A Comparison of Dystopian Nightmares and Utopian Dreams: Two Paths in Science Fiction Literature That Both Lead to Humanity’s Loss of Empathy, Thomas M. Disch:
Better than any SF [or, science fiction,] writer of his time, Dick understood that science fiction is not about predicting the future but examining the present.
Anmeldelse af The Core of the Sun, af Johanna Sinisalo.
Skitse: En effektiv metode til at bedømme chilis styrke er at smøre lidt på missen. Udfra den test virker sælgeren ærlig.
Er det science fiction? Vi er i et alternativt Finland med en noget anden lovgivning. Alternate history, oh yeah. Slutningen kan dog diskuteres.
Temaer: Vanna må lade som om, hun ikke kan læse; hun har jo en mand til den slags. Som rigtig kvinde/eloi kan hun blive en god og støttende kone og mor, så pyt med at læse og regne. Det er noget skidt at være en mand eller kvinde, der ikke må forplante sig.
Vannas lillesøster er død, vist nok. Når tanken plager for meget, når sindets kælder er ved at blive oversvømmet, så må der et skud chili til.
Staten former livet stramt. Der er masser af overvĂĄgning. Og hvis du fx fejler noget umoralsk, sĂĄ er der ikke noget behandling til dig.
I første del hører vi primært om Vannas barndom og hvordan hun fik sig en mand og et chili-misbrug. Formen er breve fra Vanna til lillesøsteren, eventyr, ordbogsdefinitioner, stile, klip fra love … I anden del handler det om at komme væk fra landet, hvis det kan lade sig gøre.
Er det godt? Der er noget smukt ved, at Finland forædler mennesker, mens menneskene forædler chilier. Det er et frygtelig plausibelt Finland, der vokser ud af gamle/aktuelle tanker om, hvordan mennesker bør være. Jeg kedede mig dog lidt undervejs. Det må vist blive **
Note: Sinisalo var æresgæst på Worldcon i år.
ETA: Jeg finpudser formuleringerne henover noget tid.
Hvad nu hvis man kunne skabe et bedre samfund, bare ved at dreje pĂĄ en enkelt skrue?
Science fiction rummer historier om, at mennesker pludselig bliver mere intelligente. Eller mere empatiske. Eller at nogen pludselig opfinder den gratis lige-hvad-du-ønsker-maskine. Det kan også være aliens, der giver os kræftkuren, gratis energi og den perfekte styreform. Men det er jo ikke lige noget, man kan sidde og vente på.
Hvad nu hvis man kunne få vedtaget en lov, der siger, du må netto ikke gøre skade.
Lovene ville ikke længere halte bagefter, hver gang nogen opfandt den nye Uber, eller den nye slags køleskabe, eller hvad folk nu går og roder med. Hvis skade kan påvises, så kan forbud og evt. straf følge. Og med tiden kan en lov laves, der adresserer det nye problem, efter behov.
Måske er det at sætte tærsklen lavt, kun at forbyde skade. Måske bør det belønnes at gøre stor gavn? Måske er det nok at rydde skade af vejen, så bliver der bedre plads til gavn?
Nedenfor er de første par sider til cirkulæret.
Hvad betyder netto?
En masse rare følger af loven:
Der er sikkert flere hjørner, der lige skal pudses af, men sådan grundlæggende tror jeg, der er noget her.
Og hvis vi så skal tage springet ud i det fantastiske: Tænk hvis alle vågnede i morgen med den lov indbygget i hovedet.
Inspiration: AMA Says Latest Trumpcare Bill Violates ‘Do No Harm’ Pledge.
Fornylig var der lejlighed til at besøge Danmarks Tekniske Museum. Det er tilsyneladende flyttet lidt rundt, men heldigvis kunne vi godt finde det alligevel. Selvom det jo, æh, ikke ligner et museum.
Det store overblik.
Der var bl.a. en gammel bil.
Der var noget for kendere af gammel sf!
Nogle af køretøjerne kunne man gå ind i. Som denne bus med et gammelt rutekort.
I afdelingen for ubåde kom man jo nærmest til at tude over et absolut ikke velbevaret stykke historie.
Her kunne man gĂĄ ind i et fly.
De har en enigma!
En talende robot!
En telefon som i min barndom!
En noget mere moderne computer.
Bib-spil.
Er du en rigtig internaut?
Hvordan ser verden ud om 49 ĂĄr?
Dampmaskine! Med højtliggende aksel!
Smukke søjler!
En tog-entusiast foran det eneste damplokomotiv. Gad vide, hvad type det er? Den seddel var vist væk.
Ellehammer!
Lidt overblik i farten.
Modeljernbane med historisk vingesus under opbygning. Det skal være en hemmelighed for jer, hvad de mange knapper kunne.
Og der er ogsĂĄ noget i loftet. Concorde!
Lidt mere overblik.
Spidsen af en jetjager.
Surprise! Modeljernbanetræf. Dagen efter. Jo, det stod pĂĄ hjemmesiden, viste det sig bagefter. Bare ikke under “det sker”.
Sjovt nok er der noget bekendt ved atmosfæren i de store haller. Det minder mig mest om mit besøg på Tulsa Air and Space museum. Dog var der færre NASA-souvenirs. Til gengæld er Ellehammers ting jo enestående.
Anmeldelse af “Iron Tactician”, af Alastair Reynolds. Læst i Clarke 2.
Skitse: Merlins skib mangler en reservedel. Desuden har han brug for nye kort; han er ærligt talt væk. Måske er der noget nyttigt i det her skibsvrag.
Er det science fiction? 100 %.
Temaer: Tab. Sorg. En vis pragmatisme. Hvad rager det mig, hvem der vinder den her lille krig? Forhandling er primært et redskab til at få, hvad jeg vil have, før resten skyder hinanden. Skal jeg finde jeres dygtige AI til jer? Selvfølgelig.
Er det godt? Hm. Lovlig meget krig for min smag. Og jeg forstĂĄr ikke Merlins valg, nĂĄr han skifter mellem “kan vi tale om det?” og “skyd!” *
Note: Diskuteret pĂĄ et panel pĂĄ Fantasticon.
Anmeldelse af Xia Jias “Night Journey of the Dragon-Horse”. Læst i Clarke 2.
Skitse: En rusten stål-dragehest vågner. Han er mekanisk og kan bevæge sig. Han var en gave fra Frankrig til Kina. Nu er bygningen omkring ham en ruin.
Er det science fiction? 50 %. Der er smĂĄ glimt af en fremtid, hvor det er svært at skelne mellem ægte og kunstigt liv. Men der er ogsĂĄ hovedpersonen selv, der kan nogle fantasy-agtige ting. – Nutildags er det kulturimperialistisk, sĂĄdan at dømme et andet lands sf ude. SĂĄ forhĂĄbentlig kan jeg finde ud af noget mere om den her historie, lære noget mere. ETA: Regina Kanyu Wang kommenterer: ‘The story is a gift from Xia Jia to Ken Liu. It’s more like science fairy tale to me. Xia Jia is famous for her “porridge science fiction”, softer than soft sf. This one especially porridge.’
Temaer: Verden skildres med poesi. Verden er smuk.
Er det godt? Det er lidt anderledes. Plottet er vel, at hesten vil hjem. Som sædvanlig kløjs jeg i historier, der lapper over med digte. **
Note: Diskuteret pĂĄ et panel pĂĄ Fantasticon.
Reglerne for 2017 er blevet godkendt, omend ikke med specielt stort stemmetal.
Reglerne for 2018 er der lidt gummi i, fordi 2018 ikke er startet endnu. På denne side har jeg oversat reglerne fra 2017 til dansk og til danske forhold. Der er således små ændringer hist og her og alle vegne.
Dokument med ændringer. De tager sådan noget som 5 minutter lige at stryge igennem.
Det virker måske lidt bureaukratisk det her. Men der er andre forslag til ændringer på vej (det opfattes fx som et problem, at børnebøger fylder meget i kortroman-kategorien), og de kræver, at vi lige har det her på plads først.
Vil du godt hjælpe Niels Klim-prisen? Vær med til at sprede ordet om denne diskussion.
Når diskussionen er ved at dø hen, så tager vi en afstemning.
Jeg har skrevet et par nye conreps! Det mĂĄ jeg lave en liste over!
I går aftes var jeg såmænd inde og se dem her:
Men lad os lige tage det fra starten.
Kæresten blev opmærksom pĂĄ en ny forestilling: DE FRELSTE SYNGER – Stand-Up-Revy II. (Det link virker nok ikke ret længe …) Stand-up-revyen var sjov sidste ĂĄr, sĂĄ det er den nok ogsĂĄ i ĂĄr. Det lykkes efter noget nølen at fĂĄ billetter en aften, der ikke er helt eller halvt udsolgt. En mandag. Ja, ja. Fint nok.
Efter lidt spekulationer valgte vi ogsĂĄ spisning.
2-retters cabaretmenu:
Hovedret:
Krydrede pølser fra Hallegård, østershattemayo, grov sennep, syltede løg, agurker med bid, små kartofler vendt med rygeost og radiser & groft brød.
Dessert:
Trifli med råsyltede bær
Kæresten sammenfattede pĂĄ forhĂĄnd hovedretten til “pølser med kartoffelsalat”. Helt lyv er det jo ikke. Agurkerne glimrede vist ved deres fravær. Og kartoflerne var ikke nær sĂĄ hytteostede, som jeg havde regnet med. Krydret pølse med krydret mayo, tja. Men det røg fint ned.
Desserten var blevet til noget med rabarberkompot. Og bund af knuste makroner.
Som baggrund ses den yndige voksdug, der blev lidt nasset undervejs.
Sådan så salen i øvrigt ud, før lyset blev slukket. Man kan desværre ikke se de hårde, smalle stole.
“Ikke udsolgt en uge før” betød, at vi sad midt i publikum. Det meste af tiden kunne jeg se, hvad der foregik pĂĄ scenen.
De skulle som varslet synge.
Vi burde lade os inspirere af brexit. (MĂĄske ogsĂĄ ved at justere vanskeligheden i at komme fra fx uefa til uefexit; det kunne godt kortes ned.) (Se hvor meta jeg er!)
Lysbilledshow fra Christiansborg.
Optagetheden af fake news gĂĄr langt tilbage: LĂĽgenpresse.
I 2002 fik vi etableret det følelsesmæssige skattetryk.
Jeg vil ikke spoile de nye jokes. Heldigvis var de fleste da nye. Og sjove. Men det er jo ikke at spoile, at nævne noget fra 2002, vel? Eller 1939? Desværre har jeg ikke lige kunnet finde “Tapetsererens testamente” fra 1947 online, sĂĄ den mĂĄ I finde et andet sted.
(Kæresten kommenterer, at Hitler ikke blev kaldt tapetserer på tysk, men det er jo nok for sent at rette den fejloversættelse.)
Jeg håber for dem, at denne forestilling bliver set af mange. At der bliver sat ekstra aftener op i en større sal. Det er et godt projekt, 75 % godt.
I forbindelse med, at Niels Klim-prisens talerør fremover er denne blog og ikke ommadawn.dk, så er der også blevet ryddet lidt op i krogene. Således er reglerne for 2014-16 blevet overført fra dette dokument til denne side. Ændringerne er mest kosmetiske. Her er den hurtige sammenligning.
Listerne er blevet lidt pænere. Desuden er der flyttet indhold fra toppen til punkt 5, 12.12 og lige efter 17, hvor de egentlig hørte til. Og der er i den forbindelse lidt, der er blevet streget.
Hermed holdes afstemningen for at godkende reglerne for 2017. Den kører 4/9-10/9.
Det virker måske lidt bureaukratisk det her. Men der er andre forslag til ændringer på vej, og de kræver, at vi lige har det her på plads først.
Der var mulighed for at diskutere dette forslag 12/5.
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 