Mærkeligt, siger du igen?

Det blev jo et møde, hvor jeg slet ikke kunne lade være med at tage noter. Fordi lynhurtigt kom vi jo til at snakke om, at de her historier (og deres fætre og kusiner) har fællestræk.

  • Hvis det er weird, så er det også lidt horror.
  • Der er en person, der fx er ny på egnen og derfor ikke ved, hvad der foregår.
  • Nogen ved, hvad der foregår, men ingen vil sige noget.
  • Hvis der er et monster, så får vi det ikke at se, eller i hvert fald ikke ret meget.
  • Der er et lille spor, der viser, at der skete noget, at det ikke bare var en drøm.
  • Historien bliver fortalt via et vidne, man måske ikke kan stole på.
  • Det er lidt et held, at vi får historien, fx fordi den kun overlever via en dagbog, eller fortælleren dør kort tid efter.
  • Historien foregår et afsides sted.
  • Der er noget fjernt, noget nedgravet, noget hemmeligt, noget skjult, noget man ikke bør pille ved, noget ondt.
  • Der er ikke mulighed for kommunikation. (Dette træk er gammeldags.)

Jeg gætter i øvrigt på, at valgsproget for Fantasticon bliver “nu skal det her jo ikke handle om Lovecraft”. 😉

Jeg kom forresten til at nævne en novelle. Som jeg lige nu ikke kan huske titel og forfatter på. Men det er noget med, at den hvide mand koloniserer Nordamerika, ved at få landet til at ligge stille. Fronten flytter vestpå. Østpå er landet stabilt. Vestpå er det foranderligt. Man er nødt til at sømme det fast, via kort og malerier og sådan noget. Ekspeditioner besøger området. Når man har en forælder fra hver sin side af fronten, så kan man nærmest kun få job som guide.

Hey, der er den! The Autobiography of a Traitor and a Half-Savage.

Vi kom også lige forbi noget med Ballard og kæresten og noget. Biblioteket. Facebook. Og det er i øvrigt på mandag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s