Der var køer alle vegne i går. Derfor aflyser jeg selv min planlagte 10.00, for ikke at komme for sent til 11.00; det viste sig dog senere at være lidt lige meget. Vi kommer i så god tid til lokalet for 11.00, at vi får en hel del af 10.00, “Making Patterns Fit”, med. Det er aldrig før faldet mig ind, at man kan modificere et snitmønster på den måde.

11.00, “Guest of Honour Interview: Nalo Hopkinson”. Fedt mand! Og jeg fik helt officielt lov til at tage et billede af denne æresgæst. (Hvorfor er generel fotografering af mennesker i øvrigt forbudt? Og hvorfor er der tilsyneladende ikke nogen, der retter sig efter det?)

• Der er så lidt fiktion fra Jamaica (?), at der ikke er behov for at inddele kategorien yderligere.
• Udtrykket “Fractal novel” pirrer.
• Et ikke-kristent navn for en seer er four eyes. Idé: at erstatte alle kristne udtryk på den måde.

Sådan ser et velordnet lokale ud, mens det venter på “panelet”:

13.00, “Coode Street Live”. Jonathan Strahan byder velkommen:

Den havde jeg glædet mig til! Det er altid godt at se de ansigter (og kroppe, og ansigtsudtryk, og kropssprog), der gemmer sig bag en podcast.

Og en anden af æresgæsterne, Walter Jon Williams, bliver interviewet. Og han har taget en elev/fan med 😉

Men hvorfor er der i øvrigt ikke mikrofoner nok?

• “You have a lot of plot!” “Yes, I am Plot Boy.” 😉

14.00, “Remember Who Is Boss: Golem as a Jewish Joke With Roots – And as Universal Admonition”, er også fuld, men den havde jeg teknisk set før, så det gør ikke så meget.

På magisk vis har har jeg pause! Der er simpelthen ikke noget i programmet, der interesserer mig specielt meget resten af dagen.

Så jeg har tid til at se noget 3d, en danglænder har taget med:

Og tid til at se virakket om en kø foran George R.R. Martin:

Heldigvis skal man ikke stå i kø for bare at tage et billede:

Man kan også daske rundt. Og bl.a. se den bygning, der måske skal huse Worldcon om 2 år:

Indrømmet har jeg ikke så meget at sammenligne med. Men jeg synes udstillingen af Hugoer for 3 år siden var pænere end det her:

I går snakkede jeg om noget pænt fjeld i videoen. Desværre var fjeldet/klippen mest i skygge. Her er samme sted i solskin:

(Det grønne ude til venstre er ikke en stump greenscreen, men noget hegn.)

Møgbunken har en imponerende mængde kraner, der har deres egen skønhed:

Her er forresten vores værelse:

Aftensmaden bliver kylling i appelsin:

Om aftenen er der igen party, der er igen mange mennesker, og larm, og kedelige småkager, og drinks uden alkohol. Suk.

Til gengæld har baren stadig gin og tonic med tyttebær og grankvist. Jeg er vist ikke gin-menneske. Men det er tilfredsstillende at få det prøvet.

Der er også tid tilovers til endelig at få fundet ud af, hvordan busser kører mellem hotel og con, agtigt. Vi sparer ikke tid med bussen, men vi sparer nogle dyrebare skridt.

Hvorfor har program-app og trykt program ikke programpunkterne i samme rækkefølge? (Alfabetisk hhv. efter lokalenummer.) Og hvorfor har det trykte program ikke sluttidspunkterne med?

Program-app’en gør Program rigtigt (programmet er opdelt i dage; når jeg har studeret et punkts detaljer, kommer jeg tilbage til programmet, hvor jeg forlod det). Mit program gør de samme ting forkert. App’en kan heller ikke blive enig med sig selv, om der er opdateringer eller ej. Jeg er irriteret over ikke at kunne følge med i, om helt nye programpunkter dukker op.

Og her til slut, videoen:

Her i Helsinki får vi 7 nætter på samme hotel, og det er bare så lækkert. Der er rigeligt med andet, der er nyt og foranderligt.

Con’en er stået op, og vi iler derover. Gåturen derover tager ca. 15 minutter. Lige efter at have forladt hotellet kan vi næsten se over til centeret (på billedet ligger det mellem den røde bygning til venstre og dens nabo), men vi skal altså først rundt om møgbunken:

Kan jeg få min lille stak jeg skal være med i programmet-ting nu? Jeg stiller mig op i den kø, der ser mest lovende ud. Den viser sig at være forkert. Der bliver peget i retning af et bord, og jeg tøfler derover og står lidt i kø igen. Da jeg kommer til og får stillet mit spørgsmål igen, er svaret “øh”. Jeg iagttager en hjælpsom sjæl løbe lidt rundt for at finde en, der ved noget. Nåh ja, du skal over til det der bord. Der der andet bord, jeg ikke kunne se først, fordi det havde gemt sig bag det første bord. Afsted igen. Kø igen. Så lykkes det endelig. Omend arrangementet her må kunne effektiveres. Køen er langsom, trods 3-4 personer på rad.

Pro-tip. Når du først er på programmet 2 dage senere, så vent til den her kø forsvinder.

12.00: “Fantasies of Free Movement”. Dårlige pladser. Det er meget, meget svært at abstrahere fra, at der er dårlig lyd, og bippende mobiler, og visuel støj (hende foran mig krøller hår). Hvorfor har vi endnu ikke opfundet det signal, en publikummer nemt kan give moderatoren/panelet, når der er behov for at skrue op? Måske en knyttet hånd med en pegefinger i vejret? Hvis det halve publikum viser sådan en, så bliver det jo nok bemærket. Anyway. Noget om at man frit kan flytte rundt i verden og bo hvor man vil. Exit West er vist panelets udgangspunkt. Star Trek er vist eksempel på noget lignende? Asimovs robotbøger har omvendt kolonier, man ikke bare kan flytte til.

14.00: “Academic Track session 02: Starting-Points”. Udmærket.

• Finfar og Fafnir er centrale og er dannet af de samme bogstaver.
• Hvis man taler længere end de aftalte 20 minutter, kommer der en ray gun på banen 😉
• Lad os fejre 100 år med estrangement.
• 95 % af de foreslåede præsentationer holdt sig til emnet, det er helt usædvanligt.

Og efter således at have sparket con’en i gang for akademikerne, kommer der en præsentation fra en Rusland-kyndig, der ikke kender noget til sf. Friskt.

Shklovsky fik stavet forkert i farten:

Digtere kan være virkelig weird:

15.00: “Opening Ceremonies”. Lokalet bliver fyldt (det er rent held, at vi som nogle af de sidste får pladser, og ovenikøbet gode pladser). Con’en bliver sat i gang med et godt show:

Karen Lord leder os gennem showet:

En del af showet er sang. Den her er sjov, fordi starten og slutningen af sangen er munter, mens midten absolut ikke er:

Bunkevis af æresgæster:

Mere sang – den her kender jeg på fransk som “Tourdion”, og jeg har engang selv begået en oversættelse til dansk:

Mere åbning:

Bemærk i øvrigt hvor forskellig scenen kan se ud, bare fordi farven bliver skiftet.

I øvrigt kan du se hele åbningsceremonien her:

17.00 skal jeg til noget, men ak, lokalet er fuldt 16.50. Øv bøv.

Noget af ventetiden bliver brugt til at tage skridt 1 ind i – noget. Vores goodiebag indeholdt en seddel, der opfordrede til at man blev fotograferet sammen med en isbjørn. Så det bliver jeg!

18.00 har jeg knap så travlt. “Stand up Comedy Improv Class” er for dem, der skrev sig på en liste på forhånd, så der kan vel ikke blive problemer? Jo, det kan der, når lederen ikke kender noget til listen og er ligeglad med den. Lokalet bliver alt for proppet (listen havde 12 pladser, lokalet har kapacitet til leder + 17, vi når over begge tal), og så smutter jeg.

Skal vi sige, at jeg ikke er glad på det tidspunkt?

Nåh, men det lykkes alligevel at få lidt mere ud af dagen.

Messen har en bar, der har en prisseddel:

Baren ligger lige ved siden af, hvor nogle af aftenens fester skal afholdes. New Zealænderne har noget kage og noget alkoholfri væske med en paraply. Finnerne har noget lakrids. Desuden har de rykket deres fest til “et bedre sted” uden at efterlade en henvisning til dette bedre sted. Så der er lidt tossen rundt i lokalerne og en hel del ståen i kø.

Jeg har vist refereret vist til en møgbunke et par gange? Siden har jeg lavet lidt research. Sådan så der ud, før Operation Møgbunke begyndte. Skinner + en station:

Og sådan kommer der til at se ud i 2019, hvor området (Pasila) bliver Helsinkis Nye Centrum:

Vi slutter igen med en lille video.

For 14 dage siden var kæresten og jeg på vej til Worldcon + ferie. Her er mine blog-indlæg om den oplevelse, forskudt i tid, ét indlæg hver dag, indtil jeg kom hjem igen.

Rejsen til Worldcon-land er påbegyndt. Og midt i det hele, mens jeg har min egen rejse til den relevante by og tænker på mit eget bidrag, så bliver jeg mindet om min respekt for de frivillige. Det er ufatteligt så mange timer, de har puttet i det her projekt. Jeg er spændt på, hvad resultatet af det hele bliver.

Helsinki viser sig at være en by i 2 etager. Udover fortove er der trapper op til næste niveau over det hele. Den relativt korte tur fra station til hotel bliver vildt indviklet, fordi vi tosser rundt på den forkerte etage og ikke kan komme ned. Suk.

Okay. Vi har fundet hotellet, og så skal vi finde con’en. Et skilt, der hjælpsomt viser vej det forkerte sted hen, får os på afveje igen!

Okay. Vi har fundet con’en. Nu er det næste spændende så: Får vi lov til at få vores badge osv. aftenen før kæmpekøen danner sig? Svaret i løbet af de sidste dage har været ja, så nej, så et modificeret nej. Da vi når frem, er svaret ja. (Det viser sig senere, at andre også har fået denne besked.) Dog ikke mere ja, end at jeg ikke får det materiale, jeg skal have som programdeltager. Fordi vi er kommet så tidligt, går vi også glip af et I ❤ Helsinki-ribbon.

Som vanligt for en con-tur er planen at finde et supermarked, så drikkevand og den slags kan købes billigt. Google Maps er blank. En Worldcon-relateret Facebook-gruppe har nogle forslag. Selv da er det ved rent held, at vi finder det supermarked, der ligger mellem hotellet og con’en. Ruten fra hotel til Con er i øvrigt 15 minutters gang, rundt om en larmende møgbunke.

Efter at have overlevet noget buffet til frokost (billigt, men ikke specielt godt; tæt på hotellet) skal vi også have fundet et sted at spise aftensmad, forhåbentlig noget lidt bedre. Google Maps og Worldcons restaurant-guide er ret enige om, at der i området ikke serveres aftensmad, eller næsten ikke. Vi finder et sted, omend der skal lidt af en gåtur til. Der skal forhandles lidt på gebrokkent engelsk. Da vi er ved at være færdige, ankommer et helt hold polakker (?), der tydeligvis også har læst restaurant-guiden. Gad vide, om stedet fik en forbløffende omsætning?

Mand, hvor er finsk svært at gennemskue! Men ordbogen kan heldigvis sagtens få mening i det.

Her forneden er der en lille video af de indtryk, der vanskeligt lader sig skildre på anden vis.