Det her skulle egentlig være del af min klumme Sofatrekkie i Novum nr. 136. I første omgang blev det så slettet af redaktøren og efter omskrivning puttet i kø til det følgende nummer. Men der er det så også endt med at blive slettet. Så nu kommer det her i stedet.

Fornylig lagde jeg op til en snak om forkortelsen “sci-fi” på Facebook. Det er svært at komme med en konklusion. Der var vist en enkelt, der ikke bruger udtrykket og ikke bryder sig om det. Nogle bruger det selv, nogle gør ikke. Nogle forbinder det med ikke-bog-fans. Nogle ved ikke engang, at andre finder det problematisk.

I disse tider med identitetspolitik (og jeg er ikke helt sikker på, jeg kan lide det ord), så støder man jævnligt på udtalelser som “sig ikke neger, sig sort” eller “sig ikke lebbe, sig lesbisk”. (Personligt løber jeg stadig lidt rundt i det der med “neger”, fordi jeg ikke vidste bedre indtil for et par år siden.) Jeg kender også til en anden diskussion: Siger man “autist” eller “person med autisme”?

Der er også andre områder, hvor man kan komme på glatis, fordi man støder på en fagperson. De fleste af os mener med “manke” den der stribe hår, hesten har ned langs ryggen. Den kan flettes. Hestefolk mener “manke” = skulder. Lige nu er der vist også en diskussion om coronavirus. Fordi teknisk set er det jo kun en bestemt slags, vi har problemer med, og den hedder – noget, jeg har glemt igen.

For nu at komme tilbage til sci-fi. Det er typisk ældre, bogfokuserede fans, der giver et spjæt, hvis man siger sci-fi. Man kan jo diskutere, om science fiction (og hvordan man forkorter det korrekt) er del af ens identitet eller mere en slags fagsprog. Men der er i hvert en slags ønske om, at fans, der er yngre og/eller mere film- og tv-fokuserede, ville tilegne sig den her sprogbrug. Og det er i tidens ånd, at vi respekterer den slags ønsker, også når de kommer fra mindretal.

Eller hvad?

—

Og man kunne tilføje spørgsmålet: Er min behandling af det her emne kontroversiel?

Min interesse for julefilm er steget pga. julefilmspodcasten Tinseltown. Derfor har jeg det også fint med at se en julefilm i april. Aktuelt drejer det sig om Far til fire i byen. Det er den med “Julebal i nisseland”. Og det var det eneste, jeg vidste om den på forhånd.

Efter at have set den har jeg bl.a. behov for at skitsere “plottet”, fordi der er flere forskellige tråde, der løber rundt mellem hinanden.

• Intro. De gjorde det ordentligt dengang.
• Besøg i Tivoli. Garden spiller “Det er sommer, det er sol, og det er søndag”. Onkel Anders falder i søvn på en bænk. Tur i rutsjebanen. Børnene møder Kjeld og Hanne.
• Morgen. De har sovet over sig. Det er Pers første skoledag. Søs vrider om på foden, så Per bliver fulgt af onkel Anders. Per møder rektor med det samme.
• Fru Sejersen har møvet sig ind og gør rent. Og givet Søs grødomslag til foden. Og sender Per til købmanden.
• Søs: Peter (lægestuderende; kæreste?) kommer for at se til foden. Han har lige fået en ny elev.
• Per: En hund følger med til købmanden. Og med hjem. Per siger nej, men alligevel kommer den ind i huset. Far lukker den ud. Om natten kommer den tilbage. Per lukker den ind. Næste morgen bliver han sendt hen og aflevere hunden til sin ejer. Per tilbyder at købe hunden. Prisen er 100 kr. Og så starter en ny skoledag. Ret hurtigt bliver han sendt udenfor døren.
• Mie og Ole: Torben hiver Mie i håret. Og niver hende. Hun skriger og bliver så, ak, sendt udenfor døren.
• Per: Hjemme igen. Per prøver at låne 100 kr. af onkel Anders.
• Far: Onkel Anders får at vide, at Far er sagt op. Det skete for flere måneder siden. Det træder i kraft 1. januar. Far regnede med, det ville gå i orden, men i dag fik en ny stillingen. Far vil fortælle børnene det efter aftensmaden. Søs tilføjer, at så må de spare på pengene.
• Søs: Hænger et skilt op om værelse til leje. En mand klædt som murer (Erik) slår til. Han vil flytte ind dagen efter.
• Mie og Ole: Mie slår en flødebolle op i Torbens ansigt. Rektor fortæller klassen, at der bliver stjålet penge på skolen. Torben siger, at det nok er Mie, fordi hun var udenfor døren. Ole og Torben slås. Mie løber hjem. Peter kører hende tilbage til skolen. Per er udenfor døren igen. Torben lusker rundt og kigger i frakkelommer. Per løber straks hen for at sige det til rektor. Torben skal nok have en advarsel.
• Søs: Erik flytter ind. Han er for øvrigt arkitekt.
• Går der noget tid her? Per når at lære bogstaverne.
• Per: Er med til et spil fodbold. Bolden havner i en have. I huset er der tyve. De løber, og Per løber efter, så de tager ham med i flugtbilen. Ude på landet sætter de ham af. Her får han også fingre i den dyre halskæde. Politiet bliver glade for hans besøg. Der vanker en dusør på 500 kr. Så nu kan Per købe hunden.
• Søs: Peter har stadig en elev. Det er ikke en ham! Marianne. Søs bliver jaloux. Til gengæld hilser hun virkelig pænt på Erik. Peter undrer sig.
• Per: Hunden bliver købt og døbt Jensen.
• Søs: Er ved at blive kørt over af Marianne. Peter prøver at hjælpe, men det har Søs ikke lyst til.
• Far: Et glimt af indre København! Ingen søger en ældre bogholder.
• Et snevejr senere: sneboldkamp.
• Søs: Skal ud at danse med Peter. Men han er forsinket. Erik lokker hende med i stedet. Så ringer Peter: Han havde glemt aftalen.
• Tid til at købe julegaver.
• Søs: Marianne ringer på døren. Hun har ikke set Peter fornylig. Hun er der for at mødes med sin fætter, Erik. Søs ringer til Peter, men han er ikke hjemme.
• Jul i stormagasinet.
• Far: Børnene møder Kjeld og Hanne igen. Deres far har fyret Far! Kjeld og Hanne går straks til deres far. Der viser sig at være en misforståelse. Far får jobbet tilbage. (Dagen før juleaften.) Så nu er alle glade.
• Søs: Børnene skal købe juletræ. Sælgeren er Peter! Mie har en plan.
• Per tager til julebal i Nisseland.
• Juleaften.
• Søs: Erik lægger en pakke under træet. Peter kommer til middag.
• Per: Familien går i kirke. Jensen går med.
• Højt fra træets grønne top.

Forhåbentlig er der andre end mig, der kan bruge sådan en grundig gennemgang.

Ja. Hvad siger man så? Per bliver jo ikke spillet af verdens bedste skuespiller. Far sover med briller på? Jeg synes ikke, lærerne helt forstår Per; på den anden side er han vel egentlig også lidt fræk.

I øvrigt, hvis du har brug for at sammenligne skuespillerne med deres tegnede forbilleder, så anbefaler jeg Historien om Far til Fire.

Flere links: danskefilm.dk, Den store danske, Facebook.

På onsdag holder vi SFC’s medlemsmøde Da science fiction blev moderne online. Du kan følge videoen her:

https://youtu.be/SBQZTwxKzXQ

Du kan stille spørgsmål direkte via videoen. Eller tweete med hashtagget

#dasfblevmoderne

Eller kommentere på det her blog-indlæg.

Vi håber at høre fra dig!

Se, tilbage i sidste årtusind, der besluttede man, at min folkeskoleklasses besøg i København skulle slutte med noget teater. Nærmere bestemt Godspell.

Bagefter gjorde jeg det, jeg gjorde på det tidspunkt: lånte pladen på biblioteket, spillede den over på bånd og lærte den udenad.

Eller sådan husker/rekonstruerer jeg det.

Fornylig så jeg en Simpsons-episode. Homer er blevet hjælpepræst. Og nu går han og nynner … den der. Hvordan er det nu ordene er?

Jeg finder albummet igen, den her gang på engelsk. (Min tv-udbyder synes også jeg skal have adgang til en masse musik.) Lytter. Nynner med.

Gad vide, om jeg kan få forestillingen at se igen? I mellemtiden har jeg jo glemt, hvad der sker mellem sangene. Jo. Flinke mennesker har lagt gratis versioner af deres opførelser på Youtube. (I øvrigt havde Wikipedia også et referat.)

Excellent.

Jeg er taknemmelig for, at sådan noget kan lade sig gøre. At jeg kan finde sådan noget og nyde det. At sådan nogen gode ting eksisterer.

Lagde du mærke til, hvor mange gange, jeg nævnte en gratis ressource? Biblioteket fx. Jeg er også taknemmelig for hele det her forløb, der (udover skat og sådan noget) er gratis.

Det var egentlig meningen, at vi sidste uge skulle snakke om klimafiktion, udfra at serien Lige under overfladen nærmest hvert år har haft en novelle udi denne genre.

Men så altså corona ligesom.

Så nu sidder jeg selv og kigger på novellerne. Man skal jo ikke være ukulturel, bare fordi kulturinstitutionerne holder lukket. Her er listen, med mine egne små tilføjelser. Dels af hvad jeg lige kan finde, andre har sagt – i nogle tilfælde hvad forfatterne selv har sagt. Dels hvad jeg tænker ved at huske eller genlæse.

Spoilers!

Vi tager primært udgangspunkt i de noveller, der er udgivet af SFC, men andre må også gerne komme på tale.

De titler, der er udgivet i Lige under overfladen-serien, kan findes her:

LUO2: Henrik Løyche, “I min faders hus” – Klimasammenbrud, evakuering af Jorden, terraforming af Mars.

• Anmeldelse, gyseren.dk: “På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?”
• (Økoterror på Jorden.) Jorden vil snart være mennesketom, men med en besked fra os. (Fejlslagne klimatiltag, videnskabelige.) Nogle billetter til kolonien på Mars gives til vinderne i et reality-show.

LUO3: Lise Andreasen, “NeuralTerapi” – Terapi via computerprogram (Neuralt netværk) Programør og psykolog slår sig sammen og udvikler programmet over lang tid.

• Citat. (Langt.)
• Af gode grunde kan jeg huske den her novelle. Emnet er at redde verden på én måde, via terapi, men i mellemtiden forfalder den på en anden måde i baggrunden, pga. klimaændringer.
• Seminar: programmører, terapeuter og Al Gore. (Opgive personligt. Strømsvigt.) Helbrede folk, men det er for sent?

LUO4: Richard Ipsen, “De gamle svin” – Nanoteknologisk miljøaktivisme

• Omtale, gravko.com: “En miljøaktivisthistorie, der foregår i nær fremtid. Tre gamle mænd slår igen overfor den statssanktionerede gylleterror.”
• (Klimaet ændrer sig, naturen ændrer sig.) Vandene stiger. (Elbiler, vindmøller.) Penge er vigtigere end natur. Økoterror.

LUO4: Gudrun Østergaard, “Havnomader” – Biologisk tilpasning til vandland

• Omtale, gravko.com: “Ligesom i filmen Waterworld er Jordens landjord forsvundet. Menneskene lever på flåder og spiser tang. Spoiler: Jeg kom også til at tænke på Vonneguts Galapagos. Historiens hovedperson er en ung pige på tærsklen til voksenlivet.”
• Den her kan jeg vist godt huske. Meget stemning. Ikke så mange detaljer om hvordan eller hvorfor.
• Svømmehud mellem tæerne. Spæklag. Genetisk mutation. Verdenshavet. Folk bor på flåder.

LUO6: Lise Andreasen, Glen Stihmøe, “Samtaler på bryllupsdagen” – Hvordan klimaet har ændret sig over tid og påvirket verden.

• Citat: “Vi vidste, vi ville have hinanden, alt andet kunne vi finde ud af senere. Og det har jeg ikke fortrudt. Og jeg kunne alligevel ikke have gættet, hvor vi var havnet henne i dag. At jeg skulle blive vandtekniker, og hjælpe med at holde København inddæmmet, men selv ende med at flytte til Ringsted, fordi det bare var mere praktisk at bo langt fra vandet. At det sommerhus, vi var helt overbeviste om vi skulle have, i stedet blev en båd. Men vi fik jo alle de børn vi ville have, og vi har været glade for jer alle sammen. Selvom I har overrasket os, har I altid også glædet os.”
• Igen, den kan jeg selvfølgelig godt huske. På et tidspunkt faldt samtalen på, at en historie, der dækker tid nok til at vise klimaændringer, ikke også kan dække én person. Løsning? Vise 3 generationer i samme situation.
• Ting forandrer sig. Nyt job: vandtekniker. København inddæmmet. Ikke sommerhus, men båd. Ikke længere bo på land. Genetisk modificering: svømmehud mellem tæerne.

LUO6: Amdi Silvestri, “Højdepunkt” – Post-økokatastrofe, skolestil, klassesamfund

• Citat. (Langt.)
• Omtale: “… novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d’er.”
• Anmeldelse, gyseren.dk: “I Højdepunkt er fortælleren den 16-årige Joakim, og novellen er en stil, han skal aflevere. Da Joakim er ordblind, er fortællingen fuld af stavefejl, hvilket får ham til at fremstå lidt naiv. Joakim er snart voksen og skal have sit eget indeklima, så han kan arbejde udenfor kuplen. Han ved, at der er sket en katastrofe på jorden, som gør, at han og de andre må arbejde under jorden, men Joakim stiller ingen spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke engang i novellens slutning, som efterlod mig lidt trist.”
• Fortælleren er frygtelig til at stave, ja. Så vidt jeg husker, er han ordblind. Jeg husker også fortællingen som, at ganske få mennesker hutler sig gennem en hård tilværelse, men at slutningen sætter spørgsmålstegn ved, om de gør det af de rigtige årsager. Om livet nødvendigvis skal være hårdt.
• Bo i lufttæt bygning. Have iltforsyning udenfor. “Vejret gik amok.” De fleste mennesker døde. Men, ups, det er løgn. Slaveri? Racisme?

LUO8: Carl Christian Abrahamsen, “Manual til robotliv” – Tidsrejse, miljøsammenbrud, mediemanipulation

• Anmeldelse, Himmelskibet: “Dette indlæg er blot et udmærket lille digt om en arbejdsrobots livsforløb.”
• Hm. Mon det er stikordene til en anden historie?

LUO8: Mogens Graae Hansen, “Copenhagen by night” – Modstandsbevægelse i oversvømmet København

• Anmeldelse, Himmelskibet: “I et angiveligt politistatsagtigt og miljøkatastroferamt fremtids-Danmark hører vi om en oprørsbevægelses hårde vilkår. Man kommer tæt på et par af medlemmerne, men man hører ikke noget om deres ideologi eller præcis hvad de gør oprør i mod. Udmærket skrevet (og muligvis inspireret af Linda og Valentin-albummet Storbyen der druknede), men mangler efter min mening noget idémæssigt substans.”
• Stigende vand. Diget fejlede.

LUO9: Majbrit Høyrup, “Dommedagsdrømmere” – Preppere i en ikke fjern fremtid med begyndende økologisk kollaps

• Omtale, gravko.com: “Dommedagsdrømmere foregår i nær fremtid i Århus Nord. Jeg havde ikke regnet med at folk uden for Århus ville kunne se det sjove i den, fordi de ikke med det samme opfatter, hvornår scenen i historien er anderledes fra det fysiske nu-Århus. Plus, at der ikke er ret meget handling i novellen. Dommedagsforberederklubben i Århus Nord holder møde, andet sker der ikke. – Novellen består af de forestillinger folk har om den RIGTIGE dommedag – den dramatiske og imponerende dommedag der vil gøre verden bedre, ikke den dommedag, hvor verden klasker sammen med et sagte suk.”
• Anmeldelse, oneiriad: “Several good stories in this one. […] Also, Majbrit Høyrup’s Dommedagsdrømmere, which has me wondering if it qualifies as cozy catastrophe […]”
• Jeg kan da vist godt huske den her. En lille gruppe mennesker mødes jævnligt og diskuterer verdens undergang. Men de kan ikke blive enige om ret meget, inklusive hvordan det skal gribes an.
• Mangel på cykelslanger. Stigende vande. Færre biler. Folk i dårlige hytter. Mere regn, mere tørke. Mad dyrt. Men fokus på alle mulige katastrofer.

LUO10: Gudrun Østergaard, “Kreds 11 mandag aften” – Langt udvælgelsesprojekt til flugt fra klimatruet Jord til Mars – der så bliver aflyst

• Omtale: “Min novelle Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.”
• Den her husker jeg tydeligt. Klimaet bliver godt nok koldere, men skidt pyt. Løsningen er, at man tager en raket til Mars og starter forfra der. Fokus er på udvælgelsen af de mennesker, der skal afsted.
• Ekstremt vejr, pludselige skift, til sidst ekstrem kulde. Nært forestående kollaps. Flygtninge. Mange døde. Devaluering. Rationering. Planlagt koloni på Mars.

LUO11: Morten Carlsen, “Laikas Strand” – Post-klimakatastrofehistorie

• Omtale: “en god, lille fortælling om en dreng, en bedstefar og en klode på vej lige lukt i afgrunden.”
• (Ozon væk, forurening.) Varme, uddøde fisk og fugle. Klimakatastrofe i 2091, millioner døde. (Solstorme.) Klimaet er menneskeskabt.

LUO12: Maria Frantzen Sanko, “Flygtningen” – Flygtningefjendtlig politiker bliver bragt til forståelse (engelske klimaflygtninge)

• Folk flygter fra Norden i millionvis, vel pga. klimaet. Storme, tornadoer og flodbølger i fremtiden?

LUO13: A. Silvestri, “13. august 1989” – Kunst og astronomi på en baggrund af global opvarmning, der viser sig at skyldes en invasion af aliens

• Omtale: “[Den] handler om kunst, meteorsværme og miljø. Det er en fortælling, der strækker sig over et helt liv, og da jeg læste korrektur på den, slog det mig hvor mange følelser, der egentlig var til stede mellem linjerne.”
• Selve novellen.
• Jeg kan i hvert fald huske noget af den her. En meget stor oplevelse med at se en meteorsværm. Et kunstværk baseret på den oplevelse. Og senere i livet en erkendelse af, at den nat skete der noget mere, end vi lige troede.
• Grønland er grønt. Fare for oversvømmelse på Østerbro. Diger. CO2-neutral begravelse. Så liv på andre planeter. Baser på Månen og Mars. Kuppel over Paris. CO2 skyldes aliens!

LUO13: Katrine Skovgaard, “Spillet” – Verdenspolitik, naturkatastrofer mv. afgøres ved hjælp af brætspil

• Omtale, citat.
• Anmeldelse, gyseren.dk: “[…] ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på [en novelle], hvor computerspil er i centrum. […] med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.”
• Den kan jeg huske. I starten virker det bare som et spil. Og så sniger det sig ind på en, at begivenhederne i spillet også sker i virkeligheden. Hov! Nej, jeg blander den sammen med en anden.
• Spillet medfører stigning af vandene og temperaturen.

LUO14: Sara Buch, “Udsigt til regn” – Klimaflugt til Sverige

• Vand på gaderne i København og regn. Så flugt til Sverige, 3. gang i år.

Det var listen. Men der mangler mindst én. Manfred Christiansen (mener jeg) skrev en, der handlede om et teknisk tiltag mod global opvarmning, der virkede. Lidt for godt, faktisk.