Her er der små citater fra årets nominerede kortromaner.
Specialklassen 3: Bøllebank i Belgien, Jacob Kokkedal, Facet
“Hmmm,” tænkte Nick. “Så tror jeg måske alligevel godt, at jeg ved, hvordan vi kommer ned til den der base. Vi skal bare lige først have samlet gutterne og så bryde ind på Solstrålen. Så mødes vi her igen.” Line smilte. Hun vidste, at hun altid kunne regne med Nick.
Rejsen til Skyway, Marie Ladefoged, Det Poetiske Bureaus Forlag
Vi almindelige dødelige er delinger af celler på trods af den helhed, vi fremstår i. Vi er mikroskopiske, før vi bliver til noget, så uendeligt, uendeligt små. Jeg har set det gennem et mikroskop, forstørret op på en skærm på en klinik, hvor hun var i gang med at skabe sig selv, uden mig. Der lå mit barn som fire smukt delte celler uden fragmenter i en petriskål.
Kodeks, Gudrun Østergaard, Calibat
Hvor fanden kom hun fra? Hun måtte være gået fra øvelokalet kort tid efter mig. Jeg åbnede øjnene. “Hvad satan har I gang i? Sådan nogle klamme nazisvin!” growlede Vigga med en finger med lilla neglelak strakt frem foran sig. Hendes stemme lød som et rovdyrs frådende brøl.
Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031, Lars Hedegaard, Document forlag
Efter oprettelsen af den danske eksilregering i Viborg, begyndte man i de befriede områder atter at kalde en spade for en spade. Det, der tidligere blev kaldt islam, fik nu sin gamle betegnelse tilbage, nemlig muhamedanisme. En muslim blev atter til muhamedaner – altså en tilhænger at Muhameds erobringsideologi.
April 2026, Jeppe Krogsgaard Christensen, Gyldendal
Du skal vist have en ny iScreen. Joachim beder hende finde sin frem. Hun siger Selvfølgelig og skriver mens hun smiler Modigliani og Nu couché. Hjulet kører. Det var mærkeligt, siger hun og Nå, så må vi jo prøve det største. Hun skriver Mona Lisa i søgefeltet og trykker GÅ. Hjulet kører. De får det helt sikkert snart fikset, siger hun, og at hvis det fortsætter, må han undtagelsesvist holde sin forelæsning uden at projicere malerierne op på auditoriets lærred.
Epifanien, Merete Pryds Helle, Fahrenheit
Det er klart, at der var ørne; måske ikke så mange som dengang Epifanien blomstrede i forhistorisk tid, men stadig voldsomt mange, hundredvis af dem, cirklende tæt i luften over os.
Endorfino, JG Gylling, Brændpunkt
– Men måske kunne jeg lave lidt mindre gymnastik så? Så ville jeg nok ikke blive så træt, fortsætter Lotte. Hendes underlæbe bævrer. – Nej, ved du hvad, du får faktisk energi af at bevæge dig. Det skal du nok komme til at mærke, men det tager bare lidt tid. Bare vent og se.
Vi vågner i Sibirien, Martin Paludan, Brændpunkt
Alle vidste nu, at temperaturen blev ved med at falde. Gaderne var ved at flyde over af jakker og pelshuer. Det var en massemetamorfose, hvor menneskeracen gradvist forvandlede sig til en ny og pelset race.
