Kommaregler

Som korrekturlæser lærte jeg på et tidspunkt de gældende kommaregler. Detaljerne er snørklede, men det overordnede er faktisk ret simpelt.

FAKTA

KOMMAREGLERNE

1 Sæt komma ved opremsninger (jeg kan lide te, kaffe og kakao)

2 Sæt komma ved selvstændige sætningsdele (vi skal spise, farfar)

3 Sæt komma mellem helsætninger (jeg kan lide te, og farfar kan lide kaffe)

4 Sæt komma, når en ledsætning slutter (når vi har spist, skal vi have kaffe)

5 Det er valgfrit, om man vil sætte komma, når en ledsætning begynder. Sprognævnet anbefaler, at man lader være (vi skal have kaffe(,) når vi har spist)

6 Sæt komma for at undgå misforståelser (køb noget te, og lidt fløde til kaffen)

Kilde: Dansk Sprognævn

Og min kilde til alt det her er Politiken, 6/11.

Niels Klim-reglerne: 3 detaljer og noget lidt større

I forbindelse med, at det fornylig blev godkendt at bruge min oversættelse af reglerne for 2018, kom der også et par konkrete ændringer på bordet, vi nu ser på for sig selv. Og så er der også noget debat tilovers fra sidste år.

Forslag 1: Uddyb fandom

Lige nu siger regel 17:

  • Fortolkningen af disse regler og alle spørgsmĂĄl vedrørende nominerbarhed, tilbagetrækninger, nomineringer, afstemninger mv. afgøres af Niels Klim-administratoren, og kan appeleres til udvalget. Hvis en forfatter eller en instruktør eller en forfatter af en dramatisk produktion er uenig i en beslutning fra udvalget, kan han eller hun anmode om en yderligere klage til udvalget ved at fremlægge en kort sammenfatning af ĂĄrsagerne til klagen. PĂĄ dette tidspunkt skal udvalget give et resumĂ© af deres beslutning til fandom, og hvis to fans derefter mener, at en appel er berettiget, afgøres beslutningen endeligt af udvalget.

Med dette menes: Ligesom en afstemning om reglerne foretages blandt fandom, der orienteres via mail, hjemmesider og lignende, sĂĄ vil eksistensen af en sĂĄdan klage blive delt med fandom, der kan beslutte, at klagen skal behandles igen.

Er der behov for at ændre formuleringen, så dette bliver tydeligere?

Forslag 2: Uddyb hvordan regler ændres

Lige nu afsluttes reglerne sĂĄledes:

  • Ændringer i disse regler ved foreslĂĄes ved at blive publiceret offentligt, fx i et fanzine eller pĂĄ en blog. Niels Klim-prisens talerør gør opmærksom pĂĄ, at et forslag er pĂĄ bordet. Efter en evt. debat forestĂĄr Niels Klim-udvalget en afstemning. Resultatet af en afstemning træder i kraft det følgende ĂĄr.

Er der behov for at uddybe eller omformulere dette? MĂĄske er forslag 1 og 2 i virkeligheden det samme, hvis der suppleres med en definition af “fandom”?

Forslag 3: Uddyb blacklisting

Lige nu indeholder reglerne ikke en definition af, hvad blacklisting er. (Tidligere debat.) Denne formulering foreslĂĄes:

18. Ved blacklisting forstås, at medlemmer af Niels Klim-systemet, der ikke følger reglerne, kan blive udelukket fra at nominere og stemme. Blacklisting vedtages af udvalget, i trivielle tilfælde af administratoren.

Forslag 4: Færre børnebøger

Lige nu sker der det, at børne- og ungdomsbøger ofte bliver nomineret i kategorien kortroman. Der udkommer ikke så mange kortromaner for voksne. Skal der gøres noget ved det? (Tidligere debat.) Bemærk: Niels Klim-prisen bliver som udgangspunkt givet til noveller, fordi det bobler i den længde, med mange gode historier. Fornemmelsen overfor romaner er ikke den samme (eller?), derfor eksisterer kategorien roman ikke. Fornemmelsen for kortromaner er lidt den samme. Anyway. Her er de allerede diskuterede muligheder.

  1. Systemet virker. Lad det være. Således var der i 2016 nomineret en børnebog, men den vandt ikke.
  2. Lav en ny kategori for børne- og ungdomsbøger.
  3. Nedlæg kategorien kortroman.
  4. Læg kategorierne langnovelle og kortroman sammen.

Forslag 5: Flyt ordgrænserne

I Danmark er vi ikke bevidste om, om noget er en novelle, langnovelle eller kortroman. 7.500, 17.500, 40.000, det er ikke tal, vi går rundt med i hovedet. Grænserne bør derfor flyttes. Men til hvad?

Dit job

Nu er dit job at pille de her forslag fra hinanden! Hvis du ikke synes om dem, altså. Når debatten dør ud, så bliver afstemningen startet. Forhåbentlig når vi det i 2017, så ændringerne tager effekt i 2018.

Niels Klim nyt, november

Afstemningen fornylig blev afviklet i god rod og orden. Reglerne for 2018 blev godkendt som en fair oversættelse af den engelske tekst + danske forhold. Dejligt.

Der fremkom ogsĂĄ et par punkter, der vil blive taget op snarest.

Endnu et par dejlige værker er kommet på forslagslisten for 2017, der nu er oppe på 96 værker. Og nu begynder nomineringen jo snart! Men bare rolig, den kører frem til 15. februar.

Oversatte Niels Klim-regler, afstemning

Reglerne for 2018 er der lidt mere gummi i. På denne side har jeg oversat reglerne fra 2017 til dansk og til danske forhold. Der er således små ændringer hist og her og alle vegne:

  • Trivielle ændringer, som egentlig bare er at flytte lidt rundt pĂĄ nogle formuleringer, samtidig med oversættelsen.
  • Ændre kategorierne fra “dansk” og “udenlandsk” forfatter til “dansksproget” og “ikke-dansksproget” forfatter. Meningen er, at der skelnes mellem, om værket originalt blev offentliggjort pĂĄ dansk eller ej.
  • Der skelnes ikke mellem, hvor elektroniske tekster offentliggøres. Det er sĂĄledes ikke nødvendigt at skrive, at det er sĂĄdan.
  • Fristen for at trække en tekst forlænges. SĂĄdan er reglen blevet brugt i praksis.
  • Man kan ikke stemme pĂĄ papir. Dette fjernes derfor fra reglerne.
  • Fristen for, hvornĂĄr stemmerne skal være optalt, strækkes. SĂĄdan er reglen blevet brugt i praksis.
  • Niels Klim-udvalgets “herre” er fandom. Sproget er rettet til for at reflektere dette.

Dokument med ændringer. Det tager ca. 5 minutter at læse.

Hermed holdes afstemningen for at godkende oversættelsen af reglerne for 2018. Den kører 3/11-9/11.

Det virker måske lidt bureaukratisk det her. Men der er andre forslag til ændringer på vej, og de kræver, at vi lige har det her på plads først.

Solens kerne

Anmeldelse af The Core of the Sun, af Johanna Sinisalo.

Skitse: En effektiv metode til at bedømme chilis styrke er at smøre lidt på missen. Udfra den test virker sælgeren ærlig.

Er det science fiction? Vi er i et alternativt Finland med en noget anden lovgivning. Alternate history, oh yeah. Slutningen kan dog diskuteres.

Temaer: Vanna må lade som om, hun ikke kan læse; hun har jo en mand til den slags. Som rigtig kvinde/eloi kan hun blive en god og støttende kone og mor, så pyt med at læse og regne. Det er noget skidt at være en mand eller kvinde, der ikke må forplante sig.

Vannas lillesøster er død, vist nok. Når tanken plager for meget, når sindets kælder er ved at blive oversvømmet, så må der et skud chili til.

Staten former livet stramt. Der er masser af overvĂĄgning. Og hvis du fx fejler noget umoralsk, sĂĄ er der ikke noget behandling til dig.

I første del hører vi primært om Vannas barndom og hvordan hun fik sig en mand og et chili-misbrug. Formen er breve fra Vanna til lillesøsteren, eventyr, ordbogsdefinitioner, stile, klip fra love … I anden del handler det om at komme væk fra landet, hvis det kan lade sig gøre.

Er det godt? Der er noget smukt ved, at Finland forædler mennesker, mens menneskene forædler chilier. Det er et frygtelig plausibelt Finland, der vokser ud af gamle/aktuelle tanker om, hvordan mennesker bør være. Jeg kedede mig dog lidt undervejs. Det må vist blive **

Note: Sinisalo var æresgæst på Worldcon i år.

De vises sten

ETA: Jeg finpudser formuleringerne henover noget tid.

Hvad nu hvis man kunne skabe et bedre samfund, bare ved at dreje pĂĄ en enkelt skrue?

Science fiction rummer historier om, at mennesker pludselig bliver mere intelligente. Eller mere empatiske. Eller at nogen pludselig opfinder den gratis lige-hvad-du-ønsker-maskine. Det kan også være aliens, der giver os kræftkuren, gratis energi og den perfekte styreform. Men det er jo ikke lige noget, man kan sidde og vente på.

Hvad nu hvis man kunne få vedtaget en lov, der siger, du må netto ikke gøre skade.

Lovene ville ikke længere halte bagefter, hver gang nogen opfandt den nye Uber, eller den nye slags køleskabe, eller hvad folk nu går og roder med. Hvis skade kan påvises, så kan forbud og evt. straf følge. Og med tiden kan en lov laves, der adresserer det nye problem, efter behov.

Måske er det at sætte tærsklen lavt, kun at forbyde skade. Måske bør det belønnes at gøre stor gavn? Måske er det nok at rydde skade af vejen, så bliver der bedre plads til gavn?

Nedenfor er de første par sider til cirkulæret.

Hvad betyder netto?

  • En læge mĂĄ godt gøre en patient sygere, lige nu og her, hvis det hjælper pĂĄ længere sigt. (Operation, visse typer medicin.)
  • Til gengæld tror jeg dyreforsøg skal gentænkes.
  • Skade pĂĄ planter er vist ikke væsentligt. Men skader pĂĄ fx skove er, fordi størrelsesordenen er større, og fordi ikke kun det enkelte træ bliver skadet, men ogsĂĄ dyr og mennesker i nærheden. Hvis du fælder skov, skal du gøre det indenfor en passende ramme og plante nye træer.
  • Loven gælder ogsĂĄ i detaljen. En ny model mobil er en stor fordel, men ikke hvis et enkelt, forurenende stof undslipper, eller hvis prisen forudsætter billige rĂĄstoffer fra svage lande.
  • Loven gælder over tid. Ingen skade lige nu er sĂĄ lille, at den over længere tid ogsĂĄ næsten er harmløs. Ændringer, fx ny teknologi, indføres langsomt og likalt, for at fĂĄ styr pĂĄ konsekvenserne.

En masse rare følger af loven:

  • Du mĂĄ ikke lønne asymmetrisk – altsĂĄ fx give en mĂĄnedsløn, der ikke kan betale basal kost, logi, tøj og lidt sjov i en mĂĄned; til gengæld er din egen løn god nok.
  • Folk, der ikke selv kan tjene en mĂĄnedsløn, skal støttes af samfundet. (Hvem ellers?) Børn, ældre, syge, arbejdsløse.
  • Du mĂĄ ikke indrette boligmarkedet, sĂĄ de svageste bliver presset. (“Her er en støtte, du kun kan leve af, hvis du bor i udkanten.” “Beklager, vi gad ikke bygge billige boliger.”)
  • Du mĂĄ ikke i tale eller handling nægte folk rimelige muligheder; dette skader dem. Ikke kvinder, sorte, muslimer eller nogen andre. Og heller ikke Tobias, fordi du bare ikke kan lide ham.
  • Du mĂĄ ikke lade være med at fiske druknende mennesker op af havet. Du mĂĄ ikke gøre det i praksis umuligt for dem at flyve. Du mĂĄ ikke gøre situationen sĂĄ umulig for dem, at flugt er et bedre alternativ.

Der er sikkert flere hjørner, der lige skal pudses af, men sådan grundlæggende tror jeg, der er noget her.

Og hvis vi så skal tage springet ud i det fantastiske: Tænk hvis alle vågnede i morgen med den lov indbygget i hovedet.

Inspiration: AMA Says Latest Trumpcare Bill Violates ‘Do No Harm’ Pledge.

Teknik, specielt med hjul

Fornylig var der lejlighed til at besøge Danmarks Tekniske Museum. Det er tilsyneladende flyttet lidt rundt, men heldigvis kunne vi godt finde det alligevel. Selvom det jo, æh, ikke ligner et museum.

Det store overblik.

Der var bl.a. en gammel bil.

Der var noget for kendere af gammel sf!

Nogle af køretøjerne kunne man gå ind i. Som denne bus med et gammelt rutekort.

I afdelingen for ubåde kom man jo nærmest til at tude over et absolut ikke velbevaret stykke historie.

Her kunne man gĂĄ ind i et fly.

De har en enigma!

En talende robot!

En telefon som i min barndom!

En noget mere moderne computer.

Bib-spil.

Er du en rigtig internaut?

Hvordan ser verden ud om 49 ĂĄr?

Dampmaskine! Med højtliggende aksel!

Smukke søjler!

En tog-entusiast foran det eneste damplokomotiv. Gad vide, hvad type det er? Den seddel var vist væk.

Ellehammer!

Lidt overblik i farten.

Modeljernbane med historisk vingesus under opbygning. Det skal være en hemmelighed for jer, hvad de mange knapper kunne.

Og der er ogsĂĄ noget i loftet. Concorde!

Lidt mere overblik.

Spidsen af en jetjager.

Surprise! Modeljernbanetræf. Dagen efter. Jo, det stod pĂĄ hjemmesiden, viste det sig bagefter. Bare ikke under “det sker”.

Sjovt nok er der noget bekendt ved atmosfæren i de store haller. Det minder mig mest om mit besøg på Tulsa Air and Space museum. Dog var der færre NASA-souvenirs. Til gengæld er Ellehammers ting jo enestående.