De vises sten

ETA: Jeg finpudser formuleringerne henover noget tid.

Hvad nu hvis man kunne skabe et bedre samfund, bare ved at dreje på en enkelt skrue?

Science fiction rummer historier om, at mennesker pludselig bliver mere intelligente. Eller mere empatiske. Eller at nogen pludselig opfinder den gratis lige-hvad-du-ønsker-maskine. Det kan også være aliens, der giver os kræftkuren, gratis energi og den perfekte styreform. Men det er jo ikke lige noget, man kan sidde og vente på.

Hvad nu hvis man kunne få vedtaget en lov, der siger, du må netto ikke gøre skade.

Lovene ville ikke længere halte bagefter, hver gang nogen opfandt den nye Uber, eller den nye slags køleskabe, eller hvad folk nu går og roder med. Hvis skade kan påvises, så kan forbud og evt. straf følge. Og med tiden kan en lov laves, der adresserer det nye problem, efter behov.

Måske er det at sætte tærsklen lavt, kun at forbyde skade. Måske bør det belønnes at gøre stor gavn? Måske er det nok at rydde skade af vejen, så bliver der bedre plads til gavn?

Nedenfor er de første par sider til cirkulæret.

Hvad betyder netto?

  • En læge må godt gøre en patient sygere, lige nu og her, hvis det hjælper på længere sigt. (Operation, visse typer medicin.)
  • Til gengæld tror jeg dyreforsøg skal gentænkes.
  • Skade på planter er vist ikke væsentligt. Men skader på fx skove er, fordi størrelsesordenen er større, og fordi ikke kun det enkelte træ bliver skadet, men også dyr og mennesker i nærheden. Hvis du fælder skov, skal du gøre det indenfor en passende ramme og plante nye træer.
  • Loven gælder også i detaljen. En ny model mobil er en stor fordel, men ikke hvis et enkelt, forurenende stof undslipper, eller hvis prisen forudsætter billige råstoffer fra svage lande.
  • Loven gælder over tid. Ingen skade lige nu er så lille, at den over længere tid også næsten er harmløs. Ændringer, fx ny teknologi, indføres langsomt og likalt, for at få styr på konsekvenserne.

En masse rare følger af loven:

  • Du må ikke lønne asymmetrisk – altså fx give en månedsløn, der ikke kan betale basal kost, logi, tøj og lidt sjov i en måned; til gengæld er din egen løn god nok.
  • Folk, der ikke selv kan tjene en månedsløn, skal støttes af samfundet. (Hvem ellers?) Børn, ældre, syge, arbejdsløse.
  • Du må ikke indrette boligmarkedet, så de svageste bliver presset. (“Her er en støtte, du kun kan leve af, hvis du bor i udkanten.” “Beklager, vi gad ikke bygge billige boliger.”)
  • Du må ikke i tale eller handling nægte folk rimelige muligheder; dette skader dem. Ikke kvinder, sorte, muslimer eller nogen andre. Og heller ikke Tobias, fordi du bare ikke kan lide ham.
  • Du må ikke lade være med at fiske druknende mennesker op af havet. Du må ikke gøre det i praksis umuligt for dem at flyve. Du må ikke gøre situationen så umulig for dem, at flugt er et bedre alternativ.

Der er sikkert flere hjørner, der lige skal pudses af, men sådan grundlæggende tror jeg, der er noget her.

Og hvis vi så skal tage springet ud i det fantastiske: Tænk hvis alle vågnede i morgen med den lov indbygget i hovedet.

Inspiration: AMA Says Latest Trumpcare Bill Violates ‘Do No Harm’ Pledge.

One thought on “De vises sten

  1. Utrolig sød tanke, som jeg kun kan sympatisere med. Mit problem med tanken er, at den umiddelbart forekommer naiv, derhen at det sandt for dyden ikke er en – og kun en – skrue, der skal drejes, og så er samfundet sådan set “godt nok”. Hvilket kan understreges af den seneste trend om at “ulighed skaber vækst” – jo mere ulighed des mere vækst. Hvad der udelades er definitionen på, hvad “vækst” er, og hvorfor den er vigtig, og hvor den er vigtig, samt at det forholder sig således at ultimativ ulighed genererer ultimativ vækst.
    Generelt kan vi vel godt finde ud af ikke at gøre hinanden ondt – lige heromkring, da. Værre står det til med ideerne om hvad der “godt”. Angiveligt – og som sagt (skrevet) er “ulighed” åbenbart godt. Og mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet (som synes at være helligt) er “ikke godt”. Hvilket så betyder at arbejdsmarkedet er en frit-svævende-i-luften-størrelse, der har sin berettigelse kva … – ja, det må jo så være “sin berettigelse”. Og det er hér kæden hopper af, for mig, idet det mere og mere lader til at det fremfor alt er nævnte “arbejdsmarked” der definerer størrelserne i både dansk politik og dansk bevidsthed.
    Der er det ikke nok med at skrue lidt på en skrue, idet jeg har den allerstørste tvivl om at jeg og hr. statsministeren kan blive enige om hvad der er godt, og hvad der gør skade, ihvorvel hr. Løkkes holdninger iøvrigt kun er genstandsfelt for min udelte foragt.
    Så derfor: – i den lidt sværmeriske, ideale sfære er jeg – som sagt – fuldstændig enig, og drømmer gerne med. I den hårdkogte virkelighed virker det som et fromt ønske til indfrielse i en ikke nærmere defineret fremtid.
    Hårde ord – undskyld! No hard feelings.

    Hilsen Henning

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s