Hov! Jeg kom til at skrive en drabble.

Selvfølgelig er det ikke hugget i sten, at jeg skal kunne gå gratis til lægen, tandlægen eller psykologen. Eller at medicin skal være gratis.

Selvfølgelig siger det ikke sig selv, at lesbiske og bøsser skal behandles ligesom almindelige mennesker, der bliver almindeligt gift, mand og kone.

Selvfølgelig er det ikke en naturlov, at ens sprog, hudfarve eller modersmål ingen rolle spiller.

Selvfølgelig kan det diskuteres, om arbejdsløse skal have dagpenge, og hvis ja, hvor længe. Og om alle andre har lov at kalde dem dovne imens.

Og hvis nogle af de rettigheder forsvinder. Så er det selvfølgelig ikke en katastrofe.

Det er jo ikke nogen katastrofe.

Anmeldelse af Hunger Games: Mockingjay, af Suzanne Collins.

Skitse: Anden bog sluttede med et oprør, der var blusset endnu mere op. Så må tredje og sidste bog vise, om det lykkes. 

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: En hel masse mere af det samme. 

Er det godt? Den her vil jeg bare nyde. De to første var gode, så det er den her vel også. 

Tilføjet: Og så fik jeg alligevel brug for at skrive lidt mere. 

Katniss er ret ødelagt i det her bind. Midt i bindet er hun af forskellige årsager adskilt fra Peeta, og det tager hårdt på hende. Sidst i bindet får hun det bedre, men mareridtene er der stadig. Begge sammenhænge bevægede mig. Sådan skal en god bog være. 

ETA: en sidste anmeldelse.

Lad os se på novelle-Hugo-finalisterne. (Hvorfor kan de ikke kalde dem nominerede som alle andre, i øvrigt?)

Der er links til alle finalisterne, inklusive de gratis. Og her er der links til mine anmeldelser.

• ** “The City Born Great”, by N. K. Jemisin (Tor.com, September 2016)
• ** “A Fist of Permutations in Lightning and Wildflowers”, by Alyssa Wong (Tor.com, March 2016)
• ** “Our Talons Can Crush Galaxies”, by Brooke Bolander (Uncanny Magazine, November 2016)
• ** “Seasons of Glass and Iron”, by Amal El-Mohtar (The Starlit Wood: New Fairy Tales, Saga Press)
• *** “That Game We Played During the War”, by Carrie Vaughn (Tor.com, March 2016)
• * “An Unimaginable Light”, by John C. Wright (God, Robot, Castalia House)

Jeg har ikke læst årets puppy, Wright. Det er muligt, jeg slet ikke får det gjort. Jeg kan ikke forestille mig, at den er rigtig god. ETA: Nu har jeg læst den. Jeg synes ikke, den er god.

Der er heldigvis en højdespringer, og den er sf! Gudskelov.

Anmeldelse af That Game We Played During the War (gratis), af Carrie Vaughn.

Skitse: De er telepater. De er ikke længere fjenden. De stirrer lidt på en, og så ved de alt. Stadig mærkeligt. Lige i dag er de et sygehus og en patient, hun kender.

Er det science fiction? Telepaterne peger på det. Kontinenterne og folkene med mærkelige navne peger på en ukendt planet.

Temaer: Hvis man er snurrig nok, så kan man godt spille skak med en telepat. Eller udspionere ham. Det er også muligt at blive forelsket i ham. Og det er vel en del af den nye fred.

I øvrigt. Telepater i samme rum kan ikke spille skak. Så giv dem dog en internetforbindelse eller noget. Lille plothul.

Krigen er tonet noget ned, men egentlig kun ved, at vi ikke ser nogle krigshandlinger eller ofre i blodige detaljer. Der er andre, mere stilfærdige måder at lide på.

Er det godt? Wonderful. Jeg har læst den før og blev glad over at se den igen. ***

Anmeldelse af The City Born Great (gratis), af N.K. Jemisin.

Skitse: Jeg synger til byen, New York. Og måske svarer den.

Er det science fiction? Det kan man vist ikke påstå. Fantasy, horror, det er lidt bedre ord.

Temaer: Egentlig er han bare ung, sort og graffitimaler. Men fornylig har han fået en slags mentor, der taler om, at han skal være en katalysator for – noget. En fødsel? Det fører i første omgang til, at han går rundt og maler lufthuller, så byen kan trække vejret. Samtidig bliver han forfulgt af en modstander. 

Er det godt? Mja. Jeg har læst den før og kunne genkende den 3 linjer inde, uden at juble over gensynet. Ikke lige min stil. **

Anmeldelse af Hunger Games: Catching Fire, af Suzanne Collins.

Skitse: Forude venter en lille turné, sådan for at fejre sejren. Katniss er ikke i humør til at fejre noget. Det hjælper lidt at gå på jagt og tjekke fælderne. Det hjælper ikke spor, at 2 fyre forvirrer hende.

Er det science fiction? Som allerede konstateret med bind 1, ja. Ikke nogen nisser her.

Temaer: Alt her er enten tegn på, at præsidenten ønsker at bestemme alt, eller at folk er begyndt at gøre modstand. Ufriheden strammer til, kontrollen øges. Der sker små oprør hist og her. Katniss’ broche er blandt de rige en sjov mode, mens den ude på landet er symbol på utilfredsheden. Midt i det føler Katniss sig skyldig, fordi så mange omkring hende lider. Og det her med de 2 fyre fylder vildt meget.

Er det godt? Endnu en gang drønede jeg gennem bogen. Mums.

WarGames: The Only Winning Move Is Still Not to Play – Women Write About Comics

We need the reminder that there is no ideological or geographical disagreement worth taking the literal nuclear option. There is no conflict between our country or any other worth setting off a weapon that will kill millions and destroy the ability of the survivors to rebuild; will poison those survivors who didn’t die, and will drive them underground to eventually starve when nuclear winter sets in.
WarGames is on the gentle, soft side of anti-nuclear films. If you want a fluffy film that still drives the point home, this is it.