Anmeldelse af That Game We Played During the War (gratis), af Carrie Vaughn.

Skitse: De er telepater. De er ikke længere fjenden. De stirrer lidt på en, og så ved de alt. Stadig mærkeligt. Lige i dag er de et sygehus og en patient, hun kender.

Er det science fiction? Telepaterne peger på det. Kontinenterne og folkene med mærkelige navne peger på en ukendt planet.

Temaer: Hvis man er snurrig nok, så kan man godt spille skak med en telepat. Eller udspionere ham. Det er også muligt at blive forelsket i ham. Og det er vel en del af den nye fred.

I øvrigt. Telepater i samme rum kan ikke spille skak. Så giv dem dog en internetforbindelse eller noget. Lille plothul.

Krigen er tonet noget ned, men egentlig kun ved, at vi ikke ser nogle krigshandlinger eller ofre i blodige detaljer. Der er andre, mere stilfærdige måder at lide på.

Er det godt? Wonderful. Jeg har læst den før og blev glad over at se den igen. ***