?
  • Computere tænker ikke som mennesker.
  • Deus Ex Machina: Turing test
  • “Cat pictures please”: Google becomes intelligent
  • Doctorow: self driving cars
  • Doctorow/Rosenbaum? “True Names”? AI forks and syncs
  • “Herds of reindeer”, you can clock up and down
  • Robot as nanny, becomes close to child, tries to adopt, legal case
  • Doctorow: use app to get away when police surrounds demonstration

14.00, “Evolution of Feminism in Science Fiction”. Publikum bliver spurgt: Hvad skal vi snakke om? Efter et par indspark repeteres det: Sig navne og titler tydeligt. Og så degenerer det til en liste med navne og titler. Efter lidt tid bliver det repeteret, at navne og titler helst skal suppleres med lidt om indholdet, så hjælper det lidt. Men det her punkt forbliver nærkeligt. I hvert fald anderledes end teksten i programmet.

Var der publikum til det her punkt? Ja, det var der.

20170811_142010

Og her er en video med hele balladen:

15.00, “Nalo Hopkinson and Farah Mendlesohn: a Conversation”. Jeg ved ikke rigtig, hvem der har fundet på den her type punkt. I praksis er det et interview af Hopkinson. Men det gør nu heller ikke noget! En perle af en replik fra hende: Vi kan tale! Skrive! Læse! Det er ren Star Trek! Og så vandt jeg en bog, fordi jeg var den første, der bare måtte stille et spørgsmål.

16.00, “Creating An Inclusive Cosplay Environment”. Tiltrækningen er, at jeg kender en af panelisterne. En tilfældig (?) accepterer rollen som moderator, fordi alle har glemt, at han fik den på forhånd. Og så går han i øvrigt frem efter princippet, at hvis han selv ved noget/kender svaret, så er der ikke grund til at sende spørgsmålet videre. Heldigvis kan panelisterne råbe op hist og her. Og jeg fik lært et nyt ord: crossplay.

I øvrigt får jeg indtryk af, at cosplayers har de samme udfordringer som fx forfatterne: Hvad med de “unormale” køn, farver osv.?

Cosplayers:

20170811_162309.jpg

Nå ja forresten. “Danskvand” her til lands kan hedde novelle:

20170811_172602.jpg

Og så går resten af dagen såmænd med Hugo. Spise før Hugo. Stå i kø til Hugo.

20170811_183739.jpg

(Hvorfor står nogen i kø, når skilte siger, køen ikke må starte endnu?) Traske ind på plads til Hugo. Vente på Hugo.

20170811_190951.jpg

Og endelig komme i gang og faktisk få uddelt en Hugo. Nogle af uddelerne repræsenterer et stort antal kontinenter, det har jeg ikke set før. (Sagde jeg med min kæmpe-erfaring; det her er nemlig min Worldcon nr. 2!) Der bliver også uddelt et par japanske (?) priser (en af uddelerne er trekkie og har Spock-ører), og en finsk politiker (der førte sin politiske kampagne på bl.a. klingonsk) uddeler en pris. Vi er blandt venner. Nogle vinder, nogle taber. Nogen/noget prøver at tekste ceremonien, med skiftende held. En enkelt kuvert bliver åbnet i utide, men teksten når ikke at blive læst højt. Til tider bliver jeg grebet af den her følelse, at alt det her kun kan lade sig gøre, fordi en masse fans, altså tusindvis, samarbejder. Wauw.

Her lidt video, primært med køen fra Hugo:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s