Det var egentlig meningen, at vi sidste uge skulle snakke om klimafiktion, udfra at serien Lige under overfladen nærmest hvert år har haft en novelle udi denne genre.

Men så altså corona ligesom.

Så nu sidder jeg selv og kigger på novellerne. Man skal jo ikke være ukulturel, bare fordi kulturinstitutionerne holder lukket. Her er listen, med mine egne små tilføjelser. Dels af hvad jeg lige kan finde, andre har sagt – i nogle tilfælde hvad forfatterne selv har sagt. Dels hvad jeg tænker ved at huske eller genlæse.

Spoilers!

Vi tager primært udgangspunkt i de noveller, der er udgivet af SFC, men andre må også gerne komme på tale.

De titler, der er udgivet i Lige under overfladen-serien, kan findes her:

LUO2: Henrik Løyche, “I min faders hus” – Klimasammenbrud, evakuering af Jorden, terraforming af Mars.

• Anmeldelse, gyseren.dk: “På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?”
• (Økoterror på Jorden.) Jorden vil snart være mennesketom, men med en besked fra os. (Fejlslagne klimatiltag, videnskabelige.) Nogle billetter til kolonien på Mars gives til vinderne i et reality-show.

LUO3: Lise Andreasen, “NeuralTerapi” – Terapi via computerprogram (Neuralt netværk) Programør og psykolog slår sig sammen og udvikler programmet over lang tid.

• Citat. (Langt.)
• Af gode grunde kan jeg huske den her novelle. Emnet er at redde verden på én måde, via terapi, men i mellemtiden forfalder den på en anden måde i baggrunden, pga. klimaændringer.
• Seminar: programmører, terapeuter og Al Gore. (Opgive personligt. Strømsvigt.) Helbrede folk, men det er for sent?

LUO4: Richard Ipsen, “De gamle svin” – Nanoteknologisk miljøaktivisme

• Omtale, gravko.com: “En miljøaktivisthistorie, der foregår i nær fremtid. Tre gamle mænd slår igen overfor den statssanktionerede gylleterror.”
• (Klimaet ændrer sig, naturen ændrer sig.) Vandene stiger. (Elbiler, vindmøller.) Penge er vigtigere end natur. Økoterror.

LUO4: Gudrun Østergaard, “Havnomader” – Biologisk tilpasning til vandland

• Omtale, gravko.com: “Ligesom i filmen Waterworld er Jordens landjord forsvundet. Menneskene lever på flåder og spiser tang. Spoiler: Jeg kom også til at tænke på Vonneguts Galapagos. Historiens hovedperson er en ung pige på tærsklen til voksenlivet.”
• Den her kan jeg vist godt huske. Meget stemning. Ikke så mange detaljer om hvordan eller hvorfor.
• Svømmehud mellem tæerne. Spæklag. Genetisk mutation. Verdenshavet. Folk bor på flåder.

LUO6: Lise Andreasen, Glen Stihmøe, “Samtaler på bryllupsdagen” – Hvordan klimaet har ændret sig over tid og påvirket verden.

• Citat: “Vi vidste, vi ville have hinanden, alt andet kunne vi finde ud af senere. Og det har jeg ikke fortrudt. Og jeg kunne alligevel ikke have gættet, hvor vi var havnet henne i dag. At jeg skulle blive vandtekniker, og hjælpe med at holde København inddæmmet, men selv ende med at flytte til Ringsted, fordi det bare var mere praktisk at bo langt fra vandet. At det sommerhus, vi var helt overbeviste om vi skulle have, i stedet blev en båd. Men vi fik jo alle de børn vi ville have, og vi har været glade for jer alle sammen. Selvom I har overrasket os, har I altid også glædet os.”
• Igen, den kan jeg selvfølgelig godt huske. På et tidspunkt faldt samtalen på, at en historie, der dækker tid nok til at vise klimaændringer, ikke også kan dække én person. Løsning? Vise 3 generationer i samme situation.
• Ting forandrer sig. Nyt job: vandtekniker. København inddæmmet. Ikke sommerhus, men båd. Ikke længere bo på land. Genetisk modificering: svømmehud mellem tæerne.

LUO6: Amdi Silvestri, “Højdepunkt” – Post-økokatastrofe, skolestil, klassesamfund

• Citat. (Langt.)
• Omtale: “… novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d’er.”
• Anmeldelse, gyseren.dk: “I Højdepunkt er fortælleren den 16-årige Joakim, og novellen er en stil, han skal aflevere. Da Joakim er ordblind, er fortællingen fuld af stavefejl, hvilket får ham til at fremstå lidt naiv. Joakim er snart voksen og skal have sit eget indeklima, så han kan arbejde udenfor kuplen. Han ved, at der er sket en katastrofe på jorden, som gør, at han og de andre må arbejde under jorden, men Joakim stiller ingen spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke engang i novellens slutning, som efterlod mig lidt trist.”
• Fortælleren er frygtelig til at stave, ja. Så vidt jeg husker, er han ordblind. Jeg husker også fortællingen som, at ganske få mennesker hutler sig gennem en hård tilværelse, men at slutningen sætter spørgsmålstegn ved, om de gør det af de rigtige årsager. Om livet nødvendigvis skal være hårdt.
• Bo i lufttæt bygning. Have iltforsyning udenfor. “Vejret gik amok.” De fleste mennesker døde. Men, ups, det er løgn. Slaveri? Racisme?

LUO8: Carl Christian Abrahamsen, “Manual til robotliv” – Tidsrejse, miljøsammenbrud, mediemanipulation

• Anmeldelse, Himmelskibet: “Dette indlæg er blot et udmærket lille digt om en arbejdsrobots livsforløb.”
• Hm. Mon det er stikordene til en anden historie?

LUO8: Mogens Graae Hansen, “Copenhagen by night” – Modstandsbevægelse i oversvømmet København

• Anmeldelse, Himmelskibet: “I et angiveligt politistatsagtigt og miljøkatastroferamt fremtids-Danmark hører vi om en oprørsbevægelses hårde vilkår. Man kommer tæt på et par af medlemmerne, men man hører ikke noget om deres ideologi eller præcis hvad de gør oprør i mod. Udmærket skrevet (og muligvis inspireret af Linda og Valentin-albummet Storbyen der druknede), men mangler efter min mening noget idémæssigt substans.”
• Stigende vand. Diget fejlede.

LUO9: Majbrit Høyrup, “Dommedagsdrømmere” – Preppere i en ikke fjern fremtid med begyndende økologisk kollaps

• Omtale, gravko.com: “Dommedagsdrømmere foregår i nær fremtid i Århus Nord. Jeg havde ikke regnet med at folk uden for Århus ville kunne se det sjove i den, fordi de ikke med det samme opfatter, hvornår scenen i historien er anderledes fra det fysiske nu-Århus. Plus, at der ikke er ret meget handling i novellen. Dommedagsforberederklubben i Århus Nord holder møde, andet sker der ikke. – Novellen består af de forestillinger folk har om den RIGTIGE dommedag – den dramatiske og imponerende dommedag der vil gøre verden bedre, ikke den dommedag, hvor verden klasker sammen med et sagte suk.”
• Anmeldelse, oneiriad: “Several good stories in this one. […] Also, Majbrit Høyrup’s Dommedagsdrømmere, which has me wondering if it qualifies as cozy catastrophe […]”
• Jeg kan da vist godt huske den her. En lille gruppe mennesker mødes jævnligt og diskuterer verdens undergang. Men de kan ikke blive enige om ret meget, inklusive hvordan det skal gribes an.
• Mangel på cykelslanger. Stigende vande. Færre biler. Folk i dårlige hytter. Mere regn, mere tørke. Mad dyrt. Men fokus på alle mulige katastrofer.

LUO10: Gudrun Østergaard, “Kreds 11 mandag aften” – Langt udvælgelsesprojekt til flugt fra klimatruet Jord til Mars – der så bliver aflyst

• Omtale: “Min novelle Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.”
• Den her husker jeg tydeligt. Klimaet bliver godt nok koldere, men skidt pyt. Løsningen er, at man tager en raket til Mars og starter forfra der. Fokus er på udvælgelsen af de mennesker, der skal afsted.
• Ekstremt vejr, pludselige skift, til sidst ekstrem kulde. Nært forestående kollaps. Flygtninge. Mange døde. Devaluering. Rationering. Planlagt koloni på Mars.

LUO11: Morten Carlsen, “Laikas Strand” – Post-klimakatastrofehistorie

• Omtale: “en god, lille fortælling om en dreng, en bedstefar og en klode på vej lige lukt i afgrunden.”
• (Ozon væk, forurening.) Varme, uddøde fisk og fugle. Klimakatastrofe i 2091, millioner døde. (Solstorme.) Klimaet er menneskeskabt.

LUO12: Maria Frantzen Sanko, “Flygtningen” – Flygtningefjendtlig politiker bliver bragt til forståelse (engelske klimaflygtninge)

• Folk flygter fra Norden i millionvis, vel pga. klimaet. Storme, tornadoer og flodbølger i fremtiden?

LUO13: A. Silvestri, “13. august 1989” – Kunst og astronomi på en baggrund af global opvarmning, der viser sig at skyldes en invasion af aliens

• Omtale: “[Den] handler om kunst, meteorsværme og miljø. Det er en fortælling, der strækker sig over et helt liv, og da jeg læste korrektur på den, slog det mig hvor mange følelser, der egentlig var til stede mellem linjerne.”
• Selve novellen.
• Jeg kan i hvert fald huske noget af den her. En meget stor oplevelse med at se en meteorsværm. Et kunstværk baseret på den oplevelse. Og senere i livet en erkendelse af, at den nat skete der noget mere, end vi lige troede.
• Grønland er grønt. Fare for oversvømmelse på Østerbro. Diger. CO2-neutral begravelse. Så liv på andre planeter. Baser på Månen og Mars. Kuppel over Paris. CO2 skyldes aliens!

LUO13: Katrine Skovgaard, “Spillet” – Verdenspolitik, naturkatastrofer mv. afgøres ved hjælp af brætspil

• Omtale, citat.
• Anmeldelse, gyseren.dk: “[…] ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på [en novelle], hvor computerspil er i centrum. […] med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.”
• Den kan jeg huske. I starten virker det bare som et spil. Og så sniger det sig ind på en, at begivenhederne i spillet også sker i virkeligheden. Hov! Nej, jeg blander den sammen med en anden.
• Spillet medfører stigning af vandene og temperaturen.

LUO14: Sara Buch, “Udsigt til regn” – Klimaflugt til Sverige

• Vand på gaderne i København og regn. Så flugt til Sverige, 3. gang i år.

Det var listen. Men der mangler mindst én. Manfred Christiansen (mener jeg) skrev en, der handlede om et teknisk tiltag mod global opvarmning, der virkede. Lidt for godt, faktisk.