Teaser for Molly Gabe og den snoede pistol, P.H.A. Krogh.

Som 8-årig møder Molly Gabe SteamWorks’ bibliotekar, frk. Djur. En mystisk skikkelse stiller en bog fra sig på en hylde.

5 år senere er Molly i praksis forældreløs: Mor døde i 1932, og far kom aldrig tilbage fra den der ekspedition. Opholdet hos onkel, der arbejder på SteamWorks (der ligger i Britanias regeringsby), er derfor også blevet meget langt. Heldigvis kan hun låne masser af bøger på biblioteket. En dag finder hun dog en bog, hun ret bogstaveligt bliver opslugt af.

Busser og elevatorer kører på damp, lys drives af gas, og man kan bygge en lille regnemaskine af hydraulik. Og så er der også zeppelinere. Nogle aber opfører sig meget underligt. Og i Germania er en racistisk galning kommet til magten.

Hovedpersonen er 13 år.

Teaser for Sjælesluger, Gail Carriger.

Alexia er født uden sjæl, men hendes parasol af messing og hendes hattenål af træ bidrager også til, at den uopdragne vampyr dør. En bekymret varulv lover, at den unge dames navn ikke vil komme frem i pressen. Den slags er vigtigt i London. Nå ja, og så er der også et par monokulære krydsforstørrende linser med spektralmodifikator, også kaldet kikler. Sådan, ligesom store briller.

Dronning Victoria regerer. Bl.a. over de vampyrer og varulve, der blev opdaget under renæssancen. Såsom lord Akeldama, vampyr med løse håndled og lyserøde slips. Det er vigtigt at holde på formerne i denne verden, men Alexia kan ikke slå sig til tåls med, at hendes eneste job er at blive gift. Ikke i en verden med spændende dampdrevne luftskibe, eller en harmonisk auditiv resonansforstyrrer, eller det nye stof kloroform, eller videnskabelige studier af vampyrer og varulve. Der er altid overskud til at stoppe og snuse til de dampdrevne maskiner. (Var det Babbages differensmaskine derhenne?)

Det er knapt så behageligt at rende på en mekanisk mand fyldt med blod. Eller folk, der synes vampyrer og varulve godt må udsættes for racisme, og medicinske forsøg, og folkemord.

Fra 13 år. Oversat af Sarah Feddersen Thomsen. 3 bind.

Oprindeligt lærte jeg den her serie at kende i den her artikel: “Blameless”, or “How To Design A Cover in 1:55 seconds”.

Teaser for Urværks-englen, Cassandra Clare.

Det er 1878. I London er Will, Skyggejæger, på jagt efter dæmoner. Jem (asiat) er med. Pga. Trylleglans er de usynlige for de fleste. I Southampton har Tessa sin halskæde med den mekaniske engel på. Både Will og Tessa er ca. 17 år gamle.

Vi er i en verden med Nephilim/Skyggejægere og underjordiske (vampyrer, varulve, feer og warlocks). I princippet er alle disse grupper ligeværdige. Hvis man ikke lige er rodet ind i alt det her, kender man sandsynligvis ikke til det. Tessa er i knibe, fordi hun er en bemærkelsesværdig formskifter, men Will redder hende. Udover Will og Jem er Charlotte også Skyggejæger, og det går altså bedst uden korset og lange skørter. Hun er også i praksis den lokale leder, selvom det giver lidt brok.

En ny opfindelse er det mekaniske menneske, en slags cyborg tilsat magi.

Fra 12 år. Oversat af Mette Skot Perschke. 3 bind.

Teaser for Ritmatikeren, Brandon Sanderson.

Joel er 15 år. Han er smart og meget interesseret i ritmatik, men må ikke studere det. Alligevel kan han ikke holde sig væk og overværer derfor duellen mellem professor Fitch og Nalizar, der lige er kommet fra fronten i Nebrask og kampen mod de vilde kridtlinger.

Vi er i 1908, i Amerikas Forenede Øer, på Armedius Akademi. Magi dyrkes via cirkler og linjer af kridt, ja, selv små væsner af kridt, kaldet kridtlinger.

Vi hører en lille smule om resten af verden: JoSeun-riget (ledet af asiater), Frankrig, España. Men Øerne er vigtige, fordi ritmatik blev opdaget og udviklet her.

Til dagligt ser man ofte tandhjul og fjedre bag glas, i fjederlygter, -heste, -krabber (der slår græs) og -tog, omend der også stadig er hestevogne og olielamper rundt omkring. Selv dollarmønter kan trækkes op.

Kvinder har flere og flere jobs. Der er stærke kræfter for, at man bør lære udlændingene omkring sig at kende. (De vilde kridtlinger har fordrevet indianerne.) Hvis man er rig eller ritmatiker, er man ligesom mere værd.

Religion er en faktor i ritmatik. Normalt bliver man valgt til jobbet som 8-årig ved en ceremoni i kirken. Joel blev ikke valgt, men tænker over faget alligevel. Såsom: Hvorfor handler så meget ritmatik om kamp?

Unge ritmatikere forsvinder, og Joel og hans klassekammerat Melody bliver involveret i eftersøgningen.

Fra 12 år. Oversat af Nanna Lysgaard Elmkjær.

Teaser for Urmageren i Filigree Street, Natasha Pulley.

I London i 1883 arbejder (Na)Thaniel i indenrigsministeriets telegrafidepartement. Der indløber en bombetrussel fra (irske) Clan na Gael mod alle offentlige bygninger, 6 måneder senere. Samme aften finder Thaniel et guldlommeur hjemme hos sig selv.

Lommeuret lader sig ikke stampe: Sådan et ur, der kan pist forsvinde, er ikke noget værd. I stedet havner han hos urmageren Mori (japansk), der genkender uret som sit eget. Det har selvoptrækkende fjedre, og det ved, hvor man er henne. Han har også dampdrevet og optrukket legetøj. Noget af det kontrolleres med randomiserede tandhjul, styret af roterende magneter. Lidt mere underlig er hans dagbog om fremtiden. Og hans vejrkontrol.

I Oxford er Grace nødt til at klæde sig som en mand, for at kunne gå alene på biblioteket og læse om æter-forskningen. Kampen for kvinders stemmeret interesserer hende ikke rigtig, men hun lader sig alligevel slæbe med til møde af Matsumoto (japansk). Egentlig vil hun hellere finde ud af, hvordan hun kan få fingre i sin medgift (potentielt et laboratorium), uden at blive gift.

Et sted i London er Gilbert og Sullivan i gang med at skrive Mikado. Det indebærer at snakke med japserne, uden dog at føle sig forpligtet til at ramme kulturen specielt nøjagtigt.

Er det muligt i dette London at leve homoseksuelt?

Oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen.

Obs: Michelson–Morley experiment.

Teaser for Krystalskibet, Benni Bødker.

Kajsa skal helst have sneget sig ind i toppen af Skt. Stephans tårn, uden at festens rige gæster opdager den fattige indtrænger. Tårnets ur går ikke længere. Gæsterne strømmer til i svævebanernes gondoler. Vagter med revolvere og geværer tjekker invitationerne. Isak bidrager til planen med harpun og reb, som vagterne forhåbentlig overser.

London har gaslamper og gamle højhuse, og i nogle kvarterer opium. Byen har også oversvømmelse, og udover både er der brug for luftskibe med dampmaskiner og gyrokoptere. Kajsa (klatretyv) og Isak (opfinder) kan heldigvis komme rundt i deres undervandsbåd. Kajsas tøj kan laves om til et svævefly, og det er praktisk, når man skal stjæle Gopati-krystallerne tilbage til en inder, der har idéer til en helt speciel maskine.

Illustreret. Fra 10 år.

Teaser for Det mekaniske hjerte, Peter Bunzl.

I London er det 1896. Loven siger: mennesker frem for mekanik. Alligevel vælger John et øjeblik at slå autopiloten til og sætte den talende, mekaniske ræv Malkin i redningskapslen, så Malkin kan bære en besked videre til hans 13-årige datter Lily. (Malkin bærer også sin nøgle, så han kan blive trukket op.) John fortsætter alene i luftskibet Guldsmeden, der bliver forfulgt og harpuneret.

På et akademi for unge damer forsøger Lily at bruge mere tid på at læse om Vampyren Varney og Luftens Pirater (hun vil selv være luftpirat en dag) og mindre tid på at få den perfekte kropsholdning. Det er vigtigt at læse og at tænke og at hjælpe den mekaniske stuepige, når hun kommer i knibe. Desværre fører sådanne unoder til problemer for Lily.

På dronning Victorias tid er der damprifler, dampvogne, dampdiligence, aeronauter og zeppelinere. Og så er der mekanoider. Og der er hybrider – fx et menneske med et mekanisk hjerte. Det er slet ikke så dumt at være en urmagers lærling i den situation, så stakkels beskudte Malkin kan blive repareret.

Fra 11 år. Oversat af John Lysmand.