And no, that’s not how you pronounce
BTW, Danes aren’t immune to this. Let me just mention Femø and Wozniacki.
If you cast people to sound German, make it easy for yourself: Cast a German. Etc.
Or to put it another way: Keep an eye on my soundcloud. I already have more than 10 words.
“Introduction”, Brian W. Aldiss, Introducing SF.
…the business of sf is to imagine, not to predict – otherwise it would be written in the future tense rather than the past tense.
Recognize that feeling?
Jeg er blevet opmærksom på noget sært.
Sidste år blev der vedtaget en lov, der bl.a. sagde:
§ 27.
Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.
Stk. 2.
Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.
Det må jo siges at være vigtigt, at det er sådan, når nu en epidemi kom rullende.
Imidlertid blev teksten ændret i en ny lov. 17. marts, dvs. et par dage efter nedlukningen begyndte, kom der til at stå sådan:
§ 27. Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.
Jeg er ikke ekspert, men for mig lyder det som om, loven nu siger enten noget meget mindre eller noget helt andet. Og det må have påvirket hjælpepakkerne enormt.
Er der nogen, der kan oplyse mig?
Det her skulle egentlig være del af min klumme Sofatrekkie i Novum nr. 136. I første omgang blev det så slettet af redaktøren og efter omskrivning puttet i kø til det følgende nummer. Men der er det så også endt med at blive slettet. Så nu kommer det her i stedet.
Fornylig lagde jeg op til en snak om forkortelsen “sci-fi” på Facebook. Det er svært at komme med en konklusion. Der var vist en enkelt, der ikke bruger udtrykket og ikke bryder sig om det. Nogle bruger det selv, nogle gør ikke. Nogle forbinder det med ikke-bog-fans. Nogle ved ikke engang, at andre finder det problematisk.
I disse tider med identitetspolitik (og jeg er ikke helt sikker på, jeg kan lide det ord), så støder man jævnligt på udtalelser som “sig ikke neger, sig sort” eller “sig ikke lebbe, sig lesbisk”. (Personligt løber jeg stadig lidt rundt i det der med “neger”, fordi jeg ikke vidste bedre indtil for et par år siden.) Jeg kender også til en anden diskussion: Siger man “autist” eller “person med autisme”?
Der er også andre områder, hvor man kan komme på glatis, fordi man støder på en fagperson. De fleste af os mener med “manke” den der stribe hår, hesten har ned langs ryggen. Den kan flettes. Hestefolk mener “manke” = skulder. Lige nu er der vist også en diskussion om coronavirus. Fordi teknisk set er det jo kun en bestemt slags, vi har problemer med, og den hedder – noget, jeg har glemt igen.
For nu at komme tilbage til sci-fi. Det er typisk ældre, bogfokuserede fans, der giver et spjæt, hvis man siger sci-fi. Man kan jo diskutere, om science fiction (og hvordan man forkorter det korrekt) er del af ens identitet eller mere en slags fagsprog. Men der er i hvert en slags ønske om, at fans, der er yngre og/eller mere film- og tv-fokuserede, ville tilegne sig den her sprogbrug. Og det er i tidens ånd, at vi respekterer den slags ønsker, også når de kommer fra mindretal.
Eller hvad?
—
Og man kunne tilføje spørgsmålet: Er min behandling af det her emne kontroversiel?
Hvordan føles det at være en af de første, der opdager en ny sygdom, der kan blive til en epidemi?
Dr. Li Wenliang skrev i en chatgruppe (for studiekammerater, der altså også er læger), at man havde bemærket en gruppe af syge, der havde arbejdet det samme sted og så ud til at have den samme sygdom. Han skrev også, at det kunne være en god idé at beskytte sig mod sygdom, også for familie og venner. Han bad om diskretion, men dette blev ikke overholdt, og han blev meget ærgerlig og vred over dette i første omgang.
Forresten. Her er hvordan man udtaler Li Wenliang:
Kort tid efter blev han hentet til afhøring af myndighederne. Han blev bl.a. bedt om at skrive under på en erklæring om, at han forstod, at han havde gjort noget forkert og ikke ville gøre det igen. Der er forskellige oversættelser af hans underskrift, men det går på, at han erklærer, at han kan rette sig efter anvisningerne og at han forstår. Dette “jeg kan, jeg forstår” er siden blevet et motto for hans “fans”.
CNN spurgte, hvordan han havde det med hændelsen. “Jeg var lidt bange. Bange for at blive tilbageholdt. Bange for at min familie ville blive bekymret.”
I et interview med New York Times fortalte ham om at føle sig uretfærdigt behandlet. Og at være meget ked af, at folk mistede familiemedlemmer. Det gjorde ham glad, når patienter var tilfredse med deres behandling.
Han har senere erklæret, at han mener, at et samfund bør have plads til mere en én stemme, og at man ikke bør bruge offentlig magt til at blande sig.
Da man i en lidt generel udmelding beklagede politiets adfærd, blev han lettet.
I sit arbejde blev han selv smittet. Han blev også testet på flere forskellige måder. Til sidst blev det bekræftet, at det var den nye sygdom, han var ramt af. Han delte dette på sociale medier sammen med en emoji af en hund, der ruller med øjnene og har tungen hængende ud. Han savnede sin familie.
Senere døde han.
I praksis blev han en whistleblower (fløjteblæser), fordi han spredte information, myndighederne ikke så gerne så spredt. Hans tilhængere mindes ham bl.a. ved at blæse i fløjter.
Kilder:
Der er desværre ikke så meget nyt fra Niels Klim-prisen i øjeblikket. Priserne for 2019 skulle uddeles næste weekend, men Dancon er aflyst, og der er ikke rigtig basis for at lægge en ny plan endnu. Så vi må se.
Jeg er heller ikke kommet i gang med værkerne fra 2020. Men lige pludselig er den der, og så begynder listen at fylde op.
Jeg håber dog ikke, at det forhindrer dig i at læse ny science fiction på dansk. Der udkommer stadig en masse af det, og i øjeblikket er der ovenikøbet nogen, der får afprøvet det her med at læse ebøger, så vi fortsat kan følge med, selvom det fysiske bibliotek (som jeg i hvert fald benytter mig meget af) har låste døre.
God læselyst.
Min interesse for julefilm er steget pga. julefilmspodcasten Tinseltown. Derfor har jeg det også fint med at se en julefilm i april. Aktuelt drejer det sig om Far til fire i byen. Det er den med “Julebal i nisseland”. Og det var det eneste, jeg vidste om den på forhånd.
Efter at have set den har jeg bl.a. behov for at skitsere “plottet”, fordi der er flere forskellige tråde, der løber rundt mellem hinanden.
Forhåbentlig er der andre end mig, der kan bruge sådan en grundig gennemgang.
Ja. Hvad siger man så? Per bliver jo ikke spillet af verdens bedste skuespiller. Far sover med briller på? Jeg synes ikke, lærerne helt forstår Per; på den anden side er han vel egentlig også lidt fræk.
I øvrigt, hvis du har brug for at sammenligne skuespillerne med deres tegnede forbilleder, så anbefaler jeg Historien om Far til Fire.
Flere links: danskefilm.dk, Den store danske, Facebook.
På onsdag holder vi SFC’s medlemsmøde Da science fiction blev moderne online. Du kan følge videoen her:
Du kan stille spørgsmål direkte via videoen. Eller tweete med hashtagget
#dasfblevmoderne
Eller kommentere på det her blog-indlæg.
Vi håber at høre fra dig!
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 