Der er desværre ikke så meget nyt fra Niels Klim-prisen i øjeblikket. Priserne for 2019 skulle uddeles næste weekend, men Dancon er aflyst, og der er ikke rigtig basis for at lægge en ny plan endnu. Så vi må se.
Jeg er heller ikke kommet i gang med værkerne fra 2020. Men lige pludselig er den der, og så begynder listen at fylde op.
Jeg håber dog ikke, at det forhindrer dig i at læse ny science fiction på dansk. Der udkommer stadig en masse af det, og i øjeblikket er der ovenikøbet nogen, der får afprøvet det her med at læse ebøger, så vi fortsat kan følge med, selvom det fysiske bibliotek (som jeg i hvert fald benytter mig meget af) har låste døre.
God læselyst.