Her er der små citater fra årets nominerede langnoveller.

“Grens hedonometer”, Anne-Marie Træholt (Rasmussen), Lige under overfladen 12: Efter fødslen, SFC

“Har du overhovedet læst nogle af onkels bøger?” Hun slog med to fingre på coveret af den paperback, hun netop havde trukket næsen op fra. På forsiden stod en mand med bar overkrop midt i en regnskov. Var det ikke for hans store utæmmede fuldskæg, der dækkede det meste af brystkassen, ville bogen aldrig være røget gennem censuren. “Tre ud af fire passagerer ombord på Behavoris har læst den.”

“Iversens tragedie”, Christian Holger Pedersen, Lige under overfladen 12: Efter fødslen, SFC

“Så for satan,” udbrød Iversen. Men manden stillede sig bare og gloede op i luften med samme åndsforladte udtryk som cyklisten. Iversen blev træt. Han svingede ud i den modkørende bane, overhalede og nåede lige over, inden det gule lys løb helt ud, og hjem i tide til at fodre guldfisken. – Det første rumskib materialiserede sig cirka 100 kilometer over jordens overflade.

“Kat!”, Jesper Goll, Lige under overfladen 12: Efter fødslen, SFC

Det er et forholdsvis lille krater, måske 75 m i diameter. Det er temmelig dybt, men der er ingen umiddelbare tegn på vand i større mængder. Til gengæld er der et eller andet hernede, som satellitterne har taget radarbilleder af. Det er derfor, de er kommet. Lunarcorp vil vide, om der er penge i det.

“Tilbage til Kibeta”, Richard Ipsen, Lige under overfladen 12: Efter fødslen, SFC

Den dag for længe siden oppe i bakkerne i udkanten af Bukoba hvor jeg mødte nogen, jeg ikke engang havde drømt om. Fordi jeg kastede en sten efter en slange. Fordi jeg lod frygten få overhånd og mistede en del af min sjæl. Eller hvad det nu var jeg mistede dengang for meget længe siden, hvor jeg var tolv år gammel og pludselig befandt mig alene i en helt, helt anden verden. Hvad jeg fik igen dengang, hvad jeg tog med mig fremad gennem et langt liv, det anede jeg intet om.

Transfervindue, Maria Gerhardt, Politikens Forlag

Mikkel stiller sig op og knytter sin næve og spiller skuespil: “Vi skaber historie! Folket vil elske os for det her, vi dulmer deres værste frygt, vi pakker dem ind i vat og de lækreste omgivelser.” Han taler en anelse manieret, og der sidder et par ældre damer og glor på ham med åben mund. “Herregud, det er da ikke de rige, der skal bo oppe nordpå, det er de syge!”

Oprøret 2: Afsløring af Kobranetværket, Jacob Oliver Krarup, Calibat

Han begynder at slæbe mig efter sig. Hen mod en dør midt i centret. Kun for personale, står der på den. Det er første gang, jeg er blevet taget i at stjæle. Jeg har også kun gjort det de sidste to uger, mens jeg har boet på gaden i Elysium.

N3xus, Emil Blichfeldt, Alinea

Jeg er kurér, og de tør ikke få øjenkontakt med en kurér, der arbejder for Klanen. Klanen, der styrer byen, efter regeringen faldt fra hinanden. Jeg kan mærke, at folk ser efter mig. De kan ikke lade være med at se på den. Mappen, der er lænket til mit håndled.

Ogel i fare, Carolineskolens 4. klasse 2016/17, Lurifaks

Bbbbbbbbbrrrrrrrkkkkkkrrrrrrrggggggg lød det, da store dele af Ogel blev smadret og blev revet løs fra planeten og fløj ud i rummet. Mange Ogel-folk og deres huse, veje, skove og dyr røg ud i rummet sammen med den løse del af Ogel. Man så dem aldrig igen.