Niels Klim-nominerede oversatte, tæt på

Her er der små citater fra årets nominerede oversatte.

“Tidens argonauter”, H. G. Wells (Niels Dalgaard), Tidsmaskinen, SFC

Forestillingen om noget hinsides det menneskelige blev understøttet af arterierne i tindingerne der pulserede synligt gennem den gennemsigtige, gule hud. Selv i betragtning af disse ting kan det ikke undre at teorien om ankomsten via si vandt betragtelig tilslutning, selv blandt de højest og overpoetiske walisere i Llyddwdd. Det var imidlertid hans holdning og handlinger, meget mere end hans personlighed, der vandt tilhængere til troldmands-fraktionen.

“Fløjtepigen”, Paolo Bacigalupi (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

Hun ville snart blive nødt til at komme frem, ellers ville Madame Belari blive utålmodig og tilkalde Burson, lederen af sikkerhedsafdelingen. Så ville Burson komme med sine sjakaler, og de ville jage igen, på kryds og tværs gennem hvert eneste rum, mens de sprøjtede feromon-tilsætninger hen over gulvene og fulgte hendes neonlysende spor hen til hendes gemmested.

“Overfladespænding”, James Blish (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

“Mikroskopisk?” sagde Paul vantro. “Bestemt,” sagde Chatvieux med et smil. “Vi kan ikke så godt stoppe en mand på 1,90 ind i en pyt på 60 centimeter.”

“At græde i regnen”, Tanith Lee (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

“Greena,” sagde hun. Hun gik hen til hønsegården og skævede til de skuffende høns. Der havde kun været tre æg hele ugen, og et af dem havde ligget for højt. Men hun var under alle omstændigheder ikke interesseret i fjerkræ lige nu. “Greena, her til morgen tager vi ind til Centeret.” “Hvad med varslet, mor?” “Nå, det. De idioter, de tager tit fejl.”

“Oceanisk”, Greg Egan (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

Daniel sagde, “Kan du huske hvad Beatrice fortalte sine tilhængere, den sidste gang hun viste sig? ‘Med mindre du er villig til at drukne i Mit blod, vil du aldrig se Min Moders åsyn.’ Så de bandt hinanden på hænder og fødder og tyngede sig ned med sten.”

“Universalordbogen”, H. Beam Piper (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

“Det kommer det til en dag. Tænk på hvor lang tid det varede før man kunne læse de egyptiske hieroglyffer, selv efter de havde Rosettestenen.” Sachiko smilede. “Ja, det ved jeg godt. Men de havde faktisk Rosettestenen.”

“Et brev fra familien Cleary”, Connie Willis (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

Jeg kan ikke se hvordan det skal blive anderledes end sidste sommer. De eneste ting der overhovedet kom op, var salaten og kartoflerne. Salaten var cirka lige så høj som min knækkede fingernegl, og kartoflerne var hårde som sten.

“Nyt lys på Drakes ligning”, Ian R. MacLeod (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

“Men da jeg gennemgik og reviderede hendes poster, er jeg blevet opmærksom på at der er blevet allokeret penge til Deres projekt, som jeg beklager at måtte sige …”

“Et helt andet sted, uhyre flokke af rensdyr”, Ken Liu (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

Mor er en af De Gamle, fra før Singulariteten. Der er kun nogle få hundrede millioner af dem i hele universet. Hun levede i kødet i 26 år før hun blev uploadet. Hendes forældre – hun havde kun to – lod sig aldrig uploade.

“Hjem, kære BioHjem”, Pat MacEwen (Niels Dalgaard), Den store science fiction-bog, SFC

Jeg så ned. Udslættet var underligt, bulerne så besynderligt gennemsigtige og sarte ud, snarere end små, hårde og røde. Nå, men hvad så. Det bredte sig over halvdelen af skabene, væggen, loftet og de fleste af de poser jeg bruger som skuffer. Jeg hvæsede, “Søn af en insektæder!” Det var ikke mig der havde udslæt. Det var mit hus.

“En uendelig sommer”, Christopher Priest (Niels Dalgaard), Tidsparken, SFC

Han stod nu på broen over Themsen ved Richmond, hvilede hænderne på rækværket og så mod syd langs floden. Solen spejledes i den, og han tog sine solbriller fra en metalæske i lommen og tog dem på. Natten var den eneste lettelse fra tableauerne af frosset tid; mørke briller var en tilnærmelse til lettelsen.

“Mænd af god værdi”, Christopher Priest (Niels Dalgaard), Tidsparken, SFC

“Vil du give os fem minutter af din tid og lade os filme dig?” “Mens jeg gør hvad?” sagde jeg. “Bare svare på nogle få spørgsmål. Vi filmer i byen. Det var et held at jeg traf dig.”

“Hovedet og hånden”, Christopher Priest (Niels Dalgaard), Tidsparken, SFC

“Svanerne, Edward. Hvor er de?” Han bevægede hovedet mod højre og satte læberne mod en af kontakterne. De batterier der var bygget ind i bunden af vognen, satte omgående servomotorerne i gang, og ryglænet gled opad så han endte i en næsten lodret stilling. Han bevægede hovedet til side, mens en panderynken viste sig i hans øjenbrynsløse ansigt.

“Tidsparken”, Christopher Priest (Niels Dalgaard), Tidsparken, SFC

“Far der er kun 26 personer i Broen til i morgen!” “Der er ingen ved Broen til i går!” “Kan vi gå over til i morgen, mor?” “Det gjorde vi sidste år.” Salleen, der stadig var i dårligt humør fra toget, sparkede svagt ud efter mig. “Mykle vil altid til i morgen!” “Nej, jeg vil ej. Køen er længere til i går!” Mor, beroligende: “Vi beslutter os efter frokost. Til den tid er køerne kortere.”

“En nøgen kvinde”, Christopher Priest (Niels Dalgaard), Tidsparken, SFC

Forbrydelsen var seksuel promiskuitet; straffen var prøvetid. Nu gik hun til domhuset for at appelere, en nøgen kvinde.

“Kunsten at rejse i rummet”, Nina Allan (Niels Dalgaard), Sølvvinden, SFC

Til at begynde med var det alt sammen bare rygter, men sidste uge blev det officielt: Zhanna Sorokina og Vinnie Cameron vil tilbringe en nat her på hotellet før de flyver ud for at slutte sig til resten af Mars-mandskabet i Kina.

“Sølvvinden”, Nina Allan (Niels Dalgaard), Sølvvinden, SFC

“Owen Andrews er en dværg,” sagde Usher. “Han laver alkymiske ure. Populært kendt som tidsmaskiner.”

Genskabt 15: Slutningen på begyndelsen, Kiersten White (Martin Reib Petersen), Saga-Egmont

Det var ikke den her familie Inez ville have valgt hvis hun kunne. Men på den anden side, det var dén familie hun efterlod sig på stranden den skæbnesvangre dag, heller ikke. (Den forpulede idiotiske livredder). I det mindste vidste hendes rigtige familie at de var nødt til at træffe beslutninger i fællesskab hvis de ville overleve. Og nu havde hun desværre været uheldig nok til at være fanget med en gruppe der ikke havde lært dét endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s