Det her skulle egentlig være del af min klumme Sofatrekkie i Novum nr. 136. I første omgang blev det så slettet af redaktøren og efter omskrivning puttet i kø til det følgende nummer. Men der er det så også endt med at blive slettet. Så nu kommer det her i stedet.
Fornylig lagde jeg op til en snak om forkortelsen “sci-fi” på Facebook. Det er svært at komme med en konklusion. Der var vist en enkelt, der ikke bruger udtrykket og ikke bryder sig om det. Nogle bruger det selv, nogle gør ikke. Nogle forbinder det med ikke-bog-fans. Nogle ved ikke engang, at andre finder det problematisk.
I disse tider med identitetspolitik (og jeg er ikke helt sikker på, jeg kan lide det ord), så støder man jævnligt på udtalelser som “sig ikke neger, sig sort” eller “sig ikke lebbe, sig lesbisk”. (Personligt løber jeg stadig lidt rundt i det der med “neger”, fordi jeg ikke vidste bedre indtil for et par år siden.) Jeg kender også til en anden diskussion: Siger man “autist” eller “person med autisme”?
Der er også andre områder, hvor man kan komme på glatis, fordi man støder på en fagperson. De fleste af os mener med “manke” den der stribe hår, hesten har ned langs ryggen. Den kan flettes. Hestefolk mener “manke” = skulder. Lige nu er der vist også en diskussion om coronavirus. Fordi teknisk set er det jo kun en bestemt slags, vi har problemer med, og den hedder – noget, jeg har glemt igen.
For nu at komme tilbage til sci-fi. Det er typisk ældre, bogfokuserede fans, der giver et spjæt, hvis man siger sci-fi. Man kan jo diskutere, om science fiction (og hvordan man forkorter det korrekt) er del af ens identitet eller mere en slags fagsprog. Men der er i hvert en slags ønske om, at fans, der er yngre og/eller mere film- og tv-fokuserede, ville tilegne sig den her sprogbrug. Og det er i tidens ånd, at vi respekterer den slags ønsker, også når de kommer fra mindretal.
Eller hvad?
—
Og man kunne tilføje spørgsmålet: Er min behandling af det her emne kontroversiel?
Personligt bryder jeg mig ikke om udtrykket “sci-fi”, og principielt mener jeg ikke man bare kan kalde tingene, hvad man “har lyst til”. But times they are a-changing og jeg ved at yngre (unge) mennesker bruger “sci-fi”, både i forlængelse af den almindelige “angloficering” af dansk, men (hæhæ!) uden at mene “underlødig” eller “triviel” science fiction, sådan som ældre skvadderhoveder – som f.eks. mig – opfatter ordet/forkortelsen.
Jeg vil hellere bruge forkortelsen “SF”, selvom jeg godt kan se, at det kan komme i karambolage med SF. Kontekstuelt har jeg nu aldrig forvekslet det ene med det andet.
Ikke desto mindre må man (jeg) nok erkende, at der er et faseskifte på vej, og selvom “sejfej” eller “skiffi” aldrig skal komme over mine læber, må jeg (man) nok vænne sig til, at ord og vendinger skifter valeur.
Jeg mener ikke der ligger noget kontroversielt potentiale i behandlingen af emnet. Men en underliggende problematik kunne muligvis være kontroversiel:
– Alt for ofte “glemmes” det at spørge til, hvad det egentlig er der menes med et ord, en vending, et udtryk. Hvad mener personen, helt konkret, når høn siger “neger”, “sci-fi”, “bjørnetjeneste”?
Oftere end ikke – sådan oplever jeg det, ihvertfald (for at bruge et andet moderne udtryk) – gestaltes hele den andens holdningsregister i forhold til ens egne forventninger (og fordomme) om, hvad der ligger i udtrykket.
Så bliver samtalen meget lille, verden snæver og ingen lærer noget nyt. Tværtimod deponerer man holdningsdiskussionen “anderswo”, og det er decideret usundt. Det u-demokratisk, hvis jeg virkeligt skal svinge mig op 🙂
At jeg – personligt – så vil fastholde at termen “sci-fi” karakteriserer aldeles forglemmelige produktioner som “Lazerblast”, “King Kong vs Godzilla” og “Earth girls are easy”, det kan jeg godt balancere, når et et yngre medlem af min studiegruppe begejstret fortæller, at han “så den hér megafede sci-fi “Never let me go” igår aftes”.
Hilsen Henning
LikeLike
👍🏻👍🏻👍🏻
LikeLike