I forbindelse med at jeg i højere og højere grad bruger den her blog, rydder jeg også lidt op rundt omkring i krogene. Således også med Niels Klim-reglerne. Reglerne fra 2016 er blevet smukificeret lidt til reglerne fra 2017. Men udover lidt kosmetisk, så burde der ikke være forskel. Her er en sammenligning.
Er du enig? Er de 2 sæt regler i bund og grund ens?
ETA: link i bunden.
Hvad er grundforskning?
Grundforskning, 9/5-’17
Grundforskning er forskningsvirksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser.
Med andre ord: Hvis du bedriver grundforskning, så ved du ikke med sikkerhed, om det en dag kan “bruges til noget”.
[…] under visse omstændigheder kan grundforskningen komme til at stå i modsætning til specielt anvendt forskning. Dette er først og fremmest tilfældet i perioder, hvor tildeling af offentlige forskningsmidler er knappe eller rammes af decideret økonomiske nedskæringer.
Og så er der færre penge til sådan noget formålsløst skidt. Det er dog en kortsigtet strategi.
En sådan nedskæring af midler til grundforskningen har som umiddelbar konsekvens, at det forskningsmæssige og videnskabelige grundlag, som al specialiseret forskning er baseret på, vil udsættes for en generel forringelse.
Man ønsker at støtte det brugbare maksimalt, men det er ikke det, der sker.
Modsat kan man finde eksempler på, at “videnskab bare for videnskabens skyld” kan føre til noget yderst brugbart, sådan når man er heldig.
Curiosity Creates Cures: The Value and Impact of Basic Research
Basic research provides an impressive return on investment. Regardless of what measure is used—reduced health care costs or increased productivity from longer, healthier lives—every dollar spent on basic research yields returns ranging from $10 to more than $80.
Og det er bare indenfor medicin.
Det hele er selvfølgelig lidt hovedløst. Man leder efter A, men finder B. Eller finder ud af, at A ikke kan findes. Eller finder A, der i sig selv ikke er noget særligt, men uventet hjælper en anden proces på vej. Sådan en proces er selvfølgelig svær at styre. “Nej, vi ved ikke, hvor vi er på vej hen.” Der er ikke god kontrol. Og så bliver nogle mennesker nervøse.
Videnskabsfolkene er ikke nødvendigvis gode til at forklare, hvorfor grundforskning bør finde sted. Husk, de er videnskabsfolk, ikke politikere eller foredragsholdere.
Det trækker i mig. Jeg har lyst til at finde 100 eksempler på, at grundforskning fører til noget smaddergodt. Men det føles som om, spørgsmålet er misforstået. Grundforskning skal netop ikke partout måles. Der skal ikke være en forventning om, at grundforskning altid rammer guldæg.
Så jeg vil nøjes med at tilslutte mig koret af dem, der tror på beviserne og siger, at det ville være dumt at fjerne finansiering af det.
Her er en anden fra koret.
Kronik: Kreativitet, grundforskning og strategi
Tilføjet senere: en til:
Mikkel Wold: Det unyttiges nødvendighed
I jagten på effektivitet og produktivitet glemmer vi det allervigtigste: Nysgerrigheden og erhvervelsen af viden for dens egen skyld.
Nigel Kneale: Science fiction is never about the future, it is always about the present.
Hov! Jeg kom til at skrive en drabble.
Selvfølgelig er det ikke hugget i sten, at jeg skal kunne gå gratis til lægen, tandlægen eller psykologen. Eller at medicin skal være gratis.
Selvfølgelig siger det ikke sig selv, at lesbiske og bøsser skal behandles ligesom almindelige mennesker, der bliver almindeligt gift, mand og kone.
Selvfølgelig er det ikke en naturlov, at ens sprog, hudfarve eller modersmål ingen rolle spiller.
Selvfølgelig kan det diskuteres, om arbejdsløse skal have dagpenge, og hvis ja, hvor længe. Og om alle andre har lov at kalde dem dovne imens.
Og hvis nogle af de rettigheder forsvinder. Så er det selvfølgelig ikke en katastrofe.
I like to play Number Knot.
When I open the game, I see a lot of packs.
But I don’t see the pack I’m working on right now. It’s on the next screen. Swipe left.
There it is! I tap Hitching Tie. (Don’t ask me why it’s named like that.)
This is a screen of puzzles. I’ve already solved these. Swipe left.
Finally I’m ready to go after no. 13.
So. 2 unnecessary swipes left so far. 😦
I play the game by tapping in a white field and then tapping a number. But I have to take care. If I tap between 2 numbers (e.g. the space between 1 and 2) I have to start over. 😦
Otherwise a beautiful little game.
Note: I’ve written about usability before, in Danish.
Anmeldelse af Hunger Games: Mockingjay, af Suzanne Collins.
Skitse: Anden bog sluttede med et oprør, der var blusset endnu mere op. Så må tredje og sidste bog vise, om det lykkes.
Er det science fiction? Ja da.
Temaer: En hel masse mere af det samme.
Er det godt? Den her vil jeg bare nyde. De to første var gode, så det er den her vel også.
Tilføjet: Og så fik jeg alligevel brug for at skrive lidt mere.
Katniss er ret ødelagt i det her bind. Midt i bindet er hun af forskellige årsager adskilt fra Peeta, og det tager hårdt på hende. Sidst i bindet får hun det bedre, men mareridtene er der stadig. Begge sammenhænge bevægede mig. Sådan skal en god bog være.
ETA: en sidste anmeldelse.
Lad os se på novelle-Hugo-finalisterne. (Hvorfor kan de ikke kalde dem nominerede som alle andre, i øvrigt?)
Der er links til alle finalisterne, inklusive de gratis. Og her er der links til mine anmeldelser.
Jeg har ikke læst årets puppy, Wright. Det er muligt, jeg slet ikke får det gjort. Jeg kan ikke forestille mig, at den er rigtig god. ETA: Nu har jeg læst den. Jeg synes ikke, den er god.
Der er heldigvis en højdespringer, og den er sf! Gudskelov.
Anmeldelse af That Game We Played During the War (gratis), af Carrie Vaughn.
Skitse: De er telepater. De er ikke længere fjenden. De stirrer lidt på en, og så ved de alt. Stadig mærkeligt. Lige i dag er de et sygehus og en patient, hun kender.
Er det science fiction? Telepaterne peger på det. Kontinenterne og folkene med mærkelige navne peger på en ukendt planet.
Temaer: Hvis man er snurrig nok, så kan man godt spille skak med en telepat. Eller udspionere ham. Det er også muligt at blive forelsket i ham. Og det er vel en del af den nye fred.
I øvrigt. Telepater i samme rum kan ikke spille skak. Så giv dem dog en internetforbindelse eller noget. Lille plothul.
Krigen er tonet noget ned, men egentlig kun ved, at vi ikke ser nogle krigshandlinger eller ofre i blodige detaljer. Der er andre, mere stilfærdige måder at lide på.
Er det godt? Wonderful. Jeg har læst den før og blev glad over at se den igen. ***
Anmeldelse af The City Born Great (gratis), af N.K. Jemisin.
Skitse: Jeg synger til byen, New York. Og måske svarer den.
Er det science fiction? Det kan man vist ikke påstå. Fantasy, horror, det er lidt bedre ord.
Temaer: Egentlig er han bare ung, sort og graffitimaler. Men fornylig har han fået en slags mentor, der taler om, at han skal være en katalysator for – noget. En fødsel? Det fører i første omgang til, at han går rundt og maler lufthuller, så byen kan trække vejret. Samtidig bliver han forfulgt af en modstander.
Er det godt? Mja. Jeg har læst den før og kunne genkende den 3 linjer inde, uden at juble over gensynet. Ikke lige min stil. **
Stuff from ommadawn.dk (Lise Andreasen) 