Science fiction and predictions IV

ETA: Gibson and Doctorow. 

Source: Sci-fi special: Stephen Baxter.

It’s true that many of the old dreams of science fiction have been fulfilled, or bypassed. And it does feel as if we’re living through a time of accelerating change. But science fiction has – rarely – been about the prediction of a definite future, more about the anxieties and dreams of the present in which it is written. 

Source: Asimov on Science Fiction, “How Easy to see the Future”

[…] the science fiction writer chooses those [changes] which provide him with a dramatic situation out of which he can weave an exciting plot. There is usually no deliberate attempt to predict what will actually happen, but a science fiction writer is a creature of his time, and in trying to imagine a change in science and technology he is quite likely to base it on those changes he already sees in embryo.

Often this means an extrapolation of the present, an extrapolation that is so clear and obvious as to forecast something that is inevitable. When this happens, the science fiction writer does make a successful prediction. Usually, this astonishes almost everyone, for mankind generally, even today, takes it for granted that things do not change. 

[…]

I have written stories about galactic empires, about faster-than-light speeds, about intelligent robots which eventually became God, about time travel. I don’t consider that any of these have any predictive value; they weren’t intended for that. I was just trying to write entertaining stories about the might-be, not at all necessarily the would-be.

Source: Jules Verne Re-visited by Robert H. Sherard

Fiction as fact

It was inevitable also that I should refer to the fact that many of his inventions in fiction have become inventions in fact. Here the amiable Madame Verne concurred with me.

“People are kind enough to say so,” said Jules Verne. “It is flattering, but as a fact it is not true.”

“But come, Jules,” said Madame Verne, “and your submarines?”

“Aucun rapport,” said Verne, waving the flattery aside.

“Mais si.”

“Mais non. The Italians had invented submarine boats sixty years before I created Nemo and his boat. There is no connection between my boat and those now existing. These latter are worked by mechanical means. My hero, Nemo, being a misanthropist, and wishing to have nothing to do with the land, gets his motive force, electricity, from the sea. There is scientific basis for that, for the sea contains stores of electric force, just as the earth does. But how to get at this force has never been discovered, and so I have invented nothing.

Source: Jules Verne at Home by Gordon Jones

With his usual modesty, M. Verne deprecated all idea of being considered an inventor.

“I have merely made suggestions,” he remarked, “suggestions which, after due consideration, I deemed to rest upon a practical basis, an these I then elaborated in a more or less imaginative manner to suit the purposes which I had in view.”

“But many of your suggestions, which twenty years ago were rejected as impossible, are now accomplished facts?” I urged.

“Yes, that is so,” replied M. Verne. “But these results are merely the natural outcome of the scientific trend of modern thought, and as such have doubtless been predicted by scores of others besides myself. Their coming was inevitable, whether anticipated or not, and the most that I can claim is to have looked perhaps a little farther into the future than the majority of my critics.”

Source: William Gibson explains why science fiction writers don’t predict the future

Science fiction writers aren’t fortune tellers. Fortune tellers are fakes. Fortune tellers are either deluded or charlatans. You can find science fiction writers who are deluded or science fiction writers who are charlatans — I can think of several of each in the history of the field. Every once in a while, somebody extends their imagination down the line, far enough with a sufficient lack of prejudice, to imagine something that then actually happens. When it happens, it’s great, but it’s not magic. All the language we have for describing what science fiction writers and futurists of other stripes do is nakedly a language of magic.

Source: Cory Doctorow: A Vocabulary for Speaking about the Future

Science fiction writers and fans are prone to lauding the predictive value of the genre, prompting weird questions like ‘‘How can you write science fiction today? Aren’t you worried that real science will overtake your novel before it’s published?’’ This question has a drooling idiot of a half-brother, the strange assertion that ‘‘science fiction is dead because the future is here.’’

Now, I will stipulate that science fiction writers often think that they’re predicting the future. The field lays claim to various successes, from flip-phones to the Web, waterbeds to rocket-ships, robots to polyamory.

I believe that in nearly every instance where science fiction has successfully ‘‘predicted’’ a turn of events, it’s more true to say that it has inspired that turn of events.

Den store udvidelse af Niels Klim-listen

Siden sidst er der sket en lille ting og en stor ting med forslagslisten. Den lille er, at der kom et nyt Novum og dermed et par nye værker. Den store er, at Den store science fiction-bog er kommet og har bidraget med 20 nye værker! Dermed er vi oppe på 33, og det er kun marts.

Der er et par dage endnu til at stemme, og så begynder optællingen. Altid en rar tid på året, hvor jeg glæder mig til at kunne fortælle forfatterne den gode nyhed.

Even small children could be stopped at the Danish border

Source: Støjberg om nødbremse: En 10-årig pige uden forældre skal ikke kunne komme ind i landet

Politiken interviewed Danish Minister for Immigration Inger Støjberg:

With this proposal, unaccompanied children seeking asylum may be blocked. Is it your opinion that the cohesion and welfare of the [Danish] country matters more than granting the wish of an unaccompanied child seeking to enter Denmark to apply for asylum?

“If you arrive here as an unaccompanied minor, you’ve already been through Germany and other countries, you don’t arrive from an unsafe country.”

Should this law also apply to a 10 year old girl, arriving here alone?

“Yes. The break means, nobody gets in, unless the parents are here already.”

Why should a 10 year old with no parents seeking asylum not be allowed into Denmark, when the country  [Denmark] is under pressure?

“In that case the child will be referred to the German authorities, maybe in Padborg. Then the German authorities will take it from there,” says Danish Minister for Immigration Inger Støjberg. 

Smerten ved kærlighed 

Den her sang voksede jeg op med.

Den franske tekst.

Og her er mit eget bud på en oversættelse. 

Kærlighedens glæde varer et øjeblik 
Kærlighedens smerte varer hele livet

Uden glæde, hvad skulle man så med livet?
Og uden ønsker, hvordan kan man så leve et liv i kærlighed?

Omkvæd

Du må plukke de skønneste roser
I den have, der blomstrer hele vores forår

Omkvæd

Gamle designs

Når jeg får en ny hjemmeside, så får jeg også lyst til at se på de gamle. Se hvordan de var designet. Måske vil du kigge med? * = her kan man ikke rigtig klikke videre til noget andet af mit indhold.

Nalo Hopkinson på Twitter 

Jeg er en af dem, der ser frem til at se Nalo Hopkinson i virkeligheden til sommer. Jeg har vist læst et par af hendes noveller og gør nok lidt mere ud af den del også. Men i mellemtiden følger jeg hende på Twitter. 

Hun laver smykker. 

https://twitter.com/Nalo_Hopkinson/status/841049799298179072

Hun laver mad.

https://twitter.com/Nalo_Hopkinson/status/814309238163943424
Og de 2 dele fylder rigtig meget. Selvfølgelig er der også noget med at være forfatter, holde foredrag, følge med i feminisme og al den slags. Men det er smykker og mad, der gør det farverigt.

Lidenskab og lysår udgivet 

Det slår mig, at jeg slet ikke har pralet nok om en af mine noveller. I begyndelsen var den i al fredsommelighed et bidrag til en slags konkurrence. Så blev den udvalgt til at komme med i en bog, sammen med andre dygtige og heldige. Og så blev den såmænd valgt til at være titelnovellen. Det betød, at novellens titel kom til at stå med store bogstaver på omslaget. 

Lidenskab og lysår: Lige under overfladen 11.
Det betød også, at jeg fik lov at give input til illustrationen af omslaget. Selvom bogen udkom sidste år, så vidt jeg husker i august, så kilder den del af det stadig i maven. 

Nåh. Men du skal jo også have lov at læse lidt af novellen.

”Er du nu sikker på, du huskede at slukke for vandet?”

”:-P”

Den her gang smiler hun bare. Det er ikke nogen særlig god vittighed, og det er ikke første gang hun har brugt den i dag.

Afslapning. Der er ikke noget fornuftigt at lave de næste mange timer, og alle har anbefalet, at hun bare slapper af under turen. Det her lille hop til en anden planet. Den her dybt kedelige rejse, hvor der er sølle 2 % chance for, at færgen eksploderer undervejs, fordi der midt i det lille hop er en eksperimentel strækning, der ingen tid tager. Af alt, hvad der har med denne flytning at gøre, så har hun ikke kunnet forlige sig med den chance. Ingen har kunnet love hende, at statistikken er blevet bedre. Selvfølgelig kan de ikke det. Det er den jo ikke.

Anmeldelse af mit fanzine

Der er kommet et nyt Proxima.

Dermed får jeg også adgang til en anmeldelse af 2 af mine fanzines. (Hvilke fanzines? De her fanzines!) Jeg kunne nok godt have flirtet mig til adgang tidligere, men det er jo snyd. Så det er nu, jeg kan se, sort på hvidt, om der overhovedet er noget ved mine fanzines og den underliggende blog.

Anmelderen er Stig W. Jørgensen, der tidligere bedrev bloggen Ekkorummet, der en dag blev til en bog, som jeg såmænd har anmeldt. Dermed bliver det hele på smukkeste vis i familien. 

Men selv familien kan være hård ved en, så jeg er stadig spændt. 

Følgende er et par citater.

(Brug af de faste rubrikker Skitse, Temaer osv. i mine anmeldelser.) “… det fungerer og lægger op til alt fra helt korte notitser til lidt længere diskussioner af f.eks. science fiction-elementerne i en given tekst, og hvorvidt/hvorfor disse elementer gør værket til science fiction.”

“Desuden er det vidunderligt uhøjtideligt.”

“Uhøjtideligeheden og åbenheden hører til blandt indlæggenes styrker.”

“En af fordelene ved at få blogindlæggene udgivet på papir er netop, at det inspirerer til at sidde og bladre og på den måde falde over ting, man ellers ikke ville opsøge eller klikke på …”

(Links og videoer virker selvfølgelig ikke lige så godt i trykt form.)

Alt i alt kan jeg kun være meget tilfreds med den bedømmelse. Jeg ånder lettet op og har mindre ondt i maven. Og tager det her som et godt varsel for videre blog-virksomhed.