Ja, ja, jeg ved godt, at det ikke helt er det, det hedder. Her er Wikipedias definition:

Kulturel appropriation, til tider kaldet kulturelt misbrug og i dansksprogede medier undertiden oversat til kulturel tilegnelse eller kulturelt tyveri, er anvendelsen af elementer fra en kultur af medlemmerne af en anden kultur. Dette kan være kontroversielt, når medlemmer af en dominerende kultur approprierer fra dårligt stillede minoritetskulturer.

Jeg er nok ikke den første, der præsenterer dig, kære læser, for dette begreb.

Jeg sysler med, at begrebet ikke bliver brugt bredt nok. Når fx en kendt amerikansk skuespiller og komiker laver en film om Melodi Grand Prix, så er der tale om k.a. (Om Europa er dårligere stillet end USA, det kan vi snakke om en anden dag.)

(Hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om: Trailer. Uddrag. Sammendrag.)

Okay. Hvad gør den her film?

• Den tager noget, som i hvert fald nogle europæere sætter stor pris på, og bruger det som basis for en komedie.
• Den gør det helt på egne vilkår, således at amerikanske og britiske skuespillere skal spille islændinge, uden nødvendigvis at ramme en korrekt accent. (Amerikanere kan alligevel ikke høre forskel.)
• Spoiler alert: En del af handlingen er, at en bunke islændinge dør, for at vi kan nå det rigtige sted hen (at Island bliver repræsenteret af en dårlig (?) sang).

Mere kan jeg ikke sige uden at se filmen. Men jeg har også allerede en dårlig smag i munden.

Det er i øvrigt ikke svært at finde folk, der er enige med mig. Se fx Wiwi Jury: Iceland’s Fire Saga with “Volcano Man” (Eurovision movie).

ETA: The Eurovision film was funny but not that great and very reliant on aren’t-Scandinavians-quirky tropes…