Anmeldelse af “The Last Novelist (or A Dead Lizard in the Yard)” (gratis), af Matthew Kressel.
Skitse: Han kommer til denne planet, dette hus, for at skrive sin sidste roman og så dø. Flere af hans oplevelser ryger straks i bogen.
Er det science fiction? Fremmed planet, ja. Men er den fremmede planet nødvendig? Måske. Påstanden er jo, at han er menneskehedens sidste forfatter, så vi er vel også nødt til at være i fremtiden et sted. Så i den grad det element hænger uløseligt sammen med resten, så er vi der: sf.
Temaer: Han er seriøst gammeldags. Han skriver i hånden på papir og trykker selv den endelige version, i en verden, der sagtens kunne hjælpe ham. En lille pige dukker op, spørger hvorfor hans implantat er slukket, hjælper ham med bogen. Måske en ny forfatter?
Er det godt? Hm. Ikke min yndlingsstil. Den hvor det er vigtigt at besøge et dødt firben et par gange, fordi det symboliserer noget. Og hvorfor staver de det “mentsch”? **
Forfatteren er (jo) gået efter det stemningsfulde (er det det der hedder “pastorale”?), og har fat i livet, døden, barnet, moderen, havet, kosmos – hele svineriet. Den er ikke så dårlig – og jeg kan godt li den der blowfish! Den kunne godt oversættes til dansk og komme en tur i Novum 🙂
hilsen Henning
LikeLike
Smaddergodt at nogen kan lide den. Sådan bør det være. Men er den god science fiction?
LikeLike
Ursula LeGuin skriver et sted, at når man hører nogen spille violin, så sammenligner man ikke præstationen med det som naboens søn kan vride ud af kassen. Så sammenligner man med de største violinvirtuoser. Så jeg sammenholdt novellen med Keith Roberts’ “Pavane” og Cordwainer Smiths “Alpha Ralpha Boulevard”. Det kan den selvfølgelig ikke leve op til, men den deler det hér med en “dagligdags” fortælling i et anderledes/fremtidigt univers. Med andre ord: konsekvenserne mere end blot præsentationen af pågældende univers. Og det kan jeg sådan set meget godt li!
At det er SF er (jo) fastslået. Men er det god SF? Smag og behag – men mit indtryk er, at det var en udmærket novelle, som jeg ikke behøver læse igen, hvorfor den ville lande på 3 stjerner ud af 5 mulige. Det er godt nok til en anbefaling. Men ret skal være ret: – jeg finder ikke at novellens univers er helt udfoldet, så man sidder tilbage med et par spørgsmål. Men det er måske i virkeligheden meget godt – 😉
LikeLiked by 1 person