Passager til Frankfurt

Småsnak om Passager til Frankfurt af Agatha Christie.

Hen mod slutningen af denne bog lykkes det at få en opfinder til at forklare, hvad projekt Benvo går ud på. Formålet var at fremstille noget (fx en gas), der kunne gøre folk godgørende. Idéen er, at man med dette middel kunne gøre verden til et meget bedre sted.

Det lykkedes at finde et middel! Men så opstod der tvivl. Er det nu også rigtigt at gøre folk gode, uden at have spurgt dem? At ændre deres adfærd på den måde? At stjæle en del af deres frie vilje? Nej, det ville være en forbrydelse. Og hvad værre er, det ville være imod Gud. Så opfindelsen blev ødelagt.

Er det hele historien? Blev Benvo testet på en større gruppe? Blev det faktisk ødelagt? Vil det blive brugt nu? Tja. Der må du selv læse bogen.

Den gavmilde pest

Småsnak om The Giving Plague af David Brin.

Her er der tale om en naturligt opstået virus, der tilsyneladende kun har ét symptom: Den spreder sig selv. Metoden er, at den smitter via blod. Så den får folk til at blive bloddonorer. Fordi vi er gode til at rationalisere, så ser man konkret horder af mennesker, der siger: Fornylig fik jeg en blodtransfusion under en operation. Det er jeg meget taknemmelig for. Så jeg har besluttet at blive donor.

Det ene fører dog det andet med sig. De her mennesker melder sig også til frivilligt arbejde. Og de bliver medlemmer af Greenpeace. Og verden bliver faktisk et bedre sted.

Som sagt er sygdommen naturligt opstået. Så det eneste, hovedpersonen kunne have gjort, var at prøve at stoppe den.

Hovedpersonen ser absolut ikke sig selv som altruist. Og han har et stort problem med at blive det, bare fordi en sygdom kører rundt med ham. Han vil med andre ord beholde sin fri vilje. Er det et godt valg?

Ikke korrupt

Jeg pusler med at læse nogle sf-tekster, der undersøger den hurtige vej til Utopia. “Man skal bare justere lidt her, så …”

Småsnak om Incorruptible af Peter Watts.

Mirakelkuren i den her novelle kan beskrives med de her citater:

Hvordan vi er nu: “Grab everything you can, for as long as you can,” Malika says. “Good strategy fifty thousand years ago. Brainstem just— never got out of the Pleistocene. “

Hvordan moder Teresa måske var, hvordan resten af os kan blive: “What if she wasn’t just angling for a long-term jackpot? What if she actually  got off on that endless grinding pain and poverty, what if suffering for some future payoff— what if that felt as good as gorging on ice cream or wireheading or running the very best high-end VR anal with all the bells and whistles?”

Eller med andre ord: Hvad nu hvis fremsynede gerninger belønnes med dopamin?

Novellen udforsker primært effekten af den her justering på hovedpersonen. Jeg vil ikke afsløre, om menneskeheden bliver reddet. Men kuren må siges at have nogle uventede bivirkninger.