Ytringsfrihed?

Der er så mange ord i dag, der kredser om ytringsfrihed. Lad os se på nogle af dem.

Lad os starte med et par relaterede ord. Der er isterne, fx sexisterne, der mener, at visse andre mennesker er dummere eller bør holdes nede. Der er idioterne, der mener noget faktuelt ukorrekt. Og så er der dem, der mener noget andet (end mig). Det er nok ikke en usædvanlig holdning, at jeg mener, at gruppe 1 og 2 må kunne begrænses. De lapper endda over. Gruppe 3 taler jeg ikke om nedenfor. — Kan man klart skille gruppe 1/2 ud fra resten? Hvem skal gøre det?

En af de helt store helte for ytringsfrihed er Voltaire, der vil forsvare sin fjendes ret til at tale, til døden. Bortset fra at det var ikke det han sagde. Men han mente ganske rigtigt, at det var sundt at have plads til mange synspunkter. Dog var han heller ikke pro sludder og vrøvl. Så. Der skal være plads til at høre fra de mørkegrønne, de lysegrønne og alt midt i mellem. Men alle former for grøn formodes at have styr på fakta.

Den berømmede amerikanske ytringsfrihed handler primært om, at ens ytringsfrihed ikke må begrænses af loven. Ikke noget med at lovgive sådan, at de mørkegrønne ikke må sige noget.

Vi har noget tilsvarende i Danmark. Ikke noget med censur. Men her har vi ord som racisme, injurier og opildnen til terror. Så alle kan sige, hvad de har lyst til, men der kan falde en straf senere. Man må ikke sige, at alle mørkegrønne er dumme. Man kan ikke bare gå rundt og sige, at en navngiven person fx er morder, hvis det ikke er bevist. Og så må man altså ikke sige, at slåskamp osv. bør begynde i morgen kl. 12 på en nærmere angivet adresse, hverken små eller store slåskampe.

Cancel culture. Ja. Hvad skal man sige? Normalt hylder vi ikke metoder, Jehovas Vidner også bruger, hvor man bliver udstødt fra sin gruppe. Det er vel et ideal, at man kan arbejde sammen i en gruppe, selvom der fx er politisk uenighed? Måske er idealet, at man kan arbejde sammen om det, der ikke har noget med politik at gøre? Du må selv om, hvad nuance grøn du er, så længe det ikke påvirker, at vi bygger et hus sammen.

Det næste trin er, at en stor gruppe “udstøder” en kendt person. Gruppen kræver sin ret til ikke at lytte til den person. Gruppen kræver også, at andre ikke bør/kan lytte. Gruppen kræver måske, at personen bliver fyret eller boykottet, specielt hvis der er en konflikt mellem job og holdninger. Fint nok, at du bygger huse. Men du må ikke opdrage mine børn.

Så når vi kommer så langt, at man forhindrer personen i at ytre sig, så har vi overskredet ytringsfriheden? Eller er aktioner altid kun for at forhindre ytringer i et bestemt forum? Som kan være vores skole, Twitter, tv osv. Eller har det intet med ytringsfrihed at gøre, fordi det er “folket”, der gør det, ikke lovgivningen?

Det er populært at tale om de frygtelige shit storms på Twitter. Men der er vel ikke noget nyt i, at folk går sammen om at kræve noget? At man holder en demonstration, fordi atomkraft-tilhængere har sagt alt for meget, alt for længe, og nu er der minimum brug for, at et andet synspunkt også bliver hørt.

I øvrigt, så har jeg en grænse. Gå efter bolden, ikke spilleren. Selv hvis du har lyst til at storme rundt med noget shit, så spring dødstruslerne og ismerne over.

Hvor kom vi fra? Nåh jo. En person har altså sagt eller gjort noget, og nu er en stor gruppe mennesker vrede. Et specialtilfælde er, at personen selv har været istisk. Synspunktet er, at mørkegrønne skal behandles dårligere end andre, måske ligefrem forbydes eller slås ihjel. Shit storm! Eller hvad? Tja. Den slags udtalelser burde jo allerede være dækket. Hold op med at være istisk. Men det frustrerende kan være, at der ikke sker noget. Udtalelserne fortsætter. Anmeldelser til de rigtige myndigheder eller instanser løber ud i sandet. Og ja, så er fælles aktion et logisk næste skridt.

I hvor høj grad er jeg mit arbejde? Hvis mit forlag bliver tilbudt at udgive en bog, jeg er uenig i, bør jeg så kunne stoppe det? Hvis bogen specifikt nedgør sådan nogen som mig, bør jeg så kunne? Hvis jeg ikke stopper det, er jeg så sympatisør med bogen og forfatteren?

Hvad med det offentlige rum? Statuer minder os ikke bare om fortidens helte, de hylder dem. Hvis tiderne skifter, skal vi så hive dem ned? Eller skal vi måske gemme dem væk, indtil tiderne er færdige med at skifte? Så kan vi sætte dem på museum. “Tænk sig, han mente, at der var forskel på de lysegrønne og de mørkegrønne.” På det tidspunkt er det også bare mærkeligt, at der er en sang om ham, og at en pris er/var opkaldt efter ham.

Woke. Der var et godt ord. Det bruges vist primært nedladende. Når andre mener, at man er gået for vidt. Når man reagerer på isme, sådan, hver gang. Måske endda højlydt. “Åh nej, skal vi nu høre på det igen?” Well. Det er jo en holdning. At man er gået for vidt. Det må der jo også være plads til at mene.

Så kommer der en interessant en. “Det var ikke med vilje.” Uha. Nu har man gået rundt og kvajet sig, helt uden at have planlagt det. Hvad gør man så? Forsvarer sin ret til at kvaje sig? Indrømmer at man burde have studeret tingene nærmere på forhånd? Lover at gøre det bedre næste gang? Siger undskyld?

Kan mænd blive rigtige feminister? Kan hvide gå forrest i en demonstration pro sorte? Hvem tegner minoriteten? Hvornår kan man aldrig blive mere end allieret? Kan man for alvor være ikke-racistisk i et land, hvor ordet “ikke-vestlig” står i lovgivningen? (Teknisk set, hvad nu hvis der står, ikke-vestlige skal have ekstra lagkage?) Kan man som mand være anti-voldtægt og grine af blondine-vittigheder?

Der er 1001 diskussion. Og mange af dem er vi nødt til at mase os vej gennem, sammen og hver for sig. Og vi er nødt til at lytte til hinanden undervejs. Og det kræver vel … ytringsfrihed.

Politik og løgne

Hvis man ser politik lidt på afstand, kniber øjnene lidt sammen, prøver at danne sig et overblik over metoderne, så står i hvert fald nogle politikere for noget råddent.

  • “Vores program er desværre ikke specielt populært hos vælgerne. De andre har nogle rigtig gode idéer.” “Så lyver vi bare.”
  • “Vores valgløfter er desværre ikke gået i opfyldelse. Nogen mener, at det aldrig ville være sket.” “Så lyver vi bare.”
  • “Der er nogen, der har lavet en statistik over, at vi stemmer for noget andet, end vi lovede vælgerne.” “Så lyver vi bare.”
  • “Vores vælgere regner med, at vi får gennemført den der kontroversielle lov. Men umiddelbart kan vi ikke, pga. grundloven.” “Så lyver vi bare.”
  • “Nu snakker de andre om etik igen. Og så er der den der sag, hvor vi fik de der penge.” “Så lyver vi bare.”
  • “Der er nogen, der har opdaget, at vi løj.” “Så lyver vi bare.”

Suk.

Dansk racisme

Åh, jeg ved ikke, jeg bliver så vred.

Jeg bliver vred over, at den danske lov indeholder noget om håndtryk, udelukkende fordi kravet om håndtryk rammer nogen, “man” ikke kan lide.

Eller burkaloven, der ikke kunne hedde sådan eller formuleres sådan, og endte med på snirklet vis at løse et problem, der ikke eksisterede i den virkelige verden. Og i øvrigt ramte for bredt.

Eller det her med ghettoer, hvor de ikke-vestlige skal tælles, fordi deres eksistens gør tingene værre.

Der er sikkert flere eksempler.

Oveni det skal vi høre, at danskere ikke er racistiske.

Ja, det var bare det, jeg ville sige. Jeg bliver vred.

Hjælpepakker

Jeg er blevet opmærksom på noget sært.

Sidste år blev der vedtaget en lov, der bl.a. sagde:

§ 27.
Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2.
Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.

Det må jo siges at være vigtigt, at det er sådan, når nu en epidemi kom rullende.

Imidlertid blev teksten ændret i en ny lov. 17. marts, dvs. et par dage efter nedlukningen begyndte, kom der til at stå sådan:

§ 27. Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Jeg er ikke ekspert, men for mig lyder det som om, loven nu siger enten noget meget mindre eller noget helt andet. Og det må have påvirket hjælpepakkerne enormt.

Er der nogen, der kan oplyse mig?

Fri os for jobcirkler

DR har lavet et eksperiment og dokumenteret resultatet i en lille serie, Fri os for kontanthjælp. Og det er sådan set en udmærket idé. Men der ligger nogle pudsige antagelser bag programmet.

Altså, folk, der ikke er i arbejde, koster samfundet penge. I hvert fald dem, der er på kontanthjælp.

Hvis nu vi udvider gruppen til alle, der ikke er i arbejde. Så kunne man også sige, at det er en god idé, at nogle af os “holder lidt fri”. Tager en pause mellem 2 jobs fx. Det er med til at få det hele til at glide lidt lettere, når den store jobkabale skal gå op. Det er en god investering.

Selvfølgelig er det kedeligt, at nogle så ligesom kommer til at sidde fast i den pause. At pausen bliver længere end planlagt. Men indtil det kan blive løst, så er det godt, at de mennesker stadig kan betale huslejen osv. Det vil vi godt hjælpe med. Ikke?

Ja, det er jo så det. “Der er jobs at få.” Er der det? Siden nogen går ledige længe, så kunne man jo også sige, at der må være for få jobs.

Hver gang en eller anden råber op om, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi de her stillinger har vist sig helt umulige at besætte – så har det vist sig at være, ahem, skal vi sige overdrevet? Så noget tyder på, at der er ledige nok. Altså må det være jobs, der mangler.

Det koster stadig penge.

Det koster mange penge!

Det fremgår ikke rigtigt, hvor tallet 200.000 kommer fra. Det kunne være rart at vide.

Så antagelsen er: Selvfølgelig er der et job til dig! Vi skal bare have fundet vejen derhen.

Og hvordan gik det så?

  • En blev så frustreret over situationen, at han fandt et job udenfor sit fag. Sandsynligvis også til en lavere løn.
  • En er blevet sporet ind på at tage en uddannelse.
  • En fik opdateret sine kompetencer og fik et job.
  • En kom i job med løntilskud og får forhåbentlig et rigtigt job bagefter.

Der er ikke blevet skabt et eneste job. Et par af dem kan måske være lidt iværksættere i fritiden. Men ellers er der kun blevet rykket rundt på folk i jobkøen. Det job, Petrine er heldig at få, går Paula jo glip af. Så næste år kan vi lave en ny serie om dem, der blev langtidsledige, fordi vores 4 hovedpersoner her slap ud af suppedasen. Og sådan kan jobkøen blive en lille cirkel, vi tramper rundt i.

Er det en løsning?

Facial recognition implemented by Danish police

Danish police has started using facial recognition, without any political discussion or protective laws in place.

Hundreds of cameras on Strøget already send live to the police. The cameras are facial recognition and gait analysis ready.

The use might be against human rights, as face and gait are sensitive personal information and therefore protected according to Danish law. No laws protect against related wrongful identification or discrimination.

Denmark is one of the countries with the highest number of cameras per capita.

Minister of Justice Søren Pape will appear in a meeting on August 23 to answer questions about the situation.

Source: Politiet indfører overvågningsteknologi uden debat.

Is it okay to force you to open your iPhone?

Case: SB didn’t want to open his iPhone, wanting to consult with his lawyer first. Suddenly 5-10 cops sat on him, twisted his arms to handcuff him and forced his thumb against his phone. Then they left.

The cops have been charged with violence (?).

2 levels of courts have agreed with the police, that the procedure was legal. Now the 3rd and highest level will look at the case.

The question is: Can you compare a phone to a locked cabinet, and therefore it’s okay to open it by force? Or should the same rules apply to a phone password/pin and to a thumb print, where the police accept, that you can withhold your cooperation?

Is the supreme court the right place for this decision? Or should it be decided by law?

Is a procedure like the one described against the human rights, where you can’t be forced to incriminate yourself?

Source: Nu skal det afgøres i Højesteret: Må politiet med magt tvinge dig til at åbne din mobiltelefon?

How Denmark treats refugee children

Child refugee arrives at the Danish border alone. If a lot of refugees are arriving at the same time (it happened in 2015), it should be possible to refuse them entry. (I can’t figure out whether this rule is in effect. But it has certainly been debated.)

Child refugee from Afghanistan is not granted asylum. There are plans to create centers for these children in Afghanistan. This applies when no family can be found.

Family is not granted asylum. They have to be sent home, but home won’t accept them, so they can’t be forced. So they live in a center in Denmark. 90 children live here. The recommendation is they should live here at most 2 weeks. They live here a lot longer. Parents and children have no idea when that situation will change. The parents feel insecure. Of course the children can sense that. Meals are eaten in large, noisy rooms. There is no access to a world free of fear, like regular school.

OVERBLIK: Her er SF og S uenige om udlændingepolitik

Liten tro på omsorgssenter i Afghanistan

Udrejsecenter Sjælsmark er ikke et sted for børn

Hvordan flytter man nogen politisk?

Ja, jeg indrømmer det straks. Jeg er interesseret i at flytte folk på højrefløjen.

Hvad siger internettet?

How To Use Moral Reframing To Persuade Conservatives To Support Immigration

Når nu du prøver. Så start med at finde ud af, hvilke værdier den anden har. I mit tilfælde: Jeg vil godt have, at staten er meget mildere overfor muslimer. Hvis min modpart går meget op i, at små virksomheder skal have mange rettigheder – kan jeg så lave en kæde fra den værdi til det slutresultat?

How to Convince a Republican: Use a Pie Chart!

Det lyder næsten for nemt. Men lagkagediagrammer virker rigtig godt!

5 Ways to Turn a Liberal Into a Conservative (At Least Until the Hangover Sets In)

Interessant. Stress flytter folk politisk. Det gør frygt også. Og de der dimser med håndsprit!

Muslims following Ramadan is a danger

Inger Støjberg is the Danish Minister for Immigration, Integration and Housing. (Wikipedia) 4 days ago she stated this on BT and  Facebook (shortened and translated by me):

“Ramadan means Muslims don’t eat for 18 hours. This doesn’t go well with long work days, sometimes running dangerous machines, coaches being driven, hospitals having to work as usual etc. Therefore Muslims should take their vacation during the month of Ramadan,”

Støjberg: Nu er det ramadan, og jeg vil gerne slå tre ting fast

Inger Støjberg on Facebook, 21 May, 2018

Fact check says this hasn’t been proved.

Er det farligt at køre i bus under ramadanen?