Niels Klim-reglerne: 3 detaljer og noget lidt større

I forbindelse med, at det fornylig blev godkendt at bruge min oversættelse af reglerne for 2018, kom der også et par konkrete ændringer på bordet, vi nu ser på for sig selv. Og så er der også noget debat tilovers fra sidste år.

Forslag 1: Uddyb fandom

Lige nu siger regel 17:

  • Fortolkningen af disse regler og alle spørgsmål vedrørende nominerbarhed, tilbagetrækninger, nomineringer, afstemninger mv. afgøres af Niels Klim-administratoren, og kan appeleres til udvalget. Hvis en forfatter eller en instruktør eller en forfatter af en dramatisk produktion er uenig i en beslutning fra udvalget, kan han eller hun anmode om en yderligere klage til udvalget ved at fremlægge en kort sammenfatning af årsagerne til klagen. På dette tidspunkt skal udvalget give et resumé af deres beslutning til fandom, og hvis to fans derefter mener, at en appel er berettiget, afgøres beslutningen endeligt af udvalget.

Med dette menes: Ligesom en afstemning om reglerne foretages blandt fandom, der orienteres via mail, hjemmesider og lignende, så vil eksistensen af en sådan klage blive delt med fandom, der kan beslutte, at klagen skal behandles igen.

Er der behov for at ændre formuleringen, så dette bliver tydeligere?

Forslag 2: Uddyb hvordan regler ændres

Lige nu afsluttes reglerne således:

  • Ændringer i disse regler ved foreslåes ved at blive publiceret offentligt, fx i et fanzine eller på en blog. Niels Klim-prisens talerør gør opmærksom på, at et forslag er på bordet. Efter en evt. debat forestår Niels Klim-udvalget en afstemning. Resultatet af en afstemning træder i kraft det følgende år.

Er der behov for at uddybe eller omformulere dette? Måske er forslag 1 og 2 i virkeligheden det samme, hvis der suppleres med en definition af “fandom”?

Forslag 3: Uddyb blacklisting

Lige nu indeholder reglerne ikke en definition af, hvad blacklisting er. (Tidligere debat.) Denne formulering foreslåes:

18. Ved blacklisting forstås, at medlemmer af Niels Klim-systemet, der ikke følger reglerne, kan blive udelukket fra at nominere og stemme. Blacklisting vedtages af udvalget, i trivielle tilfælde af administratoren.

Forslag 4: Færre børnebøger

Lige nu sker der det, at børne- og ungdomsbøger ofte bliver nomineret i kategorien kortroman. Der udkommer ikke så mange kortromaner for voksne. Skal der gøres noget ved det? (Tidligere debat.) Bemærk: Niels Klim-prisen bliver som udgangspunkt givet til noveller, fordi det bobler i den længde, med mange gode historier. Fornemmelsen overfor romaner er ikke den samme (eller?), derfor eksisterer kategorien roman ikke. Fornemmelsen for kortromaner er lidt den samme. Anyway. Her er de allerede diskuterede muligheder.

  1. Systemet virker. Lad det være. Således var der i 2016 nomineret en børnebog, men den vandt ikke.
  2. Lav en ny kategori for børne- og ungdomsbøger.
  3. Nedlæg kategorien kortroman.
  4. Læg kategorierne langnovelle og kortroman sammen.

Forslag 5: Flyt ordgrænserne

I Danmark er vi ikke bevidste om, om noget er en novelle, langnovelle eller kortroman. 7.500, 17.500, 40.000, det er ikke tal, vi går rundt med i hovedet. Grænserne bør derfor flyttes. Men til hvad?

Dit job

Nu er dit job at pille de her forslag fra hinanden! Hvis du ikke synes om dem, altså. Når debatten dør ud, så bliver afstemningen startet. Forhåbentlig når vi det i 2017, så ændringerne tager effekt i 2018.

3 thoughts on “Niels Klim-reglerne: 3 detaljer og noget lidt større

  1. Pingback: Afstemning, Niels Klim-regler | Stuff from ommadawn.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s