Anmeldelse af Binti Home, af Nnedi Okorafor.

Skitse: På nogle måder er det her Binti fra del 1. På nogle måder er hun anderledes. Hun er 1 år ældre, 17 år. Hun lærer nye ting på universitetet. Hun er fuld af vrede.

Er det science fiction? Hun kan en slags telepati med sin bedste ven. Og hun beskriver et bestemt fænomen som, at der kommer strøm ud af hende. Men jo. Jeg ville kalde det sf.

Temaer: Der er fart på. Hendes ven, der er intetkøn, truer med at slå sin lærer ihjel, men Binti genskaber harmonien, men kan jo ikke fikse hadet mellem 2 af planetens andre kulturer, og i øvrigt er hun stadig meget vred, og det rigtige er vist at tage hjem til Jorden på en pilgrimsfærd, udøve sin religion, og samtidig skal hun huske at gøre gode gerninger, fordi det gør matematikere, og hun skal huske at trække vejret dybt, når PTSD’en forårsaget af del 1 blusser op. Og så har hun en bekendt, der er trans. Og det virker som om, der slet ikke er nogen hvide på Jorden?

Er det godt? Der er meget her! Heldigvis er teksten meget mere elegant end min beskrivelse.

Note: Nomineret til en Hugo sidste år.