Anmeldelse af The Summer War, af #NaomiNovik. Kortroman. 2025. Hugo-finalist.

Nebula nominees . Hugo finalists .

Skitse: På den anden side af floden bor sommerfolket. (*) (Sommerhusejere? Elvere?) Man skal passe på med at tage derover, man kan blive meget forandret. Og så er der ovenikøbet fred mellem os i øjeblikket. Nåh. Celia har 2 brødre, Argent og Roric. Argent har et stort opgør med deres far og forlader så huset for evigt. Celia elsker ham højt og tager det personligt, at han ikke engang ville sige farvel til hende. Og ups, hun vidste ikke, at hun kunne magi, så hun kommer til at kaste en forbandelse på ham.

(*) 2 historier så tæt på hinanden, der har samme udgangspunkt? Okay så.

Er det science fiction? Nixen bixen. Fantasy.

Temaer: Familien er mægtig nok til, at der er politik involveret i ægteskaber og sådan noget. Da det pludselig viser sig, at Celia kan magi (eller grammatik?), så træder et gammelt løfte i kraft, og hun skal giftes med prinsen. Celia forstår nok af politikken til, at hun accepterer situationen. Hun kan også godt forstå, at hele situationen er mere kompliceret, end man skulle tro. At deres far må træde varsomt for ikke at miste alt igen.

Problemet med Argent var ikke så meget, at han ikke er til piger, men at det blev opdaget. Eller sådan tænker deres far i hvert fald. Men resultatet er i hvert fald, at Argent krydser floden. Efter historierne at dømme, så bliver han en stor helt. Og Celia “opdager” pludselig, at hun har endnu en bror, der også er ensom.

Sommerfolket bedrev krig på en underlig måde. Krigen tog mange år. Den bestod altid i, at sommerfolket krydsede floden, når sommeren begyndte. Så blev der kæmpet lidt hist og her. Om efteråret tænkte de pludselig “guuud, der er noget der hedder efterår, så kan vi jo ikke være her”, og så skyndte de sig hjem. Lidt glemsomme folk. Nogle år glemte de vist også, at der overhovedet var en krig. Skidt pyt. Celias far var god til strategi, så han var med til at afslutte krigen.

Naboerne er i det hele taget lidt underlige. Det er ikke kun hukommelse, der virker anderledes. Deres idéer om ære er mærkelige. Man kan godt have en kamp til døden formiddag og eftermiddag og spise sammen til frokost. Løfter spiller en meget stor rolle.

“My lady, I ask you to aver that you come here with your family’s consent and of your own free will to be married to the prince, as your king has commanded…” Både fri vilje og kongens ordrer? Hm.

“A murmuring swelled through the court, but not of the objections that his people might sensibly have made to Elithyon giving an enemy more chances to kill them. Instead the summerlings all seemed pleased by their prince’s graciousness, even the other knights who were waiting for their chance to fight.”

Er det godt? Egentlig okay. Men den fangede mig ikke helt. Der er igen det her med, at der er regler, men at de er lidt hemmelige. ##-