Anmeldelse af “Binti: Sacred Fire”, af Nnedi Okorafor.

Skitse: Binti er traumatiseret. Hun har overlevet et blodbad, og hun har gennemgået en stor forandring, ufrivilligt. Det er en stor lettelse at rende på et venligt menneske, der selv er forandret, fordi hun blev født mand.

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Der er heldigvis fokus på noget, man kunne kalde en naturlig form for terapi.

Jeg har allerede nævnt rigeligt. Lad mig tilføje, at Binti er teenager. Jeg går ud fra, at noget af dette er årsag til Bintis vildt flagrende humør.

Er det godt? Hm. Hvorfor er Binti ikke i terapi? Eller omvendt, hvorfor får vi ikke at vide, at her anser man terapi for skadeligt, eller hendes lærer er faktisk også hendes terapeut, eller noget. Det her virker uansvarligt. Men der er jo en tilfredsstillende slutning. Og Binti er aldrig kedelig at være sammen med.

Note: Jeg har allerede anmeldt 3 andre Bintier.

Her er anmeldelser fra et par andre:

Ohio Needs a Train, Sue Burke, Camestros Felapton og Cora Buhlert.

Og her er de nominerede noveller:

• Interview for the End of the World af Rhett C. Bruno (Bridge Across the Stars) (anmeldt af mig)
• The Secret Lives of the Nine Negro Teeth of George Washington af Phenderson Djèlí Clark (Fireside 2/18) (anmeldt af mig)
• Going Dark af Richard Fox (Backblast Area Clear) (anmeldt af mig)
• And Yet af A.T. Greenblatt (Uncanny 3-4/18) (anmeldt af mig)
• A Witch’s Guide to Escape: A Practical Compendium of Portal Fantasies af Alix E. Harrow (Apex 2/6/18) (anmeldt af mig)
• The Court Magician af Sarah Pinsker (Lightspeed 1/18) (anmeldt af mig)

Der har været noget rod med en liste. I den anledning har jeg også kigget på Budbringer.

Anmeldelse af “And Yet” (gratis), af A. T. Greenblatt.

Skitse: Barndommen var bl.a. noget, de kaldte et hjemsøgt hus. Voksenlivet er bl.a. at være fysiker.

Er det science fiction? Ja, omend med en stor dråbe horror.

Temaer: Huset ændrer sig omkring en. Det afspejler vist parallelle universer.

Teksten er skrevet i 2. person.

Er det godt? Hm. Horror-delen er ikke lige mig. Og så ændrer fokus sig, så fortælleren ikke længere bare er en fysiker på sporet af en stor opdagelse, men også et menneske på sporet af en personlig tragedie. Det sidste virkede banalt.

Note: Den her kom ærligt til sin Nebula-nominering.

Anmeldelse af “Going Dark”, af Richard Fox.

Skitse: Kamp. Mennesker mod aliens. Nogle mennesker taler ikke ret godt.

Er det science fiction? Den militære variant, ja.

Temaer: Mere kamp. Der er “konstruerede mennesker”, der er gode til kamp, men dårlige til samtale. Halvvejs i historien dukker plottet op. Konstruktionen begynder at fejle. Hvad bør man så gøre?

Der er også noget kristendom.

Er det godt? Blah. Kamp, kamp, kamp, banalitet, kamp. Men den er i det mindste hurtigt overstået.

Note: Jeps. Endnu en fra listen.

Anmeldelse af “Interview for the End of the World”, af Rhett Bruno.

Skitse: Darien står for en slags optagelsesprøve. Om 142 timer banker en asteroide ind i Jorden. Hvem skal med på rumskibet, der skal lave en koloni på Titan?

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Darien har selv taget alle de nødvendige samtaler med kandidaterne.

Hans datter har stået for at undersøge kandidaternes helbred, så hun må være læge. Derefter er hun rystet hen mod novellens slutning.

Er det godt? Ahem.

I quickly downed the remnants of a glass of lukewarm whiskey in my liver-spotted hand to calm my mind, then placed it down behind my computer screen.

Hvem tænker sådan om sin hånd?

“Director Darien Trass. You can’t even begin to understand how much of an honor it is to meet you,” he said. He extended a trembling hand. I shook it without standing. It was clammy as a teenage boy’s on a first date. I quickly let go. “I’d prefer we’d never have to meet at all, Mr. Drayton,” I said. His gaze turned downward. He said nothing. “Relax,” I said. “I only wish the world’s circumstances were different.”

Det burde han have gættet, at den hilsen kunne misforstås. Så enten er Darien eller forfatteren, æhm, ikke så smart, som man vil have mig til at tro.

Og det der med ene mand at afvikle tusindvis af samtaler. Og hans datter bliver pludselig sart og ubeslutsom. Nå ja, og så havde jeg nærmest gættet slutningen. Suk.

Note: Den leverplettede hånd og den uhøflige hilsen ovenfor gjorde mig mistænksom, så jeg tjekkede lige. Jeps. Det her er en af dem fra listen. Suk. Og altså også en Nebula-nomineret.

Nu har jeg vist anmeldt alt det Hugo-materiale, jeg har tænkt mig denne gang. Så nu fortæller jeg dig om mine anmeldelser og læser selv en masse andres anmeldelser.

Først: Where To Find The 2019 Hugo Award Finalists For Free Online.

Så har vi et kig på alle Hugo-finalisterne, set af Cora Buhlert, Mark Ciocco og Adri and Joe.

Jeg har brug mest energi på novellerne. Andre har også kigget på dem: Lars Ahn, Camestros Felapton, David Steffen, Sue Burke, Stormsewer, Tpi, Mark Ciocco, James Reid, Joe Sherry, Garik16, Doris V. Sutherland og RameyLady.

Novellerne er, i en eller anden rækkefølge:

• “STET”, af Sarah Gailey, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
• “The Court Magician”, af Sarah Pinsker, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
• “The Tale of the Three Beautiful Raptor Sisters, and the Prince Who Was Made of Meat”, af Brooke Bolander”, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
• “A Witch’s Guide to Escape: A Practical Compendium of Portal Fantasies”, af Alix E. Harrow, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
• “The Rose MacGregor Drinking and Admiration Society” af T. Kingfisher, anmeldt af mig og Steve J. Wright.
• “The Secret Lives of the Nine Negro Teeth of George Washington”, af P. Djèli Clark, anmeldt af mig, Steve J. Wright og Lis Carey.

Så er jeg fortsat med at kigge på Binti i form af kortromanen The Night Masquerade af Nnedi Okorafor. Den er blevet anmeldt af mig, Camestros Felapton, Garik16, Lis Carey og Ian Sales.

Endelig kiggede jeg i kategorien Best Related på Archive of our Own og Hobbit-dokumentaren.