(Hvad sĂžren skal man kalde en tekst, der kredser om nogen specielle fagudtryk, mange ikke kender?)
I en lÊngere periode har jeg haft en underlig dÞgnrytme. SÄ via flere besÞg pÄ en sÞvnklinik nÄede jeg frem til at vÊre den stolte lejer af en cpap-maskine.
Det har ikke sĂ„ meget med dĂžgnrytmen at gĂžre. I den grad, der er noget at gĂžre ved det, sĂ„ mĂ„ jeg selv klare det. “GĂ„ i seng til normal tid. Lad vĂŠre med at drikke kaffe om aftenen.” Den slags. Som jeg har prĂžvet. Og som ikke virkede. Det var interessant at prĂžve at forklare en lĂŠge, at “gĂžr dit og gĂžr dat” ikke lander et godt sted, nĂ„r en depression samtidig drĂŠber nĂŠsten ethvert initiativ hos mig.
NÄh. Men i mellemtiden viste det sig, at jeg har apnÞ en gang imellem. Dvs. min tunge nogen gange falder ned og spÊrrer, sÄ det bliver svÊrt at trÊkke vejret, mens jeg sover. (Jeg snorker. Jeg savler pÄ min hovedpude. Hey, det hÊnger da vist sammen, det her!) Det er her cpap kommer ind i billedet. En slange op til nÊsen. Et lille lufttryk. SÄ sker det med tungen ikke. I hvert fald i teorien. Der er ikke andet for end at prÞve.
Se, for det fĂžrste er det noget af en udflugt for mig at besĂžge sĂžvnklinikken. Bagefter skal jeg bare hvile mig. SĂ„ jeg fik ikke gjort mere den dag.
Derefter tog jeg apparatet i brug inde i stuen, bare for at prÞve det. Og jeg lÊste manualen. Og jeg lÊste alle de andre papirer. En gang i mellem skal noget af apparatet vaskes, sÄ jeg skulle have lavet en god liste over det forskellige, og en plan for gennemfÞrelsen. Jeg skulle ogsÄ lige have opklaret en detalje (*), der ikke fremgik af brevet pÄ forhÄnd, eller videoen pÄ forhÄnd, eller prÊsentationen den dag, jeg fik lille cpap med hjem. De 3 ting sagde nemlig nÊrmest det samme, alle 3. Vi skal ogsÄ have prins Knud med.
(*) Her rendte jeg, som det sker regelmÊssigt, ind i en af dem, der besvarer noget skriftligt ved at ringe til mig. Helt Êrligt! Det skriftlige svar, jeg endte med at fÄ, var pÄ 2 sÊtninger! Der var ingen opklarende spÞrgsmÄl! Skriv nu bare til mig.
(NÄr nu jeg alligevel laver omveje. Der er ganske sikkert en sammenhÊng mellem apnÞerne og min vÊgt. SÄ som sÄ mange gange fÞr hÊnger det i luften, at jeg burde tabe mig. Som altid: Hvis de har en metode, der virker hos en hÞj procentdel af prÞvekaninerne, der skal tabe meget, og hvor man ikke tager det hele pÄ igen med det samme, og det er peer reviewed og alting, sÄ prÞver jeg gerne. Indtil da har jeg ikke brug for flere yoyoer.)
SÄ var vi endelig sÄ langt. Hovedet pÄ puden og slangen mod nÊsen.
FÞrste spÞrgsmÄl: Hvad er soft start? Og cmH2O? Hhv. manualen og Google hjalp.
Andet spÞrgsmÄl: Hvordan skal slangen vende? Og hvordan har jeg grejet pÄ, uden at ligge med Þret mod en hÄrd rem? Og prÊcis hvilket grej skal jeg bruge?
Tredje spÞrgsmÄl: Hvorfor har man valgt at gÞre prÊsentationen sÄ kort? Jeg ville godt have vidst noget mere af det her pÄ forhÄnd.
De siger, at det kan tage et par mÄneder at vÊnne sig helt til situationen, sÄ man bare sÊtter masken pÄ og falder i sÞvn. Jeg er sÄ glad for, at de sagde det. Fordi der er efter pÊnt mange dage stadig tidspunkter, hvor jeg bare flÄr masken af igen, fordi jeg ikke kan falde i sÞvn. Men forblÞffende nok er der andre gange, hvor alting virker fint. Og maskinen kan mÄle, at antallet af apnÞer er faldet drastisk. Og jeg savler ikke lÊngere.
Alting tegner med andre ord godt. Men jeg er lidt trÊt af forlÞbet. SmÄ bump hist og her og alle vegne.