Anmeldelse af An Unimaginable Light, af John C. Wright.

Skitse: En mand, et menneske, skal bedømme en kvindelig robot.

Er det science fiction? Jeps. Foregår i fremtiden og alt muligt.

Temaer: Han repræsentanter diversity, safe spaces, at vi bare er maskiner af kød, i sidste ende noget barnligt. Hun repræsentanter sandhed og kærlighed. (De 2 er nødvendigvis modsætninger, begge sider kan ikke eksistere samtidig.) Når man, som jeg, kender forfatteren, er det svært ikke at forbinde hende med Jesus. Hans påstand er, at hun ikke er levende, ikke kan føle smerte, og at det bestemt ikke er for sin fornøjelses skyld, han slår hende. Hun citerer fra de 3 love, der ikke er helt, som de plejer at være.

Er det godt? Det er et trist billede, der tegnes. Du kan tro på mange køn og til gengæld afvise Gud, eller du kan være sanddru, kærlig og tævet halvt ihjel. Jeg ved ikke rigtig, hvad det her skal lære mig. Det er bare ulækkert. *

Note: Den her novelle er en rabid puppy.