O2-arenaen

Anmeldelse af “O2 Arena” (gratis), af Oghenechovwe Donald Ekpeki.

Skitse: Nogle gange må man kæmpe til døden, i håbet om at vinde mange penge og redde en andens liv. Der er modstanderen i ringen, og så er der den virkelige modstander, systemet. Nigeria, 2030, hvor ilt er penge. Hvor tobaksindustrien har fundet et nyt produkt: iltmasker. Hvor en bachelor i jura er den eneste vej frem for en fattig mand. Hvor Ovoke er dødeligt syg.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Luften er ødelagt og tynd, og alting er alt for varmt.

Er det godt? Tja. De der tvekampe altså. ●●○

Trappevid

Anmeldelse af “L’Esprit de L’Escalier” (gratis), af Catherynne M. Valente.

Skitse: Orfeus har lavet den perfekte morgenmad. Eurydike, hans afdøde kone, kan alligevel ikke spise den. Så bliver Orfeus fornærmet. Tidspunkt: Man kan have en slidt T-shirt fra 1984.

Er det science fiction? Nix. Noget med guder.

Temaer: Orfeus er jo en dygtig musiker, og normalt siger vi, at det via musikken næsten lykkedes ham at få genoplivet Eurydike. Men her lykkedes det! Der er dog ikke rigtig nogen, der har glæde af det. Der skal en del til for at holde hende rask, rørig og mugfri.

Nærmest hele familien er noget ved musikken. Noget stort. Noget “gammel rocker, der har spaden i den ene hånd og øllen i den anden” stort.

Orfeus er stadig oppe at slås med døden, bare på en anden måde.

Orfeus er i øvrigt ikke helt sympatisk. Så fat dog, at hun ikke kan tåle almindelig mad! Hold op med at tage det personligt!

Der er mange gentagelser i deres liv. Morgenmaden. Mors besøg. Fars besøg. “Er hun stadig død?” Ja, Apollon, hun er stadig død og ildelugtende. — Er det noget med, at hvis man ikke er nået frem til accept (af sorgen), så sidder man fast i de samme handlinger?

Godt sprog. Passende mængde humor. Kerberos er en god hund, ja, han er så!

Er det godt? Ja. Og usædvanligt. ●●●

Farver fra den evige palet

Anmeldelse af “Colors of the Immortal Palette” (gratis), af Caroline M. Yoachim.

Skitse: Han er en udød, udødelig maler. Hun er model. Han er gammel og hvid. Hun, Mariko, Mari, er ung og japansk, nu i Paris. Han maler hende. Og så fortsætter de i soveværelset.

Er det science fiction? Nej. Fantasy.

Temaer: Det fylder meget, at han er gammel og hvid og derfor accepteret, mens hun skal kæmpe for det. Hellere “vampyr” end japansk! Hvid bliver ved med at dukke op i historien. Hvid er godt. Hvid kan være farligt. Hvid og frisk. Hvid er sammenblandingen af alle andre farver.

Oveni det store problem, at Mari ikke er hvid, så er hun heller ikke mand. Hun er “en model, der også maler”, ikke omvendt. For ham er hun noget af tiden bare en ting.

Tid. Ting tager tid. Tiden går. Tid nok. Alt for meget tid. Ting forandrer sig over tid. Hun er født ca. 1830 og lever over 100 år.

Han er udød. Det bliver hun også. Den ene af dem bliver ophøjet til en Virkelig God Maler. Og det er jo også en slags udødelighed.

Skal man holde fast eller forandre sig, tilpasse sig?

Er det godt? Jeps. ●●●

Den fortabte arks botter

Anmeldelse af “Bots of the Lost Ark” (gratis), af Suzanne Palmer.

Skitse: Bot 9 bliver vækket af rumskibet. 68 år efter et vundet slag er der mulighed for endelig at komme hjem. Men først skal et oprør slås ned. Og selvom Bot 9 ikke er populær (den er også noget af en oprører, og så improviserer den), så er den nærmest den eneste mulighed.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Bot 9 spørger sig selv, hvilket formål mennesker egentlig har. Botter er åbenlyst meget bedre bygget. Men lige nu har mennesker i hvert fald ét formål, nemlig at forhandle med nogle rumvæsener, der hader robotter.

Oprøret viser sig at være: Alle mennesker var frosset ned. I deres fravær blev botter sat til at udfylde deres positioner. Det har udviklet sig til, at næstkommanderende-bot-gruppen godt vil kaldes Lopez, som sit forbillede, og det samme med de andre botter. Der opstår slagsmål, når flere grupper “har samme identitet”.

Nu vi er ved det: Hvad er identitet?

Er det godt? Den er sjov og let. Som med gode historier, der involverer planer, så er det ikke til at gætte planen på forhånd. ●●●

They bellow… Dune edition

“Sf’s no good,”
they bellow till we’re deaf.
“But this looks good.”
– “Well then, it’s not sf.”
Robert Conquest

A warm hug to everybody who feels physical pain at “it’s not science fiction” and “it’s science fiction but”.

Feel free to send suggestions!

Dr. Plagiat

Deja vu! Skal vi nu snakke om Stidsen igen???

Nej, faktisk handler det her lille indlæg om Bent Fausing, der 15/9-’95 ikke fik en doktorgrad. Jeg har støvet Politiken igennem, for at blive klogere på sagen.

Finnemann brugte en del energi på at påpege problemer med disputatsen. Lige her altså i form af en kronik.

Der påpeges 4 problemer. Specielt 1 og 3 har med plagiat at gøre.

Problemerne har et omfang, så en liste fylder 36 sider!

Det her med afskrift blev opdaget ved et tilfælde.

Et af problemerne med afskrift er lov om ophavsret!

Afskrift fra fx leksika betyder bl.a., at man citerer kilder, der ikke har været gennem peer review og ikke nødvendigvis har kildelister.

Fausing ser ikke selv noget problem i det her.

Ja, lyder det ikke bekendt?

Science fiction predictions XVIII

ADAM ROBERTS: ‘SCIENCE FICTION ISN’T ABOUT ACCURATE PREDICTION, IT’S ABOUT THE ELOQUENCE AND WONDER OF OUR IDEAS, OUR IMAGININGS’.

“I often wonder what the next next big thing will be, and how far it will change our lives and our world. I’ll probably guess wrong: but that doesn’t matter. SF isn’t about accurate prediction, it’s about the eloquence and wonder of our ideas, our imaginings.”

Lidt til dig og lidt til mig

Jeg er i gang med at læse en masse Tiptree. Nogen gange er det det helt rigtige forfatterskab. Og så falder man over “Time-Sharing Angel”. En kvinde bliver meget forskrækket over det her med overbefolkning og slynger et ønske ud i universet. Kan folk ikke bare holde op med at få så mange børn! Nogen hører ønsket og opfylder det, eller næsten.

Så, i alle søskendeflokke “falder alle i søvn”, bortset fra den yngste. Det er ikke helt tydeligt, men det gælder vist alle aldre.

Det her er praktisk, fordi rigtig mange mennesker nu med fordel kan stables i gæsteværelset. De fylder mindre, og de bruger færre ressourcer. Men er det nu retfærdigt?

Så resultatet er, hvis der nu er 2 børn, så er det ene barn vågent, fx januar-juni og det andet juli-december. De bliver hver især en normal alder, men er dobbelt så lang tid om det. Og så har vi jo et quick fix! Folk bliver tilskyndet til ikke at få 26 børn. Færre huse! Mere skov! Yes!

Der er så lige en ekstra krølle. Hovedpersonen kommer i tvivl.

Og der tror jeg, hun har regnet forkert. Hvis nu verdens befolkning er 6 milliarder. Og mindst halvdelen sover. Så betyder det ikke så meget, at alle i praksis lever dobbelt så længe. Målet er, at hver familie får 2 børn, og det kan de jo bare blive ved med.

Der kommer til at ske noget pudsigt, fordi der bliver flere oldeforældre. Men det er det hele. Færre vågne i hver generation, men flere samtidige generationer.

Eller hvad?

The war and the future, fictional or not

Okay. So I was reading this article about literature and war. And a new word came up: ficint/fictional intelligence, also called useful fiction. Article, in Politiken:

Bad translation of the relevant bit:

“Here, literature rather becomes a form of propaganda. He creates the ultimate enemy image of the French,” says Anders Engberg-Pedersen.

According to the Danish professor, the same can be said about another current attempt to use the literature directly in military contexts.

In 2015, US military researchers Peter Warren Singer and August Cole published the novel ‘Ghost Fleet: A Novel of the Next World War’ and at the same time launched the concept of ficint, which stands for fictional intelligence, also called useful fiction. The novel is about World War III, which is fought between the United States on the one hand and Russia and China on the other, and although it is fictional, according to the authors, it is based on facts and real analyzes. The idea was to create “a hybrid form between narrative and research, made both to entertain and to teach”, as the authors themselves write. A realistic future scenario that the military can use to prepare for a possible war.

“It’s an absolutely awful novel, but as soon as it came out, the writers started getting invitations to almost every military institution you can imagine. The American army, the White House, NATO, one and the other,” says Anders Engberg-Pedersen.

“I myself, however, have certain ideological problems with the project, and it’s not just about it being lousy literature. It also helps to create a threat picture, and it can be used as part of a political agenda to raise more money for military rearmament.”

Hang on. Don’t we already have a word for this?

Invasion literature:Invasion literature (also the invasion novel) is a literary genre that was popular in the period between 1871 and the First World War (1914–1918).” “The genre was influential in Britain in shaping politics, national policies, and popular perceptions in the years leading up to the First World War, and remains a part of popular culture to this day.”

The Battle of Dorking: “Chesney was a captain in the Royal Engineers and had grown concerned over the ramshackle state of Britain’s armed forces. He used fiction as a device to promote his views after letters and journalism on the issue had failed to impress public opinion.”

So writing about honest predictions of the future of war, as fiction, certainly exists.

Future War. This is probably a bigger category. But still based in trying to predict the effect of new technology.

So. Didn’t we already have a word for this? Or rather, 2 words.

“FICINT”: ENVISIONING FUTURE WAR THROUGH FICTION & INTELLIGENCE (INDO-PACIFIC SERIES): “August Cole generalizes this approach in what he calls FICINT — the combination of fiction writing with intelligence to imagine future scenarios in ways grounded in reality.”

Is this new? What do you think? The new term has become very popular in military circles.