Fantasticon, slutningen

Endnu en dag gryer. Eller er faktisk gryet for nogle timer siden. Dagens første punkt får placeret sig bag en håndfuld mikrofoner. Thi, som vi alle ved, så er 3 mikrofoner rigeligt. Science fiction kritikerne: The Best Science Fiction of the Year (2016). Stig, Flemming, Jeppe, Niels og Svend. Desuden en kæphest.

  • Først skal det afgøres, om punktet er på engelsk eller dansk. Det ærgrer mig lidt, at vi ender på engelsk. Fuld respekt for svenskere, der forstår vores engelsk bedre. Jeg havde bare også glædet mig til noget på flydende dansk fremfor gebrokkent engelsk. Og der bliver ikke spurgt, om alle overhovedet forstår engelsk. Hm. Der er et eller her, der ikke helt virker, men jeg ved ikke, hvad løsningen er.
  • “Prodigal”. Hund bliver intelligent som menneske, men behandles fortsat som en hund. Sad puppy indeed 😉 Jeg bobler lidt, fordi ingen nævner racisme/sexisme her.
  • “The Three Lives of Sonata James”. Alle lever evigt, fordi man ved død bare bliver “genskabt fra backup”. Sonata vil være unik og stoppe efter 3 liv. Også selvom livene ryger lidt hurtigt. Det er at vende tingene lidt på hovedet at skrive den her historie.
  • “Terminal”. Folk rejser til Mars i en flok enmandskapsler og sludrer undervejs. Minder om Bradbury. Sjov. Tragisk.
  • “The Iron Tactician”. Det er Merlin-historie nr. 4, og den giver bedst mening, hvis man har læst 1-3. Et rumskib skal repareres. Det er “Old space opera”.
  • Overskriftens bog danner grundlag for panelet. En slags top 27 over sf i 2016. Hver deltager har så lavet sin egen top 5. Sjov idé.
  • Jeg ved ikke. Jeg er meget bevidst om, at panelet er 5 hvide mænd. Måske er det derfor, de ikke læser “Prodigal”, som jeg gør? Jeg kan godt lide, at det her panel er en tradition. Men det ville pynte med lidt andre køn i mixet.
  • Panelet går over tiden. Øv.
  • Der er ikke helt fodslaw om forfatter:titel:resumé. Øv. Jeg bliver så træt af at bede om resuméet.

Efter panelet bliver kæphesten sat til at sælge bøger.

En con som denne har selvfølgelig plads til at diskutere, hvilket hus man er i.

Dansk fantastik, hvad sker der? Niels, Peter, Anne-Marie og Henrik.

  • Skal vi holde op med at bruge genrebetegnelser? Eller skal vi omvendt acceptere, at hvert værk nok passer i flere kasser? Personligt vælger jeg det sidste. Det er en god og kortfattet måde at beskrive et værk på.
  • Forlagene er dårlige til at tagge bøgerne korrekt. Bibliotekerne er heldigvis bedre: science fiction. Indrømmet skal man have måske 15 søgeord med, for at ramme hele udvalget, men det er stadig bedre end saxo.com: Skønlitteratur: generelt. Ja, det er her, sf gemmer sig. Så er der på den anden side den Facebook-gruppe med ny, dansk sf, jeg vedligeholder.
  • Der er sammenhænge, hvor det er op ad bakke fx at ville diskutere plot.
  • Autofiktion er ikke nok. Der skal også være plads til: Skriv det du ikke ved.
  • Hm. Jeg havde regnet med, panelet ville komme med nogle konkrete anbefalinger. Var det ikke meningen? Hvis det var, hvorfor er panelet så sammensat sådan?
  • Nåh. Skidt pyt. Nogle gange er det bare rart at blive bekræftet i, at fantastik er feeedt.

Så er det Priests tur til at blive interviewet. Flemming udspørger.

  • Smuk tanke: En komponist er en forfatter, der skriver musik.
  • Hov! Memento og The Prestige har samme instruktør.

Det blev til en enkelt boggave i dag.

Generelle indtryk:

  • Det med mikrofonerne blev bare aldrig rigtig godt. Og det runger i store sal, der fx ikke har gulvtæppe.
  • Det hjalp ikke, at gulvet i store sal knirkede. Det er ikke så godt, når folk løbende drysser ind og ud.
  • I store sal sad panel osv. på det forreste af en lille scene. Det virkede smaddergodt.
  • Det var en god con. Fordi, som altid, så er der blevet minglet i pauserne og sådan noget, der trækker hyggekoefficienten opad.

Fantasticon, midten

Alle mulige busser er omlagt, så det er stadig lidt spændende at rejse til con. Men det går heldigvis.

Her er et par billeder fra stedet.

Nina Allan bliver interviewet af Lars.

  • Wyndham har skrevet om Kraken. Som jeg fornylig stødte på i en film for første gang.
  • Jeg er ikke den eneste, der er parat til at råbe “brug mikrofonen”. Nice.
  • Lars’ hånd flagrer sig som sædvanlig vej gennem hans del af snakken.
  • Historier om familie er vigtige. Ordet “family feud” er spændende.
  • Hun har egentlig altid skrevet fiktion, bortset fra den periode, hvor skolen styrede hende over i at skrive fagsprog. Det er jo mig, hun snakker om!
  • De hvide bjerge af John Christopher var en vigtig bog. Totalt mig!
  • Stephen Kings Dance Macabre spillede også en rolle. Er hun min klon?
  • Hun er langsomt gået fra noveller til sammenkædede noveller til romaner. Det håber jeg også at gøre en dag.
  • Karakterer er det vigtige. Hm. Jeg må få lavet en undersøgelse af, om hun i virkeligheden er min søster eller noget.

Christopher Priest falder i snak om oversættere.

Jeppe, Johannes og Niels passer stand.

Bl.a. Jan og Knud slapper lidt af.

Et panel skal diskutere the “new” wave. Christopher Priest, Stig, Niels og Klaus.

The controversial mr. Lovecraft. Panel med Nina Allan, Dennis J. Rosenfeld, Henrik Harksen og Flemming.

  • Lovecraft var en fladpande. Og hvad så? Alle er fladpander.
  • Vi må huske, at han var racist. Fint. Er der stadig nogen, der ikke ved det?
  • Han var bange for det ukendte. Hvis man ikke var hvid middelklasse, var man ukendt.
  • Han var racist, ja. Men med tiden mindre og mindre.
  • “Horror at Red Hook”, fra New York-perioden, skulle være frygtelig. Jeg har lyst til at læse den, se hvad snakken egentlig handler om. ETA: “The population is a hopeless tangle and enigma; Syrian, Spanish, Italian, and negro elements impinging upon one another, and fragments of Scandinavian and American belts lying not far distant.” “From this tangle of material and spiritual putrescence the blasphemies of an hundred dialects assail the sky.” Jeg fandt også en analyse af den: Lovecraft’s Most Bigoted Story, No Really: “The Horror at Red Hook”.
  • Jeg prøver at forestille mig, ikke længere at måtte høre Michael Jackson. Se Cosby. Læse Asimov. Det ville være noget bras.
  • Det må jo være et personligt valg, om man fx holder op med at læse Lovecraft.
  • Som med alle andre er det vigtigt at huske, at han var et fejlbarligt menneske.
  • Selv hvis vi “sletter” ham nu, hvor anti-racisme fylder meget, så kan vi jo tage ham frem igen senere. Ikke?
  • I øvrigt var beskrivelsen af punktet kontroversiel på sin egen måde. På en eller anden måde skulle der diskuteres racisme uden at sætte det ord som overskrift? Ordet endte med at være der.

De er kommet så godt i gang, at de ikke kan stoppe igen.

Billige bøger.

Signerede bøger.

Og et Himmelskib.

Fantasticon, begyndelsen

Ikke så snart er man kommet hjem fra en con, før en ny begynder. Eller, næsten. Den her er så ikke længere væk end at jeg kan sove hjemme om natten. Den tager heller ikke så lang tid. Og jeg er ikke på programmet.

Da jeg ankommer, er tingene stadig ved at blive stillet op. Sanna fortæller, at Word lavede numre med hende.

Flemming byder velkommen. Jesper stiller en skærm op og tester projectoren.

Flemming nævner et par ting, der ikke blev til noget. En af dem er code of conduct. Så vi må bruge den korte version:

  1. Vær søde ved hinanden.
  2. Hvis du oplever det modsatte, så fortæl det til en organisator.
  3. Hvis det ikke hjælper, så fortæl begge dele til en anden organisator.

Ja. Jo. Det er vel bedre end ingenting. Måske er det udtryk for, at danske congængere typisk ikke rager på hinanden?

Jeg er blevet genforenet med min jakke! Den finske NOFF samlede den op til mig og tog den med fra Turku. Her sidder hun i baggrunden, med Tomas og Carolina forrest.

Sikke dog en vrimmel af mennesker 😉

Der er bøger til salg. Prisskiltstrategien varierer.

Lige i dag var det kun åbningsceremonien, jeg ville være med til, så jeg kan tage tidligt hjem.