Endnu en dag gryer. Eller er faktisk gryet for nogle timer siden. Dagens første punkt får placeret sig bag en håndfuld mikrofoner. Thi, som vi alle ved, så er 3 mikrofoner rigeligt. Science fiction kritikerne: The Best Science Fiction of the Year (2016). Stig, Flemming, Jeppe, Niels og Svend. Desuden en kæphest.
- Først skal det afgøres, om punktet er på engelsk eller dansk. Det ærgrer mig lidt, at vi ender på engelsk. Fuld respekt for svenskere, der forstår vores engelsk bedre. Jeg havde bare også glædet mig til noget på flydende dansk fremfor gebrokkent engelsk. Og der bliver ikke spurgt, om alle overhovedet forstår engelsk. Hm. Der er et eller her, der ikke helt virker, men jeg ved ikke, hvad løsningen er.
- “Prodigal”. Hund bliver intelligent som menneske, men behandles fortsat som en hund. Sad puppy indeed 😉 Jeg bobler lidt, fordi ingen nævner racisme/sexisme her.
- “The Three Lives of Sonata James”. Alle lever evigt, fordi man ved død bare bliver “genskabt fra backup”. Sonata vil være unik og stoppe efter 3 liv. Også selvom livene ryger lidt hurtigt. Det er at vende tingene lidt på hovedet at skrive den her historie.
- “Terminal”. Folk rejser til Mars i en flok enmandskapsler og sludrer undervejs. Minder om Bradbury. Sjov. Tragisk.
- “The Iron Tactician”. Det er Merlin-historie nr. 4, og den giver bedst mening, hvis man har læst 1-3. Et rumskib skal repareres. Det er “Old space opera”.
- Overskriftens bog danner grundlag for panelet. En slags top 27 over sf i 2016. Hver deltager har så lavet sin egen top 5. Sjov idé.
- Jeg ved ikke. Jeg er meget bevidst om, at panelet er 5 hvide mænd. Måske er det derfor, de ikke læser “Prodigal”, som jeg gør? Jeg kan godt lide, at det her panel er en tradition. Men det ville pynte med lidt andre køn i mixet.
- Panelet går over tiden. Øv.
- Der er ikke helt fodslaw om forfatter:titel:resumé. Øv. Jeg bliver så træt af at bede om resuméet.
Efter panelet bliver kæphesten sat til at sælge bøger.
En con som denne har selvfølgelig plads til at diskutere, hvilket hus man er i.
Dansk fantastik, hvad sker der? Niels, Peter, Anne-Marie og Henrik.
- Skal vi holde op med at bruge genrebetegnelser? Eller skal vi omvendt acceptere, at hvert værk nok passer i flere kasser? Personligt vælger jeg det sidste. Det er en god og kortfattet måde at beskrive et værk på.
- Forlagene er dårlige til at tagge bøgerne korrekt. Bibliotekerne er heldigvis bedre: science fiction. Indrømmet skal man have måske 15 søgeord med, for at ramme hele udvalget, men det er stadig bedre end saxo.com: Skønlitteratur: generelt. Ja, det er her, sf gemmer sig. Så er der på den anden side den Facebook-gruppe med ny, dansk sf, jeg vedligeholder.
- Der er sammenhænge, hvor det er op ad bakke fx at ville diskutere plot.
- Autofiktion er ikke nok. Der skal også være plads til: Skriv det du ikke ved.
- Hm. Jeg havde regnet med, panelet ville komme med nogle konkrete anbefalinger. Var det ikke meningen? Hvis det var, hvorfor er panelet så sammensat sådan?
- Nåh. Skidt pyt. Nogle gange er det bare rart at blive bekræftet i, at fantastik er feeedt.
Så er det Priests tur til at blive interviewet. Flemming udspørger.
- Smuk tanke: En komponist er en forfatter, der skriver musik.
- Hov! Memento og The Prestige har samme instruktør.
Det blev til en enkelt boggave i dag.
Generelle indtryk:
- Det med mikrofonerne blev bare aldrig rigtig godt. Og det runger i store sal, der fx ikke har gulvtæppe.
- Det hjalp ikke, at gulvet i store sal knirkede. Det er ikke så godt, når folk løbende drysser ind og ud.
- I store sal sad panel osv. på det forreste af en lille scene. Det virkede smaddergodt.
- Det var en god con. Fordi, som altid, så er der blevet minglet i pauserne og sådan noget, der trækker hyggekoefficienten opad.