Anmeldelse af The Core of the Sun, af Johanna Sinisalo.

Skitse: En effektiv metode til at bedømme chilis styrke er at smøre lidt på missen. Udfra den test virker sælgeren ærlig.

Er det science fiction? Vi er i et alternativt Finland med en noget anden lovgivning. Alternate history, oh yeah. Slutningen kan dog diskuteres.

Temaer: Vanna må lade som om, hun ikke kan læse; hun har jo en mand til den slags. Som rigtig kvinde/eloi kan hun blive en god og støttende kone og mor, så pyt med at læse og regne. Det er noget skidt at være en mand eller kvinde, der ikke må forplante sig.

Vannas lillesøster er død, vist nok. Når tanken plager for meget, når sindets kælder er ved at blive oversvømmet, så må der et skud chili til.

Staten former livet stramt. Der er masser af overvågning. Og hvis du fx fejler noget umoralsk, så er der ikke noget behandling til dig.

I første del hører vi primært om Vannas barndom og hvordan hun fik sig en mand og et chili-misbrug. Formen er breve fra Vanna til lillesøsteren, eventyr, ordbogsdefinitioner, stile, klip fra love … I anden del handler det om at komme væk fra landet, hvis det kan lade sig gøre.

Er det godt? Der er noget smukt ved, at Finland forædler mennesker, mens menneskene forædler chilier. Det er et frygtelig plausibelt Finland, der vokser ud af gamle/aktuelle tanker om, hvordan mennesker bør være. Jeg kedede mig dog lidt undervejs. Det må vist blive **

Note: Sinisalo var æresgæst på Worldcon i år.