Det niende cirkus

Anmeldelse af “Carnival Nine” (gratis), af Caroline M. Yoachim.

Skitse: Jeg kører på små fjedre og tandhjul, og skaberen trækker mig op hver morgen.

Er det science fiction? Nja. Nok mere fantasy.

Temaer: Børn bliver primært dannet af de lemmer, der er på lager. Den voksne krop dannes på samme måde, men her kan ejeren selvfølgelig selv være med til at vælge. Skaberen vil, at fortælleren er stærk, mens hendes søn har en svag fjeder, der ikke kan trækkes ret meget op, så hun hjælper ham alle vegne. Er der noget tilovers til hende selv? Er cirkus det rigtige hjem for dem? Der er en undertone af fattigdom, og det hjælper jo ikke.

Er det godt? Jeg blev mindet om spoon theory, og det er ikke en skidt ting. Her er de vigtige valg, livet præsenterer dig for. ***

Utopia er bare for sjovt

Anmeldelse af “Utopia, LOL?” (gratis), af Jamie Wahls.

Skitse: Mit job er at byde en velkommen, en fyr der var frosset, men nu er tøet op og, hey, kureret for kræft. Er det ikke bare skægt?

Er det science fiction? Jeps.

Temaer: Alt i denne verden er uploadet og/eller simuleret. Det skal man lige vænne sig til. Fortælleren gør sit bedste for at hjælpe ham fyren. Den store AI hjælper også.

Et par citater:

We’re in Middle Earth.
Uggggghh. Glitter_barf.pic
Charles looks over at me. He’s dressed like that one guy. The secret king who lived in the woods and was pure of heart.. . .and then there were no deconstructions or plot twists whatsoever.

quit deterministically predicting my life!

Er det godt? Den grundlæggende situation er jo ikke cutting edge. Men jeg kan vældig godt lide fortælleren. Og så er historiens længde lige tilpas. **

Den sidste forfatter

Anmeldelse af “The Last Novelist (or A Dead Lizard in the Yard)” (gratis), af Matthew Kressel.

Skitse: Han kommer til denne planet, dette hus, for at skrive sin sidste roman og så dø. Flere af hans oplevelser ryger straks i bogen.

Er det science fiction? Fremmed planet, ja. Men er den fremmede planet nødvendig? Måske. Påstanden er jo, at han er menneskehedens sidste forfatter, så vi er vel også nødt til at være i fremtiden et sted. Så i den grad det element hænger uløseligt sammen med resten, så er vi der: sf.

Temaer: Han er seriøst gammeldags. Han skriver i hånden på papir og trykker selv den endelige version, i en verden, der sagtens kunne hjælpe ham. En lille pige dukker op, spørger hvorfor hans implantat er slukket, hjælper ham med bogen. Måske en ny forfatter?

Er det godt? Hm. Ikke min yndlingsstil. Den hvor det er vigtigt at besøge et dødt firben et par gange, fordi det symboliserer noget. Og hvorfor staver de det “mentsch”? **

Mine mobiler

Om ganske kort tid tager jeg en ny mobil i hånden.

Der er et problem med mobiler. Alt andet i min dagligdag kan jeg lige fotografere (og det gør jeg), men mobilen kan jo ikke fotografere mobilen. Så jeg har ikke et oplagt sted at gå hen, hvis jeg vil mindes disse tidligere ejendele, der har fyldt en del af mit liv.

Så her er de! Så jeg (og alle andre) kan nyde synet.

Ericsson T10 – gul


Den anskaffede jeg ca. 2000. Mit job gav et tilskud, hvis jeg fik en telefon med abonnement, og det kunne man jo ikke sige nej til. Til gengæld kunne de så ringe til mig om lørdagen. Og jeg lavede en gang noget kode, der var skidt nok til, at de gjorde det. Og så susede jeg på arbejde.

Så vidt jeg husker sad jeg efter nogle år i et sommerhus og skulle have styr på, hvad det der med SMS var. Det lykkedes! Omend kun med store bogstaver. (De små bogstaver var der vist, men havde gemt sig.)

Det var dengang, de havde knapper og låg. Det kunne jeg godt lide. Skærmen kunne kun vise bogstaver.

Hen mod slutningen faldt batteriet meget nemt af. Ud med den.

(Ja, jeg ved godt, den næste ikke er en mobil.)

HP iPaq H1930 Pocket PC – sølv?

21/9-2004 bestilte jeg en PDA. Jeg skulle på et kursus, hvor det var vigtigt for mig, at jeg tog mine noter i hånden. Samtidig var det vigtigt for mig, at det foregik elektronisk, så jeg kunne arbejde videre med noterne på en computer. Efter at have lært, hvad den her lille sag kaldte genkendelse af håndskrift (se ovenfor, til højre), så gik planen udmærket! Gradvis skiftede jeg også til at bruge kalenderen her, og den kunne synkroniseres med computeren.Og så var der et par spil, og jeg installerede en bunke kabaler. En pakke, jeg i øvrigt siden også har installeret på diverse smartphones.

PDA’en blev pensioneret, da jeg havde vænnet mig til, at en smartphone kunne det samme. Jeg smed den vist ud til sidst.

Sony Ericsson T65 – “blå”

back_panel_cover_for_sony_ericsson_t65_blue_maxbhi.com_3567

Anskaffet i ca. 2005. Stadig med knapper. Men så vidt jeg husker, kunne man spille små spil, så skærmen har kunnet lidt mere. (Det brugte jeg ikke så meget.)

I en periode var jeg på kursus, men stadig “til rådighed for arbejdsmarkedet”. Der var en mobil vigtig at have.

Den holdt pænt længe. Men til sidst blev der noget brok med opladning. Den kunne sidde længe og lade op, og symbolet viste, at batteriet var på 100 %. Og så nappede jeg den, og efter ingen tid var den ikke spor ladet op alligevel. Ud med den.

Sony Ericsson Xperia X8 – hvid

Sony_Ericsson_Xperia_X8_-_mit_r_med_den

Udover at den gamle var faldefærdig, var jeg i november/december 2010 også i gang med at lære at programmere Android, og et teknisk problem var lettest at løse, ved at jeg købte mit eget lille dyr.

Den her havde et lille pingvinspil installeret fra starten. Det spillede jeg mange gange! Mine hints.

Reklamerne for den her var massive overalt på tv en overgang. Men tilsyneladende var den kun god, hvis man brugte sin smartphone usmart, dvs. ikke installerede nye programmer på. Så den holdt ikke så længe. Den var ellers i god stand, og jeg solgte den videre til en bekendt. (Mere udførlig anmeldelse.)

Samsung Galaxy S II i9100 – sort

Samsung-Galaxy-S-II-16GB-i9100-Black.jpg

Den her fik jeg så bestilt 10/10-2012. Plads til programmer! Den var også større end Xperia, altså i centimeter.

Den holdt udmærket, indtil jeg igen løb ind i pladsproblemer. Jeg har den vist stadig. Var der noget med, den fik et hak i skærmen? Ikke noget alvorligt dog.

Samsung Galaxy S6 32GB – sort

s6_black-zoom

Den her fik jeg bestilt 27/8-2015. Den er vist lidt større i hånden. Helt flad, ikke nogen lille bule forneden.

Mens jeg har haft den her, er min brug af fastnettelefonen faldet så meget, at jeg har lukket den. End of an era.

Den her fik pludselig evnen til at boote på besynderlige tidspunkter. Noget googleri og et par forsøg fortalte mig, at en opdatering af selve Android må være gået galt. Det har jeg så levet med nogle måneder. Da jeg så oveni igen er rendt ind i pladsproblemer … Så nu er den næste på vej.

Samsung Galaxy S8 64 GB – rose pink

samsung-galaxy-s8-rose-pink.jpg

11/4-2018 blev den nyeste så bestilt. Det er ren dovenskab, at jeg ikke har den i hånden endnu. For et par håndører ekstra kunne jeg få en ikke-sort, og det havde jeg hang til den her gang. Dobbelt så meget plads til programmer. Glæder mig til den.

Robotfandom

Anmeldelse af “Fandom for Robots” (gratis), af Vina Jie-Min Prasad.

Skitse: Robotten Computron, verdens eneste sentient, bruger ikke ret meget af sin tid på at optræde på museet. Uden følelseskredsløb kan den heller ikke være spændt på næste afsnit af en tv-serie.

Er det science fiction? Robotter og alt.hist.: nemlig, du.

Temaer: For det første: Lad være med at behandle bevidste væsener på den måde, okay? For det andet: Fan af serie bliver fanfic-læser bliver fanfic-forfatter.

Er det godt? Det er dejligt, at Computron får ros for sine historier. Der er noget friskt ved det her emne. Lidt ligesom “Cat Pictures Please”, der også gjorde noget nyt med temaet AI. ***

Tydelige bogstaver i en håndskrift, der næsten ikke ryster

Anmeldelse af Clearly Lettered in a Mostly Steady Hand” (gratis), af Fran Wilde.

Skitse: 1. sætning lyder: “There’s a ticket booth on my tongue.”

Er det science fiction? Fantasy? Horror?

Temaer: Det, der bliver skildret her, er en rundvisning. En underlig rundvisning et underligt sted. Og man er bogstaveligt talt ikke den samme bagefter. – Fortælleren er 1. person, gæsten/læseren er 2. person.

Er det godt? For underligt for mig. **

Velkommen til din autentiske, indianske oplevelse ™

Anmeldelse af Welcome to Your Authentic Indian Experience™” (gratis), af Rebecca Roanhorse.

Skitse: Turisterne kan virkelig godt lide at tage på vision quest. Det er rart, de er nemme at strikke sammen, så det er lette penge.

Er det science fiction? Der er vr-udstyr involveret; ja.

Temaer: Helt usædvanligt dukker der en kunde op, der godt vil lære en indianer at kende, i virkeligheden. Næste spørgsmål: Hvad er virkeligt?

Er det godt? Mja. Jeg er ikke så wauw over slutningen. **

Mestermummerens mumie

Anmeldelse af The Adventures of the Somewhat Singular Mr Macallister Fogg, 1: The Master Mummer’s Mummy, af Mark Hodder.

Skitse: Før Holmes var Fogg. Og Emma Boswell (en kvinde!) skrev de relaterede noveller. Her er den sande historie. Fx om dengang Fogg kørte i en vogn uden hest, for at udbringe en antityngdevæske.

Er det science fiction? 3. ord i teksten er damp. Vognen er dampdrevet. Fogg har faktisk opfundet en antityngdevæske. Desværre er der også en reanimeret mumie med, så vi havner midt i noget steampunk/sf/fantasy.

Temaer: Fogg er noget upraktisk. Latterligt upraktisk. Boswell er assistenten, der faktisk klarer ærterne. Således også, da en ægyptisk gud bliver påkaldt i parken.

Er det godt? Jeg griner ikke der, hvor jeg burde. Jeg bliver ikke rigtig optaget. Og jeg gættede slutningen.

The gravitational rainbowish text

Recently I’ve been reading Gravity’s Rainbow, Pynchon. It’s a book I’ve heard about. And some times a book like that will just grow and grow until I finally find a way to get it and read it. In this case the library had it, yeah.

One of my first impressions was that the language was – well, different, hard to read. Long sentences. Let’s take a closer look. I am going to base this little analysis on the first few pages, 1077 words.

If I look at the whole text, I get this result from haubergs.com: “The index is 31. The text should therefore be considered normal to read. There were 89 sentences, 1077 words, and in average 12.1 words per sentence.”

The third paragraph begins with this beauty:

“Inside the carriage, which is built on several levels, he sits in velveteen darkness, with nothing to smoke, feeling metal nearer and farther rub and connect, steam escaping in puffs, a vibration in the carriage’s frame, a poising, an uneasiness, all the others pressed in around, feeble ones, second sheep, all out of luck and time: drunks, old veterans still in shock from ordnance 20 years obsolete, hustlers in city clothes, derelicts, exhausted women with more children than it seems could belong to anyone, stacked about among the rest of the things to be carried out to salvation.”

There’s a period at the end and a colon sort of in the middle. This time the verdict is: “The index is 75. The text should therefore be considered very difficult to read. There were 2 sentences, 98 words, and in average 49 words per sentence.”

So there. The feeling that this is hard to read is real.

I’ll try to construct a picture of some of the structure here, only showing which sentence bit refers back to which other bit. This is important because you have to decode this structure on the fly. (The picture is also a link to a larger version.)

pyn2

Parts of the structure:

  • “Inside the carriage, he sits in velveteen darkness…” (colored green) could work on its own, but “which is built on several levels” is added in the middle. So, when you reach “he sits”, you have to decide, does this continue “which is built on several levels” or “Inside the carriage”?
  • Part of the sentence could be shortened to a list: “feeling metal, steam, a vibration, a poising, an uneasiness, all the others”. While reading that you have to decide, is this one more item in the list or a continuation of something earlier?
  • “all the others pressed in around, all out of luck and time” (colored yellow) could work on its own, but “feeble ones, second sheep” is added in the middle. So, does “all out of luck and time” refer back to the sheep or something earlier?
  • Part of the sentence could be shortened to a list (again!): “feeble ones, sheep”. While reading that you have to decide, is this one more item in the list or a continuation of something earlier?

This is one more reason these sentences are hard to read. You keep skipping back and forth to connect things up correctly.

Another long sentence:

“No, this is not a disentanglement from, but a progressive knotting into—they go in under archways, secret entrances of rotted concrete that only looked like loops of an underpass . . . certain trestles of blackened wood have moved slowly by overhead, and the smells begun of coal from days far to the past, smells of naphtha winters, of Sundays when no traffic came through, of the coral-like and mysteriously vital growth, around the blind curves and out the lonely spurs, a sour smell of rolling-stock absence, of maturing rust, developing through those emptying days brilliant and deep, especially at dawn, with blue shadows to seal its passage, to try to bring events to Absolute Zero . . . and it is poorer the deeper they go . . . ruinous secret cities of poor, places whose names he has never heard . . . the walls break down, the roofs get fewer and so do the chances for light.”

And one more, bold added by me:

“All this while, light has come percolating in, along with the cold morning air flowing now across his nipples: it has begun to reveal an assortment of drunken wastrels, some in uniform and some not, clutching empty or near-empty bottles, here draped over a chair, there huddled into a cold fireplace, or sprawled on various divans, un-Hoovered rugs and chaise longues down the different levels of the enormous room, snoring and wheezing at many rhythms, in self-renewing chorus, as London light, winter and elastic light, grows between the faces of the mullioned windows, grows among the strata of last night’s smoke still hung, fading, from the waxed beams of the ceiling.”

Who’re snoring? The wastrels. Everything between these 2 words could be left out, grammatically speaking.

DXIktmpU8AAPgyh

Here’s another technique:

“There is no way out. Lie and wait, lie still and be quiet. Screaming holds across the sky. When it comes, will it come in darkness, or will it bring its own light? Will the light come before or after? / But it is already light. How long has it been light? All this while, light has come percolating in, along with the cold morning air flowing now across his nipples: it has begun to reveal an assortment of drunken wastrels…”

What happens here is the revelation that everything before “But it is already light” was a dream. Deal with that.

A few more quotes:

  • girders old as an iron queen
  • more children than it seems could belong to anyone
  • Only the nearer faces are visible at all, and at that only as half-silvered images in a view finder
  • the rush of souls, of cold plaster where all the rats have died, only their ghosts, still as cave-painting, fixed stubborn and luminous in the walls
  • un-Hoovered rugs
  • London light, winter and elastic light

How old is an iron queen? How many children can belong to one person? Ghosts of people/souls or rats? Etc. Every time you hit something like this, you have to stop and decide on a meaning.

Remember that sentence “All this while, light has come percolating in”? This sentence does a lot. It describes the light, the air, a “him”, the wastrels, the furniture, the house keeping and the room. This could have been done in shorter, simpler sentences. It also leaves out bits at this stage. Who is “him”? Who are the wastrels? What is this place? Note these questions, they will hopefully be answered later.

All of this combines to this is hard to read.

I think some people love this. They find a beauty in this kind of language. I am not one of those people.