Coronafølelser: Dr. Li Wenliang

Hvordan føles det at være en af de første, der opdager en ny sygdom, der kan blive til en epidemi?

Dr. Li Wenliang skrev i en chatgruppe (for studiekammerater, der altså også er læger), at man havde bemærket en gruppe af syge, der havde arbejdet det samme sted og så ud til at have den samme sygdom. Han skrev også, at det kunne være en god idé at beskytte sig mod sygdom, også for familie og venner. Han bad om diskretion, men dette blev ikke overholdt, og han blev meget ærgerlig og vred over dette i første omgang.

Forresten. Her er hvordan man udtaler Li Wenliang:

li_bbc

Kort tid efter blev han hentet til afhøring af myndighederne. Han blev bl.a. bedt om at skrive under på en erklæring om, at han forstod, at han havde gjort noget forkert og ikke ville gøre det igen. Der er forskellige oversættelser af hans underskrift, men det går på, at han erklærer, at han kan rette sig efter anvisningerne og at han forstår. Dette “jeg kan, jeg forstår” er siden blevet et motto for hans “fans”.

CNN spurgte, hvordan han havde det med hændelsen. “Jeg var lidt bange. Bange for at blive tilbageholdt. Bange for at min familie ville blive bekymret.”

I et interview med New York Times fortalte ham om at føle sig uretfærdigt behandlet. Og at være meget ked af, at folk mistede familiemedlemmer. Det gjorde ham glad, når patienter var tilfredse med deres behandling.

Han har senere erklæret, at han mener, at et samfund bør have plads til mere en én stemme, og at man ikke bør bruge offentlig magt til at blande sig.

Da man i en lidt generel udmelding beklagede politiets adfærd, blev han lettet.

I sit arbejde blev han selv smittet. Han blev også testet på flere forskellige måder. Til sidst blev det bekræftet, at det var den nye sygdom, han var ramt af. Han delte dette på sociale medier sammen med en emoji af en hund, der ruller med øjnene og har tungen hængende ud. Han savnede sin familie.

li_sn

Senere døde han.

I praksis blev han en whistleblower (fløjteblæser), fordi han spredte information, myndighederne ikke så gerne så spredt. Hans tilhængere mindes ham bl.a. ved at blæse i fløjter.

Kilder: